Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1550560_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 29. september
2015
Spørgsmål 73 fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 23.
september 2015, stillet af
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål
Børn i israelske fængsler.
A) Hvad mener ministeren om UNICEF’s og Military Court Watch rapporter fra
hhv. 2013 og 2015 om forholdene for børn i israelske militærfængsler?
B) Hvad mener ministeren, der kan gøres for at få Israel til at stoppe overgrebene
på børn og følge internationale regler?
C) Vil ministeren opfordre anklageren ved International Criminal Court til
efterforske forholdene i de israelske fængsler?
D) Hvilke konsekvenser bør forholdene få for Danmarks forhold til Israel?
Der henvises til:
Military Court Watch's Rapport 2015: http://www.militarycourtwatch.org/files/
server/BRIEFING%20PAPER%20-%20SEP%202015-1.pdf
Grafisk fremstilling af overgreb: http://www.militarycourtwatch.org/page.php?
id=MmNuAkpGrsa613395AWw2bO0pT3K
UNICEF’s rapport 2013: http://www.unicef.org/oPt/UNICEF_oPt_Children_
in_Israeli_Military_Detention_Observations_and_Recommendations_-
_6_March_2013.pdf
Svar
Vedrørende de konkrete rapporter fra UNICEF og Military Court Watch fremgår
det af et link i den sidstnævnte, at UNICEF i en opfølgende rapport fra februar
2015 vurderer samarbejdet med det israelske udenrigsministerium og andre
relevante israelske myndigheder som nyttigt. UNICEF konstaterer i samme
URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om børn i israelske fængsler, til udenrigsministeren
rapport, at organisationen ser frem til at fortsætte dialogen med de israelske
myndigheder for at styrke beskyttelsen af børn tilbageholdt i israelsk militært regi.
Menneskerettighedsspørgsmål udgør et centralt emne for EU’s drøftelser med Israel
under de løbende møder under EU-Israel-associeringsaftalen. Det gælder bl.a.
møder i den uformelle arbejdsgruppe om menneskerettigheder og i underudvalget
om retsanliggender. EU bringer her bl.a. palæstinensiske børns retsstilling op,
herunder
administrativ
tilbageholdelse,
domspraksis,
forhørsmetoder,
rettergangspraksis, fængselsbetingelser og rettigheder for mindreårige i straffesager.
Tilsvarende udgør menneskerettighedsspørgsmål et centralt emne for EU’s
drøftelser med de palæstinensiske selvstyremyndigheder for så vidt angår disse
myndigheders praksis på Vestbredden.
EU har tillige gennem sine delegationer i Tel Aviv og Jerusalem et tæt samarbejde
med
civilorganisationer
i
Israel
og
de
besatte
områder
om
menneskerettighedsspørgsmål. Fra dansk side supplerer vi med at have kontakt om
disse emner med de israelske myndigheder og det palæstinensiske selvstyre. Over
for begge sider rejser vi de sager, som giver anledning hertil. Udenrigsministeriet og
en række danske repræsentationer mødes desuden løbende med flere af de i området
engagerede civilorganisationer. Hertil kommer det formaliserede samarbejde i
Menneskerettighedsrådet i Geneve.
Det er min opfattelse, at det pågående samarbejde mellem UNICEF og relevante
israelske myndigheder om børns retsstilling mv. i det israelske militære system bør
fortsætte, som UNICEF lægger op til. Jeg finder ikke anledning til fra regeringens
side at inddrage Den Internationale Straffedomstol eller stille spørgsmålstegn ved
Danmarks forhold til Israel på det grundlag, spørgeren anfører.