Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål 25 fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 18. august 2015
URU spørgsmål 25:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken støtte de kurdiske myndigheder i
Nordirak (KRG) har modtaget og fra hvilke lande?”
Svar:
Den globale koalition mod ISIL leverer en betydelig støtte til kurdernes
kamp mod ISIL i Irak på baggrund af identificerede behov for
eksempelvis våbenstøtte, ammunition og militære køretøjer. Koalitionen
gennemfører derudover træning af kurderne og yder luftstøtte til kampen
mod ISIL. Støtten til kurderne forsætter, og det vurderes løbende,
hvordan koalitionen bedst støtter de kurdiske myndigheder i Nordirak.
Flere koalitionslande har leveret denne støtte, herunder Danmark
gennem transport af forsyninger, våben og ammunition samt træning af
de kurdiske sikkerhedsstyrer i Nordirak. For øjeblikket er en række lande,
herunder Italien, Tyskland, USA, Nederlandene, UK, Norge og Canada
engageret i træningsindsatsen i Erbil.