Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1558713_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Jonas Dahl (SF) den 18. september 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 106 (UUI alm.
del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 106:
Ministeren bedes kommentere på den i indslaget omtalte sag: ”Wassim Kabbani fik et job,
opholdstilladelse og blev smidt ud af asylcentret” bragt i TV Syd den 15. september 2015,
og forklare, om hun vil sikre, at rigide regler ikke skal spænde ben, når flygtninge får et
job?
Svar:
Det fremgår af det tv-indslag, der henvises til i spørgsmålet, og omtalen af det på TV-Syds
hjemmeside, at den omtalte flygtning opholdt sig som asylansøger på et asylcenter ved
Sønderborg, hvorefter han fik opholdstilladelse og i den forbindelse blev visiteret til Ran-
ders Kommune. Samtidig havde han fået arbejde som systemudvikler i en virksomhed i
Sønderborg. Det fremgår af indslaget – via et interview med den pågældendes arbejdsgi-
ver - at der var usikkerhed om, hvilken kommune, der var forpligtet til at finde en bopæl til
den pågældende, at han ikke kunne blive boende på asylcentret, og at sagen krævede en
del papirarbejde og møder med kommunen i arbejdstiden, inden Sønderborg Kommune
overtog integrationsansvaret for den pågældende
Efter integrationslovens § 10, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen i forbindelse med med-
delelse af opholdstilladelse til en flygtning afgørelse om, i hvilken kommune den pågæl-
dende skal tage bopæl.
Når Udlændingestyrelsen skal træffe den konkrete visiteringsafgørelse, indgår en række
hensyn. Blandt de hensyn kan nævnes den pågældende flygtnings personlige forhold,
herunder faglige kvalifikationer samt kommunernes forhold, herunder arbejdsmæssige
forhold. Men også hensyn som den pågældendes mulighed for etablering af netværk eller
familiemæssig tilknytning indgår. Herudover skal visiteringsafgørelsen i sagens natur re-
spektere den overordnede fordeling af flygtningene mellem kommunerne (de såkaldte
kommunekvoter).
Visiteringsafgørelsen kan ikke påklages. Flygtningen kan dog anmode Udlændingestyrelsen
om at genoptage sagen. Udlændingestyrelsen kan have pligt til at genoptage en afgjort
sag, hvis der fremkommer oplysninger, som styrelsen ikke var bekendt med på tidspunktet
for den oprindelige afgørelse, og som i givet fald må antages at ville have medført en væ-
22. oktober 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 106: MFU spm. om at kommentere på den i indslaget omtalte sag: Wassim Kabbani fik et job, opholdstilladelse og blev smidt ud af asylcentret, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
sentlig anden vurdering af sagen. I tilfælde hvor en flygtning har fået fast arbejde i en
kommune, inden der er truffet afgørelse om visitering, og oplysningen herom ikke er ind-
gået i grundlaget for visiteringsafgørelsen, kan den pågældende flygtning således anmode
Udlændingestyrelsen om genoptagelse af sagen.
Efter integrationslovens § 4, stk. 2, overtager kommunen integrationsansvaret for en
flygtning fra udgangen af den første hele måned regnet fra tidspunktet for afgørelsen om
visitering. I denne overgangsperiode bor flygtningen fortsat på asylcentret, hvorefter den
pågældende – når integrationsvaret overgår til den tildelte kommune – flytter dertil og får
anvist en bolig eller et midlertidigt opholdssted. Heri ligger i sagens natur også, at den
pågældende skal forlade asylcentret.
Endvidere kan jeg oplyse, at en flygtning altid har mulighed for at tage beskæftigelse i og
flytte til en anden kommune end den, vedkommende først er blevet boligplaceret i. Ved
flytning til en anden kommune skal tilflytningskommunen beslutte, om man vil overtage
integrationsansvaret for den pågældende flygtning. Det følger af integrationslovens § 18,
at en kommune altid kan vælge at overtage integrationsansvaret og i nogle tilfælde vil
tilflytterkommunen også være forpligtet hertil. Det gælder, hvis flytningen er af væsentlig
betydning for integrationsforløbet for den pågældende flygtning, eller hvis særlige person-
lige forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en flygtning opnår be-
skæftigelse i en anden kommune, hvortil der ikke umiddelbart er transportmuligheder.
Det er den integrationsansvarlige kommune, der er ansvarlig for at tilrettelægge eventuel-
le møder med de flygtninge, kommunen har integrationsansvaret for. Det vil naturligvis
være hensigtsmæssigt, at kommunen i den forbindelse tilrettelægger møderne på en
sådan måde, at der tages hensyn til flygtningens forpligtelser, f.eks. i forhold til en ar-
bejdsgiver.
Efter min vurdering illustrerer den konkrete sag, der henvises til i spørgsmålet, ikke, at der
skulle være regler på området, der hindrer, at flygtninge får job eller i øvrigt en smidig
integrationsproces, men jeg kan mere generelt oplyse, at regeringen agter i indeværende
folketingssamling at fremlægge forslag til et styrket integrationsprogram, og at vi i den
forbindelse naturligvis vil være opmærksomme på, hvordan vi kan gøre de eksisterende
ordninger endnu bedre.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
2/2