Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Att.: Uddannelses- og forskningsudvalget
I brev af 24. september 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 26 (Alm. del - bilag)
Vil ministeren oplyse, hvilke professionsbacheloruddannelser der er underlagt
nationale henholdsvis lokale studieordninger?
Svar
I henhold til bekendtgørelse om erhvervsakademieuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser tilrettelægges en professionsbacheloruddannelse med en fælles-
del og institutionsdel. Det er fællesdelen, der almindeligvis refereres til som en
national studieordning. Nationale og lokale studieordninger er derved
ikke
juridi-
ske begreber beskrevet på bekendtgørelsesniveau.
En national studieordning forstås som de dele af en uddannelse, der skal tilrette-
lægges i fællesskab af de uddannelsesinstitutioner, som udbyder den pågældende
uddannelse. Med denne forståelse er en national studieordning alene gældende for
de professionsbacheloruddannelser, som udbydes på mere end én uddannelsesin-
stitution.
Jeg er bekendt med, at der er enkelte undtagelser, hvor uddannelser udbydes på
flere uddannelsesinstitutioner uden at være reguleret i en national studieordning.
Det drejer sig om professionsbacheloruddannelsen i erhvervssprog og it-baseret
markedskommunikation samt diplomingeniøruddannelserne. Desuden har profes-
sionsbacheloruddannelserne til maskinmester, skibsofficer og skibsfører, der ud-
bydes efter lov om maritime uddannelser, heller ikke nationale studieordninger.
Omfanget af nationale studieordninger er meget varierende på tværs af uddannel-
serne. Således er særligt en række sundhedsfaglige professionsbacheloruddannel-
ser karakteriseret ved nationale studieordninger, som regulerer hele uddannelses-
forløbet, hvilket ikke er tilfældet for de øvrige professionsbacheloruddannelser.
En lokal studieordning kan forstås som de dele af en uddannelse, som tilrettelæg-
ges på den enkelte uddannelsesinstitution. Det er gældende for alle professionsba-
cheloruddannelser, at de har en lokal studieordning.
Med venlig hilsen
22. oktober 2015
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
3404 2012
15/025873-02
Esben Lunde Larsen
Side
1/1