Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
28. oktober 2015:
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 24. september 2015.
URU alm. del – spørgsmål 78 stillet af
ikkemedlem af udvalget Nikolaj Villumsen
(EL).
Spørgsmål 78
Vil ministeren undersøge konsekvenserne for Danmarks omdømme og danske
interesser i øvrigt af annoncekampagnen i Libanon om regler for ophold i
Danmark?
Svar:
Udenrigsministeriet har ikke planer om at iværksætte undersøgelser af eventuelle konsekvenser
for Danmarks omdømme af informationsindsatsen.
Analyser af nationers omdømme tager almindeligvis udgangspunkt i globale holdningsmålinger
baseret på et stort antal respondenter. Målingerne varetages af flere internationale private
virksomheder og analyseinstitutter. Erfaringerne viser, at nationers omdømme sjældent ændrer
sig væsentligt på kort sigt; da der generelt set er tale om robuste og bemærkelsesværdigt stabile
fænomener.