Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 25. september 2015
Spørgsmål 53 fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 31. august 2015
URU alm.del – spørgsmål 30 stillet af ikke-
medlem af udvalget Nikolaj Villumsen (EL)
URU spørgsmål 53:
”Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af URU alm. del spørgsmål 26 og 27
redegøre for, om ministeren efter giftgasangrebet på kurderne fra ISIL har spurgt
koalitionen, om der var behov for at hjælpe KRG med gasmasker eller andet
sikkerhedsudstyr?”
Svar:
Oplysningerne om mulige ISIL-angreb med improviserede kemiske våben er naturligvis stærkt
bekymrende. Det er også én af grundene til, at vi straks efter de første meldinger i medierne tog
kontakt til blandt andre OPCW (Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons).
Fra dansk side er støtten til kurderne i det nordlige Irak i regi af koalitionen mod ISIL et
spørgsmål, som drøftes løbende i såvel koalitionen som bilateralt med vores alliancepartnere,
herunder også med fokus på de formodede angreb med improviserede kemiske våben.
I forhold til den konkrete træningsindsats og udrustning af de kurdiske styrker i rammen af
koalitionen kan jeg oplyse om, at behovet for træning i at modstå angreb med såkaldte CBRN-
våben (kemiske, biologiske, radiologiske og atomare) er noteret i koalitionen og forventes at
blive indeholdt i de fremtidige uddannelsesplaner.