Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Teknik og Miljø
Dahlsvej 3
4220 Korsør
www.slagelse.dk
Svar til Social- og Indenrigsministeriet om besparelser på
færgedrift
Social- og Indenrigsministeriet har i mail af den 25. august 2015 rettet hen-
vendelse til Slagelse Kommune for at bede om kommentarer til et brev fra
Agersø Beboerforening, Omø Beboer- & Grundejerforening samt formanden
for kommunens Ø-udvalg. Brevet er sendt den 18. august 2015 til Udvalget
for Landdistrikter og Øer i Folketinget, og har foranlediget at formanden for
udvalget, Peter Juel Jensen, har stillet spørgsmål til Social- og Indenrigsmi-
nisteren om besparelser på færgedriften til Agersø og Omø. Kommunen er
derfor blevet bedt om at forholde sig til de spareplaner og konsekvenser
heraf, som nævnt i brevet fra Agersø Beboerforening, Omø Beboer- &
Grundejerforening samt formanden for kommunens Ø-udvalg.
Som det nævnes i brevet står kommunen overfor store økonomiske udfor-
dringer. Der er udarbejdet et spareforslag på færgedriften på 2,3 millioner.
Samtidig er der udarbejdet forslag til driftsønske på 1,5 millioner til drift af
et nyt afløserfartøj, som kommunen har afsat 8 millioner til, på budgettet for
2015.
Udgifter til færge- og havnedrift
Af det omtalte brev fra ø-repræsentanterne fremgår det, at ”der en regn-
skabsmæssig balance i driften af færgerne, hvis man medregner billetind-
tægter og det § 20 tilskud som kommunen modtager, fordi de har øer. Det
vil sige at Slagelse Kommune reelt set ikke bidrager til den basale drift af
færgerne”.
Her bemærker kommunen, at den ikke ser på færgeregnskabet på samme
måde.
I kraft af kommunens status som en ’kommune med mindre øer’ modtager
vi via det årlige bloktilskud et særligt tilskud til finansiering af kommunale
merudgifter på grund af øerne. Dette tilskud var i 2014 på
10,668 millioner
kr.,
og vil i indeværende år – altså 2015 – være på 10,860 millioner. kr.
31. august 2015
Sagsid.: 330-2015-66031
Kontaktperson:
Flemming Kortsen
Dir.tlf.: 58 57 33 73