UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ministeren vil udarbejde et notat, der redegør for revisionen af de sundhedsfaglige uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Notat

Bilag til svar på UFU alm. del spm. 25: Redegørelse til UFU vedr.

revision af de sundhedsfaglige uddannelser

Baggrund

Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte i 2014 et udviklingsprojekt med

fokus på udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Udvik-

lingsprojektet omfatter uddannelserne til sygeplejerske, jordemoder, bioanalytiker,

radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, sundhed og ernæring, global nutrition and

health og psykomotorisk terapeut.

Udviklingsprojektet blev igangsat på baggrund af tilkendegivelser fra de store afta-

gere på sundhedsområdet – KL og Danske Regioner. Organisationerne efterlyste

ændrede/styrkede kompetencer hos dimittender på de sundhedsfaglige professi-

onsbacheloruddannelser. Dimittenderne skal have kompetencer, der matcher et

komplekst sundhedsvæsen i konstant forandring.

Arbejdet er forankret i en styregruppe, hvor de centrale parter er repræsenteret.

Medlemmer er Danske Regioner, KL, Sundhedskartellet, Danske Professionshøj-

skoler, de studerende, Sundhedsstyrelsen samt Styrelsen for Videregående Uddan-

nelser, der er formand for styregruppen.

22. oktober 2015

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Bredgade 43

1260 København K

Tel.

7231 7800

Fax

7231 7801

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

3404 2012

15/025589-06

Formålet

De nuværende sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser er fra perioden

2008-2010. Uddannelserne er tilrettelagt i en national ramme, der er relativt detal-

jeret beskrevet og reguleret. Det har ikke inden for rammen af den regulering været

muligt i tilstrækkeligt omfang at kunne justere uddannelserne i takt med ændrin-

gerne på arbejdsmarkedet.

Formålet med udviklingsprojektet er at udvikle og beskrive uddannelser, der ind-

holdsmæssigt imødekommer både det kompetencebehov, der er i dag – og det

kompetencebehov som forandringer i sundhedsvæsenet i de kommende år forven-

tes at medføre.

Det er et selvstændigt formål i udviklingsprojektet at skabe en ramme for uddan-

nelserne, der giver større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af uddannelserne end til-

fældet er i dag, og dermed skabe uddannelser, der er mere robuste over for ændre-

de kompetencebehov på arbejdsmarkedet end de nuværende uddannelser.

Side

1/2

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ministeren vil udarbejde et notat, der redegør for revisionen af de sundhedsfaglige uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren

Tidsplan

Udviklingsarbejdet blev formelt igangsat i december 2014 som opfølgning på sund-

heds- og uddannelsespolitiske udspil fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisatio-

ner samt det såkaldte Uddannelsesfremsyn, gennemført for Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

Det forventes, at de nye uddannelser vil kunne træde i kraft med virkning fra som-

meren 2016.

I efteråret 2015 arbejder 9 udviklingsgrupper (én pr. uddannelse/profession) med

at beskrive grundlaget for, at Uddannelses- og Forskningsministeriet primo 2016

kan udarbejde udkast til uddannelsesbekendtgørelser, inkl. uddannelsesbilag. Pa-

rallelt hermed bekriver udviklingsgrupperne de såkaldte ’fælles uddannelsesele-

menter’ inden for uddannelsens første to år.

Fra januar 2016 igangsættes arbejdet med at udarbejde studieordningerne. Arbej-

det tager afsæt i beskrivelsen af de fælles uddannelseselementer.

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Resultatet af revisionsarbejdet – og status

Rammen for hver uddannelse består fremover af fire elementer.

Uddannelses-

bilag (viden,

færdigheder

kompetencer)

Studieordning

pr. udd. pr.

Fælles

udd.elementer

– de første 2

år

Uddannelses-

bekendtgørelse

De to

mørke

kasser udgør det formelle juridiske grundlag på bekendtgørelsesni-

veau. Dette svarer i form til den nuværende regulering. Uddannelserne vil frem-

over blive reguleret med hjemmel i disse to dokumenter.

De to

lyse

kasser udgør sektorniveauet, dvs. studieordningen pr. uddannelse som

udarbejdes på institutionsniveau. For at sikre, at uddannelserne reelt tilrettelægges

så det understøttes, at der fastlægges ét nationalt kompetenceniveau pr. uddannel-

se, beskrives de uddannelseselementer, der tilrettelægges inden for en uddannelses

første to år, i fælleskab af de udbydende professionshøjskoler.

Modellen forhindrer ikke i sig selv, at uddannelser med en stærk tradition for nati-

onalt samarbejde kan udarbejde institutionsspecifikke studieordninger, der minder

om de nuværende nationale studieordninger.

Parterne i Styregruppen har identificeret en række indholdsmæssige pejlemærker,

der i løbet af udviklingsarbejdet vil blive udfoldet i en professionsfaglig kontekst:



De studerende skal have styrkede kliniske/praktiske handlekompetencer.



Borger/patient/bruger i centrum i uddannelsestilrettelæggelsen (fokus på

generiske kompetencer).



Tværfagligt/ -professionelt samarbejde og tværsektorielle forløb skal styr-

kes i uddannelserne.



Forskningsaktiviteter som læringselementer, herunder øget inddragelse af

forskningsresultater i uddannelserne.

Side

2/2