Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 20. oktober 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 25. september 2015.
URU alm. del spm. nr. 85.
URU alm. del spørgsmål 85:
”Kan ministeren bekræfte, at den irakiske regering er nære allierede med det iranske regime og
Assad-regimet i Syrien?”
Svar:
ISIL kontrollerer som bekendt store dele af Irak og gennemfører desuden et stort antal
terrorangreb i hele landet. Irak samarbejder i lyset af denne trussel med andre aktører i
regionen.
Det har i en længere periode gjort sig gældende i forhold til Iran, som bl.a. støtter Irak militært i
kampen mod ISIL. Herudover er der regelmæssige besøg og møder mellem repræsentanter fra
Iran og Irak.
Der er også kontakter mellem Assad-regimet og Irak, formentlig ikke mindst i kraft af ISILs
tilstedeværelse i begge lande. Jeg har dog ikke belæg for at bekræfte, at den irakiske regering er
nært allieret med Assad-regimet.