Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1556871_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 19. oktober 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 29. september 2015
URU alm.del – spørgsmål 87 stillet af ikke-
medlem af udvalget Daniel Toft Jakobsen
(S)
URU spørgsmål 87:
”Hvad kan ministeren oplyse om Rohingya-folkets vilkår i Myanmar/Burma, når det kommer
til trosfrihed og andre grundlæggende menneskerettigheder? Ministeren bedes særligt forholde
sig til forlydender om, at en række personer (herunder nuværende parlamentsmedlem Shwe
Maung) reelt er blevet frataget muligheden for at opstille til efterårets parlamentsvalg grundet
deres etnicitet og/eller religion, jf. bl.a. artiklen ”Burma launches electoral adventure with
Muslim politicians excluded” på telegraph.co.uk d. 8. september 2015 (http://
www.telegraph.co.uk/news/worldnews/asia/burmamyanmar/11850271/Burmalaunches-
electoral-adventure-with-Muslim-politicians-excluded.html).”
Svar:
Siden Thein Sein i 2011 tiltrådte som præsident og over 50 år med militærdiktatur afsluttedes,
har Myanmar gennemgået omfattende politiske og økonomiske reformer, som har åbnet landet
politisk såvel som økonomisk. Med øgede investeringer i uddannelse og infrastruktur, en stærk
stigning i jobskabende udenlandske investeringer samt forbedrede muligheder for at drive
virksomhed har mange i Myanmar oplevet mærkbare forbedringer i deres levevilkår og i
forhold til respekt for ytrings-, presse-, forenings- og forsamlingsfrihed.
Der er dog fortsat store udfordringer på en lang række områder, også i forhold til respekt for
menneskerettigheder. Som den i spørgsmålet nævnte artikel anfører, er de økonomiske og
politiske fremskridt ikke kommet de muslimske Rohingyaer til gode, og de er som andre
muslimer genstand for institutionaliseret diskrimination. De over 1 mio. selverklærede
Rohingyaer i staten Rakhine er underlagt store begrænsninger med hensyn til bevægelsesfrihed,
beskæftigelse, uddannelse og religionsfrihed. Hovedparten nægtes statsborgerskab, og disse
personer vil ikke kunne stemme til de kommende parlamentsvalg, som afholdes den 8.
november 2015.
Som anført i artiklen, blev flere muslimske kandidater til valget diskvalificeret af de lokale
valgkommissioner, idet der blev stillet spørgsmålstegn ved deres forældres Myanmar
statsborgerskab, som ifølge landets valglov er en forudsætning for at kunne stille op. Ifølge
URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: MFU spm. om, hvad ministeren kan oplyse om Rohingya-folkets vilkår i Myanmar/Burma, når det kommer til trosfrihed og andre grundlæggende menneskerettigheder, til udenrigsministeren
Carter Center, som har en valgobservationsmission i landet med dansk deltagelse og
finansiering, blev 99 af i alt 6.189 kandidater til valget diskvalificeret efter undersøgelser af deres
valgbarhed. Hovedparten af de diskvalificerede var muslimer, herunder to siddende
parlamentsmedlemmer, hvoraf U Shwe Maung, som selv er muslim og selverklæret Rohingya,
var den ene. Myanmars centrale valgkommission valgte dog efterfølgende, bl.a. efter pres fra en
række lande herunder Danmark, at revurdere beslutningen for så vidt angår en række
kandidater. Det resulterede i, at 11 af de diskvalificerede kandidater blev genindsat. Mindst syv
af disse er muslimer. U Shwe Maung er ikke iblandt dem, men det er det andet siddende
parlamentsmedlem.