Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1541688_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 25. august 2015
Spørgsmål 42 fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 20.
august 2015, stillet af
Christian Juhl (EL).
Spørgsmål
FN’s repræsentation i Palæstina har udtrykt stor alvor i forbindelse med Israels
nedrivninger af boliger og fordrivelser af de palæstinensiske indbyggere, jf. FN’s
pressemeddelelse
fra
Jerusalem
18.
august
2015
(http://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/press_release_un_officials
_call_for_an_immediate_demolitions_freeze_in_the_west_bank.pdf)
Er ministeren enig med UNRWA i, at der er tale om brud på international lov
og en hindring i realiseringen af en 2-statsløsningen, når Israel systematisk
søger at realisere sin E-1 bosættelsesplan ved Østjerusalem?
Er ministeren enig med FN i, at nedrivningerne og fordrivelserne omgående
skal stoppes?
Vil ministeren fordømme Israels handlinger?
Hvilke initiativer vil ministeren tage over for Israel i anledning af det hændte?
Hvilke initiativer vil ministeren tage i forhold til EU og FN i anledning af det
hændte?
Svar
EU’s udenrigsministre vedtog på det seneste rådsmøde i juli 2015 rådskonklusioner
om fredsprocessen i Mellemøsten. Heri fremgår det, at EU anser de israelske
bosættelser for ulovlige i henhold til folkeretten, og EU udtrykker sin kraftige
modstand mod Israels bosættelsespolitik og de handlinger, der fra israelsk side
foretages i den sammenhæng. I den forbindelse nævnes specifikt bl.a. nedrivninger
og konfiskation af palæstinensiske boliger mv., udsættelser af beboere fra boliger og
tvangsmæssig forflyttelse af disse beboere. EU konstaterer, at disse handlinger er en
alvorlig trussel mod en to-statsløsning. Allerede ved tidligere lejligheder har EU på
den baggrund kraftigt opfordret Israel til at omgøre sådanne beslutninger, så en to-
URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om ministerens kommentar m.m. til FN’s pressemeddelelse fra Jerusalem 18. august 2015, til udenrigsministeren
statsløsning forbliver et realistisk perspektiv. Regeringen støtter denne vedtagne
EU-politik helhjertet.
Konfliktens kompleksitet understreger vigtigheden af en fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik blandt EU-landene. Jeg ønsker at fastholde sagen højt på EU og
det internationale samfunds dagsorden. Danmark har ikke mulighed for på egen
hånd at ændre den komplekse situation, som konflikten mellem Israel og Palæstina
udgør. EU og det internationale samfund må tale med en samlet stemme.
Regeringen arbejder derfor særligt gennem EU for, at fredsforhandlinger mellem
Israel og Palæstina vil føre til den nødvendige fredsløsning mellem de to parter.
Kun en endelig fredsaftale kan bidrage til at sikre alle parter en fremtid med et
positivt perspektiv, herunder en løsning på bosættelsesproblematikken, den israelske
besættelse af Vestbredden. og blokaden af Gaza. EU og FN’s indsats vil fortsat
være central i sammenhæng med særligt USA’s engagement.