Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1559082_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 25. september 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
118 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 118:
Ministeren bedes kommentere følgende formulering på side 12 i UUI alm. del bilag 34:
”Udlændingenævnet finder således, at der ikke kan udledes en ret for et barn, der er op-
vokset i ét land, til at kunne forblive i opholdslandet, uanset at barnets forældre ikke øn-
sker at rejse til et andet land, jf. barnets tarv. På tilsvarende vis finder Udlændingenævnet,
at en stat, som er midlertidigt opholdsland for et barn og dets forældre, ikke er forpligtet
til at meddele opholdstilladelse, når ingen i familien har haft opholdstilladelse eller beret-
tiget forventning herom, og når forældrene selv modvirker familiens udrejse af Danmark
og dermed etablering i et land.”
Ministeren bedes oplyse, om retstilstanden i Danmark er sådan, at barnets tarv i intet
tilfælde uanset barnets fødsel og meget langvarige ophold i Danmark kan føre til en op-
holdstilladelse, og om dette indebærer, at et barn, der opholder sig i Danmark fra sin fød-
sel og frem til sin 18 års fødselsdag, ikke på noget tidspunkt i løbet af dette tidsrum på 18
år opnår en selvstændig ret til opholdstilladelse ud fra hensynet til barnets tarv og Dan-
marks konventionsmæssige forpligtelser.
Samtidig bedes ministeren i givet fald redegøre for, om en sådan retstilstand og praksis er
fuldt overensstemmende med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s
børnekonvention, og om der er afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol, der støtter en sådan en praksis.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingenævnet, der har oplyst følgende:
”Udlændingenævnet kan overordnet oplyse, at Udlændingenævnet ikke
nærmere kommenterer konkrete personsager.
Udlændingenævnet kan oplyse, at hensynet til Danmarks internationale for-
pligtelser, herunder blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention og FN’s børnekonvention, inddrages løbende i Udlændingenævnets
sagsbehandling.”
Udlændingenævnets afgørelse vedlægges som fortroligt bilag til denne besvarelse, og der
henvises i det hele til nævnets redegørelse for spørgsmålet om, hvilken retsstilling et barn
23. oktober 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 255
Side
1/3
 UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om kommentar til formulering i afslag fra Udlændingenævnet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1559082_0002.png
ifølge dansk praksis har efter Danmarks internationale forpligtelser i de tilfælde, hvor et
barns forældre ikke ønsker at udrejse af Danmark.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har forstået den anden del af spørgsmålet
således, at det generelt spørges til, om der er tilfælde, hvor et barn – under hensyn til
Danmarks internationale forpligtelser – kan meddeles opholdstilladelse i Danmark på
baggrund af længden af barnets ophold i Danmark.
Hensynet til længden af barnets ophold i Danmark kan indgå i vurderingen af, om der skal
meddeles opholdstilladelse på baggrund af internationale forpligtelser, i en række forskel-
lige sagstyper. Ministeriet kan i den forbindelse generelt oplyse følgende:
Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives op-
holdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til famili-
ens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.
Der kan efter praksis foreligge de fornødne ganske særlige grunde i tilfælde, hvor ansøge-
ren ikke har mulighed for at opnå en opholdstilladelse efter udlændingelovens almindelige
regler, men hvor det som følge af Danmarks internationale forpligtelser – herunder navn-
lig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) – er nødvendigt at give en
opholdstilladelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv
efter EMRK artikel 8.
Retten til et familieliv omfatter efter Menneskerettighedsdomstolens praksis retten til at
opretholde et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvise et familie-
medlem, samt i visse situationer statens positive forpligtelse til at tilvejebringe de nød-
vendige forudsætninger for at udøve et familieliv, f.eks. ved at staten giver et familiemed-
lem opholdstilladelse.
Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at bestemmelsen ikke inde-
bærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter EMRK
artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Der
skal i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om familiesammenføring med en herbo-
ende person, foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens om-
stændigheder er proportionalt – bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrollere indvan-
dringen – at meddele afslag på opholdstilladelse.
Retten til et familieliv er suppleret af retten til et privatliv, idet retten til et privatliv efter
Menneskerettighedsdomstolens praksis også omfatter retten til at etablere og udvikle
bånd til andre mennesker og verden. Dermed bliver en udlændings samlede bånd til det
danske samfund omfattet af beskyttelsen.
Praksis for meddelelse af opholdstilladelse af ganske særlige grunde efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, er beskrevet i det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integrations notat af 23. juni 2008, som er offentliggjort på
www.nyidanmark.dk.
Det fremgår bl.a. af notatet, at der kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1, under henvisning til længden og karakteren af ansøgerens ophold i Danmark. I
notatet fremgår således følgende (side 5):
Side
2/3
 UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om kommentar til formulering i afslag fra Udlændingenævnet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
”Der lægges ved vurderingen heraf vægt på længden af ansøgers ophold,
herunder om opholdet har været på baggrund af et egentligt opholdsgrund-
lag, processuelt ophold eller ulovligt ophold. Det bemærkes i den forbindel-
se, at et langvarigt ulovligt ophold ikke i sig selv kan føre til opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Der lægges desuden vægt på, om længden af opholdet skyldes ansøgers eg-
ne forhold, herunder eventuel manglende medvirken til sagens oplysning af
ansøgerens sag eller manglende medvirken til udrejse.
Der lægges endvidere vægt på, om ansøgeren under opholdet har opnået en
særlig tilknytning til Danmark, og om ansøgeren omvendt har en mere be-
grænset tilknytning til hjemlandet. Ved denne vurdering lægges bl.a. vægt
på, om ansøgeren var mindreårig ved indrejsen, om ansøgeren har et socialt
eller familiært netværk i hjemlandet og i Danmark, samt om ansøgeren har
gået i skole, taget uddannelse eller arbejdet i Danmark.”
Der skal således i alle sager, hvor et barn søger om opholdstilladelse i Danmark, foretages
en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens omstændigheder er proporti-
onalt at meddele afslag på opholdstilladelse, og i den vurdering indgår bl.a. hensynet til
barnets tarv. Afhængigt af den konkrete sags omstændigheder kan et barn opnå en selv-
stændig ret til ophold i Danmark på baggrund af længden og karakteren af barnets ophold
i Danmark og hensynet til Danmarks internationale forpligtelser.
Jeg vil i den anledning gerne tilføje, at det principielt er min holdning, at personer, der ikke
har ret til at opholde sig i Danmark, skal udrejse af landet.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
3/3