Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2015
Koncernøkonomi
Kristine G. Villadsen
2015-0032/27-0396
1711130
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til udlændinge-,
integrations- og boligministeren den 10. juli 2015. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
www.uibm.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om en opdateret version af opgørelse over tilgang og afgang af personer på tålt ophold, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligudvalg:
”Under henvisning til side 10 i Folketingets Ombudsmands re-
degørelse ”Besøg i Sandholm – personer på tålt ophold”, jf.
UUI alm. del – bilag 44, hvor der nævnes en opgørelse for pe-
rioden 31. december 2011 til 15. oktober 2014 over tilgang og
afgang af personer på tålt ophold ønskes oversendt en opdate-
ret version af denne opgørelse, så udviklingen er belyst helt
frem til 1. juli 2015. Spørgsmålet har tidligere været stillet i In-
tegrationsudvalget, jf. folketingssamlingen 2014-2015, 1. sam-
ling, UUI alm. del – spørgsmål 521.”
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen til brug for Folketingets Om-
budsmands redegørelse af 16. december 2014 (Besøg i Center Sandholm –
personer på tålt ophold) sendte en skematisk oversigt over tilgang til og
afgang fra gruppen af personer på tålt ophold i perioden fra den 31. de-
cember 2011 til den 15. oktober 2014 til ombudsmanden. Af denne over-
sigt fremgår det, at der i 2014 indtil den 15. oktober 2014 er tilgået 9 per-
soner til gruppen af personer på tålt ophold, mens afgangen fra gruppen i
samme periode udgør 8 personer.
Styrelsen har supplerende oplyst, at der i perioden fra den 15. oktober
2014 til den 30. juni 2015 er tilgået 2 udlændinge til gruppen af personer
på tålt ophold, mens 5 personer er afgået fra gruppen. For så vidt angår de
5 personer er 1 person skønnet udrejst, mens Flygtningenævnet for de 4
øvrige personer har vurderet, at udlændingelovens § 31 ikke længere er til
hinder for udsendelse således, at de pågældende ikke længere er på såkaldt
tålt ophold.
Der henvises i øvrigt til den halvårlige redegørelse pr. 30. juni 2015 vedrø-
rende antallet af personer på tålt ophold, der samtidig med denne besvarel-
se er sendt til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg.
2