UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om ministeren vil oversende den taxameterrapport, der blev afleveret i ministeriet i august måned, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Omkostningsanalyse

af de videregående

uddannelser

April 2015

UDKAST

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om ministeren vil oversende den taxameterrapport, der blev afleveret i ministeriet i august måned, til uddannelses- og forskningsministeren

Indholdsfortegnelse

10.

11.

12.

Sammenfatning

Indledning

Analysens metode

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Kortlægning af de maritime uddannelsesinstitutioners omkostninger til uddannelse

Omkostningsanalyse

Analyse af lønomkostninger

Analyse af bygningsomkostninger

Analyse af omkostninger til studieadministration og støttefunktioner

Bilag

105

120

135

Kontakt

Spørgsmål vedrørende denne rapports indhold kan stilles til:



Hanne Harmsen, director, telefon 28 75 29 38

Carsten Jørgensen, partner, telefon 25 24 00 44.

Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed

Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at

bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer

vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere

eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.

Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i

Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at

få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.

Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande.

Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid

tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende

rådgiver.

Deloitte Consulting

Tlf. 36 10 20 30

Fax 36 10 20 40

[email protected]

deloitte.dk

Besøgsadresse

Weidekampsgade 6

2300 København S

Postadresse

Deloitte Consulting

Postboks 1600

0900 København C

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning

Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Finansministeriet igangsatte i 2014 en

kortlægning og analyse af de videregående uddannelsers omkostninger med henblik på

input til en eventuel revision af taxametersystemet. Deloitte har forestået kortlægningen

og analysen og udarbejdet denne rapport. Rapporten opsummerer de væsentligste re-

sultater af kortlægningen og analysen med fokus på omkostningernes sammensætning

og niveau på tværs af forskellige typer uddannelser. Rapporten og det underliggende

datamateriale kan dermed udgøre et væsentligt analytisk input til eventuel revision af

tilskudssystemet.

Analysens grundlag og indhold

Der er gennemført besøg og en omfattende dataindsamling og omkostningsfordeling på samtlige relevante vide-

regående uddannelsesinstitutioner. Det har således være et centralt fokus for opgaven at indhente og kvalitets-

sikre data og gennemføre en omkostningskortlægning, der er sammenlignelig på tværs af alle videregående ud-

dannelser. Af hensyn til den store variation mellem sektorens institutioner har det været nødvendigt at kortlægge

alle relevante uddannelsesinstitutioner.

Rapporten indeholder følgende overordnede dele:



Sektoranalyser for henholdsvis universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og de maritime uddan-

nelsesinstitutioner, hvor de fire delsektorers omkostninger kortlægges med fokus på sektorens omkostnings-

profil samt omkostninger på institutionsniveau, hovedområde, og uddannelsessegmenter.



Tværgående analyse af omkostningskategorierne løn, bygninger og administration med henblik på yderligere

kortlægning af omkostningerne på tværs af sektorer, analyse af omkostningernes variabilitet i forhold til antal

STÅ og afdækning af eventuelle øvrige forklarende omkostningsdrivere.

Nærværende rapport sammenfatter de kortlagte omkostninger samt øvrige data, der alle er samlet i en datamo-

del, der omfatter alle institutionernes omkostninger fordelt på 30 omkostningskategorier og institutionernes ud-

dannelser.

Isolering af omkostninger til videregående uddannelse

Videregående uddannelse udbydes på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og de maritime

uddannelsesinstitutioner

. Disse institutioner adskiller sig på mange måder, og samtidig har målet i denne analy-

se været at etablere et sammenligneligt grundlag. Udgangspunktet for kortlægningen har derfor været en ind-

De kunstneriske uddannelser har ikke været omfattet af omkostningskortlægningen.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Sammenfatning

kredsning af de omkostninger, der anvendes direkte og indirekte til uddannelsesformål, uafhængigt af hvilke ind-

tægter institutionerne har, og uafhængigt af hvilke andre aktiviteter institutionen bedriver.

Nedenfor vises disse uddannelsesomkostninger (kaldet KOT-omkostninger

) for de fire sektorer, den gennemsnit-

lige andel uddannelsesomkostninger for sektorens institutioner og spændet i sektoren.

Tabel 1. Isolering af relevant omkostningsbase, 2013

Sektor

Universiteter

Professionshøjskoler

Erhvervsakademier

Maritime uddannelsesinstitutioner

Isolerede omkostnin-

ger til KOT, mio. kr.

8.400

3.067

1.175

202

Gennemsnit andel KOT af

samlede omkostninger

31 procent

62 procent

76 procent

91 procent

Minimum-maksimum-

andel KOT

15 - 47 procent

48 - 66 procent

67 - 98 procent

85 - 96 procent

Tabel 1 viser, at der er betydelige forskelle i andelen af omkostninger, der er identificeret som uddannelsesom-

kostninger på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Fra at kun 15 procent af de kortlagte omkostninger vedrører

uddannelse, til at 98 procent vedrører uddannelse. Der vurderes generelt at være større usikkerhed i forhold til de

kortlagte omkostninger på institutioner med lav KOT-andel, da der er større risiko for, at omkostninger til øvrige

aktiviteter grundet den anvendte metode er fordelt til uddannelse. Derfor vurderes der også at være større usik-

kerhed vedrørende isoleringen af omkostninger på universiteterne, hvor forskning udgør den primære aktivitet.

Det bemærkes desuden, at de kortlagte omkostninger alene er udtryk for, hvad der med den anvendte metode

kan henføres til uddannelse givet den eksisterende omkostningsbase, og ikke hvad den pågældende uddannelse

bør koste eller ville kunne gennemføres for.

De kortlagte omkostninger skal ligeledes ses i sammenhæng med, at uddannelsesinstitutionerne frit kan dispone-

re over deres midler og anvende tilskud, indtægter og kapital under ét, herunder disponere mellem forskellige

formål og uddannelser.

De overordnede resultater

Analysen har fordelt institutionernes uddannelsesrelaterede omkostninger på 30 sammenlignelige omkostnings-

kategorier, der samlet set dækker omkostningerne til uddannelse. Uddannelsesomkostningerne er dernæst for-

delt på de 1.109 identificerede videregående uddannelser. Dermed kan der analyseres på sektorniveau, instituti-

onsniveau og uddannelsesniveau. På universiteterne er kortlægningen yderligere foretaget på hovedområdeni-

veau, og derudover er alle uddannelser kategoriseret efter fagligt hovedområde. Dette giver mulighed for resulta-

ter på faglige og organisatoriske hovedområder. Analysens følsomhed vurderes at være faldende med aggrege-

ringsniveau. Det betyder for eksempel, at et gennemsnitsresultat for en beslægtet gruppe uddannelser vurderes

at være mindre følsomt end resultater for en konkret uddannelse.

KOT-omkostninger og KOT-uddannelserne henviser i denne sammenhæng til regulerede og statsfinansierede heltidsuddannelser, idet disse

– på indgangsniveauet – er omfattet af Den Koordinerede Tilmelding.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Sammenfatning

I det følgende præsenteres de overordnede resultater på de forskellige analyseniveauer.

Den enkelte uddannelse – små uddannelser er dyre

På uddannelsesniveau er der identificeret en helt overordnet signifikant sammenhæng mellem antal STÅ

omkostningsniveau. Denne tendens ses for det samlede omkostningsniveau, men genfindes for en lang række af

de underliggende omkostningskategorier. Sammenhængen viser, at små uddannelser generelt er dyre og har et

stærkt faldende omkostningsniveau særligt op til en bestand på cirka 100 STÅ.

Figur 1. Omkostningsniveau estimeret på baggrund af regressionsmodel fordelt på antal STÅ

Note:

Det estimerede omkostningsniveau er beregnet med udgangspunkt i de gennemsnitlige værdier for de øvrige forklarende variable, der

indgår i model 1.3 udover antal STÅ. I forhold til institutionstype er det antaget, at der er tale om en universitetsuddannelse.

Resultatet viser også, at store uddannelser har tendens til lidt højere omkostninger. Dette skyldes blandt andet, at

en række store kandidat- og bacheloruddannelser som medicin, farmaceut og ingeniør, der har et relativt højt

omkostningsniveau (mindre hold, mange timer, anvendelse af laboratorier og speciallokaler mv.), har et højt antal

STÅ (og derfor er placeret til højre i figuren).

Uddannelsesgrupper – undervisningens tilrettelæggelse er afgørende for

omkostningsniveauet

I analysen er uddannelserne segmenteret i forhold til tilrettelæggelse og hovedområde. På uddannelsesgruppeni-

veau ses, at holdstørrelse og laboratorieanvendelse afspejler sig tydeligt på omkostningsniveauet. Uddannelser

med anvendelse af laboratorier er således markant dyrere, og uddannelser med små hold er ligeledes markant

dyrere. Omvendt har uddannelser med store hold og ingen laboratorieundervisning lavere omkostninger. Gruppe-

ret efter fagligt hovedområde ses markant højere omkostninger på uddannelser på NAT, SUND og TEK sammen-

lignet med HUM, SAMF og PÆD. Forskellene dækker blandt andet over generelt flere timer, mindre hold og labo-

ratorieanvendelse på NAT, SUND og TEK.

STÅ står for studenterårsværk og udtrykker beståede uddannelsesdele normeret til ét års fuldtidsstudie.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Sammenfatning

Generelt er der tydelige forklaringer på variation i omkostningsniveauet for de omkostninger, der vedrører den

direkte undervisning, og som er forbundet med undervisningsform (holdstørrelse, timetal og laboratorieanvendel-

se). Undervisningens tilrettelæggelse er med andre ord central for forskelle i omkostningsniveau.

Institutionsniveau – uddannelsernes sammensætning driver omkostnin-

gerne, og bygningsomkostninger og administration varierer betydeligt

Institutionernes omkostningsniveau er først og fremmest drevet af forskellene i uddannelsessammensætning –

flere uddannelser indenfor hovedområderne NAT, SUND og TEK giver generelt højere omkostningsniveauer, da

de i gennemsnit er forbundet med flere timer, mindre hold og mere laboratorieanvendelse.

I forhold til bygningsomkostningerne er der store forskelle mellem institutionerne i de enkelte sektorer. Forskelle-

ne kan blandt andet henføres til forskelle i antal kvadratmeter og kvadratmeterpris, der blandt andet skyldes for-

skelle i overtagelsesvilkår, geografisk placering, kapacitetsudnyttelse og tilrettelæggelse af undervisningen.

Omkostningerne til studieadministration og støttefunktioner varierer ligeledes betydeligt mellem institutioner og

også mellem organisatoriske enheder indenfor de enkelte institutioner – uden sammenhæng til størrelse, antal

uddannelser, fagligt hovedområde eller lignende.

Faldende omkostninger på professionshøjskolerne over tid

På professionshøjskolerne har det været muligt at analysere udviklingen over tid. Her er gennemsnitsomkostnin-

gerne generelt faldet i perioden 2011-2013. Faldet i omkostninger er navnlig sket på baggrund af et fald i lønom-

kostningerne, hvilket indikerer, at lønomkostningerne er variable. Faldet i omkostninger er sket sideløbende med

et betydeligt meroptag og et mindre fald i taksterne. Det kan således ikke konstateres, hvad årsagen til udviklin-

gen har været. Det kan dog konkluderes, at det har været muligt at reducere de gennemsnitlige omkostninger.

Sektorniveau – universiteter og de maritime uddannelsesinstitutioner har

generelt de højeste omkostninger

Der er en del ligheder mellem sektorerne. For eksempel er den helt overordnede omkostningsstruktur mellem løn,

bygninger og drift relativt ens mellem sektorer.

Der er dog klare sektorforskelle vedrørende en række omkostningsniveauer, hvor universiteternes og de martime

institutioners omkostningsniveauer generelt ligger over professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes. Der

er yderligere klare sektorforskelle vedrørende uddannelsernes tilrettelæggelse. Universitetsuddannelserne har

gennemsnitlig færrest undervisningstimer, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har flere, og de mari-

time uddannelsesinstitutioner har flest.

Lønomkostninger opfattes som mest variable

Analyserne og drøftelser med de involverede institutioner har vist, at bygningsomkostningerne generelt opfattes

som de mest faste. Lønomkostningerne opfattes som de mest variable omkostninger, der relativt hurtigt kan ju-

steres ved ændringer i aktivitetsniveau. Bygningsomkostningerne varierer således mindre markant med antallet af

STÅ end lønomkostningerne. En andel af de administrative omkostninger opfattes som et fast grundberedskab,

mens den øvrige andel af omkostninger vil afhænge af aktivitetsniveau og råderum og opfattes som variable

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Sammenfatning

2. Indledning

Analysen skal kortlægge og analysere omkostningerne til videregående uddannelser i

Danmark med henblik på at etablere et solidt og sammenligneligt datagrundlag for en

eventuelt kommende omlægning af tilskudssystemet.

De videregående uddannelser omfatter universitetsuddannelser (bachelor- og kandidatuddannelser), professi-

onsbacheloruddannelser (herunder de maritime), erhvervsakademiuddannelser samt de kunstneriske uddannel-

ser, der dog ikke indgår i denne analyse. Analysen er endvidere afgrænset til fuldtidsgrunduddannelser og direkte

overbygningsuddannelser. Det vil sige alle uddannelser, hvor de studerende kan optages gennem KOT (Den

Koordinerede Tilmelding), samt kandidatuddannelser på universiteterne og overbygningsuddannelser på profes-

sionsbachelorniveau på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. I analysen betegnes disse uddannelser

for KOT-uddannelser. Efter- og videreuddannelse indgår således ikke i analysen.

De omfattede uddannelser udbydes i dag af 29 uddannelsesinstitutioner, der varierer med hensyn til størrelse,

aktiviteter og organisering. Institutionerne har forskellig regnskabspraksis, og sektoren er præget af få fælles ind-

rapporteringer på tværs af institutionstyperne. Dette begrænser indsigten i og sammenligneligheden mellem insti-

tutionerne, i forhold til hvilke og hvor mange ressourcer der anvendes til uddannelse, og i forhold til omkostnin-

gernes sammenhæng til antal studerende. Formålet med analysen er at kortlægge og analysere omkostningerne

til de videregående uddannelser med henblik på at etablere et solidt og sammenligneligt grundlag for en eventuelt

kommende omlægning af taxameter- og bevillingssystemet.

I det følgende præsenteres analysens fokus, metode og tilrettelæggelse, metodiske opmærksomhedspunkter og

anvendte segmenteringer af uddannelser. Derefter følger i kapitel 3, 4, 5 og 6 sektoranalyser for hver af de invol-

verede sektorer. I kapitel 7, 8, 9 og 10 analyseres omkostningerne til henholdsvis løn, bygninger og administrati-

on på tværs af de omfattede institutioner og uddannelser.

2.1.

Analysens fokus

Formålet med analysen har været at kortlægge uddannelsesinstitutionernes nuværende omkostningsstruktur

knyttet til taxameterfinansierede uddannelsesaktiviteter med henblik på at afdække omkostningerne, og hvilke

omkostninger der er variable, og hvilke der er faste. Analysen indeholder følgende hovedelementer:



Opgørelse og fordeling af alle omkostninger relateret til KOT-uddannelser på relevante, udtømmende, gensi-

digt udelukkende og sammenlignelige omkostningskategorier.



Analyse af, i hvilken grad de enkelte omkostningskategorier varierer med antal af studerende/STÅ.



Analyse af, i hvilken grad omkostningerne varierer på tværs af forskellige typer uddannelser og uddannelses-

institutioner.

Analysens resultater er sammenfattet i nærværende rapport. Som grundlag for rapporten og analysens videre

anvendelse er der udarbejdet en samlet datamodel til opdragsgiver. Datamodellen indeholder alle relevante om-

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Indledning

kostnings- og aktivitetsdata på uddannelsesniveau struktureret efter uddannelsestype, institution, institutionstype

og sektor.

Analysen er afgrænset fra vurderinger af kvalitet i undervisningen eller effekter af uddannelserne i form af ek-

sempelvis gennemførelsesfrekvens, erhvervsfrekvens mv.

2.2.

Analysens tilrettelæggelse

Analysen omfatter alle sektorens erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. På det maritime om-

råde er der i alt ti institutioner. Her er SIMAC samt tre maskinmesterskoler i København, Aarhus og Fredericia

besøgt, mens resten (der er meget små og specialiserede institutioner, herunder Skoleskibet Danmark og Skole-

skibet Georg Stage) og MARTEC er fravalgt i analysen.

Med udgangspunkt i den store variation mellem sektorens institutioner og den manglende tværgående transpa-

rens er det valgt at besøge institutionerne og kortlægge omkostningerne lokalt. Der er således tale om kortlæg-

ning af omkostningerne i tæt samarbejde med den enkelte institution, og der er med valget tale om en totalunder-

søgelse på nær for det maritime område, hvor der er foretaget en konkret udvælgelse. I nedenstående tabel

fremgår de i analysen omfattede institutioner.

Tabel 2. Institutioner omfattet af analysen

Erhvervsakademier



Erhvervsakademiet Copenha-

gen Business Academy



Erhvervsakademi Dania



Erhvervsakademi Kolding



Erhvervsakademi Lillebælt



Erhvervsakademi MidtVest



Erhvervsakademi Sjælland



Erhvervsakademi Sydvest



Erhvervsakademi Aarhus



Københavns Erhvervsakademi

(KEA)

Maritime uddannelsesinstitutioner



Fredericia Maskinmesterskole



Københavns Maskinmesterskole



Svendborg International

Maritime Academy (SIMAC)



Aarhus Maskinmesterskole

Professionshøjskoler



Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole



Professionshøjskolen

Metropol



University College Sjælland



University College Syddan-

mark



Professionshøjskolen UCC



University College Lillebælt



University College Nordjyl-

land



VIA University College

Universiteter



Aarhus Universitet



Copenhagen Business

School



Danmarks Tekniske

Universitet



IT-Universitetet København



Københavns Universitet



Roskilde Universitetscenter



Syddansk Universitet



Aalborg Universitet

Som afsæt for analysen er der gennemført indledende besøg og dataindsamling på fire pilotinstitutioner omfat-

tende University College Lillebælt, Erhvervsakademi Lillebælt, Københavns Universitet og SIMAC.

Analysens organisering

Analysens gennemførelse har været forankret i en projektgruppe bestående af repræsentanter fra Finansministe-

riet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Projektgruppen har refereret til en styregruppe med repræsenterer

fra Finansministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. I analyseforløbet er resultater og metoder blevet

kvalificeret gennem møder og workshops med tre referencegrupper repræsenterende de enkelte institutionstyper

og med en teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de omfattede institutioner.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Indledning

Analysens gennemførelse

Analysen har været gennemført i tre overordnede faser: en foranalysefase, en kortlægningsfase og en analysefa-

se.

Foranalysen blev gennemført på baggrund af besøg og dataindsamling på fire pilotinstitutioner samt workshops

med referencegrupper og teknisk arbejdsgruppe. Formålet med foranalysen var at udvikle en endelig metodisk

ramme for omkostningskortlægningen, herunder opstille relevante omkostningskategorier og uddannelsesvariable

og et endeligt besøgskoncept for gennemførelse af kortlægningsbesøg på de øvrige 25 omfattede uddannelses-

institutioner.

Kortlægningsfasen omfattede kortlægningsbesøg og dataindsamling i samtlige øvrige 25 institutioner. Besøgene

omfattede gennemgang af data og fordeling af omkostninger til de relevante omkostningskategorier. Besøgene

blev gennemført i tæt samarbejde med de enkelte institutioner med inddragelse af institutionernes nøglemedar-

bejdere indenfor blandt andet økonomi og uddannelsernes tilrettelæggelse.

I analysefasen har fokus været på at strukturere indsamlede data og fordele omkostninger til uddannelsesniveau

og til forskellige segmenter af uddannelser. På baggrund heraf er der opstillet en samlet datamodel som grundlag

for den videre analyse. På baggrund af datamodellen har der i samarbejde med analysens projektgruppe været

gennemført en lang række delanalyser og test af hypoteser, hvor de væsentligste overordnede resultater er præ-

senteret i nærværende rapport.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Indledning

3. Analysens metode

Analysen er baseret på isolering og fordeling af KOT-relaterede omkostninger til

30 omkostningskategorier ved hjælp af en række aktivitets- og organisationsspecifikke

variable fordelt på uddannelser.

I det følgende præsenteres analysens metodiske ramme, herunder anvendte omkostningskategorier og uddan-

nelsesvariable. Herefter gennemgås de enkelte trin i omkostningsfordelingen og tilhørende metodiske opmærk-

somhedspunkter og forudsætninger. Endelig præsenteres i afsnit 3.4, hvordan de enkelte uddannelser i analysen

er blevet segmenteret i en række sammenlignelige grupper af uddannelser.

3.1.

Analysens metodiske ramme

Som grundlag for gennemførelsen af en effektiv og solid omkostningsfordeling er der i analysens første fase op-

stillet 30 relevante omkostningskategorier suppleret med en række variable vedrørende de omfattede uddannel-

sers karakteristika.

Omkostningskategorier

For at sikre et sammenligneligt datagrundlag på tværs af sektorer og institutioner er der til analysen fastlagt

30 relevante omkostningskategorier til fordeling af omkostninger til uddannelser på tværs af de forskellige institu-

tioner. Kategorierne er fastlagt med henblik på at være udtømmende, gensidigt udelukkende, sammenlignelige og

relevante på tværs af de videregående uddannelser. De anvendte omkostningskategorier fremgår af nedenstå-

ende tabel.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

Tabel 3. Anvendte omkostningskategorier

Anvendte omkostningskategorier

1. Heltidsundervisere – undervisning,

inklusive vejledning (løn)

2. Heltidsundervisere – forberedelse (løn)

3. Heltidsundervisere – eksamen (løn)

4. Timelønnede undervisere, inklusive vejledning (løn)

5. Timelønnede undervisere – forberedelse (løn)

6. Timelønnede undervisere – eksamen (løn)

7. Teknisk administrativt personale/

undervisningens gennemførelse (løn)

8. Auditorie/klasselokale til undervisning (tør)

9. Faglokale til undervisning (våd/tør)

10. Laboratorie til undervisning (våd)

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg

15. Undervisningsrelateret it

Øvrige omk. –

undervisning

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration – løn

21. Studieadministration – bygninger

22. Studieadministration – øvrigt

23. Støttefunktioner – løn

24. Støttefunktioner – bygninger

25. Støttefunktioner – øvrigt

26. Bibliotek – løn

27. Bibliotek – bygninger

28. Bibliotek – øvrigt

29. Renteudgifter, eksklusive bygninger og anlæg

30. Øvrige omkostninger

Løn – undervisning

Bygninger

Aktiviteter

– undervis-

ning

Omkostninger til bygninger inkluderer en række forskellige omkostningselementer relateret til både leje af bygnin-

ger, forrentning og afskrivninger af egne bygninger. Således er de samlede kapitalomkostninger til bygninger for

en given institution med uafhængigt af ejerskabsforhold, hvilket sikrer sammenlignelighed på tværs af institutio-

nerne

Studie-

admini-

stration

Støtte-

funk-

tioner

Bibliotek

Øvri-

Definition af en uddannelse

Som udgangspunkt omfatter analysen de uddannelser, der optages til gennem KOT i de inkluderede sektorer. I

analysen er der med andre ord tale om uddannelse i form af udbud. Udbydes en pædagoguddannelse for ek-

sempel flere steder på samme institution, tæller hvert udbud som en uddannelse, ud fra en formodning om at

forskellige udbud kan have forskellig omkostningsstruktur og forskelligt omkostningsniveau. Derudover indgår

kandidatuddannelser og overbygningsuddannelser på professionsbachelorniveau. Listen af kandidatuddannelser

er afstemt med både Ministeriet for Forskning og Uddannelse og de enkelte institutioner. DTU har ønsket at indgå

i analysen med tre uddannelser (bachelor, kandidat og professionsbachelor), da udbudsstrukturen betyder, at der

ikke kan differentieres omkostningsmæssigt mellem de 61 underliggende uddannelsesretninger (16 bachelor,

28 kandidat og 17 professionsbacheloruddannelser). Dette giver samlet 1.109 uddannelser.

I de fleste analyser anvendes antal STÅ

som udtryk for uddannelsens størrelse. Har en treårig bacheloruddan-

nelse 100 STÅ, dækker dette således alle uddannelsens studerende på de tre årgange. Eftersom ikke alle stude-

rende gennemfører et fuldt årsværk eller 60 ECTS om året, vil der konkret være tale om et større antal studeren-

de eller en større bestand end STÅ. Det er endvidere valgt at anvende teori-STÅ

i analyserne for at kunne sam-

menligne på tværs af uddannelser fra de forskellige sektorer. Dette valg er truffet efter drøftelser med sektorerne.

I opgørelsen indgår de faktiske renteomkostninger, hvorfor der kan være forskelle som følge af forskellige finansieringsgrader.

STÅ står for studenterårsværk og udtrykker beståede uddannelsesdele normeret til ét års fuldtidsstudie.

På en række uddannelser gives et mindre tilskud for de studerendes aktiviteter i praktik (praktik-STÅ).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

Indsamlede variable vedrørende de enkelte uddannelser

I samarbejde med projektgruppen og sektoren, herunder med uddannelseskyndige fra de fire pilotinstitutioner

SIMAC, University College Lillebælt, Erhvervsakademi Lillebælt og Københavns Universitet, er der opstillet og

indsamlet data vedrørende de omfattede uddannelsers karakteristika. Herunder har fokus været på variable, der

forventelig har betydning for uddannelsernes omkostningsniveau. De anvendte variable fremgår af nedenstående

tabel.

Tabel 4. Anvendte uddannelsesvariable

Anvendte uddannelsesvariable



Timetal på uddannelsen (underviserstyrede aktiviteter)



Holdstørrelser på uddannelsen



Fordeling af lokaletyper på uddannelsen



Anvendelse af særligt udstyr i undervisningen



Andel timelønnede undervisere på uddannelsen



Obligatorisk praktik på uddannelsen



Andel prøver belagt med censur



Særlige omkostningsforhold på uddannelsen



STÅ, bestand og optag

3.2.

Metode til fordeling af omkostninger

Kortlægningen af omkostninger til uddannelse har fulgt tre overordnede trin:

1. Indledende er den relevante omkostningsbase (KOT-omkostninger) isoleret. Herunder er fordeling af fælles

omkostninger til flere formål (for eksempel administration og bygninger) håndteret.

2. KOT-omkostningerne er derefter fordelt på de 30 omkostningskategorier.

3. Endelig er omkostningerne fordelt til uddannelsesniveau på baggrund af de indsamlede uddannelsesvariable

vedrørende blandt andet holdstørrelser og timeforbrug. Uddannelsesniveauet samles efterfølgende i forskelli-

ge relevante uddannelsesgrupperinger.

I det følgende uddybes indholdet i de tre trin.

Metode til isolering af KOT-omkostninger

De videregående uddannelsesinstitutioners økonomi omfatter andre formål end KOT-uddannelserne. Der er tale

om forskning og udviklingsaktiviteter, myndighedsbetjening samt efter- og videreuddannelse. Med henblik på at

arbejde videre med at fordele omkostningerne til KOT-uddannelser på underkategorier og til uddannelsestyper

skilles omkostninger til disse aktiviteter fra i det indledende trin.

For at have det samme udgangspunkt anvendes i udgangspunktet institutionens råbalance

. Her frasorteres alle

konti, der entydigt ikke har noget med KOT-uddannelse at gøre, og alle konti, der entydigt kan henføres til KOT-

uddannelse, føres direkte videre. En stor del af finanskontiene indeholder imidlertid omkostninger til flere formål.

Disse er splittet ved hjælp af fordelingsnøgler. For eksempel kan nogle omkostninger fordeles med udgangspunkt

i antal ansatte (for eksempelvis it-omkostninger). Den mest retvisende nøgle til fordeling af en omkostning identi-

ficeres sammen med institutionen, og begrundelsen dokumenteres. Anvendelse af fordelingsnøgler vil naturligt

være forbundet med usikkerhed. Nøglerne udvælges derfor med udgangspunkt i to primære kriterier: 1) I hvilken

Råbalancen er en samling af samtlige finanskonti.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

grad kan nøglen baseres på et objektivt datagrundlag (for eksempel tidsregistrering). 2) I hvilken grad er nøglen

etableret tæt på aktiviteten (for eksempel på institutionsniveau versus decentralt niveau).

Metode for fordeling af isolerede omkostninger i underkategorier

Fordelingen i underkategorier indebærer en yderligere opdeling af de isolerede omkostninger. Omkostningskate-

gorierne er i vidt omfang defineret med udgangspunkt i omkostningernes art. Nogle omkostninger kan fordeles

direkte til én underkategori (for eksempel kan Copydan-afgifter henføres direkte til forbrugsmaterialer), mens an-

dre fordeles med nøgler mellem de enkelte underkategorier afhængigt af kategorien og omkostningsarten.

Kategorierne er opstillet med afsæt i uddannelsesinstitutionernes typiske omkostningsstruktur, og de væsentligste

udgiftsposter vedrører løn, bygninger og administration, og der er følgelig flest underkategorier på disse områder.

Lønomkostningerne er i vidt omfang fordelt på baggrund af dataudtræk fra lønsystemer, og nøglerne er dannet ud

fra træk på årsværk og tilhørende lønudgifter på forskellige stillingstyper. De samlede bygningsomkostninger er

typisk fordelt på lokaletyper på baggrund af kvadratmeteropgørelser. For at komme fra kvadratmeterantal til om-

kostninger er den konkrete omkostning for bygningen anvendt, hvor dette har været muligt, og i øvrigt en kva-

dratmetergennemsnitspris. Administrationen er overvejende fordelt med udgangspunkt i sted-/ansvarsdimen-

sioner (for eksempel vil studieadministration mange steder være organisatorisk forankret et sted med egen sted-/

ansvarsdimensionsværdi i kontoplanen).

Metode for fordeling til uddannelsesniveau

Med udgangspunkt i fordelingen af omkostningerne til de 30 underkategorier fordeles omkostningerne i trin tre til

hver uddannelse på hver institution. Fordelingen til uddannelsesniveau understøtter analyse af omkostningsstruk-

turen for grupper af uddannelser.

Omkostningerne fordeles til uddannelsesniveau ved hjælp af de samme fordelingsnøgler på tværs af institutio-

nerne. Fordelingsnøglerne etableres på baggrund af de variable, der ved hjælp af spørgeskemaerne er indsamlet

for hver uddannelse.

3.3.

Metodiske forudsætninger og opmærksomheds-

punkter

Den anvendte metode har gjort det muligt at isolere og fordele de relevante KOT-relaterede omkostninger på

tværs af alle 29 institutioner til 30 omkostningskategorier og yderligere ned på 1.109 forskellige uddannelser.

Anvendelsen af fordelingsnøgler vil dog naturligt altid medføre en række opmærksomhedspunkter i forhold til

præcisionsgrad og fortolkning af resultater. Nedenstående sammenfatter efter Deloittes vurdering de væsentligste

opmærksomhedspunkter i relation til metodens tre trin.

Opmærksomhedspunkter vedrørende fordelingsnøgler til isolering af KOT-

omkostninger

Til fordelingen af omkostninger efter en aktivitetsbaseret metode knytter der sig særligt to opmærksomhedspunk-

ter.

Det første opmærksomhedspunkt knytter sig til de fordelingsnøgler, der anvendes til at isolere omkostninger til

uddannelse fra andre omkostninger. I kortlægningen af omkostninger til uddannelse er det således en del af pro-

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

cessen at isolere, hvor stor en del af eksempelvis bygningsmassen der anvendes til andre aktiviteter end fuldtids-

uddannelser. Idet bygningerne og lokalerne benyttes til flere aktiviteter, vil opgørelsen være behæftet med usik-

kerhed, og usikkerheden vil blandt andet vedrøre de nøgler og skøn, der er anvendt til at fordele omkostningerne.

Det andet opmærksomhedspunkt er mere overordnet og knytter sig til, om koblingen mellem omkostningsbase og

aktiviteter er retvisende. Grundlaget for en aktivitetsbaseret fordelingsmodel er, at de aktiviteter, der gennemføres

på institutionen, har til formål af understøtte produktion af uddannelser og dermed kan opfattes som produktions-

omkostninger, der skal henføres til uddannelserne forholdsmæssigt i forhold til deres træk på den enkelte aktivi-

tet. Når der samtidig produceres andet end uddannelse, for eksempel forskning eller efter- og videreuddannelse,

er det afgørende, at aktiviteterne til produktion af uddannelse kan afgrænses. For en andel af institutionernes

årsværk og for en del af bygningerne indgår der dog et stort element af samproduktion, hvorfor det ikke er muligt

at adskille aktiviteterne entydigt. Bygningerne anvendes til uddannelse såvel som andre formål, og undervisere

uddanner ikke udelukkende studerende på videregående uddannelser.

Når der til omkostningskortlægningen er fordelt omkostninger til uddannelse, er udgangspunktet, at alle aktiviteter

trækker proportionalt på omkostningsbasen. Trækker en uddannelse for eksempel 10 timer på et omkostnings-

tungt forskningslokale, fordeles omkostningerne fra lokalet til uddannelsen svarende hertil. Metoden tager såle-

des ikke højde for, hvis forskningslokalet er etableret med henblik på forskningsaktiviteter, og hvis lokalet potenti-

elt kunne have været mindre omkostningstungt i fravær af forskningsaktiviteter. For bygningsomkostningerne er

det således relevant at fremhæve, at dyre forskningsbygninger kan komme uddannelsesformålet til gode. Sådan-

ne bygninger har ikke alene konsekvens for kvaliteten af uddannelserne, men også omkostningerne hertil.

Analysen har generelt forsøgt i videst muligt omfang at tage højde for samproduktion mv. For eksempel er løn-

omkostninger fordelt efter konkrete skøn for antallet af årsværk allokeret til uddannelse på hver enkelt uddannel-

sesinstitution. Der knytter sig dog usikkerhed til denne metode, da antallet af årsværk allokeret til uddannelse er

baseret på et skøn og ikke på eksempelvis tidsregistrering af de ansattes tid.

I forlængelse heraf er det relevant at bemærke, at løn og bygninger er de største omkostningskategorier og derfor

de kategorier, hvor fordelingsnøglerne og eventuelle usikkerheder har særlig stor gennemslagskraft.

For så vidt angår isolering af lønomkostninger til uddannelse, er der på universitetsområdet som tidligere nævnt

anvendt en fordelingsnøgle, hvor det er fordelingen af lønomkostninger mellem forskellige formål, der anvendes.

Hvis der i denne formålsfordeling er en særlig bias, kan det have effekt på afgrænsningen af omkostningsbasen.

Det kan for eksempel være relevant at anføre, at DTU – hvor en ABC-tilgang anvendes for at opgøre ressource-

forbruget på forskningsprojekter – har særligt fokus på forskningsaktiviteterne, og at uddannelsesaktiviteterne er

en slags residual, mens det på andre universiteter forholder sig omvendt.

Det er Deloittes vurdering, at den opgjorte omkostningsbase til uddannelse således er behæftet med en vis usik-

kerhed, idet institutionerne typisk har flere formål end de omfattede uddannelsesaktiviteter. Særligt omfanget af

efter- og videreuddannelser og forskningsaktiviteter påvirker således de henførte udgifter til uddannelse som på-

peget ovenfor. Usikkerheden øges generelt, i forhold til hvor stor en andel af de samlede omkostninger der an-

vendes til øvrige formål, og usikkerheden vil derfor også være størst på en række af universiteterne, hvor uddan-

nelsesaktiviteterne kun udgør en mindre andel af de samlede aktiviteter.

Metodiske opmærksomhedspunkter i forhold til fordelingsnøgler til underkategorier

Omkostningerne fordeles i videst mulig grad efter objektive databaserede fordelingsnøgler (for eksempel løndata

og bygningsdata). Den konkrete nøgle afhænger af den enkelte institutions datagrundlag. De konkrete nøgler er

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

opgjort i samarbejde med institutionerne med udgangspunkt i institutionsspecifik viden og en forståelse af driver-

ne for forskellige omkostningstyper. På universiteterne er omkostningerne fordelt på fakultetsniveau for at sikre,

at fordelingen og nøglerne ligger så tæt på aktiviteterne som muligt. Det har samtidig sikret, at variationen mellem

fakulteterne afspejles i data.

Metodisk er der endvidere behov for at være opmærksom på de usikkerheder, der knytter sig til fordelingen af de

bygningsrelaterede omkostninger til underkategorier. På institutionerne henføres bygningsomkostningerne ikke til

forskellige lokaletyper eller formål. Derfor har det været nødvendigt med udgangspunkt i institutionernes kvadrat-

meteropgørelser at opdele lokalerne i typer og derefter fordele de tilhørende omkostninger. For samtlige sektorer

er laboratoriekvadratmeter tillagt en vægt på 1,6 for at afspejle, at laboratorierne har et højere omkostningsni-

veau. Denne faktor er beregnet på baggrund af konkrete vurderinger af omkostninger og fremadrettede bygge-

planer

Hvor der ikke har været en umiddelbar sammenhæng mellem en finanskonto og en af fordelingsnøglerne, er om-

kostningerne typisk fordelt konkret, ved at institutionernes økonomimedarbejdere har bidraget med indsigt i konte-

ringspraksis for den enkelte konto/omkostningsart.

Det er Deloittes vurdering, at fordelingen af den opgjorte omkostningsbase til de enkelte kategorier samlet set er

behæftet med en begrænset usikkerhed, herunder særligt når omkostningerne relateres til et mere overordnet

omkostningsniveau som for eksempel løn til undervisning, studieadministration og støttefunktioner.

Metodiske opmærksomhedspunkter i forhold til fordelingsnøgler til uddan-

nelser

Fordelingen til uddannelsesniveauet beror i høj grad på præcisionen i institutionernes opgørelse af uddannelses-

specifikke variable, jf. ovenstående. Som beskrevet foreligger de efterspurgte oplysninger, herunder antal under-

visningstimer, holdstørrelse mv., ikke i konsolideret form. De relevante data er derfor indsamlet ved hjælp af et

spørgeskema og interview med uddannelsesansvarlige i forbindelse med omkostningskortlægningen. I analyse-

arbejdet er der efterfølgende gennemført et stort arbejde med at validere uddannelsesdata indenfor og på tværs

af det samlede datasæt for hver sektor.

Det er Deloittes vurdering, at der kan være betydelig usikkerhed forbundet med opgørelsen af omkostninger på

enkelte uddannelser, herunder især i forhold til meget små uddannelser, hvor mindre ændringer i antal STÅ fra år

til år vil påvirke den opgjorte gennemsnitsudgift væsentligt. Det er dog også Deloittes vurdering, at usikkerheden

reduceres væsentligt på tværs af uddannelser, og at kortlægningen derfor giver et godt billede af omkostnings-

strukturen og det relative omkostningsniveau mellem forskellige grupper uddannelser, herunder for eksempel

uddannelser indenfor hvert hovedområde, jf. også nedenstående.

Der er anvendt en vægtning af laboratorierne i fordelingen af omkostningerne som afspejler, at kvadratmeterprisen på et laboratorie alt andet

lige må forventes at være højere end kvadratmeterprisen i et auditorie. Da der ikke eksisterer data om konkrete kvadratmeterpriser på institu-

tionerne, har det været nødvendigt at beregne en vægt. Vægtningen er beregnet i samarbejde med og på baggrund af data fra pilotbesøget

på KU, hvor der er taget udgangspunkt i en række ’tørre’ lokaler og ’våde’ lokaler i form af laboratorier, hvor det har været muligt at isolere

kvadratmeterpriser. Dette har resulteret i en faktor 1,56 for laboratorier. Vægten er holdt op imod dokumentation fra Bygningsstyrelsen, hvor

forholdet mellem ”komplekse våde byggerier” og ”enkle tørre byggerier” er beregnet til 1,5. Ikke alle relevante omkostninger er indeholdt i

opgørelsen fra Bygningsstyrelsen, og bygningsvægten til laboratorier er på baggrund af ovenstående endeligt fastsat til 1,6.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

3.4.

Segmentering af uddannelser

På tværs af de omfattede institutioner er der identificeret 1.109 forskellige udbudte uddannelser. For at kunne

vurdere og sammenligne omkostningsstrukturer og omkostningsniveau på tværs af uddannelser og uddannelses-

institutioner med forskellige strukturelle rammer og vilkår er uddannelserne i analysen blevet inddelt i en række

strukturelt ensartede grupper af uddannelser ud fra tre forskellige segmenteringsmetoder.

I den første metode segmenteres uddannelserne i forhold til sammensætningen af undervisningen, i den anden

metode segmenteres uddannelserne på baggrund af faglige hovedområder, og i den sidste metode segmenteres

uddannelserne i organisatoriske enheder.

Segmentering i forhold til sammensætningen af undervisningen

I dette afsnit præsenteres segmenteringen af uddannelserne i forhold til sammensætningen af undervisningen.

Undervisningens sammensætning er i denne sammenhæng defineret ud fra to forhold, der knytter sig til gennem-

førelsen af den enkelte uddannelse. 1) Den gennemsnitlige størrelse på de hold, der undervises på. 2) Uddannel-

sernes anvendelse af laboratoriefaciliteter. Disse to parametre er valgt, fordi omkostningskortlægningen og de

gennemførte indledende analyser har vist, at disse to forhold i høj grad kan forklare en stor del af variationerne i

de nuværende omkostninger.

Uddannelserne inddeles i seks segmenter på baggrund af deres holdstørrelse samt anvendelsen af laboratoriefa-

ciliteter i forbindelse med undervisningens gennemførelse. Dette giver anledning til nedenstående segmente-

ringsmatrix.

Tabel 5. Segmenteringsmatrix i forhold til størrelse og anvendelse af laboratoriefaciliteter

Små hold

Anvender

ikke

laboratorier

Anvender laboratorier

Små uden laboratorie

Små med laboratorie

Mellem hold

Mellem uden laboratorie

Mellem med laboratorie

Store hold

Store uden laboratorie

Store med laboratorie

Laboratoriefaciliteter defineres som lokaler, der kræver adgang til særlige faciliteter (vand, it-udstyr, kemikalier,

teknik og lignende). Hvis 10 procent eller derover af undervisningstiden på en uddannelse foregår i denne type

lokaler, er uddannelsen kategoriseret som anvendende laboratoriefaciliteter.

Uddannelser med små hold har færre end 17 studerende per hold, uddannelser med mellem holdstørrelse har

17-34 studerende per hold, og uddannelser med store hold har over 34 studerende per hold. Intervallerne er defi-

neret på baggrund af de indsamlede data om holdstørrelser, så spredningen i holdstørrelser afspejles bedst mu-

ligt.

Nedenstående figur viser fordelingen af uddannelserne på de seks segmenter fordelt i forhold til holdstørrelse og

anvendelse af laboratoriefaciliteter.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

Figur 2. Antal uddannelser i procent fordelt i forhold til holdstørrelse og anvendelse af laboratoriefaciliteter

Som det fremgår af figuren har lidt under en fjerdedel af uddannelserne små hold, lidt over halvdelen har mellem

hold og cirka en fjerdedel har store hold. Indenfor alle tre grupperinger af holdstørrelser gælder, at flertallet af

uddannelserne ikke anvender laboratoriefaciliteter. Andelen af uddannelser, der anvender laboratoriefaciliteter, er

størst blandt uddannelser med små hold (38 procent) og mindst blandt uddannelser med store hold (18 procent).

Nedenstående figur viser fordelingen af uddannelser på segmenteringen indenfor de forskellige institutionstyper.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

Figur 3. Antal uddannelser i procent fordelt i forhold til holdstørrelse og anvendelse af laboratoriefaciliteter og

institutionstype

61%

100

16%

11%

50%

Maritime

33%

100

17%

53%

26%

11%

32%

200

23%

19%

Universitet

100

13%

10%

Små u. lab.

Små m. lab.

Mellem u. lab.

Mellem m. lab.

Store u. lab.

Store m. lab.

På universiteterne er fordelingen mellem de seks segmenter mest ligelig. Uddannelser i segmentet Store med

laboratorie udgør således den mindste andel på tre procent, mens de øvrige segmenter udgør mellem 10 og

32 procent. På professionshøjskolerne har meget få uddannelser små hold, mens to tredjedel har mellemstore

hold og en tredjedel har store hold. På erhvervsakademierne har hovedparten af uddannelserne ligeledes mel-

lemstore hold, men her har cirka en femtedel af uddannelserne små hold, og kun en mindre andel har store hold.

På universiteterne er der således tilstrækkelig spredning af uddannelserne på tværs af de seks segmenter til at

denne metode kan anvendes analytisk. På professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er næsten 90 pro-

cent af uddannelserne fordelt på tre segmenter. Dette vanskeliggør anvendelse af denne segmenteringsmetode

for disse sektorer. Derfor indføres den anden segmenteringsmetode, hvor uddannelserne inddeles i hovedområ-

der.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

Segmentering på hovedområder

Segmenteringen på hovedområder anvendes for at samle uddannelser i grupper, der som udgangspunkt er fag-

ligt beslægtede og derfor sandsynligvis også vil have fælles elementer af undervisningstilrettelæggelse og øvrigt

træk på omkostningerne. Der opereres med forskellige hovedområder indenfor hver af de fire sektorer. Neden-

stående tabel viser hovedområderne på hver af de fire sektorer.

Tabel 6. Oversigt over hovedområder for hver sektor

Universiteter

HUM (humanistiske uddannelser)

NAT (naturvidenskabelige uddannelser)

SAMF (samfundsvidenskabelige uddannelser)

Professionshøjskoler og erhvervsakademier

PH/EA HUM (humanistiske uddannelser)

PH/EA PÆD (pædagogiske uddannelser)

PH/EA SAM/MERK (samfundsvidenskabelige eller

merkantile uddannelser)

PH/EA SUND (sundhedsvidenskabelige uddannelser)

PH/EA TEK (tekniske uddannelser)

PH/EA HUM (humanistiske uddannelser)

Maritime

uddannelsesinstitutioner

MARITIM

SUND (sundhedsvidenskabelige uddannelser)

TEK (tekniske uddannelser)

Nedenstående figur 4 viser fordelingen af uddannelser på de 11 hovedområder.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

Figur 4. Antal uddannelser fordelt på hovedområder og institutionstyper

Som ovenstående figur viser, er uddannelserne på universiteterne fordelt rimeligt bredt på de fem relevante ho-

vedområder. De mindste hovedområder (SUND og TEK) har således henholdsvis 8 og 10 procent af uddannel-

serne, mens det største hovedområde, HUM, udgør 40 procent af uddannelserne.

På professionshøjskolerne er uddannelserne fordelt med 20-30 procent på fire af de relevante hovedområder,

mens det femte hovedområde, PH/EA HUM, udgør 3 procent af uddannelserne. På erhvervsakademierne er næ-

sten samtlige uddannelser fordelt mellem to hovedområder (PH/EA SAM/MERK og PH/ER TEK).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

Antal uddannelser

Segmentering på organisatoriske enheder

I den sidste segmenteringsmetode inddeles uddannelserne efter deres tilhørsforhold til en organisatorisk enhed.

De organisatoriske enheder defineres forskelligt på tværs af de fire sektorer. På universiteterne er en organisato-

risk enhed defineret som et fakultet, det vil sige kombinationen af hovedområde og institution. De humanistiske

uddannelser på KU tilhører således én organisatorisk enhed (Det Humanistiske Fakultet på Københavns Univer-

sitet).

Denne definition giver anledning til, at de monofakultære universiteter som DTU, ITU og CBS betragtes som én

enkelt organisatorisk enhed. Argumentet for segmenteringen er at opdele de ofte store og komplekse universite-

ter i mindre enheder, hvortil der også kan være forskelle i omkostningsstrukturer og niveauer. Segmenteringen er

mulig, da omkostningskortlægningen er foretaget på dette analyseniveau på samtlige universiteter.

På professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og de maritime uddannelsesinstitutioner betragtes hver institu-

tion som én enkelt organisatorisk enhed. Der skal bemærkes, at den anvendte definition af organisatoriske enhe-

der ikke tager direkte højde for eventuelle særlige organisatoriske forhold på den enkelte institution, for eksempel

antal lokationer/udbudssteder.

Nedenstående figur viser fordelingen af antal organisatoriske enheder på universiteterne. De øvrige institutions-

typer er ikke medtaget i figuren, da antallet af organisatoriske enheder på hver af disse institutioner som følge af

definitionen er én.

Figur 5. Antal organisatoriske enheder fordelt på institutioner (universiteter)

Der er betydelig forskel på antallet af organisatoriske enheder på tværs af universiteterne. RUC består således af

ti organisatoriske enheder, mens CBS, DTU og ITU alle består af én enkelt enhed.

De forskellige segmenteringer anvendes igennem analyserne som supplement til analyser på institutions- og

uddannelsesniveau (STÅ-niveau) for at bidrage til øget indsigt i omkostningernes struktur og bagvedliggende

omkostningsdrivere. Segmenteringerne anvendes i forhold til relevant analyseniveau, herunder anvendes forde-

Antal organisatoriske enheder

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

lingen efter organisatoriske enheder særligt i forhold til analyse af bygningsomkostninger og administrative om-

kostninger.

Resultaterne af analyserne af omkostningerne på de videregående uddannelsesinstitutioner kan påvirkes betyde-

ligt af enkelte uddannelser med meget ekstreme værdier, for eksempel meget høje eller meget lave omkostninger

per STÅ. Sådanne outliers medtages derfor ikke i analysen.

Der opstilles følgende tre kriterier for outliers:

1. Uddannelser med et omkostningsniveau på over 1,25 mio. kr. per STÅ og færre end 7 STÅ betragtes som

outliers.

2. Uddannelser med et omkostningsniveau på under 10.000 kr. per STÅ betragtes som outliers. Der er identifice-

ret to uddannelser, der opfylder dette kriterie, og begge var under afvikling i 2013.

3. Uddannelser, hvor forholdet mellem bestand og STÅ er enten under 0,5 eller over 5, betragtes som outliers.

Disse uddannelser må forventes at være udsat for enten af- eller udvikling eller andre så store omlægninger af

aktiviteten, at de faktiske omkostninger forbundet med undervisningen vanskeligt lader sig opgøre.

Der er derfor fravalgt 58 uddannelser, svarende til 5 procent af det samlede antal uddannelser. De identificerede

outliers udgør også en mindre del af det samlede antal STÅ (0,6 procent), omkostninger (2 procent) og indtægter

(0,4 procent).

I de efterfølgende analyser er det angivet, hvornår opgørelserne er renset for outliers.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analysens metode

4. Kortlægning af omkostninger til

uddannelse på universiteterne

Kortlægningen omfatter sektorens otte universiteter. Fokus for kortlægningen er forde-

lingen og sammensætningen af omkostningerne til bachelor- og kandidatuddannelser-

ne i 2013.

Danmark har otte universiteter med hver deres faglige, regionale og historiske profil. Universiteterne har ifølge

universitetsloven det samme formål – at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste inter-

nationale niveau indenfor deres fagområder. Universiteterne har dog forskellige vilkår, herunder blandt andet i

forhold til deres bygningsmasse og forskellige tilgange til opgaven, for eksempel i forhold til hvor meget uddan-

nelsesopgaven vægter i den samlede opgaveportefølje. Formålet med kortlægningen er at belyse uddannelses-

omkostningernes sammensætning og omfang på både sektor-, institutions-, hovedområde- og uddannelsesni-

veau.

I det formålsfordelte regnskab, som universiteterne skal afgive årlig, er deres opgaver opdelt i formålene uddan-

nelse, forskning, formidling og videnudveksling, forskningsbaseret myndighedsbetjening samt generel ledelse og

administration. Fokus i analysen er universiteternes uddannelsesopgave, nærmere bestemt heltidsuddannelser.

Universiteternes primære uddannelsesaktiviteter vedrører bachelor- og kandidatuddannelserne. Som følge af

fusionering med andre uddannelsesinstitutioner udbyder nogle af universiteterne også professionsbachelor- og

akademiuddannelser. De udgør dog en mindre del af universiteternes uddannelsesaktiviteter.

Uddannelses- og Forskningsministeriet yder tilskud til universiteternes undervisnings-, forsknings- og formidlings-

virksomhed samt andre opgaver, der er henlagt til universiteterne. Universiteternes indtægter består af basistil-

skud, uddannelsestilskud, tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening, tilskudsfinansierede forskningsmid-

ler og egne driftsindtægter. De direkte finanslovstilskud til uddannelse udgør samlet 26 procent af universiteter-

nes omsætning.

Ifølge universitetsloven disponerer universiteterne frit indenfor deres formål og kan derfor selv prioritere deres

indtægter og aktiviteter mellem formål og opgaver.

I det følgende præsenteres først en gennemgang af omkostningsprofilerne på universiteterne, det vil sige sam-

mensætningen af uddannelsesomkostningerne. Herefter belyses omkostningsniveauet (uddannelsesomkostnin-

ger per STÅ) for sektoren og de enkelte institutioner. Dette følges af en analyse af sammenhængen mellem STÅ

og omkostninger. Kortlægningen afsluttes med en række oversigtstabeller, der giver et samlet overblik over sek-

toren og en sammenfatning af de væsentligste observationer fra analysen.

Kortlægningen er gennemført på fire niveauer. For det første er omkostningerne opgjort for hele sektoren samlet,

dernæst opgøres omkostningerne for hver enkelt institution og for hvert enkelt hovedområde på tværs af instituti-

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

onerne (humanistiske uddannelser, samfundsvidenskabelige uddannelser osv.). Som del af omkostningskortlæg-

ningen er der foretaget en segmentering af uddannelserne baseret på deres karakteristika (jf. afsnittet om analy-

sens metode). Denne segmentering vil ligeledes indgå i kortlægningen af omkostningerne på universiteterne.

4.1.

Omkostningsprofiler

I omkostningskortlægningen er 8,4 mia. kr. af de samlede omkostninger på 27,3 mia. kr. identificeret som om-

kostninger til bachelor- og kandidatuddannelserne i 2013, svarende til 31 procent af universiteternes samlede

omkostninger.

I de følgende afsnit præsenteres de kortlagte omkostninger, som universiteterne har i relation til gennemførelsen

af uddannelser. I omkostningskortlægningen er de omkostninger, der kan relateres til uddannelser fordelt på

30 underkategorier. Disse underkategorier er samlet i ni grupper. Grupper og tilhørende underkategorier fremgår

af afsnittet om analysens metode.

Figuren nedenfor viser fordelingen af universiteternes uddannelsesomkostninger på grupper af underkategorier.

Figur 6. Uddannelsesomkostninger fordelt på grupper af underkategorier, 2013

9.000

8.000

8.400

2.558

Omkostninger (mio. kr.)

7.000

6.000

585

5.000

1.525

4.000

419

3.000

2.000

1.000

Total

Fastansatte Timelønnede Bygninger³

undervisere¹ undervisere²

Materialer⁴

Aktiviteter⁵

Studie-

Støtte-

administration⁶ funktioner⁷

288

1.457

1.251

265

Bibliotek⁸

Øvrigt⁹

Undervisning, forberedelse og eksamen (1-3 og 7).

Undervisning, forberedelse og eksamen (4-6).

Auditorie/klasselokale, faglokale, laboratorie og kontorer til undervisere (8-11).

Forbrugsmaterialer, udstyr til praktisk undervisning, særlig undervisningsrelateret udstyr og undervisningsrelateret it (12-15).

Praktik, rejser, ekstern censur og ekstern undervisning (16-19).

Løn, bygninger og øvrige (20-22).

Løn, bygninger og øvrige (23-25).

Løn, bygninger og øvrige 26-28.

Finansielle omkostninger og øvrige omkostninger (29 og 30).

Som det fremgår af ovenstående figur, henføres den største del af omkostningerne på sektorniveau til løn til un-

dervisere (fastansatte og timelønnede) samt bygninger. Omkostninger til studieadministration og støttefunktioner

udgør også en væsentlig andel.

Nedenstående figur viser, hvordan institutionernes uddannelsesomkostninger fordeler sig på de fem faglige ho-

vedområder, der indgår i universitetssektoren.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Figur 7. Uddannelsesomkostninger fordelt på institutioner og hovedområder, 2013

CBS, DTU og ITU er alle karakteriseret ved udelukkende at udbyde uddannelser indenfor et enkelt fagligt hoved-

område. De øvrige universiteter udbyder uddannelser indenfor alle fire eller fem faglige hovedområder og har lidt

forskellig vægtning af de forskellige hovedområder. AU henfører en større andel af sine omkostninger til de hu-

manistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser end KU, der omvendt har flest omkostninger til naturviden-

skabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. RUC markerer sig særligt som et samfundsvidenskabeligt og

humanistisk universitet og AAU som et universitet med relativt mange omkostninger til de tekniske uddannelser.

Omkostninger fordelt på arter

I det følgende afsnit præsenteres de kortlagte omkostninger på omkostningsarter (drift, bygninger og løn) for

henholdsvis institutions-, hovedområde- og uddannelsessegmentniveau.

Nedenfor er vist fordelingen af de overordnede omkostningskategorier løn, bygninger og øvrige driftsomkostnin-

ger for universiteterne.

Procent

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Figur 8. Uddannelsesomkostninger fordelt på arter og institutioner, 2013

Note:

Omkostningerne til løn er opgjort som summen af omkostningerne til fuldtidsansatte og timelønnede samt aflønningen af teknisk admi-

nistrativt personale, personale i studieadministration og støttefunktioner og personale i bibliotek. Omkostningerne til bygninger er opgjort som

summen af omkostningerne til undervisningslokaler, kontorer til undervisere og lokaler til studieadministration, støttefunktioner og bibliotek. De

samlede driftsomkostninger indeholder øvrige omkostninger til studieadministration, støttefunktioner, rejser, praktik, biblioteksmaterialer,

forbrugsmaterialer til undervisning, udstyr, censur mv.

Universitetssektoren anvender gennemsnitlig 59 procent af de samlede uddannelsesomkostninger til lønninger,

og i figur 8 ses de enkelte universiteters fordeling af omkostningerne. Hovedparten af universiteterne har lønom-

kostninger på over 60 procent. SDU har den højeste andel lønomkostninger med 68 procent, mens ITU og KU

anvender henholdsvis 48 og 52 procent.

På tværs af uddannelserne anvender universiteterne i gennemsnit 22 procent af uddannelsesomkostningerne på

bygninger, hvilket dækker over betydelige forskelle mellem institutionerne. Bygningsomkostningerne fylder relativt

set mere på ITU og KU end på gennemsnittet af universiteterne (henholdsvis 29 og 30 procent), mens SDU og

DTU havde den laveste andel med henholdsvis 16 og 19 procent af omkostningerne til bygninger.

At DTU’s bygningsomkostninger ligger lavt afspejler ifølge DTU, at bygningerne er overtaget til en lav værdi. Om-

kostningerne til bygninger er bestemt af og varierer med en lang række faktorer, jf. den senere analyse af byg-

ningsomkostningerne. For universiteterne gælder, at alle på nær DTU og CBS primært lejer deres bygninger

gennem SEA-ordningen. DTU og CBS har bygningsselveje og ejer egne bygninger og/eller lejer på markedsvil-

kår.

I den følgende figur ses sektorens samlede omkostninger fordelt på arter og hovedområder (humanistiske ud-

dannelser, samfundsvidenskabelige uddannelser osv.).

SEA står for Statens Ejendomsadministration. DTU lejer bygninger gennem SEA-ordningen for hele Risø Campus, hvor der dog primært

bedrives forskning.

Omkostninger (pct.)

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Figur 9. Uddannelsesomkostninger fordelt på arter og hovedområder, 2013

Note:

Omkostningerne til løn er opgjort som summen af omkostningerne til fuldtidsansatte og timelønnede samt aflønningen af teknisk admi-

nistrativt personale, personale i studieadministration og støttefunktioner og personale i bibliotek. Omkostningerne til bygninger er opgjort som

summen af omkostningerne til undervisningslokaler, kontorer til undervisere og lokaler til studieadministration, støttefunktioner og bibliotek. De

samlede driftsomkostninger indeholder øvrige omkostninger til studieadministration, støttefunktioner, rejser, praktik, biblioteksmaterialer,

forbrugsmaterialer til undervisning, udstyr, censur mv.

Figuren viser, at der er en svag tendens til, at en større andel af omkostningerne på SAMF og HUM kan henføres

til lønomkostninger relativt til de øvrige tre hovedområder. På HUM og SAMF anvendes således henholdsvis 62

og 63 procent af omkostningerne på løn, mens samme andel er 60 procent eller lavere for de øvrige tre hoved-

områder.

På SUND bemærkes den relativt høje andel af omkostninger til øvrige driftsomkostninger på 24 procent, hvor de

øvrige fire hovedområder anvender mellem 16 og 19 procent af omkostningerne til drift.

Ved en anden segmentering af uddannelserne (nemlig i forhold til holdstørrelse og lokaleanvendelse) ses herun-

der de samlede omkostninger fordelt på drift, bygninger og lønninger i 2013.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Figur 10. Uddannelsesomkostninger fordelt på arter og uddannelsessegmenter, 2013

Note:

Omkostningerne til løn er opgjort som summen af omkostningerne til fuldtidsansatte og timelønnede samt aflønningen af teknisk admi-

nistrativt personale, personale i studieadministration og støttefunktioner og personale i bibliotek. Omkostningerne til bygninger er opgjort som

summen af omkostningerne til undervisningslokaler, kontorer til undervisere og lokaler til studieadministration, støttefunktioner og bibliotek. De

samlede driftsomkostninger indeholder øvrige omkostninger til studieadministration, støttefunktioner, rejser, praktik, biblioteksmaterialer,

forbrugsmaterialer til undervisning, udstyr, censur mv.

Resultaterne i figur 10 viser, at lønandelen er størst for uddannelser med små hold (under 17 elever). For uddan-

nelser med mellemstore (18-37 elever) eller store (>37 elever) hold gælder, at uddannelser, der anvender labora-

torier i undervisningen, trækker en relativt større andel af bygningsomkostningerne i forhold til et tilsvarende hold

undervist i et auditorie eller klasselokale.

4.2.

Omkostninger (pct.)

Omkostninger per STÅ

I dette afsnit gennemgås de kortlagte omkostninger for universiteterne. Omkostningsniveauet opgøres som ud-

dannelsesomkostningerne per STÅ. Kortlægningen er gennemført på institutions-, hovedområde- og uddannel-

sessegmentniveau.

Universiteternes uddannelsesomkostninger per STÅ

Nedenstående figur viser de gennemsnitlige omkostninger per STÅ på universiteterne i 2013, sådan som de er

blevet kortlagt.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Figur 11. Uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på institutioner, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Det gennemsnitlige omkostningsniveau for de otte universiteter spænder fra godt 100.000 kr. per STÅ til omkring

50.000 kr. per STÅ. Gennemsnittet for sektoren er cirka 85.000 kr. per STÅ. Spredningen i de gennemsnitlige

omkostninger skal ses i sammenhæng med institutionernes forskellige sammensætning af uddannelser, jf. oven-

stående, hvilket belyses nærmere i nedenstående gennemgang af omkostninger per STÅ på tværs af hovedom-

råder og uddannelsestyper.

I nedenstående figur ses fordelingen af og spredningen i omkostninger til uddannelserne for hvert af universite-

terne. Boksene i figuren illustrerer, hvor 50 procent af uddannelserne placerer sig i forhold til omkostninger per

STÅ (det vil sige mellem øvre og nedre kvartil). Bredden af boksene og halerne illustrerer således spredningen i

uddannelsernes omkostninger per STÅ

. Figuren illustrerer således variationen i de kortlagte omkostninger på

tværs af både institutioner og uddannelser. Det bemærkes, at der især knytter sig usikkerhed til opgjorte omkost-

ninger på enkeltuddannelsesniveau og dermed også til spredningen af de kortlagte omkostninger.

Boksens størrelse er udtryk for variationen omkring medianen. Boksens venstre og højre grænse viser henholdsvis nedre og øvre kvartil og

indeholder altså halvdelen af de observerede værdier. I denne sammenhæng skal det forstås sådan, at boksen viser, hvor 50 procent af

uddannelserne med omkostninger per STÅ tættest på medianen ligger. Det er altså i boksen, at hovedparten af uddannelserne i datasættet

ligger. Boksens bredde og længden på halerne viser, hvor langt fra medianen henholdsvis den mindste og den største observation ligger. Her

er valgt, at de 10 procent af uddannelserne, der har de mindste omkostninger, ligger til venstre for den venstre hale. Til højre for den højre

hale ligger de 10 procent af uddannelserne, der har de højeste omkostninger per STÅ. Halernes længde illustrerer dermed, hvor 80 procent af

uddannelserne placerer sig.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Figur 12. Spredning af uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på institutioner, 2013

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

Figuren viser, at hovedparten af uddannelserne på CBS og SDU ligger under et gennemsnit per STÅ på

100.000 kr. (illustreret ved at boksene i stort omfang ligger til venstre for de 100.000 kr. per STÅ på aksen). Ud-

dannelserne på CBS ligger generelt under gennemsnittet, og 50 procent af uddannelserne ligger fra 45.000 til

75.000 kr. per STÅ.

Uddannelserne på ITU ligger lige omkring de 100.000 kr. per STÅ. Figuren viser, at der er relativt få uddannelser

på de to universiteter, og at omkostningerne varierer i mindre grad.

For de resterende universiteter (AAU, AU, KU og RUC) ligger omkostningerne for 50 procent af uddannelserne

omkring medianen højere. På AAU ligger 50 procent af uddannelserne mellem 72.000 og 130.000 kr. per STÅ.

På AU ligger 50 procent af uddannelserne på mellem 74.000 og 170.000 kr. per STÅ. På KU er de tilsvarende tal

henholdsvis 74.000 og 210.000 kr. På RUC ligger 50 procent af uddannelserne mellem 89.000 og 195.000 kr. per

STÅ.

For de samme fire universiteter (AAU, AU, KU og RUC) ses, at der især er stor spredning på de dyreste uddan-

nelser (illustreret ved de lange haler til højre for boksene – og tilsvarende kortere haler til venstre for boksene).

Kortlægningen viser således, at der er betydelig forskel på uddannelsernes spredning i omkostningerne per STÅ

indenfor hvert af de otte universiteter.

Omkostningsniveau for hovedområder

I dette afsnit præsenteres omkostningsniveauet for hvert hovedområde. Nedenstående figur viser således ud-

dannelsesomkostningerne per STÅ fordelt på hovedområder på universiteterne.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Figur 13. Uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på hovedområder, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Fordelingen på hovedområder i figur 13 viser, at det er de naturvidenskabelige og de sundhedsvidenskabelige

uddannelser, der har det højeste omkostningsniveau per STÅ med omkring 130.000 kr. i gennemsnit. De tekniske

uddannelser har et gennemsnitligt omkostningsniveau på cirka 106.000 kr. per STÅ, mens både de humanistiske

og især de samfundsvidenskabelige uddannelser ligger lavest med henholdsvis cirka 72.000 og 58.000 kr. per

STÅ.

Figur 14 viser spredningen af omkostningsniveauet mellem uddannelserne indenfor hvert af de fem hovedområ-

der.

Figur 14. Spredning af uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på hovedområder, 2013

SAMF

TEK

HUM

NAT

SUND

100

120

140 160 180 200 220

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

240

260

280

300

320

340

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

Hovedområderne NAT og SUND har den største spredning i omkostningsniveauet, dog ses medianen at ligge

omkring 150.000 kr. per STÅ for NAT, men 118.000 kr. per STÅ på SUND. De øvrige tre hovedområder har lave-

re spredning og median under 100.000 kr. per STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Omkostningsniveau for segmenter

I dette afsnit kortlægges omkostningsniveauet for segmenterne på universiteterne. Nedenstående figur viser så-

ledes omkostningsniveauet for uddannelserne på universiteterne fordelt på segmenter.

Figur 15. Uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på segmenter, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Figuren viser, at uddannelser med små hold har et gennemsnitligt omkostningsniveau på 143.000 kr. per STÅ,

hvis der ikke anvendes laboratoriefaciliteter i undervisningen, og 171.000 kr. per STÅ, hvis der anvendes labora-

toriefaciliteter i undervisningen.

For uddannelser med mellemstore hold er omkostningsniveauet henholdsvis 77.000 og 124.000 kr. per STÅ, og

61.000 og 107.000 kr. per STÅ for uddannelser med store hold.

Kortlægningen viser således, at omkostningsniveauet er højere for de segmenter, der anvender laboratoriefacili-

teter, sammenlignet med de segmenter, der ikke gør. Derudover falder omkostningsniveauet, i takt med at hold-

størrelsen stiger på tværs af de seks segmenter.

I den følgende figur ses spredningen i omkostningsniveauet indenfor hvert af de seks segmenter.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Figur 16. Spredning af uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på segmenter, 2013

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

Uddannelser med små hold har den største spredning i omkostningsniveauet fra cirka 40.000 til over 500.000 kr.

For uddannelser med mellemstore hold er spredningen betydelig mindre, mellem cirka 25.000 og 220.000 kr., og

for uddannelser med store hold er den klart mindst og ligger mellem cirka 20.000 og 140.000 kr. Af ovenstående

figur fremgår det, at det gennemsnitlige omkostningsniveau for segmenter med små hold er baseret på en høj

spredning i omkostningsniveauet mellem uddannelserne. Spredningen falder, når holdstørrelsen stiger. Yderlige-

re ses det, at medianen ligger konstant højere for uddannelser med undervisning i laboratorier fremfor uddannel-

ser undervist i tørre lokaler.

Omkostningsniveau og uddannelsesstørrelse

I nedenstående figur sammenholdes omkostningsniveauet med antallet af STÅ på tværs af uddannelserne inden-

for universitetssektoren.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Figur 17. Uddannelser fordelt på uddannelsesomkostninger per STÅ og antal STÅ, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Uddannelser med et relativt lavt antal STÅ har et højere omkostningsniveau end uddannelser med mange STÅ,

uden at der er tale om en lineær sammenhæng mellem antal STÅ og omkostningsniveau. De gennemsnitlige

omkostninger ser således ud til at være kraftigt aftagende ved stigende STÅ specielt for uddannelser med under

100 STÅ.

4.3.

Oversigtstabeller

I det efterfølgende afsnit præsenteres tre oversigtstabeller, der viser en række nøgletal for universitetssektoren,

og tre tabeller, der viser de 30 omkostningskategorier, fordelt på henholdsvis institutioner, hovedområder og

segmenter.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Tabel 7. Nøgletal for universitetssektoren fordelt på institutioner, 2013

Institution

Variable

Samlede omkostninger

(mio. kr.)

Uddannelsesomkostninger

(mio. kr.)

Uddannelsesomkostninger

(procent)

Antal STÅ²

Antal hovedområder

Antal uddannelser

Antal udbudssteder

Antal m² til uddannelse

(1.000 m²)

Uddannelsesomkostninger

fordelt på arter

- Lønninger (mio. kr.)

- Bygninger (mio. kr.)

- Drift (mio. kr.)

6.296

2.173

35 %

20.525

188

268

CBS

1.259

578

45 %

10.971

DTU

4.795

711

15 %

6.542

3 (54³)

112

ITU

269

126

47 %

1.262

8.479

2.471

29 %

23.629

202

397

RUC

801

326

41 %

5.516

SDU

2.834

936

33 %

12.733

166

122

AAU

2.618

1.078

41 %

12.310

105

116

GNS.¹

3.419

1.050

36 %

11.686

93 (100)

144

Total

27.351

8.400

31 %

93.492

745 (796)

1.151

1.345

420

408

362

123

432

136

143

1.291

733

447

207

618

148

171

656

216

206

621

235

194

4.971

1.881

1.548

Uvægtet gennemsnit på tværs af institutionerne.

Teori-STÅ.

DTU har angivet at have tre uddannelser (bachelor-, kandidat- og diplomingeniøruddannelsen). Disse dækker over 54 uddannelsesretninger.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Tabel 8. Nøgletal for universitetssektoren fordelt på hovedområder, 2013

Hovedområde

Variable

Uddannelsesomkostninger

(mio. kr.)

Antal STÅ²

Antal uddannelser

Antal udbudssteder

(institutioner)

Gennemsnitligt antal timer

per semester

Gennemsnitlig holdstørrelse

Uddannelsesomkostninger

fordelt på arter

- Lønninger (mio. kr.)

- Bygninger (mio. kr.)

994

(1,0-6,4)

351

(0,4-1,4)

252

(0,2-0,9)

850

2,9-12,8)

467

(0,7-3,7)

265

(0,4-2,2)

1.386

(4,3-16,5)

418

(0,7-3,1)

383

(0,7-3,1)

853

(5,2-23,5)

324

(1,0-4,5)

371

(0,8-4,3)

887

(3,8-15,0)

321

(0,9-3,6)

278

(0,5-2,9)

994

376

4.971

(2,5-11,7)

1.881

(0,5-2,7)

1.548

(0,3-2,0)

HUM

1.597

(1,6-6,4)

21.842

(12-85)

299

143

(90-180)

(14-31)

NAT

1.582

(2,9-12,8)

11.320

(14-95)

165

250

(210-336)

(15-25)

SAMF

2.187

(4,3-16,5)

34.978

(50-284)

147

156

(121-180)

(29-58)

SUND

1.548

(5,2-23,5)

11.479

(43-195)

240

(150-254)

(15-29)

TEK

1.486

(3,8-15,0)

13.873

(28-148)

213

(150-253)

(15-35)

GNS.¹

1.680

18.698

149

200

Total

8.400

(2,5-11,7)

93.492

(20-131)

745

184

(134-245)

(15-35)

- Drift (mio. kr.)

310

Note:

I parenteserne er angivet øvre og nedre kvartil for de enkelte uddannelser indenfor hvert hovedområde.

Uvægtet gennemsnit på tværs af hovedområderne.

Teori-STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Tabel 9. Nøgletal for universitetssektoren fordelt på segmenter, 2013

Segment

Variable

Uddannelsesomkostninger

(mio. kr.)

Antal STÅ²

Antal uddannelser

Gennemsnitligt antal timer per

semester

Gennemsnitlig holdstørrelse

Uddannelsesomkostninger

fordelt på arter

- Lønninger (mio. kr.)

- Bygninger (mio. kr.)

- Drift (mio. kr.)

470

(0,7-2,5)

144

(0,4-0,9)

149

(0,1-0,9)

536

1,4-5,5)

222

(0,5-2,2)

164

(0,2-1,1)

1.132

(1,7-5,6)

400

(1,7-5,6)

332

(0,4-1,6)

686

2,5-8,4)

352

(2,5-8,4)

202

(0,6-2,7)

1.510

(3,0-10,3)

532

3,0-10,3)

481

(0,8-3,3)

637

(4,6-24,9)

230

(4,6-24,9)

221

(1,3-8,4)

828

313

258

4.971

(1,6-6,8)

1.881

(1,6-6,8)

1.548

(0,3-2,0)

Små u. lab

763

(1,2-4,3)

5.201

(5-31)

141

139

(70-180)

(5-15)

Små m. lab

922

(2,1-9,4)

5.326

(9-56)

226

(150-250)

(9-15)

Mellem

u. lab

1.865

(2,8-9,2)

23.818

(27-112)

237

167

(134-183)

(25-30)

Mellem

m. lab

1.239

(4,5-14,9)

9.710

(33-133)

274

(210-350)

(25-25)

Store u. lab

2.523

(5,0-16,6)

39.256

(73-271)

173

168

(143-205)

(35-70)

Store m.

lab

1.087

(7,5-43,0)

10.181

(66-455)

248

(193-261)

(35-35)

GNS.¹

1.400

15.582

124

204

Total

8.400

(2,5-11,7)

93.492

(20-131)

745

184

(134-245)

(15-35)

Note:

I parenteserne er angivet øvre og nedre kvartil for de enkelte uddannelser indenfor hvert segment.

Uvægtet gennemsnit på tværs af segmenterne.

Teori-STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Tabel 10. Uddannelsesomkostninger (mio. kr.) fordelt på omkostningskategorier og institutioner, 2013

Institution

Variable

1. Heltidsundervisere (undervisning)

2. Heltidsundervisere (forberedelse)

3. Heltidsundervisere (eksamen)

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

7. Teknisk administrativt personale (undervisning)

8. Auditorie/klasselokale

9. Faglokale

10. Laboratorie

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg mv.

15. Undervisningsrelateret it

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration (løn)

21. Studieadministration (bygninger)

22. Studieadministration (øvrigt)

23. Støttefunktioner (løn)

24. Støttefunktioner (bygninger)

25. Støttefunktioner (øvrigt)

26. Bibliotek (løn)

27. Bibliotek (bygninger)

28. Bibliotek (øvrige)

29. Renteudgifter, ekskl. bygninger og anlæg

30. Øvrige omkostninger²

157,4

291,8

112,3

76,2

110,2

46,6

55,1

87,5

26,3

78,6

167,6

37,7

8,7

34,6

1,2

0,0

29,5

40,0

31,0

153,1

24,7

84,2

292,0

30,1

115,8

50,2

5,5

24,9

0,6

0,0

CBS

45,1

60,3

41,9

17,1

13,0

13,3

2,8

83,3

0,0

16,7

2,6

0,0

0,2

0,0

2,9

15,1

0,7

95,9

12,1

23,6

63,7

7,2

48,1

8,5

3,7

0,2

0,0

DTU

55,0

163,0

25,1

15,7

5,3

2,4

47,8

47,0

1,2

35,5

8,5

0,6

25,6

1,0

30,6

0,0

8,2

0,0

39,6

7,7

35,7

73,6

29,4

36,9

4,7

7,0

7,5

0,0

-3,4

ITU

5,4

11,6

3,7

2,8

6,0

1,9

0,0

19,8

6,1

0,0

1,9

0,8

0,0

0,4

0,0

1,9

4,3

11,2

16,6

2,0

5,2

12,4

5,5

4,8

0,0

1,1

0,8

0,0

133,6

277,2

58,0

41,2

72,9

58,5

194,2

382,0

16,5

173,0

89,0

70,6

30,2

105,7

18,7

0,0

26,4

0,0

26,0

308,0

40,6

87,0

123,4

18,4

31,7

23,6

13,5

21,3

0,0

29,0

RUC

26,6

72,5

13,0

4,9

13,3

2,4

2,8

40,0

0,9

4,5

8,6

1,6

0,8

0,0

2,5

0,0

2,1

11,5

0,6

29,9

3,9

1,8

33,3

6,0

24,1

7,7

4,2

6,1

0,0

0,3

SDU

69,3

210,3

46,4

6,1

18,4

4,7

11,6

42,3

22,8

24,7

17,0

3,8

6,6

2,8

2,0

0,0

3,1

17,4

10,3

179,1

22,0

54,7

54,1

12,3

37,1

17,9

6,4

19,6

0,0

13,1

AAU

75,8

236,8

46,0

11,3

32,8

8,0

5,5

55,6

0,0

23,1

44,6

5,5

17,1

0,0

7,2

0,0

20,2

23,5

2,0

119,0

59,5

51,1

103,7

24,2

62,8

17,4

8,8

13,2

0,0

3,9

GNS.¹

71,0

165,4

43,3

21,9

34,0

17,2

40,0

94,7

9,2

42,4

44,2

15,4

11,1

18,0

7,8

0,0

11,8

14,0

10,2

117,7

21,6

42,9

94,5

16,7

45,2

16,2

6,3

11,7

0,1

5,4

Total

568,3

1.323,6

346,4

175,4

272,0

137,9

319,8

757,6

73,8

339,5

354,0

123,1

88,9

144,1

62,7

0,0

94,3

111,8

81,8

941,4

172,5

343,2

756,2

133,3

361,3

129,9

50,2

93,6

0,7

42,8

Uvægtet gennemsnit på tværs af institutionerne.

Øvrige omkostninger kan samlet set være negative (en samlet indtægt).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Tabel 11. Uddannelsesomkostninger (mio. kr.) fordelt på omkostningskategorier og hovedområde, 2013

Hovedområde

Variable

1. Heltidsundervisere (undervisning)

2. Heltidsundervisere (forberedelse)

3. Heltidsundervisere (eksamen)

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

7. Teknisk administrativt personale (undervisning)

8. Auditorie/klasselokale

9. Faglokale

10. Laboratorie

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg mv.

15. Undervisningsrelateret it

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration (løn)

21. Studieadministration (bygninger)

22. Studieadministration (øvrigt)

23. Støttefunktioner (løn)

24. Støttefunktioner (bygninger)

25. Støttefunktioner (øvrigt)

26. Bibliotek (løn)

27. Bibliotek (bygninger)

28. Bibliotek (øvrige)

29. Renteudgifter, ekskl. bygninger og anlæg

30. Øvrige omkostninger²

HUM

126,6

227,5

91,3

34,5

59,9

32,4

10,8

161,1

16,9

4,0

93,3

10,1

3,5

13,9

5,4

0,0

18,9

25,6

0,3

208,0

41,3

68,0

171,2

25,0

81,1

31,8

8,9

20,5

0,0

5,0

NAT

100,3

275,7

47,3

6,8

16,4

12,4

105,5

171,2

25,0

147,5

77,6

34,4

21,9

30,4

8,7

0,0

18,9

6,7

0,1

150,8

22,7

70,1

112,0

13,7

38,9

22,9

9,5

14,8

0,4

19,3

SAMF

154,2

280,1

100,3

80,9

110,5

54,5

22,4

217,8

4,8

1,7

90,9

9,2

2,8

1,7

6,6

0,0

21,2

54,2

6,5

295,0

49,7

90,9

240,4

36,4

138,8

47,5

16,5

30,9

0,1

19,7

SUND

75,1

200,0

58,9

28,6

59,0

31,4

126,9

96,8

11,4

123,8

55,7

64,8

20,1

96,9

7,6

0,0

15,3

11,7

63,7

158,5

21,0

48,2

100,2

11,7

29,7

14,5

3,6

12,0

0,0

0,9

TEK

112,1

340,3

48,6

24,5

26,1

7,1

54,2

110,6

15,6

62,5

36,5

4,6

40,6

1,2

34,4

0,0

20,0

13,6

11,3

129,1

37,8

66,0

132,3

46,6

72,8

13,2

11,7

15,4

0,1

-2,1

GNS.¹

113,7

264,7

69,3

35,1

54,4

27,6

64,0

151,5

14,8

67,9

70,8

24,6

17,8

28,8

12,5

0,0

18,9

22,4

16,4

188,3

34,5

68,6

151,2

26,7

72,3

26,0

10,0

18,7

0,1

8,6

Total

568,3

1323,6

346,4

175,4

272,0

137,9

319,8

757,6

73,8

339,5

354,0

123,1

88,9

144,1

62,7

0,0

94,3

111,8

81,8

941,4

172,5

343,2

756,2

133,3

361,3

129,9

50,2

93,6

0,7

42,8

Uvægtet gennemsnit på tværs af hovedområderne.

Øvrige omkostninger kan samlet set være negative (en samlet indtægt).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

Tabel 12. Uddannelsesomkostninger (mio. kr.) fordelt på omkostningskategorier og segmenter, 2013

Segment

Variable

1. Heltidsundervisere (undervisning)

2. Heltidsundervisere (forberedelse)

3. Heltidsundervisere (eksamen)

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

7. Teknisk administrativt personale (undervisning)

8. Auditorie/klasselokale

9. Faglokale

10. Laboratorie

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg mv.

15. Undervisningsrelateret it

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration (løn)

21. Studieadministration (bygninger)

22. Studieadministration (øvrigt)

23. Støttefunktioner (løn)

24. Støttefunktioner (bygninger)

25. Støttefunktioner (øvrigt)

26. Bibliotek (løn)

27. Bibliotek (bygninger)

28. Bibliotek (øvrige)

29. Renteudgifter, ekskl. bygninger og anlæg

30. Øvrige omkostninger²

Små

u. lab

66,1

142,9

40,8

23,8

40,6

23,0

17,6

81,2

9,3

13,1

22,3

16,6

9,6

50,0

3,2

0,0

5,5

4,4

17,0

67,4

9,9

18,5

40,9

5,9

16,8

7,1

2,3

5,5

0,0

1,3

Små

m. lab

58,1

167,5

39,5

14,6

33,2

14,4

85,4

61,7

10,0

95,5

29,6

23,1

15,8

25,1

3,9

0,0

8,6

5,9

30,9

65,7

15,5

23,3

50,2

7,4

19,4

7,6

2,6

5,6

0,1

2,3

Mellem

u. lab

130,6

304,2

80,2

39,2

71,8

35,2

25,6

220,6

19,4

15,7

69,2

20,9

13,5

25,8

7,9

0,0

16,7

24,9

12,9

265,9

39,8

82,8

147,4

23,5

75,1

32,3

12,3

28,9

0,1

22,9

Mellem

m. lab

74,7

208,7

41,4

5,4

12,5

6,8

107,3

82,5

21,6

147,3

64,8

28,3

14,1

19,8

5,8

0,0

13,3

7,4

1,5

116,8

18,2

55,8

94,4

11,5

34,2

17,5

5,9

11,6

0,4

9,9

Store

u. lab

160,5

273,9

108,2

74,7

103,4

54,4

15,4

236,3

12,2

6,1

144,3

26,9

4,8

6,8

8,7

0,0

35,8

64,1

18,6

343,3

66,3

113,2

320,3

49,6

162,8

55,8

17,7

30,7

0,1

8,1

Store

m. lab

78,2

226,5

36,3

17,7

10,4

4,1

68,5

75,2

1,2

61,8

23,8

7,3

31,0

16,6

33,1

0,0

14,5

5,1

0,8

82,2

22,9

49,7

103,0

35,4

53,0

9,7

9,4

11,3

0,0

-1,6

GNS.¹

94,7

220,6

57,7

29,2

45,3

23,0

53,3

126,3

12,3

56,6

59,0

20,5

14,8

24,0

10,5

0,0

15,7

18,6

13,6

156,9

28,8

57,2

126,0

22,2

60,2

21,6

8,4

15,6

0,1

7,1

Total

568,3

1323,6

346,4

175,4

272,0

137,9

319,8

757,6

73,8

339,5

354,0

123,1

88,9

144,1

62,7

0,0

94,3

111,8

81,8

941,4

172,5

343,2

756,2

133,3

361,3

129,9

50,2

93,6

0,7

42,8

Uvægtet gennemsnit på tværs af segmenterne.

Øvrige omkostninger kan samlet set være negative (en samlet indtægt).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på universiteterne

5. Kortlægning af omkostninger til

uddannelse på professions-

højskolerne

Kortlægningen omfatter de syv professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journa-

listhøjskole. Fokus i kortlægningen er fordelingen og sammensætningen af omkostnin-

gerne til professionsbacheloruddannelserne i 2013.

De syv professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er resultatet af en række fusioner si-

den 2000, hvor seminarierne blev samlet i Centre for Videregående Uddannelse (CVU’er), der efterfølgende blev

fusioneret med en række institutioner for Mellemlange Videregående Uddannelser (MVU’er) som grundlag for de

nuværende professionshøjskoler i 2008. Professionshøjskolernes formål er at udbyde videregående uddannelser

og varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, jf. lov om professionshøjskoler for videregående

uddannelser. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) betragtes som værende en del af sektoren, selvom

institutionen har sit eget lovgrundlag og reguleres af lov om medie- og journalisthøjskolen

. I det efterfølgende vil

professionshøjskolerne betegne sektoren, inklusive DMJX. Professionshøjskolerne er selvejende institutioner

med bygningsselveje.

På tværs af institutionerne gælder det, at professionsbacheloruddannelserne udbydes som fuldtidsuddannelser

med en varighed mellem tre og fire år. Alle uddannelser indeholder et obligatorisk praktikelement, der understøt-

ter uddannelsens formål om praksisnærhed. Praktikforløbet skal ifølge bekendtgørelsen have en varighed af mi-

nimum seks måneder, svarende til 30 ECTS. Herudover udbyder Metropol, VIA og UC Nordjylland enkelte er-

hvervsakademiuddannelser samt selvstændige overbygningsuddannelser til udvalgte erhvervsakademiuddannel-

ser med en varighed af typisk 18 måneder ligeledes indeholdende et obligatorisk praktikelement på minimum 15

ECTS.

Sektoranalysen af professionshøjskolerne er baseret på en omkostningskortlægning af 179 uddannelsesudbud,

hvor pædagog-, lærer- og sygeplejeuddannelserne er de absolut største uddannelser målt i antal studenterårs-

værk (STÅ). Hver af de otte professionshøjskoler har derudover en række mindre uddannelsesudbud som resul-

tat af lokale prioriteringer og som konsekvens af professionshøjskolernes regionale dækningsforpligtelse.

Foruden fuldtidsuddannelser gennemfører professionshøjskolerne også en række øvrige aktiviteter, herunder

kurser, åben uddannelse og efter- og videreuddannelse jævnfør sektorens forpligtelse til at udbyde efteruddan-

nelse indenfor deres afgrænsede geografiske områder. Professionshøjskolerne udbyder typisk diplomuddannel-

ser indenfor deres fagområder og målrettede kurser. Omkostningerne vedrørende denne del af institutionernes

Kilde til bekendtgørelse:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145100.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

aktiviteter er ikke omfattet af analysen. Men det skal bemærkes, at aktiviteterne påvirker institutionernes samlede

indtægtsgrundlag, og at denne del også har været under forandring og vækst i de senere år.

Kortlægningen er gennemført på fire niveauer. For det første er omkostningerne opgjort for hele sektoren samlet,

dernæst opgøres omkostningerne for hver enkelt institution og for hvert enkelt hovedområde på tværs af instituti-

onerne. Som del af omkostningskortlægningen er der foretaget en segmentering af uddannelserne baseret på

deres karakteristika (jf. afsnittet om analysens metode). Denne segmentering vil ligeledes indgå i omkostnings-

kortlægningen. Endelig analyseres den overordnede sammenhæng mellem STÅ og omkostninger.

Kortlægningen afsluttes med en række oversigtstabeller, der giver et samlet overblik over sektoren og en sam-

menfatning af de væsentligste observationer fra analysen.

5.1.

Omkostningsprofiler

De samlede omkostninger for hele sektoren udgjorde knap 5 mia. kr. i 2013, mens uddannelsesomkostningerne

udgjorde cirka 3,1 mia. kr. svarende til 62 procent af den samlede omsætning for de otte professionshøjskoler.

Sektoren havde 179 uddannelsesudbud i 2013 med lidt over 42.000 STÅ, svarende til gennemsnitlig 237 STÅ per

uddannelsesudbud.

I nedenstående figur fremgår de samlede omkostninger for professionshøjskolerne i 2013 fordelt på ni overord-

nede omkostningskategorier.

Figur 18. Uddannelsesomkostninger fordelt på grupper af underkategorier, 2013

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Total

Omkostninger (mio. kr.)

3.067

1190

101

515

112

372

582

Fastansatte Timelønnede Bygninger³

undervisere¹ undervisere²

Materialer⁴

Aktiviteter⁵

Studie-

Støtte-

administration⁶ funktioner⁷

Bibliotek⁸

9,1

Øvrigt⁹

Undervisning, forberedelse og eksamen (1-3 og 7).

Undervisning, forberedelse og eksamen (4-6).

Auditorie/klasselokale, faglokale, laboratorie og kontorer til undervisere (8-11).

Forbrugsmaterialer, udstyr til praktisk undervisning, særlig undervisningsrelateret udstyr og undervisningsrelateret it (12-15).

Praktik, rejser, ekstern censur og ekstern undervisning (16-19).

Løn, bygninger og øvrige (20-22).

Løn, bygninger og øvrige (23-25).

Løn, bygninger og øvrige 26-28.

Finansielle omkostninger og øvrige omkostninger (29 og 30).

Figuren viser, at professionshøjskolerne samlet havde uddannelsesomkostninger for 3.067 mio. kr. i 2013, hvoraf

39 procent (1.190 mio. kr.) gik til aflønning af fastansatte undervisere, der udgør den største enkeltstående om-

kostning. Støttefunktioner, herunder generel ledelse og administration, rektorat, it og HR stod for 19 procent (582

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

mio. kr.), og omkostninger til bygninger udgjorde 17 procent (515 mio. kr.) på tværs af sektorens otte institutioner.

Sektoren anvendte samlet 3 procent af omkostningerne til aflønning af timelærere og 4 procent til undervisnings-

materialer (svarende til samlet 112 mio. kr.) og andre uddannelsesrelaterede aktiviteter (svarende til 112 mio. kr.).

I nedenstående figur ses institutionernes samlede omkostninger inddelt i forhold til de fem faglige hovedområder

for 2013, hvoraf det fremgår, hvor stor en del af institutionens omkostninger der kan henføres til et givet hoved-

område.

Figur 19. Uddannelsesomkostninger fordelt på institutioner og hovedområder, 2013

UCC skiller sig ud med en meget stor del af aktiviteterne henført til det pædagogiske område, mens Metropol har

hovedvægten henført til det sundhedsfaglige område. Ligeledes ses, at specielt UC Nordjylland og VIA har om-

kostninger relateret til PH TEK. UC Syddanmark og UCL ses at have ensartet relativ fordeling af omkostninger

mellem de tre hovedområder PH PÆD, PH SUND og PH SAM.

Omkostninger fordelt på arter

Omkostningerne til uddannelse er i nedenstående figur opdelt på lønninger, bygninger og øvrige driftsomkostnin-

ger

Note:

Omkostningerne til løn er opgjort som summen af omkostningerne til fuldtidsansatte og timelønnede samt aflønningen af teknisk

administrativt personale, personale i studieadministration og støttefunktioner og personale i bibliotek. Omkostningerne til bygninger er opgjort

som summen af omkostningerne til undervisningslokaler, kontorer til undervisere og lokaler til studieadministration, støttefunktioner og biblio-

tek. De samlede driftsomkostninger indeholder øvrige omkostninger til studieadministration, støttefunktioner, rejser, praktik, biblioteksmateria-

ler, forbrugsmaterialer til undervisning, udstyr, censur mv.

Procent

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Figur 20. Uddannelsesomkostninger fordelt på arter og institutioner, 2013

100%

21%

80%

17%

18%

14%

17%

10%

20%

17%

16%

11%

24%

Drift

Bygninger

Lønninger

60%

20%

40%

70%

20%

DMJX

66%

65%

69%

70%

67%

63%

65%

Metropol

Sjælland

UC Syd

UCC

UCL

UCN

VIA Aarhus

Af ovenstående figur fremgår det, at sektoren anvender 63-72 procent af de samlede omkostninger til lønninger i

2013. UC Nordjylland, UC Sjælland og VIA Aarhus anvender den laveste andel af omkostningerne til løn, mens

UCC og DMJX har de højeste andele på henholdsvis 69 og 72 procent i 2013.

Ser man på andelen af omkostninger, der går til bygninger, ligger niveauet mellem 8 og 23 procent. DMJX har

den laveste relative andel af omkostninger til bygninger på kun 8 procent, hvilket skal ses i lyset af, at omkostnin-

gerne til institutionens Campus Øst betales ved hjælp af et særligt tilskud. De øvrige syv professionshøjskoler

anvender mellem 17 og 23 procent af omkostningerne til bygninger, hvor VIA anvender den største andel på

tværs af institutionerne.

Driftsomkostningerne lå i 2013 mellem 10 og 17 procent for de syv professionshøjskoler, mens de lå væsentlig

højere for DMJX (20 procent), hvilket skal ses i sammenhæng med den relativt lille andel til bygningsomkostnin-

ger.

Den følgende figur viser omkostningsarterne drift, bygninger og lønninger fordelt på hovedområder.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Figur 21. Uddannelsesomkostninger fordelt på arter og hovedområder, 2013

Forskellene mellem hovedområderne er ikke markante, men der ses en tendens til, at der anvendes relativt flere

lønomkostninger til humanistiske og pædagogiske uddannelser, mens der anvendes relativt flere bygningsom-

kostninger til tekniske uddannelser.

Nedenfor er vist omkostningernes fordeling for de seks uddannelsessegmenter.

Figur 22. Uddannelsesomkostninger fordelt på arter og uddannelsessegmenter, 2013

Igen er der ikke markante forskelle. Det ses dog, at uddannelser med små undervisningshold og laboratoriean-

vendelse har den relativt største lønandel, mens uddannelser med store hold og ingen laboratorieanvendelse har

den mindste lønandel. De små undervisningshold (særligt uden laboratorieanvendelse) har relativt større byg-

ningsomkostninger end de andre. Relativt laveste bygningsomkostninger er der for uddannelser med store un-

dervisningshold.

Omkostninger (pct.)

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Omkostninger (pct.)

5.2.

Omkostninger per STÅ

I dette afsnit kortlægges omkostningsniveauet for uddannelserne på professionshøjskolernes område. Omkost-

ningsniveauet opgøres som uddannelsesomkostningerne per STÅ. Kortlægningen gennemføres på institutions-,

hovedområde- og uddannelsessegmentniveau.

Professionshøjskolernes uddannelsesomkostninger per STÅ

Nedenstående figur viser de gennemsnitlige omkostninger per STÅ på professionshøjskolerne i 2013. Figuren

viser, at omkostningsniveauet ligger mellem 53.000 og 78.000 kr. i 2013 med et gennemsnit på cirka 72.000 kr.

per STÅ. Det gennemsnitlige omkostningsniveau er således relativt ensartet for professionshøjskoler, hvor kun

UC Sjælland skiller sig ud.

Figur 23. Uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på institutioner, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

I nedenstående figur ses fordelingen af og spredningen i omkostninger til uddannelserne for hver af professions-

højskolerne. Figuren illustrerer således variationen på tværs af både institutioner og uddannelser.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Figur 24. Spredning af uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på institutioner, 2013

UC Sjælland

DMJX

UC Syd

UCC

VIA Aarhus

UCL

UCN

PH Metropol

100

120

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

140

160

180

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

Boksene i figuren ovenfor viser, hvor 50 procent af uddannelserne ligger, og bredden af boksene og halerne illu-

strerer spredningen i uddannelsernes omkostninger per STÅ. 80 procent af uddannelserne ligger som tidligere

forklaret indenfor den markerede linje.

Generelt ligger størstedelen af uddannelserne mellem cirka 40.000 og 110.000 kr. Den største spredning ses på

Metropol, der især er præget af en spredning på uddannelser, der ligger over medianen (illustreret ved den store

grønne boks og den forholdsvis lange hale til højre). UCC er præget af meget lille spredning, hvilket kan hænge

sammen med, at institutionen fortrinsvis udbyder uddannelser indenfor et enkelt fagligt område. VIA, der er en

stor institution med mange udbud, er også karakteriseret ved en del spredning.

Analysen viser således, at der er en del forskel på spredningen af omkostningerne for uddannelserne på tværs af

professionshøjskolerne, men også at sektoren er mere homogen end universitetsområdet.

Omkostningsniveau for hovedområder

I dette afsnit kortlægges omkostningsniveauet for hvert hovedområde. Nedenstående figur viser således profes-

sionshøjsskolernes gennemsnitlige uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på hovedområder.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Figur 25. Uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på hovedområder, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Det fremgår, at de pædagogiske og de samfundsfaglige/merkantile uddannelser har de laveste gennemsnitlige

omkostninger, mens de sundhedsfaglige, tekniske og humanistiske uddannelser har højere omkostninger. Det

skal bemærkes, at der kun indgår fire uddannelser i den humanistiske uddannelsesgruppe på professionshøjsko-

leområdet

Som nedenstående figur illustrerer, er der en relativt stor spredning i de kortlagte omkostninger på tværs af ud-

dannelserne indenfor hvert hovedområde. Især indenfor det tekniske og det samfundsfaglige/merkantile område

ses en stor spredning. Det pædagogiske område er mere homogent, og det fremgår, at cirka 50 procent af ud-

dannelserne samler sig på et omkostningsniveau mellem 60.000 og 80.000 kr.

Figur 26. Spredning af uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på hovedområder, 2013

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

Der indgår seks uddannelser i gruppen, men to er udtaget som outliers.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Omkostningsniveau for segmenter

Med udgangspunkt i holdstørrelse og anvendelse af laboratoriefaciliteter er uddannelserne inddelt i seks segmen-

ter. Nedenstående figur viser omkostningsniveauet for hvert af de seks segmenter.

Figur 27. Uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på segmenter, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Det fremgår, at uddannelser med små hold generelt har et højt omkostningsniveau. Det skal dog bemærkes, at

der kun indgår relativt få uddannelser i segmenterne med små hold. Der er ingen tydelige forskelle mellem de

øvrige uddannelsessegmenter på professionshøjskolerne.

I den følgende figur ses spredningen i omkostningsniveauet indenfor hvert af de seks segmenter.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Figur 28. Spredning af uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på segmenter, 2013

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

Det fremgår, at der især er spredning for uddannelser med små holdstørrelser. Dog ligger spredningen stort set

indenfor kvartilerne (illustreret ved ingen eller meget små haler). For de øvrige segmenter er der tale om en langt

mindre spredning for de 50 procent af uddannelserne, der ligger indenfor boksene, og en samlet spredning, der

er forholdsvis mindre end på segmenterne med små holdstørrelser.

Omkostningsniveau og uddannelsesstørrelse

Nedenstående figur viser sammenhængen mellem antallet af STÅ og omkostningsniveauet for hver enkelt ud-

dannelse. Figuren belyser således, i hvilken grad der er faldende gennemsnitsomkostninger ved flere STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Figur 29. Uddannelser fordelt på uddannelsesomkostninger per STÅ og antal STÅ, 2013

300

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

250

200

150

100

200

400

600

800

Antal STÅ

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

1000

1200

1400

Der er ikke entydig sammenhæng mellem størrelse og omkostningsniveau, men det fremgår, at de dyreste ud-

dannelser alle er relativt små. Antallet af STÅ per uddannelsesudbud er i overvejende grad mindre end 500 STÅ,

hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med professionshøjskolernes regionale dækningsforpligtelser.

For at analysere sammenhængen mellem STÅ og omkostninger yderligere ses nedenfor på udviklingen i om-

kostningsniveauet over tid. Figur 30 viser sammenhængen mellem omkostningsniveauet i 2012 og 2013.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Figur 30. Uddannelser fordelt på uddannelsesomkostninger per STÅ, 2012 og 2013

350

Stigning i antal STÅ

Fald i antal STÅ

Linear (Stigning i antal STÅ)

300

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.) 2013

250

200

150

100

150

200

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.) 2012

250

300

350

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers. Uddannelser med 0 omkostninger per STÅ er ikke med i figuren. Der er således kun 170 ud af

179 uddannelser med i figuren.

Figuren viser uddannelsernes omkostninger per STÅ i henholdsvis 2012 og 2013. En uddannelse med samme

omkostning i begge år vil ligge på den røde linje. Ligger uddannelsen over, har den højere omkostning per STÅ,

og ligger den under, har den lavere omkostning i 2013. Uddannelserne er yderligere markeret efter, om der har

været en stigning i STÅ (mørkeblå prikker), eller om der har været et fald (grønne prikker). Det fremgår først og

fremmest, at omkostningerne i 2013 er positivt korreleret med omkostningerne i 2012 illustreret ved, at prikkerne

ligger tæt på den røde linje. Det fremgår yderligere, at institutionerne generelt har sænket omkostningerne per

STÅ for uddannelser med stigende antal STÅ illustreret ved, at størstedelen af de mørkeblå prikker ligger under

den røde 45-graders linje, og også at tendenslinjen ligger under den røde 45-graders linje. Specielt bemærkes

det, at uddannelser, der havde et relativt højt omkostningsniveau på over 170.000 kr. per STÅ i 2012, alle har haft

et øget antal STÅ og konsekvent har reduceret til et lavere omkostningsniveau per STÅ i 2013.

En række uddannelser har omvendt haft et stigende omkostningsniveau fra 2012 til 2013 indikeret ved de uddan-

nelser, der ligger over den røde 45-graders linje. Det fremgår, at det primært er uddannelser med faldende STÅ

(de grønne), der har haft en stigning i omkostningsniveauet fra 2012 til 2013.

Ovenstående indikerer således, at der er sammenhæng mellem et stigende antal STÅ og faldende omkostnings-

niveau. Det skal dog pointeres, at der ikke er fuldkommen overensstemmelse mellem STÅ og omkostninger in-

denfor de analyserede år, da STÅ ikke periodiseres.

5.3.

Oversigtstabeller

I det efterfølgende afsnit præsenteres tre oversigtstabeller, der viser nøgletal for professionshøjskolerne, og tre

tabeller, der viser de 30 omkostningskategorier, fordelt på henholdsvis institutioner, hovedområder og segmenter.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Tabel 13. Nøgletal for professionshøjskolerne fordelt på institutioner, 2013

Institution

Variable

Samlede omkostninger

(mio. kr.)

Uddannelsesomkostninger

(mio. kr.)

Uddannelsesomkostninger

(procent)

Antal STÅ²

Antal hovedområder

Antal uddannelser

Antal m² til uddannelse

(1.000 m²)

Uddannelsesomkostninger

fordelt på arter

- Lønninger (mio. kr.)

- Bygninger (mio. kr.)

- Drift (mio. kr.)

DMJX

Metropol Sjælland

685

453

66%

5.827

465

257

55%

4.845

Syd

417

261

63%

3.708

UCC

UCL

UCN

VIA

Aarhus

1.415

874

62%

11.675

200

GNS.¹

Total

174

48%

1.154

732

423

58%

5.834

502

322

64%

4.200

596

395

66%

5.104

623

383

62%

5.293

4.984

3.067

62%

42.347

179

561

298

166

180

295

216

249

565

210

253

2.026

605

436

Uvægtet gennemsnit på tværs af institutionerne.

Teori-STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Tabel 14. Nøgletal for professionshøjskolerne fordelt på hovedområder, 2013

Hovedområde

Variable

Uddannelsesomkostninger

(mio. kr.)

Antal STÅ²

Antal uddannelser

Antal udbudssteder

(institutioner)

Gennemsnitligt antal timer

per semester

Gennemsnitlig holdstørrelse

Uddannelsesomkostninger

fordelt på arter

- Lønninger (mio. kr.)

- Bygninger (mio. kr.)

- Drift (mio. kr.)

(3,9-9,6)

(0,6-3,3)

(0,7-1,2)

841

(8,0-22,9)

244

(2,2-7,6)

178

(1,8-4,9)

272

(3,0-9,4)

(0,9-2,6)

(0,6-2,2)

622

(5,8-11,9)

182

(1,6-3,5)

138

(1,2-2,6)

237

(2,3-8,0)

(0,3-2,8)

(0,4-1,6)

405

121

2.026

(4,1-13,7)

605

(1,2-4,1)

436

(0,8-3,1)

(5,3-15,3)

925

(55-124)

333

(350-350)

(18-35)

1.263

(12,2-36,3)

19.037

(193-617)

240

(232-250)

(25-34)

416

(4,7-15,0)

6.433

(59-206)

281

(220-331)

(25-35)

942

(8,9-18,9)

11.724

(104-228)

330

(250-371)

(25-36)

367

(3,6-12,1)

4.228

(35-146)

327

(258-394)

(20-25)

613

8.469

302

3.067

(6,2-19,6)

42.347

(69-296)

179

296

(250-350)

(25-35)

Hum

Pæd

Sam/merk

Sund

Tek

GNS.¹

Total

Note:

I parenteserne er angivet øvre og nedre kvartil for de enkelte uddannelser indenfor hvert hovedområde.

Uvægtet gennemsnit på tværs af hovedområderne.

Teori-STÅ.

Tabel 15. Nøgletal for professionshøjskolerne fordelt på segmenter, 2013

Segment

Variable

Uddannelsesomkostninger

(mio. kr.)

Antal STÅ²

Antal uddannelser

Gennemsnitligt antal timer

per semester

Gennemsnitlig holdstørrelse

Uddannelsesomkostninger

fordelt på arter

- Lønninger (mio. kr.)

- Bygninger (mio. kr.)

- Drift (mio. kr.)

(3,7-5,3)

(0,5-1,4)

(0,5-0,8)

(6,9-19,7)

(2,2-6,2)

(1,0-2,8)

1.053

(3,9-13,0)

306

(1,2-3,9)

210

(0,7-2,6)

261

(6,5-18,0)

(2,0-5,7)

(1,2-3,7)

566

(5,2-16,3)

168

(1,4-4,4)

149

(1,2-3,9)

(4,1-8,5)

(1,3-2,9)

(0,8-1,7)

(4,1-8,5)

(1,3-2,9)

(0,8-1,7)

2.026

(4,1-13,7)

605

(1,2-4,1)

436

(0,8-3,1)

Små u.

lab

(5,1-7,2)

275

(30-55)

350

(350-350)

(15-15)

Små m.

lab

(10,0-28,7)

224

(61-164)

218

(201-234)

(8-9)

Mellem u.

lab

1.569

(5,7-19,5)

20.328

(56-238)

292

(240-350)

(24-27)

Mellem m.

lab

397

(10,1-27,8)

6.073

(139-439)

280

(232-362)

(22-26)

Store u. lab

882

(8,0-25,2)

13.742

(125-394)

287

(250-350)

(35-35)

Store m.

lab

143

(6,0-12,8)

1.705

(75-178)

382

(353-434)

(36-45)

GNS.¹

143

(6,0-12,8)

1.705

(75-178)

382

(353-434)

(36-45)

Total

3.067

(6,2-19,6)

42.347

(69-296)

179

296

(250-350)

(25-35)

Note:

I parenteserne er angivet øvre og nedre kvartil for de enkelte uddannelser indenfor hvert segment.

Uvægtet gennemsnit på tværs af segmenterne.

Teori-STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Tabel 16. Uddannelsesomkostninger (mio. kr.) fordelt på omkostningskategorier og institutioner, 2013

Institution

Variable

1. Heltidsundervisere (undervisning)

2. Heltidsundervisere (forberedelse)

3. Heltidsundervisere (eksamen)

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

7. Teknisk administrativt personale (undervisning)

8. Auditorie/klasselokale

9. Faglokale

10. Laboratorie

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg mv.

15. Undervisningsrelateret it

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration (løn)

21. Studieadministration (bygninger)

22. Studieadministration (øvrigt)

23. Støttefunktioner (løn)

24. Støttefunktioner (bygninger)

25. Støttefunktioner (øvrigt)

26. Bibliotek (løn)

27. Bibliotek (bygninger)

28. Bibliotek (øvrige)

29. Renteudgifter, ekskl. bygninger og anlæg²

30. Øvrige omkostninger²

DMJX

17,4

8,7

2,9

1,5

1,1

4,6

0,6

0,0

0,9

1,3

2,9

0,0

1,2

0,0

2,9

1,5

1,3

2,2

0,6

1,2

4,0

0,8

4,5

0,5

0,1

0,5

0,0

0,1

Metropol

70,5

76,7

26,5

4,3

4,7

1,6

8,5

40,2

8,7

10,4

15,4

8,6

1,8

0,0

2,4

4,5

4,3

5,9

0,0

50,2

1,2

1,9

47,2

2,8

41,4

7,8

0,0

3,3

-0,1

1,7

Sjælland

41,9

21,0

4,1

2,1

5,2

22,4

6,9

2,1

1,1

3,1

1,7

0,2

2,9

0,1

3,6

8,8

0,0

22,0

9,2

7,9

19,4

3,2

12,6

3,9

2,2

2,1

0,1

0,6

UC Syd

111,2

0,0

12,0

0,0

21,9

6,2

1,3

5,5

4,3

0,6

5,8

0,0

6,0

3,6

0,0

16,2

1,2

5,8

36,5

6,2

3,8

3,6

2,1

1,5

0,0

0,1

UCC

53,2

112,3

15,1

4,1

8,7

1,2

0,0

31,3

34,1

2,7

6,9

2,5

6,1

0,0

5,4

0,8

2,6

3,5

0,3

46,0

4,4

3,3

54,2

4,7

14,1

0,0

1,0

0,1

0,0

4,7

UCL

58,6

59,2

27,9

4,8

2,3

0,0

23,7

14,3

0,1

4,0

6,3

0,0

0,1

2,8

1,8

5,5

4,4

0,0

30,1

3,7

13,4

21,9

2,7

18,5

6,7

2,2

2,9

-0,4

0,0

UCN

56,6

76,6

19,2

3,4

4,6

1,1

0,0

33,4

26,7

5,4

6,6

7,4

2,1

0,0

4,3

0,6

6,4

7,2

0,0

50,1

6,3

11,9

28,3

2,5

14,7

9,1

0,0

2,8

0,0

7,9

VIA Aarhus

73,2

140,1

48,5

10,3

11,2

3,9

2,1

70,5

74,8

8,4

23,6

9,4

8,1

0,0

15,0

0,0

14,1

14,2

8,4

70,5

6,9

5,3

195,5

20,9

21,7

9,5

5,1

7,9

0,5

-6,1

GNS.¹

60,3

65,5

20,8

5,7

5,1

1,7

2,1

31,0

21,5

3,8

8,0

5,5

3,4

0,1

5,0

1,0

5,7

6,1

1,3

35,9

4,2

6,3

50,9

5,5

16,4

5,1

1,6

2,6

0,0

1,1

Total

482,5

524,1

166,8

45,9

41,1

13,6

16,8

248,0

172,3

30,6

64,0

44,1

26,9

0,9

39,9

7,8

45,2

49,2

10,0

287,3

33,6

50,7

407,0

43,7

131,4

41,1

12,7

21,1

0,2

8,9

Uvægtet gennemsnit på tværs af institutionerne. Renteudgifter og øvrige omkostninger kan samlet set være negative (en samlet indtægt).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Tabel 17. Uddannelsesomkostninger (mio. kr.) fordelt på omkostningskategorier og hovedområde, 2013

Hovedområde

Variable

1. Heltidsundervisere (undervisning)

2. Heltidsundervisere (forberedelse)

3. Heltidsundervisere (eksamen)

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

7. Teknisk administrativt personale (undervisning)

8. Auditorie/klasselokale

9. Faglokale

10. Laboratorie

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg mv.

15. Undervisningsrelateret it

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration (løn)

21. Studieadministration (bygninger)

22. Studieadministration (øvrigt)

23. Støttefunktioner (løn)

24. Støttefunktioner (bygninger)

25. Støttefunktioner (øvrigt)

26. Bibliotek (løn)

27. Bibliotek (bygninger)

28. Bibliotek (øvrige)

29. Renteudgifter, ekskl. bygninger og anlæg²

30. Øvrige omkostninger²

Hum

16,3

16,6

6,6

2,8

2,3

1,0

0,4

4,9

5,3

0,0

0,8

1,0

2,1

0,0

1,1

0,0

2,1

1,1

0,9

2,7

0,5

1,0

4,6

0,7

3,4

0,4

0,1

0,4

0,0

0,2

Pæd

196,3

225,5

61,1

12,9

15,1

3,9

2,0

94,5

70,6

11,4

25,5

17,0

13,5

0,4

18,4

2,2

18,1

20,8

3,5

126,9

16,0

22,3

182,7

20,0

48,7

14,8

6,2

7,8

0,1

4,8

Sam/merk

62,5

66,8

23,1

5,1

3,9

1,5

2,7

44,7

11,1

2,4

9,3

7,4

0,4

0,0

5,3

0,6

6,8

7,1

0,9

44,9

5,0

8,9

53,6

5,4

21,6

7,7

1,6

3,5

0,0

2,2

Sund

162,8

151,4

54,8

13,6

13,2

4,9

9,3

85,3

37,8

12,8

21,1

14,5

6,6

0,4

10,3

4,9

12,7

15,3

2,1

86,2

9,4

14,8

112,0

11,9

47,6

14,1

3,6

6,8

0,0

1,8

Tek

44,5

63,9

21,2

11,5

6,5

2,4

18,5

47,6

4,0

7,2

4,2

4,4

0,1

4,9

0,1

5,5

4,8

2,7

26,5

2,7

3,6

54,2

5,7

10,0

4,1

1,3

2,6

0,1

-0,1

GNS.¹

96,5

104,8

33,4

9,2

8,2

2,7

3,4

49,6

34,5

6,1

12,8

8,8

5,4

0,2

8,0

1,6

9,0

9,8

2,0

57,5

6,7

10,1

81,4

8,7

26,3

8,2

2,5

4,2

0,0

1,8

Total

482,5

524,1

166,8

45,9

41,1

13,6

16,8

248,0

172,3

30,6

64,0

44,1

26,9

0,9

39,9

7,8

45,2

49,2

10,0

287,3

33,6

50,7

407,0

43,7

131,4

41,1

12,7

21,1

0,2

8,9

Uvægtet gennemsnit på tværs af institutionerne.

Renteudgifter og øvrige omkostninger kan samlet set være negative (en samlet indtægt).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

Tabel 18. Uddannelsesomkostninger (mio. kr.) fordelt på omkostningskategorier og segmenter, 2013

Segment

Variable

1. Heltidsundervisere (undervisning)

2. Heltidsundervisere (forberedelse)

3. Heltidsundervisere (eksamen)

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

7. Teknisk administrativt personale (undervisning)

8. Auditorie/klasselokale

9. Faglokale

10. Laboratorie

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg mv.

15. Undervisningsrelateret it

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration (løn)

21. Studieadministration (bygninger)

22. Studieadministration (øvrigt)

23. Støttefunktioner (løn)

24. Støttefunktioner (bygninger)

25. Støttefunktioner (øvrigt)

26. Bibliotek (løn)

27. Bibliotek (bygninger)

28. Bibliotek (øvrige)

29. Renteudgifter, ekskl. bygninger og anlæg²

30. Øvrige omkostninger²

Små

u. lab

6,5

9,8

2,3

0,8

1,1

0,3

0,8

2,7

5,9

0,3

0,2

0,5

0,0

0,2

0,0

0,3

0,1

1,9

0,2

0,3

1,8

0,2

0,9

0,2

0,0

0,1

0,0

0,4

Små

m. lab

8,2

9,0

3,1

0,3

0,1

0,8

5,1

1,1

1,3

0,7

0,4

0,3

0,0

0,1

0,3

0,2

0,3

0,0

2,2

0,1

2,2

0,1

1,8

0,3

0,0

0,1

0,0

0,1

Mellem

u. lab

271,4

289,5

83,0

25,6

20,1

5,8

8,0

120,0

106,1

9,8

28,7

21,4

13,8

0,5

19,1

3,1

20,8

21,4

3,4

147,0

16,4

27,5

183,3

19,2

61,7

19,4

5,7

9,0

0,0

8,1

Mellem

m. lab

42,5

67,0

23,4

5,1

5,6

2,0

2,6

29,8

19,0

9,7

9,1

5,1

4,3

0,0

6,0

0,2

6,3

7,7

2,6

36,4

5,0

5,2

70,6

7,5

13,5

5,5

2,0

3,5

0,2

-0,5

Store

u. lab

137,7

124,9

46,4

12,8

12,5

4,8

3,9

74,7

36,8

6,7

21,5

15,4

7,0

0,4

12,1

4,1

15,4

17,0

2,7

88,3

10,6

16,1

120,3

13,4

49,5

14,0

4,1

7,2

0,0

1,7

Store

m. lab

16,2

23,9

8,6

1,5

0,6

0,7

15,8

3,5

2,7

3,7

1,7

1,0

0,0

2,3

0,1

2,3

2,5

1,2

11,5

1,4

28,9

3,3

3,9

1,7

0,9

1,3

0,1

-0,8

GNS.¹

80,4

87,4

27,8

7,7

6,8

2,3

2,8

41,3

28,7

5,1

10,7

7,4

4,5

0,2

6,6

1,3

7,5

8,2

1,7

47,9

5,6

8,4

67,8

7,3

21,9

6,9

2,1

3,5

0,0

1,5

Total

482,5

524,1

166,8

45,9

41,1

13,6

16,8

248,0

172,3

30,6

64,0

44,1

26,9

0,9

39,9

7,8

45,2

49,2

10,0

287,3

33,6

50,7

407,0

43,7

131,4

41,1

12,7

21,1

0,2

8,9

Uvægtet gennemsnit på tværs af institutionerne.

Renteudgifter og øvrige omkostninger kan samlet set være negative (en samlet indtægt).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på professionshøjskolerne

6. Kortlægning af omkostninger

til uddannelse på erhvervs-

akademierne

Kortlægningen omfatter sektorens ni erhvervsakademier. Fokus i kortlægnin-

gen er fordelingen og sammensætningen af omkostningerne til erhvervsaka-

demiernes fuldtidsuddannelser i 2013.

Erhvervsakademierne udbyder videregående uddannelser indenfor det tekniske og det merkantile

område, for eksempel laborant-, datamatiker-, handels- og finansøkonomuddannelsen. De udbudte

uddannelser er primært toårige erhvervsakademiuddannelser samt tekniske og merkantile professi-

onsbacheloruddannelser (primært i form af 1�½-årige overbygningsuddannelser). Udover disse fuld-

tidsuddannelser udbyder erhvervsakademierne en række forskellige deltidsuddannelser indenfor de

relevante fagområder, både som akademi- og diplomuddannelser. Deltidsuddannelserne er ikke en

del af denne analyse. Erhvervsakademierne udfører også andre efter- og videreuddannelsesaktivite-

ter, for eksempel kurser i enkeltfag, kurser for ledige og virksomhedsforløb. Disse aktiviteter er heller

ikke en del af denne analyse. Endelig varetager erhvervsakademierne en række forskellige aktiviteter

indenfor forskning og innovation, herunder eksternt finansierede projekter. Aktiviteterne er ikke omfat-

tet af denne analyse, men de bidrager blandt andet til at understøtte, at undervisningen baseres på

den nyeste relevante forskning.

Erhvervsakademierne blev etableret i forlængelse af ”Aftale om erhvervsakademier” fra 2007. Er-

hvervsakademierne blev etableret som institutioner i 2008/2009, og siden 2009 er der pågået en pro-

ces, hvor erhvervsakademiernes medarbejdere, aktiver og passiver er blevet udspaltet fra de eksiste-

rende erhvervsskoler. Institutionernes udgangspunkt, herunder uddannelsessammensætning og geo-

grafisk spredning, har varieret på tværs af akademierne, hvilket har påvirket og fortsat påvirker institu-

tionernes økonomi. På de gennemførte institutionsbesøg er udspaltningsprocessen for de enkelte

erhvervsakademierne gennemgået, og det er analysens generelle konklusion, at erhvervsakademier-

ne generelt er nået så langt i udspaltningsprocessen, at 2013 i alt væsentlighed giver et retvisende

økonomisk billede af driften af institutionerne.

Da erhvervsakademierne er forholdsvis nyetablerede, vil hovedfokus være på en kortlægning af om-

kostningerne i 2013. Sektoren er kendetegnet ved udbud af en række homogene uddannelser, der for

eksempel har fælles uddannelsesbekendtgørelser på tværs af erhvervsakademierne. Siden 2006 har

erhvervsakademiernes uddannelser næsten fordoblet optaget, og erhvervsakademierne er vokset

relativt mere end professionshøjskolerne og universiteterne. Analysens fokus vil dermed blive på en

omkostningskortlægning af en sektor, der har været under betydelig udvikling både organisatorisk og i

forhold til optag, men som samtidig er en relativt homogen sektor på uddannelsessiden.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Kortlægningen er gennemført på fire niveauer. For det første er omkostningerne opgjort for hele sekto-

ren samlet, dernæst opgøres omkostningerne for hver enkelt institution og for hvert enkelt hovedom-

råde på tværs af institutionerne. Som en del af omkostningskortlægningen er der foretaget en seg-

mentering af uddannelserne baseret på deres karakteristika (jf. afsnittet om analysens metode). Den-

ne segmentering vil ligeledes indgå i kortlægningen af omkostningerne på erhvervsakademierne.

På erhvervsakademierne indgår følgende tre hovedområder: EAU sam/merk, EAU sund og EAU tek.

Samtlige uddannelser i sektoren inddeles på disse tre hovedområder, så hvert hovedområde omfatter

uddannelser af samme type. EAU sam/merk dækker over de merkantile uddannelser såsom logistik-

eller serviceøkonom, financial controller og multimediedesigner. EAU sund består af uddannelserne

optometri og laboratorie-, fødevare-, og procesteknolog, der alle udbydes af professionshøjskolerne.

EAU tek indeholder de tekniske uddannelser såsom autoteknolog, it-teknolog, installatør og laborant.

Kortlægningen afsluttes med en række oversigtstabeller, der giver et samlet overblik over sektoren, og

en sammenfatning af de væsentligste observationer fra analysen.

6.1.

Omkostningsprofiler

Erhvervsakademiernes samlede omkostninger udgør knap 1,6 mia. kr. i 2013. I omkostningskortlæg-

ningen er 1,2 mia. kr. blevet identificeret som værende relateret til varetagelsen af fuldtidsuddannel-

ser, svarende til 76 procent af de samlede omkostninger. Sektoren udbød 179 uddannelser i 2013.

Det skal her bemærkes, at i denne analyse er den samme uddannelse udbudt på to forskellige lokati-

oner opgjort som to uddannelser. På de 179 uddannelser var der lidt over 16.000 STÅ i 2013, svaren-

de til i gennemsnit 90 STÅ per uddannelse.

I nedenstående figur er erhvervsakademiernes samlede omkostningerne relateret til fuldtidsuddannel-

serne fordelt på analysens ni overordnede omkostningskategorier.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Figur 31. Uddannelsesomkostninger fordelt på grupper af underkategorier, 2013

1.200

1.000

800

600

400

200

Total

Fastansatte Timelønnede Bygninger³

undervisere¹ undervisere²

Materialer⁴

Aktiviteter⁵

Studie-

Støtte-

administration⁶ funktioner⁷

1.175

584

Omkostninger (mio. kr.)

156

154

156

Bibliotek⁸

0,1

Øvrigt⁹

Undervisning, forberedelse og eksamen (1-3 og 7).

Undervisning, forberedelse og eksamen (4-6).

Auditorie/klasselokale, faglokale, laboratorie og kontorer til undervisere (8-11).

Forbrugsmaterialer, udstyr til praktisk undervisning, særlig undervisningsrelateret udstyr og undervisningsrelateret it (12-15).

Praktik, rejser, ekstern censur og ekstern undervisning (16-19).

Løn, bygninger og øvrige (20-22).

Løn, bygninger og øvrige (23-25).

Løn, bygninger og øvrige 26-28.

Finansielle omkostninger og øvrige omkostninger (29 og 30).

Som det fremgår af figuren udgør lønomkostningerne til fastansatte undervisere 584 mio. kr. i hele

sektoren i 2013, svarende til cirka 50 procent af de samlede uddannelsesomkostninger, mens de time-

lønnede undervisere udgør 4 procent (42 mio. kr.).

Omkostningerne til bygninger relateret til undervisningen (auditorier, faglokaler, laboratorier samt kon-

torer til undervisere) udgør 156 mio. kr. eller 13 procent af de samlede omkostninger, mens undervis-

ningsmaterialer (forbrugsmaterialer, udstyr og undervisningsrelateret it) tilsammen udgør 38 mio. kr.,

og øvrige undervisningsrelaterede aktiviteter (omkostninger forbundet med praktik, rejseomkostninger

og ekstern censur) udgør 41 mio. kr.

Studieadministration (studievejledning, studiefaglig ledelse, internationalisering, skemalægning mv.)

og støttefunktioner (ledelse, økonomi, HR mv.) udgør hver cirka 155 mio. kr., svarende til 13 procent

af de samlede omkostninger. Endelig udgør grupperingerne bibliotek og øvrige omkostninger en min-

dre del af de samlede omkostninger (tilsammen 0,4 procent).

Nedenstående figur viser, hvordan institutionernes uddannelsesomkostninger fordeler sig på instituti-

onernes tre faglige hovedområder.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Figur 32. Uddannelsesomkostninger fordelt på institutioner og hovedområder, 2013

Som det fremgår af ovenstående figur, er der væsentlige forskelle på sammensætningen af omkost-

ningerne i forhold til hovedområder på tværs af de ni erhvervsakademier. For seks af de ni akademier

(EA Aarhus, EA Lillebælt, EA Sjælland, EA Dania, EA SydVest og EA MidtVest) gælder, at 50-70 pro-

cent af omkostningerne kan henføres til merkantile uddannelser, mens de resterende omkostninger

kan henføres til tekniske og sundhedsfaglige uddannelser. KEA er den eneste institution, hvor de tek-

niske uddannelser udgør den største del af omkostningerne (72 procent), og på EA CPH og EA Kol-

ding udgør de merkantile uddannelser samtlige eller næsten samtlige omkostninger. Det skal dog

bemærkes, at EA Kolding er et mindre akademi med i alt fem udbudte uddannelser.

Omkostninger fordelt på arter

I dette afsnit belyses sektorens omkostningsprofiler i forhold til de væsentligste arter: drift, bygninger

og lønninger. Nedenstående figur viser omkostningerne for hver institution fordelt på drift, bygninger

og lønninger.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Figur 33. Uddannelsesomkostninger fordelt på arter og institutioner, 2013

Note:

Omkostningerne til løn er opgjort som summen af omkostningerne til fuldtidsansatte og timelønnede samt aflønningen af

teknisk administrativt personale, personale i studieadministration og støttefunktioner og personale i bibliotek. Omkostningerne til

bygninger er opgjort som summen af omkostningerne til undervisningslokaler, kontorer til undervisere og lokaler til studieadmi-

nistration, støttefunktioner og bibliotek. De samlede driftsomkostninger indeholder øvrige omkostninger til studieadministration,

støttefunktioner, rejser, praktik, biblioteksmaterialer, forbrugsmaterialer til undervisning, udstyr, censur mv.

For alle ni erhvervsakademier gælder, at omkostningerne til lønninger klart udgør den største andel af

uddannelsesomkostningerne i 2013, varierende mellem 55 og 74 procent. Bygningsomkostningerne

udgør mellem 11 og 20 procent og driftsomkostningerne mellem 14 og 31 procent.

De to erhvervsakademier, hvor omkostningerne til lønninger udgør den mindste andel (EA Kolding og

EA Lilliebælt), har begge indgået administrative fællesskaber med de respektive erhvervsskoler, som

akademierne er blevet udspaltet fra. Betydelige dele af omkostningerne til lønninger og bygninger for

akademiernes støttefunktioner er derfor blevet kategoriseret som øvrige omkostninger. Dette kan væ-

re med til at forklare de relativt lave andele lønomkostninger.

Foruden EA Kolding og EA Lillebælt har KEA, EA Aarhus og EA CPH en relativt lav andel lønomkost-

ninger. Dette kan ses i sammenhæng med, at alle tre akademier er placeret i de største byer (hen-

holdsvis København og Aarhus), hvor bygningsomkostningerne alt andet lige forventes at være højere

end i landets øvrige byer. Disse tre akademier har således alle en relativt høj andel bygningsomkost-

ninger, hvilket kan påvirke andelen af lønomkostninger. Det skal dog bemærkes, at EA Sjælland fak-

tisk havde en højere andel bygningsomkostninger end både EA Aarhus og EA CPH. Dette kan skyl-

des, at EA Sjælland dækker et betydeligt geografisk areal og derfor har afdelinger i både Køge, Ros-

kilde, Slagelse, Næstved og Nykøbing Falster.

Nedenstående figur viser omkostningerne fordelt på hovedområder og arter.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Figur 34. Uddannelsesomkostninger fordelt på arter og hovedområder, 2013

Note:

Omkostningerne til løn er opgjort som summen af omkostningerne til fuldtidsansatte og timelønnede samt aflønningen af

teknisk administrativt personale, personale i studieadministration og støttefunktioner og personale i bibliotek. Omkostningerne til

bygninger er opgjort som summen af omkostningerne til undervisningslokaler, kontorer til undervisere og lokaler til studieadmi-

nistration, støttefunktioner og bibliotek. De samlede driftsomkostninger indeholder øvrige omkostninger til studieadministration,

støttefunktioner, rejser, praktik, biblioteksmaterialer, forbrugsmaterialer til undervisning, udstyr, censur mv.

Som det fremgår af figuren, er der en relativt ensartet fordeling af omkostningerne på tværs af de tre

hovedområder. Nedenstående figur viser omkostningerne fordelt på uddannelsessegmenter og arter.

Figur 35. Uddannelsesomkostninger fordelt på arter og uddannelsessegmenter, 2013

Note:

Omkostningerne til løn er opgjort som summen af omkostningerne til fuldtidsansatte og timelønnede samt aflønningen af

teknisk administrativt personale, personale i studieadministration og støttefunktioner og personale i bibliotek. Omkostningerne til

bygninger er opgjort som summen af omkostningerne til undervisningslokaler, kontorer til undervisere og lokaler til studieadmi-

nistration, støttefunktioner og bibliotek. De samlede driftsomkostninger indeholder øvrige omkostninger til studieadministration,

støttefunktioner, rejser, praktik, biblioteksmaterialer, forbrugsmaterialer til undervisning, udstyr, censur mv.

Det fremgår, at det er forbundet med relativt flere lønomkostninger at have uddannelser, hvor der un-

dervises på små hold, sammenlignet med de øvrige segmenter. Bemærk, at der på erhvervsakademi-

erne ikke er uddannelser i segmentet store med laboratorier.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

6.2.

Omkostninger per STÅ

I dette afsnit analyseres omkostningsniveauet for erhvervsakademierne. Omkostningsniveauet opgø-

res som de samlede omkostninger, der kan relateres til fuldtidsuddannelserne, per studenterårsværk

(STÅ).

Erhvervsakademiernes uddannelsesomkostninger per STÅ

Nedenstående figur viser det gennemsnitlige omkostningsniveau for hvert erhvervsakademi.

Figur 36. Uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på institutioner, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Det fremgår, at EA Sjælland og KEA har det højeste omkostningsniveau på henholdsvis 95.000 og

85.000 kr. per STÅ, mens EA CPH og EA Kolding har det laveste omkostningsniveau på henholdsvis

53.000 og 60.000 kr. per STÅ. De øvrige institutioner ligger rimelig jævnt fordelt mellem EA Sjælland

og EA CPH. Spredningen i de gennemsnitlige omkostninger skal ses i sammenhæng med institutio-

nernes forskellige sammensætning af uddannelser, jf. ovenstående, hvilket belyses nærmere i neden-

stående gennemgang af omkostninger per STÅ på tværs af hovedområder og uddannelsestyper.

I figur 37 ses fordelingen af og spredningen i omkostninger til uddannelserne for hvert af erhvervsaka-

demierne. Figuren illustrerer variationen på tværs af både institutioner og uddannelser.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Figur 37. Spredning af uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på institutioner, 2013

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

Figuren viser, at der er tale om en betydelig spredning af uddannelsesomkostningerne for langt de

fleste erhvervsakademier, men også at størrelsen af spredningen varierer markant. EA CPH og EA

Kolding markerer sig med en ret lille spredning, hvilket kan hænge sammen med det fagligt homogene

uddannelsesudbud. De institutioner, der har større spredning, har generelt flere uddannelser og flere

forskellige faglige hovedområder.

Omkostningsniveau fordelt på hovedområder

I dette afsnit kortlægges omkostningsniveauet for hvert hovedområde. Nedenstående figur viser såle-

des uddannelsesomkostningerne per STÅ fordelt på hovedområder på erhvervsakademierne.

Figur 38. Uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på hovedområder, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Som figuren viser, er omkostningsniveauet højest blandt de sundhedsfaglige uddannelser (110.000 kr.

per STÅ) efterfulgt af de tekniske uddannelser (97.000 kr. per STÅ) og de merkantile uddannelser

(61.000 kr. per STÅ). Det skal bemærkes, at antallet af STÅ på de sundhedsfaglige uddannelser er

ganske begrænset.

Som nedenstående figur illustrerer, kan der også observeres visse forskelle i spredningen af omkost-

ningsniveauet på tværs af uddannelserne indenfor hvert hovedområde.

Figur 39. Spredning af uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på hovedområder, 2013

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

For både de merkantile og de tekniske uddannelser gælder, at omkostningsniveauet for halvdelen af

uddannelserne ligger relativt tæt (illustreret ved den farvede boks). For de merkantile uddannelser har

halvdelen af uddannelserne et omkostningsniveau mellem 52.000 og 87.000 kr. per STÅ, mens halv-

delen af de tekniske uddannelser har mellem 71.000 og 119.000 kr. per STÅ. Indenfor begge hoved-

områder er der dog også uddannelser med et betydelig højere og lavere omkostningsniveau.

Omkostningsniveau fordelt på segmenter

I det følgende inddeles uddannelserne i en række segmenter på baggrund af uddannelsernes hold-

størrelse og anvendelsen af laboratoriefaciliteter.

Nedenstående figur viser omkostningsniveauet for uddannelserne fordelt på de fem relevante seg-

menter

For erhvervsakademierne er der ingen uddannelser i segmentet store uddannelser med laboratorie.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Figur 40. Uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på segmenter, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Det fremgår, at uddannelser med små hold har et gennemsnitligt omkostningsniveau på 83.000 kr. per

STÅ, hvis der ikke anvendes laboratoriefaciliteter i undervisningen, og 161.000 kr. per STÅ, hvis der

anvendes laboratoriefaciliteter i undervisningen.

For uddannelser med mellemstørrelse hold er omkostningsniveauet henholdsvis 68.000 og 108.000

kr. per STÅ, og uddannelser med store hold, hvor der ikke anvendes laboratoriefaciliteter, har om-

kostninger for 60.000 kr. per STÅ.

Kortlægningen viser således, at omkostningsniveauet er højere for de segmenter, der anvender labo-

ratoriefaciliteter, sammenlignet med de segmenter, der ikke gør. Derudover falder omkostningsni-

veauet, i takt med at holdstørrelsen stiger på tværs af de seks segmenter.

I den følgende figur ses spredningen i omkostningsniveauet indenfor hvert af de seks segmenter.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Figur 41. Spredning af uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på segmenter, 2013

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

Af ovenstående figur fremgår det, at spredningen i omkostninger for 80 procent af uddannelserne

ligger mellem 23.000 og 290.000 kr. Det gennemsnitlige omkostningsniveau for segmenter med små

hold er højest, og spredningen for disse uddannelser er stor, særligt for uddannelser med små hold og

laboratorieanvendelse. Spredningen falder generelt, når holdstørrelsen stiger. Der er ingen uddannel-

ser i segmentet store hold med laboratorieanvendelse i denne sektor.

Omkostningsniveau og uddannelsesstørrelse

Nedenstående figur viser sammenhængen mellem antallet af STÅ og omkostningsniveauet for hver

enkelt uddannelse. Figuren belyser således, i hvilken grad der er faldende gennemsnitsomkostninger

ved flere STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Figur 42. Uddannelser fordelt på uddannelsesomkostninger per STÅ og antal STÅ, 2013

300

250

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.)

200

150

100

200

300

400

500

Antal STÅ

600

700

800

900

1000

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Som det fremgår af ovenstående figur, er der ikke en tydelig sammenhæng mellem uddannelsernes

omkostningsniveau og deres størrelse. Der findes således uddannelser med mange STÅ, der har et

lavt omkostningsniveau, og uddannelser med mange STÅ, der har et højt omkostningsniveau. Det kan

dog observeres, at de uddannelser, der har et omkostningsniveau på mere end 200.000 kr. per STÅ,

alle har mindre end 25 STÅ, og at de dyreste uddannelser generelt er mindre uddannelser. Det kan

også observeres, at uddannelser med mere end 250 STÅ har gennemsnitlige omkostninger på under

100.000 kr.

Figur 43 viser et plot over uddannelserne på erhvervsakademierne fordelt på henholdsvis omkost-

ningsniveau i 2012 og 2013 med henblik på at se, om der er tendenser i udviklingen i omkostninger.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Figur 43. Uddannelser fordelt på uddannelsesomkostninger per STÅ, 2012 og 2013

200

180

Stigning i antal STÅ

Fald i antal STÅ

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.) 2013

160

140

120

100

120

140

160

180

200

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.) 2012

Note:

Uddannelser med et omkostningsniveau på 0 kr. per STÅ er ikke med i figuren. Der er således kun 108 ud af 179 uddan-

nelser fordelt på fem institutioner med i figuren. Den røde linje angiver de punkter i figuren, hvor omkostningsniveauet i 2012 er

lig omkostningsniveauet i 2013. Denne opgørelse er renset for outliers.

Figuren viser uddannelsernes omkostninger per STÅ i henholdsvis 2012 og 2013. En uddannelse med

samme omkostning i begge år vil ligge på den røde linje. Ligger uddannelsen over, har den højere

omkostning per STÅ, og ligger den under, har den lavere omkostning i 2013. Uddannelserne er yderli-

gere markeret efter, om der har været en stigning i STÅ (mørkeblå prikker), eller om der har været et

fald (grønne prikker). Det fremgår, at omkostningerne i 2013 som forventet er positivt korreleret med

omkostningerne i 2012, men at institutionerne har sænket omkostningerne per STÅ for to tredjedele af

uddannelser med stigende antal STÅ illustreret ved, at størstedelen af disse ligger under den røde 45-

graders linje.

En række uddannelser har omvendt haft et stigende omkostningsniveau fra 2012 til 2013 indikeret ved

de uddannelser, der ligger over den røde 45-graders linje. Det fremgår, at det primært er uddannelser

med faldende STÅ, der har haft en stigning i omkostningsniveauet fra 2012 til 2013.

Ovenstående indikerer således, at der er sammenhæng mellem et stigende antal STÅ og faldende

omkostningsniveau. Det skal dog pointeres, at der ikke er fuldkommen overensstemmelse mellem

STÅ og omkostninger indenfor de analyserede år, da STÅ ikke periodiseres.

6.3.

Oversigtstabeller

I det efterfølgende afsnit præsenteres tre oversigtstabeller, der viser en række nøgletal for erhvervs-

akademierne, samt tre tabeller, der viser de 30 omkostningskategorier, fordelt på henholdsvis instituti-

oner, hovedområder og segmenter.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Tabel 19. Nøgletal for erhvervsakademierne fordelt på institutioner, 2013

Institution

Variable

Samlede omkostninger

(mio. kr.)

Uddannelsesomkostninger

(mio. kr.)

Uddannelsesomkostninger

(procent)

Antal STÅ²

Antal hovedområder

Antal uddannelser

Antal m² til uddannelse

(1.000 m²)

Uddannelsesomkostninger

fordelt på arter

- Lønninger (mio. kr.)

- Bygninger (mio. kr.)

- Drift (mio. kr.)

EA CPH

EA Dania

EA Kolding

EA Lillebælt

EA MidtVest

EA Sjælland

EA SydVest

EA Aarhus

KEA

GNS.¹

Total

254

170

67 %

3.184

113

74 %

1.271

71 %

781

179

167

93 %

2.350

91 %

613

155

152

98 %

1.606

67 %

743

237

177

75 %

2.252

411

276

67 %

3.267

172

131

76 %

1.785

1.552

1.175

76 %

16.066

179

186

115

101

102

119

168

766

207

203

Uvægtet gennemsnit på tværs af institutionerne.

Teori-STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Tabel 20. Nøgletal for erhvervsakademierne fordelt på hovedområder, 2013

Hovedområde

Variable

Uddannelsesomkostninger (mio. kr.)

Antal STÅ²

Antal uddannelser

Antal udbudssteder (institutioner)

Gennemsnitligt antal timer per semester

Gennemsnitlig holdstørrelse

Uddannelsesomkostninger fordelt på arter

- Lønninger (mio. kr.)

- Bygninger (mio. kr.)

- Drift (mio. kr.)

427

(1,9-5,3)

109

(0,5-1,4)

128

(0,5-1,6)

(1,6-4,9)

(0,3-1,7)

(0,2-1,6)

326

(1,2-3,7)

(0,3-1,0)

(0,3-0,9)

255

766

(1,5-4,9)

207

(0,4-1,3)

203

(0,3-1,2)

664

(2,8-8,7)

10.832

(32-140)

285

(214-380)

(25-31)

(2,2-8,1)

176

(12-78)

246

(228-258)

(9-25)

492

(2,0-5,4)

5.058

(21-65)

332

(264-400)

(15-25)

392

5.355

288

1.175

(2,3-7,7)

16.066

(25-106)

179

303

(229-400)

(18-28)

Sam/merk

Sund

Tek

GNS.¹

Total

Note:

I parenteserne er angivet øvre og nedre kvartil for de enkelte uddannelser indenfor hvert hovedområde.

Uvægtet gennemsnit på tværs af hovedområderne.

Teori-STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Tabel 21. Nøgletal for erhvervsakademierne fordelt på segmenter, 2013

Segment

Variable

Uddannelsesomkostninger (mio. kr.)

Antal STÅ²

Antal uddannelser

Gennemsnitligt antal timer per

semester

Gennemsnitlig holdstørrelse

Uddannelsesomkostninger

fordelt på arter

- Lønninger (mio. kr.)

- Bygninger (mio. kr.)

- Drift (mio. kr.)

(0,9-3,0)

(0,2-0,8)

(0,1-0,5)

(1,6-6,3)

(0,3-2,3)

(0,3-0,8)

505

(1,6-5,3)

136

(0,4-1,4)

146

(0,4-1,5)

(1,5-5,2)

(0,5-2,0)

(0,5-1,1)

(2,1-4,6)

(0,5-0,9)

(0,6-0,9)

153

766

(1,5-4,9)

207

(0,4-1,3)

203

(0,3-1,2)

114

(1,2-4,4)

1.371

(12-34)

286

(132-410)

(7-15)

(2,2-9,3)

353

(14-60)

317

(230-403)

(15-15)

787

(2,4-7,9)

11.506

(29-134)

110

292

(229-358)

(25-29)

108

(2,5-9,0)

1.006

(28-81)

357

(309-398)

(19-25)

110

(3,2-6,1)

1.831

(62-93)

339

(242-400)

(35-50)

235

3.213

318

1.175

(2,3-7,7)

16.066

(25-106)

179

303

(229-400)

(18-28)

Små u. lab

Små m. lab

Mellem u. lab

Mellem m. lab

Store u. lab

Store m. lab

GNS.¹

Total

Note:

I parenteserne er angivet øvre og nedre kvartil for de enkelte uddannelser indenfor hvert segment.

Uvægtet gennemsnit på tværs af segmenterne.

Teori-STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Tabel 22. Uddannelsesomkostninger (mio. kr.) fordelt på omkostningskategorier og institutioner, 2013

Variable

1. Heltidsundervisere (undervisning)

2. Heltidsundervisere (forberedelse)

3. Heltidsundervisere (eksamen)

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

7. Teknisk administrativt personale (undervisning)

8. Auditorie/klasselokale

9. Faglokale

10. Laboratorie

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg mv.

15. Undervisningsrelateret it

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration (løn)

21. Studieadministration (bygninger)

22. Studieadministration (øvrigt)

23. Støttefunktioner (løn)

24. Støttefunktioner (bygninger)

25. Støttefunktioner (øvrigt)

26. Bibliotek (løn)

27. Bibliotek (bygninger)

28. Bibliotek (øvrige)

29. Renteudgifter, ekskl. bygninger og anlæg²

30. Øvrige omkostninger²

Institution

EA CPH

32,3

40,3

8,1

2,6

3,2

0,6

0,7

21,8

0,5

1,4

1,2

1,5

0,0

1,9

0,0

1,3

6,0

0,0

16,9

2,2

7,6

9,7

1,3

6,4

1,1

0,2

0,8

0,1

0,0

EA Dania

14,3

25,3

6,7

3,5

2,0

0,7

0,0

6,6

1,2

1,0

1,1

0,2

0,0

0,5

0,0

1,9

0,5

0,0

4,5

0,7

5,4

3,6

0,8

3,0

0,0

0,1

-1,3

EA Kolding

9,6

10,7

1,1

0,4

0,3

0,0

0,2

3,3

1,0

0,0

0,2

0,7

1,7

0,0

1,9

0,0

1,1

0,8

0,0

2,3

1,1

4,3

1,3

0,9

3,8

0,0

0,1

0,0

EA Lillebælt

26,9

42,2

7,7

0,6

1,9

0,3

0,0

18,6

1,0

0,5

0,8

2,8

0,4

0,0

5,2

0,0

4,0

3,6

0,0

8,0

0,8

12,1

12,8

9,9

6,4

0,0

0,3

EA MidtVest

9,0

11,9

4,2

0,0

0,4

2,2

0,2

0,4

0,6

0,5

0,4

0,0

0,5

0,0

0,5

0,6

0,0

3,5

2,2

1,8

1,6

0,8

2,9

0,5

0,0

0,1

0,0

EA Sjælland

20,9

41,8

7,0

3,0

1,5

0,5

1,9

17,1

2,0

6,4

2,1

2,8

0,0

0,1

0,0

2,5

0,0

14,7

2,4

6,4

10,5

1,1

4,8

0,0

0,2

0,0

EA SydVest

12,9

11,5

4,3

1,7

1,9

0,6

0,5

4,8

0,5

0,2

0,6

1,6

0,1

0,0

0,2

0,0

1,0

0,3

0,0

4,2

0,3

4,0

6,0

0,3

0,9

0,0

0,1

0,0

EA Aarhus

26,2

62,9

9,9

1,4

3,5

0,5

3,1

13,7

0,6

1,9

2,3

3,1

0,5

0,0

1,3

0,7

4,5

3,6

0,0

5,4

1,7

10,6

6,1

5,4

7,4

0,0

-0,4

0,6

KEA

46,5

67,6

15,7

5,7

3,9

1,3

0,0

24,1

11,0

1,7

3,6

4,1

3,7

0,0

1,4

0,0

2,7

1,5

0,8

13,6

2,0

15,0

13,0

15,8

19,0

0,4

0,6

1,2

0,2

0,0

GNS.¹

22,1

34,9

7,2

2,1

2,0

0,5

0,7

12,5

2,0

1,5

1,4

2,0

0,8

0,0

1,4

0,1

2,2

0,1

8,1

1,5

7,5

7,2

4,0

6,1

0,2

0,1

0,2

0,1

0,0

Total

198,5

314,2

64,6

18,9

18,2

4,8

6,7

112,2

17,9

13,5

12,5

18,3

6,9

0,0

13,0

0,7

19,6

0,8

73,1

13,4

67,2

64,7

36,4

54,6

1,9

0,8

2,1

0,5

-0,4

Uvægtet gennemsnit på tværs af institutionerne.

Renteudgifter og øvrige omkostninger kan samlet set være negative (en samlet indtægt).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Tabel 23. Uddannelsesomkostninger (mio. kr.) fordelt på omkostningskategorier og hovedområde, 2013

Hovedområde

Variable

1. Heltidsundervisere (undervisning)

2. Heltidsundervisere (forberedelse)

3. Heltidsundervisere (eksamen)

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

7. Teknisk administrativt personale (undervisning)

8. Auditorie/klasselokale

9. Faglokale

10. Laboratorie

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg mv.

15. Undervisningsrelateret it

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration (løn)

21. Studieadministration (bygninger)

22. Studieadministration (øvrigt)

23. Støttefunktioner (løn)

24. Støttefunktioner (bygninger)

25. Støttefunktioner (øvrigt)

26. Bibliotek (løn)

27. Bibliotek (bygninger)

28. Bibliotek (øvrige)

29. Renteudgifter, ekskl. bygninger og anlæg²

30. Øvrige omkostninger²

Sam/merk

109,6

168,8

33,9

10,3

10,1

2,5

0,4

67,5

4,6

0,4

7,6

11,1

3,0

0,0

9,1

0,5

12,9

14,5

0,2

49,1

9,3

43,1

40,6

19,0

32,8

1,4

0,4

1,2

0,2

-0,4

Sund

3,2

5,2

1,2

0,0

0,1

0,0

1,3

1,5

0,1

0,8

0,2

0,3

0,2

0,0

0,1

0,0

0,3

0,1

0,0

0,9

0,1

1,1

0,8

1,0

0,0

-0,1

Tek

85,8

140,2

29,5

8,5

8,0

2,2

5,1

43,1

13,2

12,4

4,7

6,9

3,7

0,0

3,8

0,2

6,5

5,0

0,6

23,1

4,0

23,1

23,2

16,6

20,8

0,5

0,4

0,9

0,2

0,1

GNS.¹

66,2

104,7

21,5

6,3

6,1

1,6

2,2

37,4

6,0

4,5

4,2

6,1

2,3

0,0

4,3

0,2

6,5

0,3

24,4

4,5

22,4

21,6

12,1

18,2

0,6

0,3

0,7

0,2

-0,1

Total

198,5

314,2

64,6

18,9

18,2

4,8

6,7

112,2

17,9

13,5

12,5

18,3

6,9

0,0

13,0

0,7

19,6

0,8

73,1

13,4

67,2

64,7

36,4

54,6

1,9

0,8

2,1

0,5

-0,4

Uvægtet gennemsnit på tværs af hovedområderne.

Renteudgifter og øvrige omkostninger kan samlet set være negative (en samlet indtægt).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

Tabel 24. Uddannelsesomkostninger (mio. kr.) fordelt på omkostningskategorier og segmenter, 2013

Variable/

1. Heltidsundervisere (undervisning)

2. Heltidsundervisere (forberedelse)

3. Heltidsundervisere (eksamen)

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

7. Teknisk administrativt personale (undervisning)

8. Auditorie/klasselokale

9. Faglokale

10. Laboratorie

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg mv.

15. Undervisningsrelateret it

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration (løn)

21. Studieadministration (bygninger)

22. Studieadministration (øvrigt)

23. Støttefunktioner (løn)

24. Støttefunktioner (bygninger)

25. Støttefunktioner (øvrigt)

26. Bibliotek (løn)

27. Bibliotek (bygninger)

28. Bibliotek (øvrige)

29. Renteudgifter, ekskl. bygninger og anlæg²

30. Øvrige omkostninger²

Segment

Små u. lab

20,8

32,7

6,7

2,6

1,6

0,5

0,0

14,7

0,5

0,6

1,1

1,4

0,6

0,0

0,6

0,0

1,3

1,9

0,1

8,0

1,1

4,8

5,9

1,9

4,0

0,2

0,1

0,2

0,1

-0,2

Små m. lab

9,9

21,3

3,6

0,8

1,7

0,3

2,5

3,9

0,9

2,5

0,4

0,5

0,2

0,0

0,2

0,1

0,7

0,5

0,0

1,5

0,3

1,7

1,5

0,8

1,2

0,0

-0,1

0,1

Mellem u. lab

133,0

204,8

42,0

12,8

12,1

3,2

0,6

77,9

13,6

1,0

8,4

13,0

4,9

0,0

10,3

0,5

14,7

14,1

0,5

49,3

8,5

49,4

45,7

25,9

37,5

1,0

0,5

1,4

0,3

-0,4

Mellem m. lab

17,8

31,7

6,1

0,6

0,9

0,2

3,7

6,7

1,3

9,4

0,9

1,5

0,6

0,0

1,0

0,1

1,5

1,3

0,1

4,7

0,9

4,8

4,7

3,3

4,0

0,1

0,0

Store u. lab

17,0

23,8

6,2

2,1

1,9

0,5

0,0

8,9

1,6

0,1

1,7

1,8

0,6

0,0

1,0

0,0

1,5

1,8

0,1

9,6

2,5

6,4

6,9

4,6

7,9

0,6

0,2

0,4

0,1

0,0

Store m. lab

GNS.¹

39,7

62,8

12,9

3,8

3,6

1,0

1,3

22,4

3,6

2,7

2,5

3,7

1,4

0,0

2,6

0,1

3,9

0,2

14,6

2,7

13,4

12,9

7,3

10,9

0,4

0,2

0,4

0,1

-0,1

Total

198,5

314,2

64,6

18,9

18,2

4,8

6,7

112,2

17,9

13,5

12,5

18,3

6,9

0,0

13,0

0,7

19,6

0,8

73,1

13,4

67,2

64,7

36,4

54,6

1,9

0,8

2,1

0,5

-0,4

Uvægtet gennemsnit på tværs af segmenterne.

Renteudgifter og øvrige omkostninger kan samlet set være negative (en samlet indtægt).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af omkostninger til uddannelse på erhvervsakademierne

7. Kortlægning af de maritime

uddannelsesinstitutioners

omkostninger til uddannelse

Kortlægningen omfatter SIMAC (Svendborg International Maritime Academy) og ma-

skinmesterskolerne i København, Aarhus og Fredericia, der alle udbyder professions-

bacheloruddannelser indenfor det maritime område. Analysen belyser omkostningsni-

veauer, og hvordan omkostningerne til uddannelserne fordeler sig i 2013.

De maritime uddannelsesinstitutioner blev i 2011 flyttet fra Erhvervs- og Vækstministeriet til Uddannelses- og

Forskningsministeriet. De udbyder samlet set alle branchespecifikke uddannelser til den danske handelsflåde

samt skipperuddannelser til fiskerierhvervet og udgør i alt otte maritime uddannelsesinstitutioner samt to skole-

skibe, hvor der også foregår uddannelse.

Skibsofficers- og skibsføreruddannelsen samt maskinmesteruddannelsen er professionsbacheloruddannelser og

dermed videregående uddannelser. Disse uddannelser udbydes af fem institutioner, hvor SIMAC, Aarhus Ma-

skinmesterskole, Fredericia Maskinmesterskole og Københavns Maskinmesterskole indgår i analysen, mens

MARTEC, der også udbyder professionsbacheloruddannelsen, ikke er omfattet af omkostningskortlægningen.

På maskinmesterskolerne udbydes maskinmesteruddannelsen, der har et bredere sigte end ansættelse indenfor

det maritime område alene. SIMAC, der er en fusion fra 2001 af Kogtved Søfartsskole, A.P. Møller - Maersks

værkstedsskole, Svendborg Maskinmesterskole og Svendborg Navigationsskole, har et mere entydigt sigte på

det maritime område, omend der uddannes både maritime og landbaserede maskinmestre. Skibsofficer og skibs-

føreruddannelsen på SIMAC kræver en uddannelsesaftale med et rederi. Samtlige uddannelser er bygget op som

vekseluddannelser med teori og praktik. Maskinmesteruddannelserne har 12 måneders praktik, mens skibsfører-

uddannelsen har 15 måneders praktik og skibsofficersuddannelsen 18 måneder.

De maritime uddannelsesinstitutioner er små sammenlignet med de øvrige institutioner for videregående uddan-

nelse. I 2013 optog de fire institutioner i analysen 592 studerende, hvilket er knap én procent af det samlede op-

tag på de videregående uddannelser (Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets optagelsestal for 2. runde

2013).

Foruden fuldtidsprofessionsbacheloruddannelser udbyder de maritime uddannelsesinstitutioner efter- og videre-

uddannelsesaktiviteter blandt andet i form af skræddersyede kurser, dog af mindre omfang. Dermed er de mari-

time uddannelsesinstitutioners hovedaktivitet professionsbacheloruddannelserne. Uddannelserne reguleres lov-

givningsmæssigt ved lov om maritime uddannelser og indgår udviklingskontrakter med Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet. Uddannelserne er dimensionerede, og omkostningskortlægningen omfatter seks uddannelses-

udbud.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af de maritime uddannelsesinstitutioners omkostninger til uddannelse

De maritime uddannelser opdeles og belyses ikke på forskellige faglige hovedområder eller på de forskellige

uddannelsessegmenter. Spredningen af omkostninger på uddannelsesniveau er heller ikke vist, da tre institutio-

ner kun har én uddannelse, og SIMAC har tre.

Kortlægningen afsluttes med en række oversigtstabeller, der giver et samlet overblik over sektoren.

7.1.

Omkostningsprofiler

I nedenstående figur fremgår sektorens samlede omkostninger til uddannelse fordelt på de ni overordnede om-

kostningskategorier.

Figur 44. Uddannelsesomkostninger fordelt på grupper af underkategorier, 2013

200

202

150

100

Total

Fastansatte Timelønnede Bygninger³

undervisere¹ undervisere²

Materialer⁴

Aktiviteter⁵

Studie-

Støtte-

administration⁶ funktioner⁷

Bibliotek⁸

Øvrigt⁹

Figuren viser, at de maritime uddannelsesinstitutioner i 2013 havde omkostninger til KOT-uddannelserne for 202

mio. kr. ud af i alt 222 mio. kr. Sektoren har således langt størstedelen af sine aktiviteter indenfor KOT-

uddannelserne. 80 mio. kr. (svarende til 39 procent) gik til aflønning af fastansatte undervisere. Dette er således

den største omkostningskategori på sektorniveau. Bygninger, studieadministration og støttefunktioner, hvor sidst-

nævnte indeholder generel ledelse og administration, svarede hver især til 29 mio. kr. (14,3 procent af de samle-

de omkostninger). Resten af omkostningerne udgøres først og fremmest af materialer på 17 mio. kr. (8,4 pro-

cent), der blandt andet dækker forbrugsmaterialer og særlig undervisningsrelateret udstyr og aktiviteter, der stod

for 15 mio. kr. (7,4 procent). Sidstnævnte kategori dækker aktiviteter til undervisningen i form af kurser, der købes

eksternt, og censur. Som det også fremgår af tabellen, benytter de maritime uddannelser stort set ikke timeløn-

nede undervisere.

Omkostninger fordelt på arter

I nedenstående figur er institutionernes omkostninger i 2013 til uddannelse fordelt på drift, bygninger og lønnin-

ger.

Omkostninger (mio. kr.)

Undervisning, forberedelse og eksamen (1-3 og 7).

Undervisning, forberedelse og eksamen (4-6).

Auditorie/klasselokale, faglokale, laboratorie og kontorer til undervisere (8-11).

Forbrugsmaterialer, udstyr til praktisk undervisning, særlig undervisningsrelateret udstyr og undervisningsrelateret it (12-15).

Praktik, rejser, ekstern censur og ekstern undervisning (16-19).

Løn, bygninger og øvrige (20-22).

Løn, bygninger og øvrige (23-25).

Løn, bygninger og øvrige 26-28.

Finansielle omkostninger og øvrige omkostninger (29 og 30).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af de maritime uddannelsesinstitutioners omkostninger til uddannelse

Figur 45. Uddannelsesomkostninger fordelt på arter og institutioner, 2013

Note:

Omkostningerne til løn er opgjort som summen af omkostningerne til fuldtidsansatte og timelønnede samt aflønningen af teknisk admi-

nistrativt personale, personale i studieadministration og støttefunktioner og personale i bibliotek. Omkostningerne til bygninger er opgjort som

summen af omkostningerne til undervisningslokaler, kontorer til undervisere og lokaler til studieadministration, støttefunktioner og bibliotek. De

samlede driftsomkostninger indeholder øvrige omkostninger til studieadministration, støttefunktioner, rejser, praktik, biblioteksmaterialer,

forbrugsmaterialer til undervisning, udstyr, censur mv.

Det fremgår, at sektoren anvender 52-60 procent af de samlede omkostninger til lønninger i 2013, og dermed

udgør løn som forventet den største samlede omkostning. Andelen af omkostninger, der går til bygninger, ligger

mellem 11 og 20 procent, og driftsomkostningerne ligger mellem 21 og 31 procent. Driftsomkostningerne, hvis

andel er relativt høj sammenlignet med eksempelvis professionshøjskolernes, omfatter blandt andet forbrugsma-

terialer til undervisning, udstyr til praktisk undervisning, særlig undervisningsrelateret udstyr (som for eksempel

SIMAC’s simulator) samt omkostninger til ekstern undervisning (kurser, der rekvireres eksternt som for eksempel

brandslukningskurser).

7.2.

Omkostninger (pct.)

Omkostninger per STÅ

I det følgende analyseres sektorens og institutionernes omkostninger per STÅ for at beskrive omkostningsni-

veauet. I det følgende analyseres omkostninger for teori-STÅ, idet omkostningerne til praktik er korrigeret i om-

kostningsbasen.

De maritime uddannelsers uddannelsesomkostninger per STÅ

Nedenfor vises omkostningsniveauet for de fire institutioner.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af de maritime uddannelsesinstitutioners omkostninger til uddannelse

Figur 46. Uddannelsesomkostninger per STÅ fordelt på institutioner, 2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Omkostningsniveauet varierer mellem 126.000 og 143.000 kr. og er således relativt ens på tværs af institutioner-

ne sammenholdt med de øvrige sektorer.

7.3.

Oversigtstabeller

I dette afsnit præsenteres en oversigtstabel, der viser en række nøgletal for de maritime uddannelsesinstitutioner,

og en tabel, der viser de 30 omkostningskategorier fordelt på institutioner.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af de maritime uddannelsesinstitutioners omkostninger til uddannelse

Tabel 25. Nøgletal for de maritime uddannelsesinstitutioner fordelt på institutioner, 2013

Institution

Variable

Samlede omkostninger (mio. kr.)

Uddannelsesomkostninger (mio. kr.)

Uddannelsesomkostninger (procent)

Antal STÅ²

Antal hovedområder

Antal uddannelser

Antal m² til uddannelse (1.000 m²)

Uddannelsesomkostninger fordelt på arter

- Lønninger (mio. kr.)

- Bygninger (mio. kr.)

- Drift (mio. kr.)

FMS

KMS

SIMAC

AAMS

GNS.¹

Total

85%

254

4,9

96%

364

5,5

92%

397

11,7

90%

479

6,9

91%

374

7,3

222

202

91%

1.494

29,1

118

Uvægtet gennemsnit på tværs af institutionerne.

Teori-STÅ.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af de maritime uddannelsesinstitutioners omkostninger til uddannelse

Tabel 26. Uddannelsesomkostninger (mio. kr.) fordelt på omkostningskategorier og institutioner, 2013

Institution

Variable

1. Heltidsundervisere (undervisning)

2. Heltidsundervisere (forberedelse)

3. Heltidsundervisere (eksamen)

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

7. Teknisk administrativt personale (undervisning)

8. Auditorie/klasselokale

9. Faglokale

10. Laboratorie

11. Kontorer til undervisere

12. Forbrugsmaterialer

8,0

7,2

0,8

0,1

0,0

1,8

0,0

1,8

0,3

1,0

2,2

6,3

0,3

0,4

0,5

0,0

3,7

0,0

3,6

1,0

0,5

7,5

7,2

3,6

0,0

0,4

2,9

1,0

0,4

1,4

9,2

18,4

3,1

0,2

0,1

0,0

0,6

7,0

0,0

4,9

0,4

3,0

6,7

9,8

3,4

0,2

0,1

3,2

0,7

2,8

0,5

1,5

26,9

39,1

13,8

0,6

13,0

2,9

11,4

2,1

6,0

FMS

KMS

SIMAC

AAMS

GNS.¹

Total

13. Udstyr til praktisk undervisning

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg mv.

15. Undervisningsrelateret it

16. Praktik

17. Rejser

18. Ekstern censur

19. Ekstern undervisning

20. Studieadministration (løn)

21. Studieadministration (bygninger)

22. Studieadministration (øvrigt)

23. Støttefunktioner (løn)

24. Støttefunktioner (bygninger)

25. Støttefunktioner (øvrigt)

26. Bibliotek (løn)

27. Bibliotek (bygninger)

28. Bibliotek (øvrige)

29. Renteudgifter, ekskl. bygninger og anlæg²

30. Øvrige omkostninger²

0,6

0,0

0,2

0,0

0,3

0,6

1,5

1,3

0,1

2,2

1,7

0,6

1,8

0,0

3,2

0,2

0,7

0,0

1,1

3,5

4,8

0,1

4,2

4,8

0,4

2,0

0,0

-0,3

0,0

1,9

2,7

0,3

0,0

0,3

2,2

0,3

6,2

0,1

2,1

6,9

0,2

2,9

0,6

0,0

0,3

0,0

0,4

0,8

0,0

1,1

1,2

2,6

4,6

0,4

3,0

5,0

0,7

2,1

0,0

-0,1

0,0

1,4

0,8

0,5

0,0

0,4

1,3

2,0

4,2

0,2

2,9

4,6

0,5

2,2

0,1

0,0

0,1

-0,1

0,0

5,7

3,3

2,1

0,0

1,6

5,1

7,9

16,8

0,6

11,5

18,4

1,9

8,7

0,6

0,0

0,3

-0,4

0,0

Uvægtet gennemsnit på tværs af institutionerne.

Renteudgifter og øvrige omkostninger kan samlet set være negative (en samlet indtægt).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Kortlægning af de maritime uddannelsesinstitutioners omkostninger til uddannelse

8. Omkostningsanalyse

På baggrund af omkostningskortlægningen skal forskellige omkostningstypers variabi-

litet afdækkes, og eventuelle relevante omkostningsdrivere identificeres, herunder for-

skelle mellem segmenter af uddannelser. Kapitlet gennemgår henholdsvis lønomkost-

ninger, omkostninger til bygninger samt omkostninger til studieadministration og støt-

tefunktioner.

I den følgende analyse belyses institutionernes og uddannelsernes omkostninger på tværs af de fire sektorer.

Analysen har fokus på de tre primære omkostningskategorier løn, bygninger samt studieadministration og støtte-

funktioner. For hver omkostningskategori sættes fokus på:



De samlede omkostninger for de videregående uddannelser nedbrudt på underkategorier, kategorier og insti-

tutioner.



Omkostningers variabilitet (omkostninger per STÅ).



Kortlægning af eventuelle omkostningsdrivere, der kan bidrage til at forklare variationen i omkostningerne på

tværs af forskellige sektorer, institutioner og uddannelser.

Som afsæt for analysen af de primære omkostningskategorier præsenteres i nedenstående resultatet af en ræk-

ke regressionsanalyser, der belyser sammenhængen mellem uddannelsernes samlede omkostninger og mulige

forklarende variable og sammenhængen mellem uddannelsernes omkostninger til henholdsvis løn, bygninger og

administration og mulige forklarende variable.

Herefter præsenteres i de følgende kapitler resultaterne af henholdsvis analyse af lønomkostninger, analyse af

bygningsomkostninger og analyse af omkostningerne til studieadministration og støttefunktioner.

8.1.

Analyse af omkostningsdrivere

Som en del af analysens grundlag er der indsamlet data vedrørende uddannelsernes og institutionernes karakte-

ristika, herunder uddannelsesspecifikke variable vedrørende blandt andet antal undervisningstimer, holdstørrelse

mv. og institutionsspecifikke data vedrørende omkostninger, aktivitet. mv., der forventelig vil have betydning for

institutionernes og uddannelsernes omkostningsniveau (jf. afsnittet om analysens metode). En række af de ind-

samlede variable er følgelig anvendt til at fordele omkostninger indenfor de enkelte institutioner.

I dette afsnit gennemføres en analyse af, i hvilken grad relevante variable driver omkostningerne på tværs af

uddannelser, institutioner og de fire sektorer. Formålet med analysen er således dels at efterprøve, hvilke forhold

ved en given uddannelse der medfører henholdsvis højere eller lavere omkostninger, dels at fokusere og kvalifi-

cere de efterfølgende analyser af omkostningerne.

Analysen er gennemført via en multiple regressionsanalyse, hvor det undersøges, om en række forskellige for-

hold ved de enkelte uddannelser (de uafhængige variable) påvirker omkostningsniveauet for uddannelserne (den

afhængige variabel).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Omkostningsanalyse

Nedenstående figur viser den kausale model for analysen.

Figur 47. Kausalmodel

Modellen inddrager således forskellige uddannelsesspecifikke forhold som uddannelsens størrelse, den gennem-

snitlige holdstørrelse, antal undervisningstimer mv. som variable, der muligvis kan forklare variationen i omkost-

ningsniveauet mellem uddannelserne (1). Derudover inddrages også uddannelsernes sektortilhørsforhold (det vil

sige universitet, professionshøjskole, erhvervsakademi eller maritim uddannelsesinstitution) som en variabel, der

kan påvirke omkostningsniveauet (2). Endelig gennemføres analysen i forhold til de samlede omkostninger og

henholdsvis omkostningerne til løn og omkostningerne til bygninger som den afhængige variabel. Derved under-

søges det, om der er forskelle på, hvilke forhold der driver hver omkostningstype

Analysen gennemføres som en multiple regression med en række forskellige modeller. Der laves en baglæns

modelsøgning, hvor den første model indeholder samtlige uddannelsesspecifikke forhold. Herefter fjernes de

insignifikante variable fra modellen én ad gangen, indtil der fremkommer en reduceret model, der udelukkende

indeholder signifikante variable. Til slut inddrages de sektorielle forhold i den reducerede model. I bilag er vedlagt

oversigter over resultaterne af analysen (jf. tabel 36 til tabel 40).

Analysens hovedkonklusioner

Nedenstående tabel viser sammenhængen og dens konsekvens for hver af de forklarende variable, der indgår i

modellen for det samlede omkostningsniveau (jf. tabel 36, model 1.1, 1.2 og 1.3).

En række øvrige forhold vedrørende blandt andet antal m

og m

-priser vil forventelig også påvirke omkostningsniveauet. Disse variable er

testet i en række regressionsanalyser, og der er ikke fundet signifikante sammenhænge til institutionernes eller uddannelsernes omkostnings-

niveau.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Omkostningsanalyse

Tabel 27. Oversigt over resultaterne af analysen af det samlede omkostningsniveau

Note:

En rød pil angiver en positiv signifikant sammenhæng, en grøn pil angiver en negativ signifikant sammenhæng, en grå pil angiver

ingen sammenhæng, og en stjerne angiver en ikke-lineær sammenhæng.

Analysen viser således, at en række af de forklarende variable har signifikant betydning for omkostningsniveauet

på tværs af institutioner, uddannelser og sektorer, herunder i forhold til antal STÅ, laboratorieanvendelse, hold-

størrelse, anvendelse af praktisk udstyr og antal undervisningstimer. Resultaterne skal ses i sammenhæng med

variablenes anvendelse i fordelingen af de kortlagte omkostninger, men de vurderes ligeledes at være udtryk for

den relative betydning af undervisningens tilrettelæggelse for uddannelsernes omkostningsniveau.

Der er gennemført samme analyser af niveauet for omkostninger til henholdsvis løn, bygninger samt studieadmi-

nistration og støttefunktioner (jf. tabel 37, tabel 38 og tabel 39). Disse analyser underbygger generelt konklusio-

nerne fra analysen af det samlede omkostningsniveau. Der er dog også nogle forskelle. For eksempel har ud-

dannelsernes anvendelse af praktisk udstyr ingen sammenhæng til omkostningsniveauet for løn, og tilsvarende

har antal undervisningstimer ingen betydning for omkostningsniveauet for bygninger.

Derudover er analysen af det samlede omkostningsniveau også gennemført med uddannelsernes hovedområde

som forklarende strukturelt forhold i stedet for institutionstype (jf. tabel 40).

På tværs af de tre modeller, der er opstillet med henblik på at analysere det samlede omkostningsniveau, kan det

konkluderes, at uddannelsernes størrelse, anvendelsen af laboratoriefaciliteter, den gennemsnitlige holdstørrelse,

anvendelsen af praktisk udstyr, antal undervisningstimer og institutionstypen alle er betydelige omkostningsdrive-

re.

Der er generelt en positiv sammenhæng mellem både anvendelsen af laboratoriefaciliteter og anvendelsen af

praktisk udstyr på uddannelserne og deres omkostningsniveau. Således stiger omkostningsniveauet for uddan-

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Omkostningsanalyse

nelserne, jo større andel af undervisningen, der foregår i et laboratorie, og uddannelser, der anvender praktisk

udstyr i undervisningen, har generelt et højere omkostningsniveau end uddannelser, der ikke anvender praktisk

udstyr.

Den gennemsnitlige holdstørrelse har en negativ effekt på omkostningsniveauet, hvilket betyder, at omkostnings-

niveauet falder, i takt med at holdstørrelsen på en given uddannelse stiger. Omvendt forholder det sig med antal-

let af undervisningstimer. Her er sammenhængen positiv. Så jo flere undervisningstimer en uddannelse har, jo

højere er omkostningsniveauet.

I forhold til sektortilhørsforholdet viser analysen, at omkostningsniveauet for uddannelserne på professionshøj-

skolerne og erhvervsakademierne er lavere end for uddannelserne på universiteterne, mens der ikke er statistisk

forskel på omkostningsniveauet mellem de maritime uddannelsesinstitutioner og universiteterne. Ydermere viser

analysen, at omkostningsniveauet er højere på naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske ud-

dannelser sammenlignet med de humanistiske uddannelser på universiteterne. Blandt merkantile og tekniske

uddannelser er omkostningsniveauet lavere sammenlignet med de humanistiske uddannelser på universiteterne.

Blandt uddannelserne i de øvrige hovedområder er der ingen forskel i omkostningsniveauet.

Nedenstående tabel viser en oversigt over betydningen af de sektorielle forhold for omkostningsniveauet.

Tabel 28. Oversigt over betydningen af sektorielle forhold for omkostningsniveauet

Note:

En rød pil angiver en positiv signifikant sammenhæng, en grøn pil angiver en negativ signifikant sammenhæng, og en grå pil angiver

ingen sammenhæng. For institutionstype er universitet valgt som referencekategori, eftersom det forventes, at denne institutionstype gene-

relt vil have et højere omkostningsniveau sammenlignet med professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. For hovedområde vælges

HUM som referencekategori, da denne udgør et relativt stort antal uddannelser og ydermere forventes generelt at have et lavere omkost-

ningsniveau.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Omkostningsanalyse

Endelig kan der observeres en signifikant sammenhæng mellem uddannelsernes størrelse og deres omkost-

ningsniveau. Modsat de andre forklarende variable er sammenhængen her dog ikke lineær

. Nedenstående figur

viser sammenhængen mellem uddannelserne størrelse og omkostningsniveauet.

Figur 48. Omkostningsniveau estimeret på baggrund af regressionsmodel 1.3 fordelt på antal STÅ

Note:

Det estimerede omkostningsniveau er beregnet med udgangspunkt i de gennemsnitlige værdier for de øvrige forklarende variable, der

indgår i model 1.3, udover antal STÅ. I forhold til institutionstype er det antaget, at der er tale om en universitetsuddannelse.

For meget små uddannelser falder omkostningsniveauet betydeligt, i takt med at antallet af STÅ stiger. Faldet i

omkostningsniveauet aftager dog ved et stigende antal STÅ. Omkring en uddannelsesstørrelse på 430 STÅ ses,

at den aftagende tendens i omkostningsniveauet ophører. Herefter stiger omkostningsniveauet igen, i takt med at

antallet af STÅ stiger. Dette skyldes blandt andet, at en række store bachelor- og kandidatuddannelser som me-

dicin, farmaceut og ingeniør, der har et relativt højt omkostningsniveau (mindre hold, anvendelse af laboratorier

og mange timer), har et højt antal STÅ (og derfor er placeret til højre i figuren).

I bilag er vedlagt oversigter over sammenhængen mellem antal STÅ og omkostningsniveauet for uddannelserne

indenfor hvert hovedområde (jf. figur 86). Ovenstående sammenhæng mellem antal STÅ og omkostningsniveauet

kan – med nogen variation – observeres på tværs af de forskellige hovedområder.

Dette kan observeres ved at inddrage både antal STÅ og antal STÅ transformeret med den naturlige logaritme i modellerne.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Omkostningsanalyse

9. Analyse af lønomkostninger

Løn er den største omkostning på de videregående uddannelser. Løn omfatter omkost-

ninger til undervisere, øvrigt personale, der medvirker til undervisningens gennemfø-

relse, og administrativt personale. Omkostningerne til løn analyseres på tværs af de fire

sektorer, på tværs af institutioner og segmenter og på tværs af de enkelte uddannelser.

9.1.

Analysens fokus

Formålet med kortlægningen af omkostningerne til løn er at belyse lønomkostningernes variabilitet, herunder i

forhold til sammenhængen mellem lønomkostninger og antal af studerende. Analysen omfatter følgende dele:



Kortlægning af institutionernes lønomkostninger, herunder nedbrydning på omkostningskategorier og hoved-

områder.



Analyse af lønomkostningers variation med antal STÅ.



Gennemgang af øvrige omkostningsdrivere, der kan bidrage til at forklare variationen i lønomkostningerne på

tværs af forskellige sektorer, institutioner og uddannelser.

Analysens ramme

De samlede lønomkostninger er identificeret som en del af omkostningskortlægningen af de videregående ud-

dannelsesinstitutioner. I den sammenhæng er institutionernes lønomkostninger vedrørende KOT-uddannelser

opgjort i samarbejde med institutionerne på baggrund af udtræk fra løn- og økonomisystem og eventuelle tidsre-

gistreringer og fordeling af medarbejdernes tidsanvendelse til eksempelvis forskning og uddannelse.

Den samlede lønbase til uddannelsesrelaterede aktiviteter (KOT) er på den baggrund opgjort til cirka 7,9 mia. kr.

Lønanalysen er gennemført uden outliers (som forklaret i metodeafsnittet), hvilket betyder, at den løn, der indgår i

analyserne, udgør cirka 7,7 mia. kr.

Som en del af kortlægningen er omkostningerne til lønninger henført til følgende ti underkategorier.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Tabel 29. Underkategorier relateret til lønomkostninger

Omkostningskategori (personaletype)

Lønomkostninger til fastansatte undervisere

Underkategorier

1. Fastansatte undervisere (undervisning)

2. Fastansatte undervisere (forberedelse)

3. Fastansatte undervisere (eksamen)

7.Teknisk administrativt personale, der deltager i undervisningens gennemførelse

4. Timelønnede undervisere (undervisning)

5. Timelønnede undervisere (forberedelse)

6. Timelønnede undervisere (eksamen)

20. Studieadministration (løn)

23. Støttefunktioner (løn)

26. Bibliotek (løn)

Lønomkostninger til timelønnede undervisere

Lønomkostninger til administrativt personale

9.2.

Konklusion

Analysen er med udgangspunkt i de opstillede analysespørgsmål sammenfattet i nedenstående konklusioner.

Der henvises til afsnit 3 for relevante metodiske forbehold i forbindelse med de kortlagte omkostninger til løn.

Kortlægning af omkostninger til løn



De samlede KOT-relevante lønomkostninger på de videregående uddannelsesinstitutioner er opgjort til 7,7

mia. kr. Heraf udgør universiteterne næsten to tredjedele, professionshøjskolerne 26 procent, erhvervsaka-

demierne 10 procent og de maritime uddannelsesinstitutioner 2 procent.



Sammensætningen af omkostningerne er forskellig på tværs af sektorerne. Andelen af lønomkostningerne,

der går til undervisere (både fastansatte og timelønnede), er lavest på universiteterne (63 procent) efterfulgt af

professionshøjskolerne (64 procent) og erhvervsakademierne (82 procent). Andelen af lønomkostninger til

administration er dermed højest på universiteterne.



Universiteterne anvender cirka halvdelen af, hvad professionshøjskolerne og erhvervsakademierne anvender

på direkte undervisning, inklusive vejledning. Forskellen forklares blandt andet af en højere forberedelsesnorm

på universiteterne.



På tværs af faglige hovedområder kan det konstateres, at TEK-, SUND- og NAT-uddannelser bruger en større

andel lønomkostninger end HUM-, SAMF- og PÆD-uddannelser. Dette gør sig gældende på tværs af sekto-

rer, men forskellene er mest markante for universiteter og erhvervsakademier.



På tværs af uddannelser med forskellige holdstørrelser og laboratorieanvendelse kan det konstateres, at løn-

omkostningerne især for uddannelser med små hold falder med stigende holdstørrelse, hvorimod flere under-

visningstimer især hænger sammen med flere lønomkostninger på uddannelser med mellemstore og store

hold.



Det fremgår desuden, at universiteternes lønomkostninger er højere end erhvervsakademiernes og professi-

onshøjskolernes på uddannelser med mellemstore og store hold.

Analyse af variabilitet



Lønomkostningerne varierer med antal STÅ, så der i gruppen af små uddannelser (uddannelser op til cirka

100 STÅ) ses en kraftigt faldende lønomkostning ved flere STÅ. Dette gør sig ikke gældende for større ud-

dannelser.



Sektorerne har tilkendegivet, at løn opfattes som den mest variable omkostning. Dette gælder særligt, i det

omfang der anvendes timelærere.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger



7 ud af 8 professionshøjskoler har mindsket lønomkostningerne per STÅ i perioden 2011-2013. Dette er sket

samtidig med et stigende antal studerende og et mindre fald i taksten. Analysen viser således, at sektoren har

kunnet tilpasse lønomkostningerne i takt med et ændret indtægtsgrundlag.

Analyse af omkostningsdrivere



På sektorniveau er der en tendens til, at universiteterne har højere lønomkostninger til administration end pro-

fessionshøjskolerne og erhvervsakademierne, og at erhvervsakademierne har de laveste lønomkostninger til

administration.



Der kan ikke konstateres sammenhæng mellem antallet af uddannelser på den enkelte institution og omkost-

ningerne til løn til undervisere eller sammenhæng mellem antal lokationer og lønomkostningsniveau.



På professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan der observeres en positiv sammenhæng mellem

antal undervisningstimer og omkostninger til løn til undervisere. Jo flere undervisningstimer de studerende

modtager, des højere bliver lønomkostningerne. Denne sammenhæng kan ikke findes i analyserne af universi-

teterne, hvilket kan hænge sammen med, at det er en mindre del af lønnen, der anvendes til direkte undervis-

ning, hvilket gør sammenhængen mindre tydelig i denne sektor.



For uddannelser med mere end 30 elever per hold kan der ikke konstateres sammenhæng mellem holdstør-

relsen og omkostningerne. For uddannelser med holdstørrelser under 30 kan der konstateres en negativ

sammenhæng, så større hold medfører lavere omkostninger. Holdstørrelse er dermed en væsentlig omkost-

ningsdriver, hvor især små hold driver lønomkostningerne.

9.3.

Kortlægning af omkostninger til løn

Nedenstående tabel viser en samlet oversigt over omkostningerne til løn indenfor hver af de fire sektorer.

Tabel 30. Omkostninger til løn, antal uddannelser og antal STÅ fordelt på sektorer, 2013

Samlede omkostninger Omkostninger til løn

(mio. kr.)

Universiteter

Professionshøjskoler

Erhvervsakademier

Maritime uddannelsesinstitutioner

Total

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

8.122

3.045

1.172

202

12.540

4.792

2.010

763

118

7.684

Antal

uddannelser

698

172

175

1.051

Antal STÅ

(1.000)

92,8

42,2

16,1

1,5

152,6

Omkostningsniveau

(kr. per STÅ)

51.637

47.638

47.504

79.043

50.364

Nedenstående figur viser omkostningerne til løn fordelt på institutioner og kategorier (personaletyper).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 49. Omkostninger til løn fordelt på institutioner og personaletyper, 2013

1200M

1000M

800M

600M

400M

200M

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

På tværs af alle fire sektorer går 56 procent af lønnen til fastansatte undervisere, 9 procent til timelønnede under-

visere, 19 procent til studieadministration (inkl. bibliotek) og 16 procent til støttefunktioner. Andelen af lønomkost-

ningerne, der går til undervisere (både fastansatte og timelønnede), er lavest på universiteterne (63 procent) ef-

terfulgt af professionshøjskolerne (64 procent), de maritime uddannelsesinstitutioner (70 procent) og erhvervs-

akademierne (82 procent).

Hvis man udelukkende betragter omkostningerne til timelønnede undervisere, er andelen højest på universiteter-

ne (12 procent) sammenlignet med professionshøjskolerne (5 procent) og erhvervsakademierne (5 procent).

På tværs af alle de videregående uddannelser udgør lønomkostningerne i gennemsnit cirka 50.000 kr. per STÅ i

2013. Der er en beskeden variation på tværs af universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne,

mens omkostningsniveauet er noget højere på de maritime uddannelsesinstitutioner.

Nedenstående figur viser sammensætningen af omkostningsniveauet på henholdsvis løn til undervisere (fastan-

satte og timelønnede) og løn til administrativt personale (studieadministration og støttefunktioner).

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 50. Sammensætning af omkostningsniveau til løn fordelt på institutioner, 2013

Erhvervsakademi

90K

Maritime

Professionshøjskole

Universitet

80K

70K

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

60K

50K

40K

30K

20K

10K

UC Sjælland

PH Metropol

EA SydVest

EA MidtVest

EA Lillebælt

EA CPH

SIMAC

UCC

UCN

DTU

AAU

ITU

SDU

AAMS

DMJX

RUC

KEA

FMS

KMS

EA Sjælland

EA Dania

EA Kolding

EA Aarhus

UC Syd

VIA Aarhus

CBS

UCL

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Som det fremgår af figuren, er der betydelig variation i sammensætningen af omkostningsniveauet mellem institu-

tionerne. På erhvervsakademierne udgør løn til undervisere en klart større andel af det samlede omkostningsni-

veau til løn sammenlignet med løn til studieadministration og støttefunktioner, mens fordelingen er væsentlig me-

re ligelig på universiteterne. For eksempel har CBS stort set samme omkostningsniveau for løn til undervisere og

løn til studieadministration og støttefunktioner.

På grund af disse forskelle i sammensætningen af omkostningerne til løn vil den efterfølgende analyse af om-

kostningsniveauet blive gennemført særskilt for omkostningerne til undervisere og omkostningerne til administra-

tivt personale og med fokus på forskellige typer af uddannelser (segmenter).

Omkostningsniveau for løn til undervisere

Nedenfor vises niveauet for og variationen i omkostningsniveauet for løn til undervisere på de videregående ud-

dannelser. Undervisere omfatter både fastansatte og timelønnede undervisere samt administrativt personale, der

varetager opgaver i forbindelse med undervisningens gennemførelse. I forhold til fastansatte og timelønnede

undervisere medregnes omkostninger til egentlig undervisning, forberedelse og afholdelse af eksamen.

Nedenstående figur viser omkostningsniveauet for løn til undervisere fordelt på sektorer og institutioner.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 51. Lønomkostninger til undervisere per STÅ fordelt på sektorer og institutioner, 2013

Erhvervsakademi

65K

Maritim

uddannelsesinstitution

Professionshøjskole

Universitet

60K

55K

50K

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.)

45K

40K

35K

30K

25K

20K

15K

10K

VIA Aarhus

EA CPH

SIMAC

UCC

Sjælland

DTU

AAU

SDU

ITU

Sjælland

SydVest

MidtVest

Lillebælt

AAMS

DMJX

RUC

KEA

FMS

KMS

EA Dania

EA Kolding

UC Syd

EA Aarhus

UC Nord

Metropol

CBS

UCL

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Det fremgår, at der er betydelig variation i lønomkostningerne til undervisere per STÅ både på tværs af de fire

sektorer og indenfor hver sektor. Omkostningsniveauet er således klart højest blandt de maritime uddannelsesin-

stitutioner (55.000 kr. per STÅ).

På erhvervsakademierne ligger omkostningsniveauet på lidt under 40.000 kr. per STÅ, mens omkostningsni-

veauet for professionshøjskolerne og universiteterne ligger på omkring 32.000 kr. per STÅ. For alle sektorer gæl-

der, at variationen på tværs af institutionerne er betydelig. Indenfor både erhvervsakademier, professionshøjsko-

ler og universiteter er der således institutioner, der har et omkostningsniveau på under 30.000 kr. per STÅ, og

institutioner, der har et omkostningsniveau på over 40.000 kr. per STÅ, hvilket blandt andet dækker over meget

forskellige typer uddannelser.

Nedenstående figur viser spredningen i omkostningsniveauet på tværs af uddannelserne indenfor hver sektor.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 52. Spredning af lønomkostninger til undervisere per STÅ fordelt på sektorer, 2013

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

Som det fremgår, er der betydelig variation i omkostningerne til løn på tværs af de videregående uddannelser

indenfor alle fire sektorer. Spredningen er størst mellem uddannelserne på universiteterne og erhvervsakademi-

erne.

Nedenstående figur viser omkostningsniveauet for løn til undervisere fordelt på henholdsvis gennemførelse af

undervisning, forberedelse af undervisning samt forberedelse og afholdelse af eksamen.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 53. Lønomkostninger til undervisere per STÅ fordelt på sektorer, institutioner og underkategorier, 2013

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.)

EA Sjælland

EA Dania

EA Kolding

UCL

UC Syd

UC Nord

UC Sjælland

KEA

AAMS

FMS

KMS

DMJX

EA SydVest

EA MidtVest

EA Lillebælt

EA Aarhus

VIA Aarhus

Metropol

EA CPH

SIMAC

UCC

SDU

Note:

Løn til teknisk administrativt personale, der deltager i undervisningens gennemførelse, er ikke medtaget i figuren. For UC Sjælland har

det ikke været muligt at fordele omkostningerne til løn til undervisere på underkategorier. Opgørelsen er renset for outliers.

På tværs af sektorerne anvendes omkring 5.000 kr. per STÅ til forberedelse og afholdelse af eksamen, mens der

anvendes omkring 15.000 kr. per STÅ til forberedelse af undervisningen. Det skal bemærkes, at der er betydelig

variation mellem de enkelte institutioner, men ovenstående forhold gør sig gældende generelt på tværs af sekto-

rerne. I forhold til omkostningerne anvendt på selve undervisningens gennemførelse kan der dog observeres

tydelige forskelle mellem sektorerne. På professionshøjskolerne og erhvervsakademierne anvendes cirka 12.000

kr. per STÅ på selve undervisningens gennemførelse, mens der på universiteterne anvendes cirka det halve,

altså 6.000 kr. per STÅ. Dette er udtryk for de forskelle, der er i forberedelsesnormen mellem institutioner og sek-

torer.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

RUC

CBS

DTU

AAU

ITU

Samlet set kan dette være med til at forklare forskellene mellem sektorerne, og det kan konkluderes, at der hen-

føres færre omkostninger til selve gennemførelsen af undervisningen sammenlignet med forberedelsen af under-

visningen på universiteterne sammenlignet med professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Omkostningsniveau for løn til administrativt personale

I dette afsnit analyseres omkostningsniveauet for løn til administrativt personale på institutionerne. I denne analy-

se defineres administrativt personale som medarbejdere, der varetager funktioner indenfor studieadministration

og/eller støttefunktioner.

Studieadministration omfatter studiefaglig ledelse, vejledning af de studerende, skemaplanlægning mv. Støtte-

funktioner omfatter institutionens ledelse og administration. Studieadministration og støttefunktioner er således

ikke direkte relateret til undervisningens gennemførelse, men betragtes som understøttende funktioner for stude-

rende og undervisere på institutionerne.

Nedenstående figur viser omkostningsniveauet for løn til administrativt personale fordelt på sektorer og institutio-

ner.

Figur 54. Lønomkostninger til administrativt personale per STÅ fordelt på sektorer og institutioner, 2013

Erhvervsakademi

36K

34K

32K

30K

28K

26K

24K

22K

20K

18K

16K

14K

12K

10K

Maritim

uddannelsesinstitution

Professionshøjskole

Universitet

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Som det fremgår, er der i forhold til anvendelse af løn til administrativt personale betydelig variation i omkost-

ningsniveauet på tværs af sektorer og mellem institutionerne.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Det gennemsnitlige omkostningsniveau for administrativt personale er således 23.000 kr. per STÅ på de maritime

uddannelsesinstitutioner, 19.000 kr. per STÅ på universiteterne, 15.000 kr. per STÅ på professionshøjskolerne og

9.000 kr. per STÅ på erhvervsakademierne.

Nedenstående figur viser spredningen af lønomkostningerne til administrativt personale per STÅ mellem uddan-

nelserne indenfor hver sektor.

Figur 55. Spredning af lønomkostninger til administrativt personale per STÅ fordelt på sektorer, 2013

Note:

Figuren viser medianen, øvre og nedre kvartil samt interquartile range. Denne opgørelse er renset for outliers.

Som det fremgår, gælder det for alle fire sektorer, at der er store forskelle på omkostningsniveauet for løn til ad-

ministrativt personale mellem uddannelserne. Spredningen er størst for uddannelser på de maritime uddannel-

sesinstitutioner og på universiteterne.

Samlet set viser analysen af omkostningsniveauet for løn på de videregående uddannelsesinstitutioner, at selvom

det samlede omkostningsniveau er relativt ens på tværs af de fire sektorer, kan der konstateres betydelige for-

skelle i niveau og sammensætning af omkostningerne, når de brydes ned på henholdsvis løn til undervisere og

løn til administrativt personale, ligesom der er betydelig spredning på uddannelsesniveau. Den observerede va-

riation går på tværs af både sektorerne, institutionerne og uddannelserne.

Omkostningsniveau på hovedområder

I nedenstående figur er uddannelsernes lønomkostninger opdelt i forhold til hovedområde.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 56. Omkostninger til løn per STÅ fordelt på sektorer og hovedområder, 2013

Erhvervsakademi

Maritim

uddannelses-

institution

Professionshøjskole

Universitet

80K

70K

60K

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.)

50K

40K

30K

20K

10K

PH/EA SAM/MERK

NAT

TEK

PH/EA SUND

PH/EA PÆD

PH/EA HUM

SUND

PH/EA TEK

MARITIM

SAMF

HUM

Note:

Det skal bemærkes, at hovedområderne MARITIM og PH/EA HUM består af ganske få uddannelser, henholdsvis seks og fire uddan-

nelser på professionshøjskolerne. Opgørelsen er renset for outliers.

Det fremgår, at omkostningsniveauet for løn generelt er højere blandt de tekniske og de naturvidenskabelige

uddannelser sammenlignet med de samfundsvidenskabelige og de humanistiske uddannelser. Dette mønster er

særlig udtalt på universiteter og erhvervsakademier.

9.4.

Analyse af variabilitet

For nærmere at belyse omkostningernes variabilitet betragtes i nedenstående sammenhængen mellem antal STÅ

og omkostningsniveauet for løn til undervisere for alle uddannelser på tværs af de fire sektorer.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 57. Plot af uddannelser fordelt på antal STÅ og omkostningsniveau for løn til undervisere, 2013

450K

400K

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.)

350K

300K

250K

200K

150K

100K

50K

200

400

600

800

1000

1200

1400

STÅ

1600

1800

2000

2200

2400

2600

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Som det fremgår af figuren, ser det ud til, at der er en eksponentielt aftagende sammenhæng mellem uddannel-

sernes størrelse (antal STÅ) og omkostningerne til løn til undervisere per STÅ. For de små uddannelser (mindre

end cirka 200 STÅ for hele uddannelsen) falder omkostningsniveauet betydeligt, i takt med at antallet af STÅ

stiger. For mellemstore uddannelser (200-600 STÅ) kan der ikke umiddelbart observeres sammenhæng mellem

antal STÅ og omkostningerne, og for de store uddannelser (over 600 STÅ) kan der observeres en svag tendens

til, at omkostningsniveauet stiger med antallet af STÅ.

Tendensen bekræftes i nedenstående regressionsanalyse, der viser en faldende lønomkostning frem til et niveau

på omkring 350 STÅ. For mindre uddannelser er der dermed identificeret betydelig variabilitet per STÅ i lønom-

kostninger.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 58. Regressionsanalyse af sammenhængen mellem STÅ og løn, 2013

I bilag er vedlagt en oversigt over sammenhængen mellem antal STÅ og omkostningsniveauet til løn for hvert

hovedområde (jf. figur 87). Disse opgørelser understøtter i overvejende grad overstående resultater.

På professionshøjskolerne er omkostningerne for perioden 2011-2013 kortlagt. Sektoren kan derfor anvendes til

at belyse omkostningernes udvikling over tid og ved samtidige ændringer i aktivitetsniveau. Sektoren har således

i perioden generelt oplevet en betydelig vækst i antallet af studerende, og analysen belyser således, om der kan

identificeres et mønster i lønomkostningernes udvikling ved et øget antal STÅ.

På tværs af professionshøjskolerne har der været et samlet fald på lønomkostningen per STÅ igennem perioden.

Dette dækker over en række forskelle mellem de enkelte institutioner (jf. figur 88 i bilag). På fire ud af otte institu-

tioner er omkostningerne til løn per STÅ faldet igennem perioden. For eksempel er omkostningsniveauet på UCC

faldet fra 44.000 kr. per STÅ i 2011, til 38.000 kr. per STÅ i 2012 og til 33.000 kr. per STÅ i 2013. På tre institutio-

ner er omkostningsniveauet faldet fra 2011 til 2012 og så stabiliseret fra 2012 til 2013. Endelig kan der observe-

res et rimelig stabilt omkostningsniveau igennem hele perioden på én enkelt institution (UCL).

Udviklingen belyses yderligere nedenfor. Figur 59 viser ændringerne i omkostningerne til løn og ændringer i antal

STÅ på professionshøjskolerne i perioden 2011-2013. Figuren viser, at selvom alle institutioner foruden en enkelt

har reduceret det gennemsnitlige omkostningsniveau, har der samtidig været tale om en betydelig ændring i antal

STÅ. Generelt er den relative STÅ-tilvækst større end ændringen i lønomkostninger.

100

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 59. Ændring i uddannelsesomkostninger til løn og antal STÅ fordelt på institutioner, 2011-2013

25%

20%

15%

10%

-5%

-10%

-15%

-20%

-25%

-30%

-16%

-18%

-24%

-7%

-4%

-8%

-3%

-5%

-10%

-13%

11%

20%

17%

14%

17%

18%

19%

14%

∆ Omkostninger til løn

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

∆STÅ

∆ Omkostninger til løn per STÅ

På de institutioner, hvor det ikke har været muligt at indsamle sammenlignelige data i perioden 2011-2013, er der

på referencegruppemøder med repræsentanter fra samtlige institutioner foretaget en klassificering af omkost-

ningskategorierne i mere faste henholdsvis variable omkostninger. Omend der på møderne har været en klar

tilkendegivelse af, at de fleste omkostningskategorier over en vis tidsperiode er variable, er det tilkendegivet, at

løn på kortere sigt opfattes som den mest variable omkostning, hvor for eksempel bygninger ses som mere faste.

Afhængigt af om der anvendes timelærere i undervisningen, giver disse især mulighed for fleksibilitet, da man i

mindre omfang er bundet af lange opsigelsesvarsler i ansættelseskontrakterne.

9.5.

Analyse af omkostningsdrivere

I det følgende afsnit analyseres omkostningerne til løn med henblik på at identificere eventuelle omkostningsdri-

vere. Det vil sige forhold, der i særlig grad påvirker omkostningerne. Der tages udgangspunkt i de kortlagte ud-

dannelsesvariable, og der fokuseres udelukkende på omkostningerne til løn til fastansatte og timelønnede under-

visere.

Konkret undersøges, i hvilken grad følgende variable påvirker de gennemsnitlige lønomkostninger per STÅ:



Antal uddannelser

101

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger



Antal lokationer



Antal undervisningstimer



Gennemsnitlig holdstørrelse.

Dertil kommer, at afsnit 9.4 belyste antal STÅ som omkostningsdriver. Som beskrevet i kortlægningen af lønom-

kostningerne er de samlede gennemsnitlige lønomkostninger på tværs af de fire sektorer nogenlunde ensartet.

Nedbrydes lønnen på løn til undervisere og løn til administration, er der en tendens til, at der i universitetssekto-

ren henføres en større andel af de kortlagte lønomkostninger til administration i forhold til de to andre sektorer

(der ses bort fra de maritime uddannelsesinstitutioner). Dette analyseres nærmere i kapitel 10 om administrati-

onsomkostninger.

På institutionsniveau er det undersøgt, om der er sammenhæng mellem lønomkostninger og antal uddannelser

henholdsvis mellem lønomkostninger og antal lokationer. Det afdækkes således, om en bred uddannelsesporte-

følje eller det at udbyde sine uddannelser fra mange forskellige lokationer (for professionshøjskolerne og er-

hvervsakademierne ofte i form af en række udbud af den samme uddannelse) medfører øgede lønomkostninger

som følge af eksempelvis mindre kapacitetsudnyttelse. Der er dog ikke i analysen konstateret nogen sammen-

hæng (jf. figur 89 og figur 90 i bilag). I bilaget fremgår også den overordnede regressionsanalyse for lønområdet.

Omkostningsdrivere på uddannelsesniveau

Løn til undervisning vedrører primært tilrettelæggelsen af den enkelte uddannelse. I det følgende fokuseres på de

variable, der i den gennemførte regressionsanalyse blev identificeret som forklarende for lønniveauet, herunder

antal STÅ, antal undervisningstimer og den gennemsnitlige holdstørrelse.

I afsnit 9.4 om lønomkostningernes variabilitet blev den overordnede sammenhæng mellem STÅ og løn vist. STÅ

er især en omkostningsdriver for uddannelser op til 350 STÅ, mens omkostningerne per STÅ for uddannelser på

over 350 STÅ ser ud til at være nogenlunde konstante.

Nedenstående figur viser sammenhængen mellem antal undervisningstimer på hver uddannelse og omkost-

ningsniveauet for løn til undervisere.

Antal lokationer er opgjort på baggrund af en opgørelse for hver institution af de adresser, hvor der foregår undervisning. Adresser med

forskellige numre på den samme vej er betragtet som den samme lokation.

102

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 60. Plot af uddannelser fordelt på antal undervisningstimer og omkostningsniveau for løn til undervisere,

2013

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Umiddelbart kan der ikke konstateres sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og omkostningsni-

veauet, når alle uddannelserne betragtes sammen, hvilket også bekræftes af regressionsanalysen (jf. tabel 41 i

bilag). Hvis uddannelserne på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne betragtes hver for sig, ser der

dog ud til at være en vis sammenhæng mellem antal undervisningstimer og omkostningerne per STÅ til løn til

undervisere, så omkostningerne stiger, i takt med at antallet af undervisningstimer stiger.

I nedenstående figur er sammenhængen mellem den gennemsnitlige holdstørrelse på uddannelserne og omkost-

ningsniveauet for løn til undervisere vist.

103

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.)

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

Figur 61. Plot af uddannelser fordelt på gennemsnitlig holdstørrelse og omkostningsniveau for løn til undervisere,

2013

400K

350K

300K

250K

200K

150K

100K

50K

Gennemsnitlig holdstørrelse

100

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

Som det fremgår, kan der observeres en ikke-lineær sammenhæng mellem omkostninger og holdstørrelse. Det

gælder således, at der for uddannelser med holdstørrelser under 30 kan observeres en negativ sammenhæng, så

større hold medfører lavere omkostninger, mens der på uddannelser med mere end 30 elever per hold ikke kan

konstateres sammenhæng mellem holdstørrelsen og omkostningerne. Regressionsanalysen viser ligeledes, at

holdstørrelse er en omkostningsdriver.

Samlet set viser analysen af omkostningsdrivere, at der er flere forhold på uddannelsesniveau, der driver om-

kostningerne til løn til undervisere. Disse resultater stemmer overens med resultanterne af den gennemførte re-

gressionsanalyse

Regressionsanalysen af lønomkostningerne er også gennemført for hvert enkelt hovedområde og hvert af segmenterne. Resultaterne af

disse analyser er i altovervejende grad i overensstemmelse med resultaterne af den samlede regressionsanalyse. Det skal dog bemærkes, at

når analysen gennemføres for hvert hovedområde/segment, så falder antallet af observationer i hver model betragteligt. Dette medfører, at

resultaterne af disse analyser er behæftet med betydelig usikkerhed, hvorfor der ikke afrapporteres på hvert hovedområde/segment.

104

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af lønomkostninger

10. Analyse af bygningsomkostninger

Bygninger udgør en stor andel af de kortlagte omkostninger til videregående uddannel-

ser. Omkostninger til bygninger omfatter her omkostninger forbundet med uddannel-

serne, hvorimod omkostninger til andre aktiviteter er skilt ud. Omkostningerne analyse-

res på tværs af de fire uddannelsessektorer omfattende universiteterne, professions-

højskolerne, erhvervsakademierne og de maritime uddannelsesinstitutioner.

10.1. Analysens fokus

Formålet med kortlægningen af omkostningerne til bygninger er at belyse bygningsomkostningernes variabilitet,

herunder i forhold til sammenhængen mellem bygningsomkostninger og antal studerende. Analysen omfatter

følgende dele:



Kortlægning af anvendte omkostninger til bygninger nedbrudt på kategorier og institutioner.



Analyse af omkostningernes variabilitet.



Gennemgang af øvrige omkostningsdrivere, der kan bidrage til at forklare variationen i bygningsomkostnin-

gerne på tværs af forskellige sektorer, institutioner og uddannelser.

Analysens ramme

Omkostninger til bygninger er identificeret via omkostningskortlægningen af de videregående uddannelsesinstitu-

tioner. Bygningsanalysen er gennemført uden outliers (som forklaret i metodeafsnittet). I det følgende henviser

bygningsomkostninger til KOT-bygningsomkostninger, og antal kvadratmeter henviser til antal KOT-kvadratmeter.

Isoleringen af bygningsomkostninger, der anvendes til uddannelsesområdet, er foretaget i tæt samarbejde med

institutionerne ved fordeling af konkrete lokaler eller bygninger til de forskellige formål eller med fastsættelse af en

skønsmæssig fordelingsnøgle baseret på eksempelvis omsætning. I forhold til fordeling af omkostningerne er der

givet det eksisterende datagrundlag anvendt institutionens gennemsnitlige kvadratmeterpris. Ved den konkrete

omkostningsfordeling af bygningsomkostninger til forskellige uddannelser er der anvendt en faktor 1,6 for labora-

torier undtagen på DTU, hvor der efter konkret vurdering sammen med institutionen er anvendt en faktor 2.

Videregående uddannelsesinstitutioner har forskellige vilkår på bygningsområdet, idet nogle af institutionerne er

omfattet af SEA (Statens

Ejendomsadministration), hvor institutionen primært lejer sine bygninger af staten, mens

andre har bygningsselveje. Endvidere

kan vilkår på bygningsområdet være påvirket af, hvilken bygningsmasse de

enkelte institutioner har overtaget og til hvilken pris, for eksempel i forbindelse med fusion og stiftelse. For institu-

tioner under SEA-ordningen

gælder, at Bygningsstyrelsen påtager sig ansvaret for vedligehold af basisinstallati-

Alle universiteter med undtagelse af CBS og DTU (har dog nogle SEA-bygninger) indgår i SEA-ordningen. Huslejen reguleres årlig af Byg-

ningsstyrelsen med den samlede opregning for forbrugerprisindekset.

105

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

oner og omgivende arealer. Ansvaret for almindelig drift, indvendigt vedligehold og vedligehold af særlige installa-

tioner påhviler institutionen selv.

Analysens resultater skal således ses i sammenhæng med institutionernes forskelligartede vilkår vedrørende

overtagelse og etablering af den eksisterende bygningsportefølje. Institutionerne har været involveret i fusions-

processer og overtaget bygninger af varierende stand, kvalitet og beliggenhed til forskellige priser, hvilket påvirker

de nuværende relative omkostningsniveauer og dermed også de samlede omkostninger til at drive uddannelse på

de pågældende institutioner.

Omkostningerne til bygninger er henført til følgende otte underkategorier.

Tabel 31: Oversigt over underkategorier til bygninger

Omkostningskategori

Bygninger

Underkategorier

8. Auditorie/klasselokale til undervisning (tør)

9. Faglokale til undervisning (våd, tør)

10. Laboratorie til undervisning (våd)

11. Kontorer til undervisere

14. Særlig undervisningsrelaterede anlæg, arealer, transportmidler

mv.

21. Studieadministration bygninger

24. Støttefunktioner bygninger

27. Bibliotek bygninger

Særlig undervisningsrelaterede anlæg*

Studieadministration

Støttefunktioner

Bibliotek

For universiteterne er særlig undervisningsrelaterede anlæg medtaget i opgørelsen af omkostningerne til bygninger, da denne underkategori

i alt væsentlighed indeholder omkostninger, der relaterer sig til lokaler og udstyr i lokaler. Dette betyder, at opgørelserne i dette kapitel ikke er

direkte sammenlignelige med opgørelserne for hver sektor i de foregående kapitler.

10.2. Konklusion

Med udgangspunkt i de opstillede analysespørgsmål er analysen sammenfattet i nedenstående konklusioner. Der

henvises til afsnit 3 for relevante metodiske forbehold i forbindelse med de kortlagte omkostninger til bygninger.

Kortlægningen af de samlede omkostninger



Bygningsomkostningerne udgør i gennemsnit 18 procent af institutionernes samlede omkostninger til KOT-

uddannelser. Omkostningerne for 23 (80 procent) af institutionerne udgør 13-21 procent.



Der er betydelig variation mellem institutionernes størrelse og samlede bygningsomkostninger både indenfor

og på tværs af sektorerne. Institutionernes areal omfatter fra 5.000 til 400.000 kvadratmeter til uddannelse, og

bygningsomkostningerne udgør mellem 5 og 841 mio. kr. per institution.



Institutionernes bygningsomkostninger per STÅ varierer i betydeligt omfang både på tværs af de fire sektorer

og indenfor de fire sektorer.



For universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner er der i gennemsnit kortlagt bygningsomkostnin-

ger på cirka 20.000 kr. per STÅ, mens professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i gennemsnit har fået

kortlagt omkostninger på cirka 12.000 kr. per STÅ.



Antal kvadratmeter per STÅ er forskelligt såvel indenfor den enkelte sektor som på tværs af de fire sektorer.

En høj tæthed (få kvadratmeter per studerende) medfører dog ikke alene et lavt omkostningsniveau, da kva-

dratmeterprisen varierer betydeligt mellem institutionerne.

106

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger



Uddannelser tilrettelagt i små hold med laboratorier anvender i gennemsnit cirka 40.000 kr. til bygninger per

STÅ, mens øvrige uddannelser anvender mellem 13.000 kr. per STÅ (store hold uden lab.) og cirka 26.000 kr.

per STÅ (mellem hold med lab).

Analysen af variabilitet



Overordnet findes sammenhæng mellem antal STÅ og bygningsomkostninger, hvor bygningsomkostninger

per STÅ er svagt faldende op til uddannelser med cirka 350 STÅ. Variationen med antal STÅ er dog mindre

markant for bygningsomkostninger end for lønomkostninger.



Sektorerne har på møder givet udtryk for, at bygningsomkostningerne på institutionsniveau er nogle af de

mest faste omkostninger.



På professionshøjskolerne er konstateret reducerede bygningsomkostninger per STÅ over en periode på tre

år. Det blev dog ligeledes belyst, at omkostningerne til løn havde taget en større del af tilpasningen end byg-

ningsomkostningerne.

Analyse af omkostningsdrivere



Antal STÅ er en omkostningsdriver på uddannelser op til cirka 350 STÅ forstået sådan, at omkostningerne per

STÅ er faldende med stigende STÅ.



Hverken laboratorieanvendelse, timeantal, holdstørrelse, samlet antal kvadratmeter eller antal uddannelser er

statistisk set en omkostningsdriver for bygningsomkostningerne.



De betydelige variationer i bygningsomkostninger skal dermed primært findes i andre forhold, hvor følgende

forhold kan tænkes at spille en rolle: geografisk placering (højere priser i de store byer), overtagelsesvilkår

(hvor DTU i forhold til resten af universitetssektoren og DMJX i forhold til resten af professionshøjskolesekto-

ren har relativt lave omkostninger), forskelle i kapacitetsudnyttelse og undervisningens tilrettelæggelse (hvor

CBS for eksempel anvender 6 kvadratmeter per STÅ og KU og DTU 17) samt behov for at udbyde uddannel-

ser fra flere lokationer.

10.3. Kortlægning af omkostninger til bygninger

Nedenstående tabel viser en samlet oversigt over de samlede omkostninger til bygninger og de uddannelsesrela-

terede omkostninger til bygninger indenfor hver af de fire sektorer.

Tabel 32. Antal kvadratmeter og bygningsomkostninger for de fire sektorer, 2013

Samlede

bygnings-

omkostninger

(mio. kr.)

5.281

737

220

6.275

Samlet antal

KOT- m

(1.000)

1.151

561

188

1.928

KOT-

bygnings-

omkostninger

(mio. kr.)

2.053

606

195

2.890

Bygnings-

omkostninger

per STÅ

13 (gns)

20.265

12.826

11.320

23.065

15.823

Samlet antal m

(1.000)

Universiteterne

Professionshøjskolerne

Erhvervsakademierne

Maritime uddannelser

Total

2.961

682

212

3.885

Antal m

per STÅ

Note:

Isoleringen af bygningsomkostninger er foretaget på baggrund af en konkret fordeling af bygninger og lokaler anvendt til forskellige

formål eller efter den relative omsætning til uddannelse. Der er arbejdet med en fælles kvadratmeterpris på den enkelte institution, da der i

udgangspunktet ikke har været data til at prisfastsætte forskellige lokaletyper forskelligt.

I nedenstående figur fremgår institutionernes bygningsomkostninger rangeret efter deres andel af de samlede

uddannelsesomkostninger samt institutionernes samlede bygningsomkostninger.

107

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

Figur 62. Bygningsomkostninger og deres andel af institutionens samlede omkostninger, 2013

450

35%

34%

400

30%

29%

350

24%

21% 21% 21% 21% 21%

20% 20% 20% 20%

25%

300

19% 19%

20%

18% 18% 17%

17% 16%

18%

16%

15%

14% 14%

13% 13%

13%

11% 11%

250

200

150

100

15%

10%



Universiteter



Erhvervsakademier



Professionshøjskoler



Maritime uddannelsesinstitutioner



Bygningsomkostninger

Det fremgår, at bygningsomkostningerne i gennemsnit udgjorde 18 procent af de samlede omkostninger til ud-

dannelse i 2013. Denne andel varierede mellem 9 og 34 procent i 2013. Det fremgår også, at der er stor spred-

ning indenfor de enkelte sektorer. Universiteterne anvender dog generelt en relativt stor andel af deres omkost-

ninger på bygninger, mens 7 ud af 9 erhvervsakademier anvender en relativt lille andel af de samlede omkostnin-

ger til bygninger.

Institutionernes størrelse

I nedenstående figur fremgår institutionernes samlede antal kvadratmeter anvendt til KOT-uddannelser.

108

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

Figur 63. Antal kvadratmeter anvendt til KOT-uddannelser fordelt på institutioner, 2013

Antal brutto Kvm (1.000)

CBS

VIA

DMJX

KEA

AAMS

KMS

Metropol

RUC

UCN

UCC

EA CPH

EA Aarhus

EA Sydvest

EA Sjælland

EA Midtvest

EA Dania



Universiteter



Erhvervsakademier



Professionshøjskoler



Maritime uddannelsesinstitutioner

Det fremgår, at universiteterne gennemsnitlig er lidt mere end dobbelt så store som professionshøjskolerne, mens

der er en faktor tre mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne og tilsvarende mellem erhvervsaka-

demierne og de maritime uddannelsesinstitutioner, hvilket tydeliggør sektorenes forskellighed i forhold til de fysi-

ske rammer.

Omkostningsniveau for bygninger per STÅ

Nedenstående figur viser institutionernes samlede bygningsomkostninger per STÅ inddelt på de fire sektorer for

2013.

109

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

EA Kolding

SIMAC

UCSJ

UCSyd

FMS

SDU

AAU

DTU

ITU

UCL

EAL

Figur 64. Bygningsomkostninger per STÅ fordelt på sektorer og institutioner, 2013

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

UC Sjælland

VIA Aarhus

EA Sjælland

EA Aarhus

UCL

UC Syd

EA Dania

PH Metropol

EA Lillebælt

EA MidtVest

EA SydVest



Universiteter



Erhvervsakademier



Professionshøjskoler



Maritime uddannelsesinstitutioner

Det fremgår, at universiteterne og de maritime uddannelser samt professionshøjskolerne og erhvervsakademier-

ne gennemsnitlig ligger på to forskellige niveauer omkring cirka 20.000 kr. per STÅ og omkring 12.000 per STÅ.

Det fremgår dog også, at der er stor spredning indenfor den enkelte sektor.

Omkostninger fordelt på organisatoriske hovedområder

Nedenstående figur viser bygningsomkostninger fordelt på institutionernes organisatoriske hovedområde.

110

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

EA Kolding

CBS

AAMS

KMS

FMS

DMJX

DTU

AAU

RUC

SDU

SIMAC

UCN

UCC

KEA

ITU

EA CPH

111

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

74.294

KU_Science

AU_Sci&Tec

SDU_Tek

RUC_CUID

KU_Hum

RUC_Paes

AAU_Teknat

KU_TEO

KU_Samf

AAU_Sund

AU_BSS

AAU_Samf

CBS_SAMF

RUC_TEK_BAS

SDU_Samf

3.338

PH Metropol KBH_PB tek

UC Nordjylland_EAU tek

VIA Aarhus_PB sund

UCL_PB sund

UC Syddanmark_PB hum

PH Metropol KBH_EAU sam/merk

UC Nordjylland_PB sund

UC Syddanmark_PB sund

VIA Aarhus_PB sam/merk

PH Metropol KBH_PB pæd

UC Syddanmark_PB tek

PH Metropol KBH_PB sam/merk

UC Syddanmark_PB pæd

UCL_PB pæd

UC Sjælland_PB sam/merk

PH Metropol KBH_EAU tek



Universiteter



Erhvervsakademier



Professionshøjskoler

44.548

Omkostningsniveau og antal kvadratmeter

Figur 65. Bygningsomkostninger per STÅ fordelt på organisatoriske hovedområder, 2013

Nedenstående figur viser institutionernes kvadratmeterudnyttelse opgjort som antal kvadratmeter per STÅ.

Det fremgår, at variationen er større mellem hovedområder end mellem institutionerne, og at det primært er ho-

vedområderne vedrørende science-, tek- og sund-uddannelserne, der for alle tre sektorer ligger blandt de organi-

satoriske hovedområder med det højeste omkostningsniveau.

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

4.848

EA Lillebælt_PB sund

KEA_EAU tek

EA Lillebælt_PB sam/merk

EA Sjælland_PB tek

KEA_PB tek

EA Lillebælt_PB tek

EA Sjælland_EAU sam/merk

KEA_EAU sam/merk

EA Lillebælt_EAU tek

EA Sjælland_PB sam/merk

KEA_PB sam/merk

EA Aarhus_PB sam/merk

EA SydVest_PB tek

EA MidtVest_EAU sam/merk

EA Aarhus_EAU sam/merk

EA Kolding_EAU sam/merk

EA Copenhagen Business_PB s..

EA Copenhagen Business_PB tek

37.577

5.086

Figur 66. Kvadratmeter per STÅ fordelt på institutioner og sektorer, 2013

Universitet

Maritime

Professionshøjskolerne

Erhvervsakademierne

Bygningsomkostninger per STÅ (1.000 kr.)

UCSyd

UCL

EA Dania

EA Sjælland

EAL

EA Kolding

Metropol

DTU

ITU

RUC

AAU

SDU

SIMAC

UCN

UCC

EA Sydvest

EA Midtvest

EA Aarhus

EA CPH

CBS

FMS

KMS

AAMS

VIA

DMJX

UCSJ

KEA

Kvadratmeter per STÅ



Universiteter



Erhvervsakademier



Professionshøjskoler



Maritime uddannelsesinstitutioner



Bygningsomkostninger per STÅ

Det fremgår, at de fire sektorer i gennemsnit har 13 kvadratmeter per STÅ. Trods institutionernes og sektorernes

forskellige karakteristika har 25 ud af de 29 institutioner mellem 10 og 17 kvadratmeter per STÅ. To maritime

uddannelsesinstitutioner med relativt meget plads per STÅ ligger væsentligt over gennemsnittet, og CBS og EA

Copenhagen anvender relativt få kvadratmeter per STÅ. Det fremgår desuden, at der ikke er en entydig sam-

menhæng mellem bygningsomkostninger per STÅ og antal kvadratmeter, hvilket kan henføres til forskellige kva-

dratmeterpriser på tværs af institutionerne.

Spredningen i antal kvadratmeter per STÅ indenfor universitetssektoren kan blandt andet henføres til tilrettelæg-

gelsen af undervisningen for de enkelte uddannelser. CBS udbyder uddannelser, der primært har undervisning i

store hold og uden brug af speciallokaler eller laboratorier. Institutionen har derfor mange undervisningslokaler

med kapacitet til undervisning af over 100 studerende per undervisningstime, hvilket betyder, at studentertæthe-

den er høj. I den anden ende af sektorspændet findes DTU og KU. Begge institutioner er kendetegnet ved at

udbyde en række teknisk tunge uddannelser, der kræver brug af speciallokaler og laboratorier med relativt få

studerende per undervisningstime og ydermere et lokale, der er specielt indrettet til forsøg, opbevaring af for-

søgsdyr eller lignende, hvilket betyder, at studentertætheden per kvadratmeter falder.

For professionshøjskolerne ses, at UCN og VIA, der har langt det største antal uddannelser, har den laveste stu-

dentertæthed indenfor sektoren, men det højeste omkostningsniveau. Ser man bort fra DMJX, hvis omkostnings-

niveau er kunstigt lavt på grund af et særskilt ministerielt tilskud, ses, at de øvrige fem professionshøjskoler har et

omkostningsniveau på omkring 12.000 kr. per STÅ og mellem 9 og 11 kvadratmeter per STÅ. Der ses således at

være en vis grad af homogenitet indenfor denne sektor trods institutionernes forskelige bygningsmasse og geo-

grafiske placering.

På erhvervsakademierne er det primært EA Sjælland og KEA, der skiller sig ud med højt omkostningsniveau og

ens studentertæthed. Ser man på de øvrige syv erhvervsakademier, ligger omkostningsniveauet tæt på 10.000

kr. per STÅ uafhængigt af studentertætheden, der varierede fra 7,5 til 15 kvadratmeter per STÅ.

112

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

Omkostningsniveau og uddannelsessegmenter

I nedenstående figur er omkostningerne nedbrudt til seks grupper uddannelser segmenteret i forhold til holdstør-

relse og lokaleanvendelse. Det fremgår, at uddannelser med laboratorier ligger markant over tilsvarende uddan-

nelser uden laboratorieanvendelse.

Figur 67. Bygningsomkostninger per STÅ fordelt på segmenter for alle fire sektorer, 2013

39.928

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

26.381

24.717

21.949

15.040

12.758

Små m. lab.

Små u. lab.

Mellem m. lab.

Mellem u. lab.

Store m. lab.

Store u. lab.

Derudover bemærkes, at små hold er dyrere. Små hold uden laboratorier koster i gennemsnit 24.717 kr. per STÅ,

mens store hold (>37 studerende) koster godt halvdelen per STÅ (12.758 kr.). Dernæst ses, at hvis undervisnin-

gen helt eller delvis (over 10 procent) foregår i laboratorier, øges omkostningsniveauet yderligere. Store hold i

laboratorier påfører i gennemsnit cirka 22.000 kr. per STÅ for bygninger, mens små hold i laboratorier trækker

cirka 40.000 kr. per STÅ. Samlet bliver de uddannelser, der undervises på små hold i laboratorier, derfor de ud-

dannelser, der har de højeste gennemsnitlige omkostninger.

10.4. Analyse af variabilitet

Et af analysens overordnede formål er at analysere omkostningernes variabilitet. Der er ovenfor identificeret en

signifikant, ikke-lineær sammenhæng mellem antal STÅ og bygningsomkostninger (jf. afsnit 8.1). Sammenhæn-

gen er vist nedenfor, og de statistiske sammenhænge er yderligere beskrevet i bilag (jf. tabel 42).

113

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

Figur 68. Sammenhængen mellem antal STÅ (uddannelsesniveau) og bygningsomkostninger per STÅ, 2013

140

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.)

120

100

160 235 310 385 460 535 610 685 760 835 910 985 1060

Antal STÅ

Omend sammenhængen følger samme overordnede mønster som regressionsanalysen af de samlede omkost-

ninger, er der tale om relativt mindre ændringer i omkostninger sammenlignet med den overordnede analyse og

med lønanalysen. Det betyder, at omkostninger til bygninger per STÅ er mere ens og ikke i samme grad påvirkes

af størrelse. Med andre ord er der i mindre udstrækning tale om stordriftsfordele, og årsagerne til forskelle i om-

kostningsniveauer for bygninger skal findes andre steder end i størrelsesforhold. For helt små uddannelser ses

dog et faldende omkostningsniveau.

I nedenstående figur er det testet, om sammenhængen også kan findes indenfor de enkelte sektorer, og analyse-

ret på organisatorisk hovedniveau. Som det ses, viser de indlagte tendenslinjer en svagt aftagende sammen-

hæng mellem antal STÅ på hovedområderne og omkostning per STÅ i universitetssektoren, mens der ikke er

noget tydeligt billede for de to andre sektorer. Antallet af observationer på hovedområdeniveau er dog meget

begrænsede, og det er væsentligt at fastholde, at der er fundet en overordnet sammenhæng.

114

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

Figur 69. Sammenhæng mellem bygningsomkostningsniveau og STÅ på organisatoriske hovedområder,

2011-2013

I forhold til bygningsomkostningernes karakter har alle sektorer givet udtryk for, at bygningsomkostninger opfattes

som de mest faste omkostninger, der ligger fast et godt stykke ud i tiden naturligvis afhængigt af lokale forhold

som opsigelse på huslejekontrakter eller mulighed for at afhænde bygninger.

I bilag er vedlagt en oversigt over sammenhængen mellem antal STÅ og omkostningsniveauet til bygninger for

hvert hovedområde (jf. figur 91).

Data fra professionshøjskolerne gør det muligt at analysere bygningsomkostningerne over tid. Nedenstående

figur viser udviklingen i omkostningsniveauet til bygninger per institution fra 2011 til 2013 sammenholdt med ud-

viklingen i STÅ for professionshøjskolerne.

115

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

Figur 70. Ændring i uddannelsesomkostninger til bygninger og antal STÅ fordelt på institutioner, 2011-2013

50%

40%

30%

22%

20%

14%

10%

-2%

-10%

-13%

-20%

-11%

-9%

-3%

17%

19% 18%

19% 17%

∆ Omkostninger til bygninger

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

∆STÅ

∆ Omkostninger til bygninger per STÅ

Figuren viser, at flertallet af institutionerne har reduceret det gennemsnitlige omkostningsniveau til bygninger.

Dette dækker dog over, at der for samtlige institutioner er sket en stigning i både de faktiske omkostninger til byg-

ninger og antallet af STÅ. På de fire institutioner, der har oplevet et fald i omkostningsniveauet, overstiger stignin-

gen i antal STÅ stigningen i de faktiske omkostninger, mens det modsatte gør sig gældende for de institutioner,

der har oplevet en stigning i omkostningsniveauet. Professionshøjskolerne har samtidig oplevet et fald i tilskuddet

per studerende. Analysen viser således, at sektoren også på bygningsområdet har kunnet tilpasse omkostninger-

ne i takt med et ændret indtægtsgrundlag.

10.5. Analyse af omkostningsdrivere

I dette afsnit analyseres bygningsomkostningerne med henblik på at identificere eventuelle omkostningsdrivere,

det vil sige forhold, der i særlig grad påvirker omkostningerne. Der tages udgangspunkt i de kortlagte uddannel-

sesvariable, og der analyseres på de samlede bygningsomkostninger. Der tages udgangspunkt i regressionsana-

lysen af omkostningsniveau til bygninger (jf. tabel 42 i bilag) og suppleres med yderligere analyser. Det undersø-

ges, i hvilken grad følgende variable har sammenhæng til de observerede omkostningsniveauer:



Anvendelse af laboratorier



Holdstørrelse



Antal undervisningstimer



Samlet størrelse

116

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger



Antal uddannelser.

Bygningsomkostninger per STÅ falder som tidligere beskrevet frem til cirka 350 STÅ, hvorefter omkostningerne

flader ud for så at stige lidt igen ved meget store uddannelser. Der er altså konstateret samme sammenhæng

som ved lønomkostningerne, hvor omkostningerne falder mest på mindre uddannelser, omend forløbet er mindre

markant for bygningsomkostningerne.

Omkostningsniveau og lokalesammensætning

I den følgende figur ses sammenhængen mellem omkostningsniveau og andelen af undervisning afholdt i labora-

torier for de fire sektorer. Analysen gennemføres for at undersøge sammenhæng på sektorniveau. Regressions-

analysen for bygningsområdet viste ingen signifikant sammenhæng (jf. tabel 42 i bilag).

Figur 71. Sammenhæng mellem bygningsomkostningsniveau og laboratorier i undervisningen, 2013

2.000

1.500

1.000

500

20%

40%

60%

80% 100%

20%

40%

60%

80% 100%

Laboratorieundervisning (pct.)



Universiteter



Erhvervsakademier



Professionshøjskoler



Maritime uddannelsesinstitutioner

Det fremgår, at der er stor spredning på, hvor stor en andel af undervisningen der afholdes i laboratorier på tværs

af institutioner såvel som indenfor hver af de fire sektorer. De fire plot viser ligeledes, at der er stor spredning på

tværs af uddannelserne på den enkelte institution. Ser man på resultaterne for de fire sektorer, ses sammenhæng

mellem laboratorieundervisning og omkostningsniveau for erhvervsakademierne og de maritime uddannelsesin-

stitutioner

. Generelt kan der dog ikke i datamaterialet konstateres sammenhæng mellem laboratorieanvendelse

og omkostningsniveau, og det kan derfor ikke konkluderes, at laboratorieanvendelse er en omkostningsdriver for

bygningsomkostningerne.

Det skal bemærkes, at antallet af observationer for de maritime uddannelser er meget lille.

117

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

Holdstørrelse og undervisningstimer

Regressionsanalysen viser ingen sammenhæng mellem holdstørrelse og omkostningsniveau til bygninger. Det

samme gælder for antal undervisningstimer.

Omkostningsniveau og samlet størrelse

Den indledende regressionsanalyse undersøgte ikke, om der var sammenhæng mellem det samlede antal kva-

dratmeter og bygningsomkostninger per kvadratmeter. Hypotesen kunne være, at der eksisterer overordnede

enten stordriftsfordele eller stordriftsulemper. For at belyse dette vises nedenfor de samlede antal kvadratmeter

og bygningsomkostningerne per kvadratmeter.

Figur 72. Bygningsomkostninger per kvadratmeter i forhold til institutionens samlede kvadratmeter, 2013



Universiteter



Erhvervsakademier



Professionshøjskoler



Maritime uddannelsesinstitutioner

Det fremgår, at der er stor spredning i omkostningerne per kvadratmeter både indenfor den enkelte sektor og på

tværs af sektorer. Det kan konkluderes, at der ikke er tydelig sammenhæng mellem samlet størrelse og byg-

ningsomkostninger per kvadratmeter. Kun for erhvervsakademierne ser der ud til at være en svagt positiv sam-

menhæng mellem antal kvadratmeter og bygningsomkostninger per kvadratmeter. Resultaterne viser således

ingen tydelig synergi eller stordriftsulemper ved at have en større bygningsportefølje (flere kvadratmeter).

Med henvisning til regressionsanalysen er der for erhvervsakademierne og professionshøjskolerne konstateret et

signifikant lavere omkostningsniveau end for universiteterne. Dette fremgår også umiddelbart af omkostningsni-

veauerne ovenfor.

Omkostningsniveau og antal uddannelser

Man kan forestille sig, at antallet af uddannelser udbudt af institutionen er drivende for bygningsomkostningerne, i

og med at det kan være sværere at kapacitetsudnytte optimalt ved mange uddannelser. I nedenstående figur

illustreres sammenhængen mellem omkostningsniveauet og antal uddannelser.

118

Bygningsomkostninger per Kvm

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

Figur 73. Sammenhæng mellem bygningsomkostninger per STÅ og antal uddannelser, 2013

Universitet

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

100

150

Antal uddannelser

200

Antal uddannelser

Professionshøjskole

Erhvervsakademi



Universiteter



Erhvervsakademier



Professionshøjskoler

Antal uddannelser er opgjort som udbud. Således tæller to udbud af en given uddannelse på flere lokationer som

to uddannelser. Her ses heller ikke at være entydig sammenhæng mellem antal uddannelser og omkostningsni-

veauet til bygninger.

119

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af bygningsomkostninger

11. Analyse af omkostninger til

studieadministration og

støttefunktioner

I dette kapitel præsenteres og analyseres de fire sektorers omkostninger til studieadmi-

nistration og støttefunktioner med henblik på at illustrere, hvilke typer omkostninger

der har været drivende for omkostningsniveauet, og hvordan dette varierer på tværs af

de fire sektorer såvel som over tid.

11.1. Analysens fokus

Formålet med kortlægningen af omkostningerne til studieadministration og støttefunktioner er at belyse omkost-

ningernes variabilitet, herunder i forhold til sammenhængen mellem omkostninger og antal studerende. Analysen

omfatter følgende dele:



Kortlægning af de samlede omkostninger og forskelle mellem institutioner og sektorer.



Analyse af omkostningernes variabilitet.



Gennemgang af øvrige omkostningsdrivere, der kan bidrage til at forklare variationen i omkostningerne til stu-

dieadministration og støttefunktioner på tværs af forskellige sektorer, institutioner og uddannelser.

Analysens ramme

Administrationsomkostninger omfatter i denne analyse de omkostninger til studieadministration og støttefunktio-

ner, der anvendes til KOT-uddannelserne, jf. også det indledende metodeafsnit. Analysen er gennemført uden

outliers (som forklaret i metodeafsnittet). Fælles for omkostningerne til studieadministration og støttefunktioner er,

at de ikke relaterer sig direkte til undervisningens gennemførelse, men fungerer som understøttende for stude-

rende og ansatte på institutionerne.

Den del af studieadministrationen, der understøtter efter- og videreuddannelsesaktiviteter, er ikke medtaget. Stu-

dieadministration indeholder omkostninger til studiefaglig ledelse, løn, omkostninger til studieadministrationens

bygninger samt øvrige omkostninger i forbindelse med studieadministration. Støttefunktioner omfatter omkostnin-

ger til institutionens ledelse og administration, lokaleomkostninger samt øvrige omkostninger relateret til at drive

uddannelsesinstitutionen. Således inkluderer støttefunktioner for eksempel kantinedrift for institutioner, hvor der

er en kantine. Med henvisning til det indledende metodeafsnit er omkostningerne til støttefunktioner indledende

fordelt, så denne analyse vedrører de omkostninger, der vedrører KOT-uddannelser.

Omkostninger til studieadministration og støttefunktioner er henført til følgende seks underkategorier.

120

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Tabel 33. Underkategorier relateret til studieadministration og støttefunktioner

Omkostningskategori

Studieadministration

Underkategorier

20. Studieadministration løn

21. Studieadministration bygninger

22. Studieadministration øvrigt

23. Støttefunktioner løn

24. Støttefunktioner bygninger

25. Støttefunktioner øvrigt

Støttefunktioner

11.2. Konklusion

Analysen er med udgangspunkt i de opstillede analysespørgsmål sammenfattet i nedenstående konklusioner.

Der henvises til afsnit 3 for generelle metodiske forbehold i forbindelse med de kortlagte omkostninger til admini-

stration.

Kortlægning af de samlede omkostninger



Omkostningerne til studieadministration og støttefunktioner udgør samlet set 4,03 mia. kr. i 2013 med en stort

set ligelig fordeling mellem de to områder. Fordelingen varierer dog på institutionsniveau, hvor andelen af de

samlede omkostninger svinger mellem 16 og 43 procent.



Omkring 60 procent af omkostningerne til studieadministration og støttefunktioner udgøres af løn.



Det gennemsnitlige niveau udgør 25.000 kr. per STÅ. Analyseret på tværs af sektorer er omkostningsniveauet

højest på de maritime uddannelsesinstitutioner og universiteterne (38.000 og 29.000 kr. per STÅ), mens pro-

fessionshøjskolerne og erhvervsakademierne ligger lavere (20.000 og 19.000 kr. per STÅ). På tværs af institu-

tionerne er der stor variation.



Der er også betydelig variation i de gennemsnitlige omkostninger på tværs af hovedområderne, hvor de natur-

videnskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige hovedområder ligger højt, mens de pædagogiske, hu-

manistiske og samfundsfaglige uddannelser på EA/PH har relativt lave omkostninger per STÅ.



Der er stor variation i institutionernes andel af omkostninger til henholdsvis støttefunktioner og studieadmini-

stration.

Analyse af variabilitet



Der kan konstateres en ikke-lineær svagt faldende sammenhæng mellem antal STÅ og administrative om-

kostninger per STÅ. Det vil sige, at omkostningerne til studieadministration og støttefunktioner er dyrere for

små uddannelser og falder ved stigende STÅ. Sammenhængen er dog ret svag, og der kan ikke konstateres

tydelige stordriftsfordele for studieadministration og støttefunktioner.



Sektoren opfatter et vist grundlæggende beredskab på studieadministration og støttefunktioner som en fast

omkostning, mens omkostninger derudover vil hænge sammen med den samlede aktivitet.



Omkostningerne per STÅ til studieadministration og støttefunktioner har i perioden 2011-2013 været svagt

faldende på professionshøjskolerne. Faldet har været ligeligt fordelt på studieadministration og støttefunktio-

ner. Faldet i omkostninger er sket samtidig med et stigende antal studerende og et mindre fald i tilskud. Analy-

sen viser således, at sektoren alt andet lige har kunnet tilpasse økonomien i takt med et ændret indtægts-

grundlag.

121

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Analyse af omkostningsdrivere



Sammenhængen mellem STÅ og omkostninger kan genfindes på sektorniveau, men ikke på organisatorisk

hovedområdeniveau.



Der kan ikke konstateres sammenhæng mellem antal uddannelser og omkostningsniveau hverken på instituti-

ons- eller hovedområdeniveau.

Der er ikke konstateret klare drivere for omkostningsniveauet på studieadministrations- og støttefunktionsområdet

udover hovedområdetilhørsforhold, hvilket kan sammenholdes med områdernes indtægter, der er højere på de

tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder end på samfundsvidenskab, det pædagogi-

ske og det humanistiske område.

11.3. Kortlægning af omkostninger til studieadministration

og støttefunktioner

Omkostningskortlægningen har identificeret, at de fire sektorer anvendte 4,03 mia. kr. til studieadministration og

støttefunktioner i 2013. Universiteterne har flest omkostninger til studieadministration og støttefunktioner og an-

vendte samlet 67 procent (2,7 mia.kr.), mens professionshøjskolerne og erhvervsakademierne anvendte hen-

holdsvis 24 og 8 procent af omkostningerne til studieadministration og støttefunktioner. I tabellen nedenfor ses

endvidere, at de samlede omkostninger fordelte sig stort set ligeligt mellem studieadministration og støttefunktio-

ner.

Tabel 34. Omkostninger til studieadministration og støttefunktioner for de fire sektorer, 2013

Samlede

administrations-

omkostninger

(mio. kr.) til KOT

Universiteterne

Professionshøjskolerne

Erhvervsakademierne

Maritime uddannelser

Total

2.708

954

309

4.029

Studieadministrations-

omkostninger (mio. kr.)

1.457 (72 %)

372 (18 %)

154 (8 %)

29 (1 %)

2.011 (100 %)

Støttefunktions-

omkostninger (mio. kr.)

1.251 (62 %)

582 (29 %)

156 (8 %)

29 (1 %)

2.018 (100 %)

Administrations-

omkostninger per STÅ

28.964

22.519

19.253

38.828

27.397 (gns.)

Herunder ses de samlede omkostninger til studieadministration og støttefunktioner til videregående uddannelse

for hver institution sammenholdt med STÅ i 2013.

122

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Figur 74. Omkostninger til studieadministration og støttefunktioner og antal STÅ fordelt på institutioner, 2013

700

600

500

400

300

200

100



Støttefunktioner



Studieadministration



Antal STÅ

Det fremgår, at der er stor forskel på institutionernes omkostninger anvendt til studieadministration og støttefunk-

tioner, hvilket til dels kan henføres til institutionernes størrelse. Ligeledes ses, at sammensætningen af de admi-

nistrative omkostninger fra studieadministration og støttefunktioner varierer mellem institutionerne.

Nedenstående figur viser, hvor stor en andel omkostningerne udgjorde af institutionernes samlede omkostninger i

2013.

Figur 75. Omkostninger til studieadministration og støttefunktioner som andel af institutionens samlede

omkostninger, 2013



Universiteter



Maritime uddannelsesinstitutioner



Erhvervsakademier



Professionshøjskoler

Det fremgår, at de fire sektorer anvendte mellem 16 og 43 procent af omkostningerne til uddannelsesadministra-

tive funktioner. Samtidig bemærkes, at der er stor variation på tværs af institutionerne, og at de fire sektorer for-

deler sig omkring to niveauer. Universiteterne anvendte i gennemsnit 35 procent, mens de øvrige tre sektorer

123

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

anvendte 26-29 procent af omkostningerne til uddannelsesadministration. I bilag er vist fordelingen på henholds-

vis studieadministration og støttefunktioner (jf. figur 96).

Figur 76. Sammensætning af omkostningsniveau for studieadministration og studiestøtte fordelt på institutioner,

2013

Universitet

Maritime

Erhvervsakademi

Professionshøjskole

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

38.456

29.249

25.011

19.336

20.433

EA Aarhus

EA Sjælland

EA Kolding

EA Dania

EA Cph

UC Syd

AAMS

UCSJ

CBS

KMS

FMS

UCL

KEA

VIA

Metropol

SIMAC

EA Lillebælt

EA SydVest

EA MidtVest

UC Nord.

DMJX

ITU

AAU

DTU

SDU

RUC

UCC



Støttefunktioner



Studieadministration

I gennemsnit anvendte institutionerne 25.000 kr. per STÅ til studieadministration og støttefunktioner. De fire sek-

torer fordelte sig på to niveauer med to sektorer (erhvervsakademierne og professionshøjskolerne), der anvendte

omkring 20.000 kr. per STÅ, mens universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner lå over gennemsnittet

og anvendte henholdsvis 29.000 og 38.000 kr. per STÅ til uddannelsesadministration.

Omkostningsniveau for støttefunktioner

I nedenstående figur fremgår omkostningsniveauet til støttefunktioner.

124

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Figur 77. Støttefunktionsomkostninger per STÅ fordelt på institutioner, 2013

Det fremgår, at der på tværs af sektorerne i gennemsnit anvendtes cirka 13.000 kr. per STÅ til støttefunktioner,

hvilket dog dækker over en betydelig variation mellem de fire sektorer og mellem institutionerne. Universiteter,

professionshøjskoler og erhvervsakademier lå omkring sektorgennemsnittet med et par tusind kroner i forskel,

mens de maritime uddannelsesinstitutioner lå på et væsentlig højere gennemsnitligt niveau. Omkostningerne per

STÅ på erhvervsakademierne udgjorde i gennemsnit 9.000 kr., mens omkostningerne per STÅ på professions-

højskolerne og universiteterne lå på henholdsvis 12.000 og 14.000 kr. og på 19.000 kr. per STÅ på de maritime

uddannelsesinstitutioner.

Omkostningsniveau for studieadministration

I nedenstående figur fremgår omkostningsniveauet til studieadministration.

125

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Figur 78. Studieadministrationsomkostninger per STÅ fordelt på institutioner, 2013

Universitet

25K

Maritime

Professionshøjskole

Erhvervsakademi

20K

19.173

15K

15.000

12.259

10K

10.105

8.483

I gennemsnit anvendtes 12.000 kr. per STÅ til studieadministration, hvilket er stort set det samme som til støtte-

funktioner. Det fremgår, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne anvendte mindre per STÅ end uni-

versiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner. Universiteterne brugte knap dobbelt så meget til studiead-

ministration per STÅ som professionshøjskolesektoren.

Sammenholdes analyserne i de to ovenstående figurer, ses, at der er stort set ligelig fordeling mellem omkostnin-

ger til studieadministration og støttefunktioner, men at der er stor spredning i omkostningsniveauet mellem sekto-

rerne såvel som internt i hver sektor. For begge typer omkostninger gælder, at lønnen udgør langt størstedelen af

omkostningen. Sammensætning af omkostninger til studieadministration og støttefunktioner er vist i bilag (jf. figur

97 og figur 98).

Omkostninger til studieadministration og støttefunktioner på hovedområder

Nedenstående figur viser omkostninger per STÅ fordelt på hovedområder.

126

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Tabel 35. Antal STÅ og omkostninger til studieadministration og støttefunktioner

per STÅ fordelt på hovedområder, 2013

Antal STÅ

NAT

TEK

SUND

HUM

SAMF

EA/PH TEK

EA/PH SUND*

EA/PH PÆD

EA/PH SAM

EA/PH HUM*

11.264

13.761

11.473

21.641

34.667

9.198

11.900

19.037

17.265

826

Omkostninger per STÅ i kr.

35.077

34.908

32.166

27.054

22.822

22.951

24.073

21.795

19.239

14.077

Omfatter kun professionshøjskoler.

Som det fremgår af tabellen, ligger de samlede omkostninger på universitetsområdet højest på NAT, TEK og

SUND og lavest på HUM og SAMF. Samme billede af forskelle på faglige hovedområder ses også på professi-

onshøjskoler og erhvervsakademier, hvor SUND ligger højest og HUM lavest. Der kan med andre ord konstateres

betydelige faglige forskelle i omkostningsniveau til studieadministration og støttefunktioner.

11.4. Analyse af variabilitet

En af analysens overordnede formål er at analysere omkostningernes variabilitet. Dette gøres indledende ved at

se på sammenhængen mellem antal STÅ og de samlede omkostninger til studieadministration og støttefunktio-

ner.

127

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Figur 79. Regressionsanalyse af sammenhængen mellem STÅ og omkostninger til studieadministration og støtte-

funktioner, 2013

140

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.)

120

100

160 235 310 385 460 535 610 685 760 835 910 985 1060

Antal STÅ

Som det fremgår af figuren ovenfor, er der for de samlede omkostninger til studieadministration og støttefunktio-

ner kun en svagt faldende sammenhæng mellem omkostninger og antal STÅ. Sammenhængen er dog stadig

statistisk signifikant. Sammenlignet med løn og bygninger er der tale om en mindre markant sammenhæng. Re-

gressionsanalysens resultat er vist i bilag (jf. tabel 43).

I bilag er vedlagt en oversigt over sammenhængen mellem antal STÅ og omkostningsniveauet til studieadmini-

stration og støttefunktioner for hvert hovedområde (jf. figur 99). Der er en tendens til forskellige forløb for en ræk-

ke af hovedområderne, hvor EA/PH PÆD for eksempel har ret begrænset variation i omkostningerne, mens for

eksempel HUM og NAT har stor variation.

På baggrund af data fra professionshøjskolerne analyseres omkostningerne til studieadministration og støttefunk-

tioner over tid. Nedenstående figur viser udviklingen i omkostningsniveauet til studieadministration og støttefunk-

tioner per institution fra 2011 til 2013 sammenholdt med udviklingen i STÅ for professionshøjskolerne.

128

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Figur 80. Ændring i uddannelsesomkostninger til studieadministration og støttefunktioner og antal STÅ fordelt på

institutioner, 2011-2013

30%

26%

20%

17%

14%

11%

10%

-6%

-11%

-14%

-20%

-21%

-30%

11%

19%

18%

19%

20%

17%

-10%

-6%

-8%

∆ Omkostninger til studieadm. og støttefunkt.

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

∆STÅ

∆ Omkostninger til studieadm. og støttefunkt. per STÅ

Der er betydelig variation i udviklingen af henholdsvis omkostningerne og omkostningsniveauet til studieadmini-

stration og støttefunktioner på tværs af institutionerne. Nogle institutioner har haft en stigning både i de faktiske

omkostninger og i omkostningsniveauet. Andre har haft en stigning i de faktiske omkostninger, men en endnu

større stigning i antal STÅ, der har bevirket, at omkostningsniveauet er faldet. Endelig har nogle institutioner haft

et fald i både de faktiske omkostninger og omkostningsniveauet vel at mærke stadig med et stigende antal STÅ.

De fleste institutioner har dog haft faldende omkostninger til studieadministration og støttefunktioner per stude-

rende og har således kunnet tilpasse omkostningerne i takt med et ændret indtægtsgrundlag.

Sektoren har givet udtryk for, at en række administrative funktioner og opgaver skal varetages af alle institutioner

uanset størrelse, hvilket alt andet lige giver de mindste institutioner en omkostningsmæssig ulempe. Samtidig har

de fleste institutioner givet udtryk for, at området befinder sig i et krydspres mellem stigende krav til intern og eks-

tern rapportering og løbende behov for effektiviseringer. På de forholdsvis nylig fusionerede professionshøjskoler

og erhvervsakademier har man arbejdet med både en løbende professionalisering og en løbende konsolidering af

organisationen med deraf følgende færre administrationsenheder. Hele området har dermed været og er fortsat i

udvikling som følge af både eksterne krav og interne organisatoriske ændringer.

Omkostningerne til studieadministration og støttefunktioner omfatter i denne analyse yderligere både løn, bygnin-

ger og drift. Det er i de tidligere analyseafsnit kommenteret, at henholdsvis lønomkostninger og bygningsomkost-

ninger opfattes forskelligt, i forhold til i hvilken grad omkostningerne er faste. Generelt opfattes administrations-

omkostningerne som delvis faste (basisorganisation og bygningsomkostningerne) og delvis variable (administra-

tion per studerende).

129

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

11.5. Analyse af omkostningsdrivere

I det følgende afsnit analyseres omkostningerne til studieadministration og støttefunktioner med henblik på at

identificere eventuelle yderligere omkostningsdrivere, det vil sige forhold, der i særlig grad påvirker omkostnin-

gerne. Konkret undersøges det, om variablen antal uddannelser udgør en omkostningsdriver.

Det er allerede ovenfor beskrevet, at STÅ er en omkostningsdriver, men også at der er tale om en svagt faldende

sammenhæng, hvilket udtrykker, at omkostningen til studieadministration og støttefunktioner kun falder lidt ved

flere STÅ. Med henblik på at nuancere dette resultat analyseres nedenfor sammenhængen på sektorniveau for

henholdsvis løn, bygninger og drift i forhold til de samlede omkostninger for studieadministration og støttefunktio-

ner, ligesom sammenhængen mellem STÅ og organisatorisk hovedområde analyseres.

130

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Figur 81. Sammenhængen mellem omkostninger til studieadministration og støttefunktioner per STÅ og STÅ,

2013

131

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Resultaterne af regressionsanalyserne illustreret ovenfor viser, at der også for de enkelte sektorer kan konstate-

res en signifikant negativ sammenhæng mellem STÅ og de forskellige dele af omkostninger til studieadministrati-

on og støttefunktioner. For de maritime uddannelsesinstitutioner er der fundet belæg for en signifikant negativ

sammenhæng mellem omkostningsniveau og administrative omkostninger på et 10 procent signifikansniveau

For erhvervsakademierne gælder endvidere, at regressionen for omkostningsniveauet til bygninger ikke er signifi-

kant.

Ved tilsvarende analyse af omkostningsniveau for studieadministration og støttefunktioner plottet mod antal STÅ

for de organisatoriske enheder elimineres sammenhængen mellem omkostningsniveau og antal STÅ. Dette ses i

nedenstående figur.

Figur 82. Sammenhængen mellem omkostninger til studieadministration og støttefunktioner per STÅ og STÅ på

organisatorisk enhed, 2013

På baggrund af resultaterne i ovenstående figurer kan det konkluderes, at omkostninger per STÅ til studieadmini-

stration og støttefunktioner varierer med antal STÅ på institutionsniveau, men ikke på de organisatoriske enheder

for universiteterne og erhvervsakademierne. For professionshøjskolerne ser der ud til at være positiv sammen-

hæng mellem omkostningsniveau og antal STÅ.

Omkostningsniveau og antal uddannelser

I det følgende analyseres betydningen af antallet af uddannelser, og nedenstående figur viser, at der ikke kan

konstateres tydelig sammenhæng mellem antallet af uddannelser og et lavere eller højere omkostningsniveau til

studieadministration og støttefunktioner.

De statistiske resultater bør dog tolkes med varsomhed, da stikprøven omfatter fire uddannelser, hvilket påvirker beregningen for

konfidensintervallet. Se detaljer for regressionen i bilag.

132

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

Figur 83. Omkostningsniveau for studieadministration og støttefunktioner og antal uddannelser fordelt på

institutioner, 2013

Universitet

Maritime

Professionshøjskole

Erhvervsakademi

200

150

25.011

100



Støttefunktioner



Studieadministration



Antal uddannelser

Ved tilsvarende analyse på hovedområderne for universiteterne og professionshøjskolerne ses det, at der heller

ikke kan findes sammenhæng mellem omkostningsniveauet for studieadministration og støttefunktioner på et

givet hovedområde og antal uddannelser som vist i nedenstående figur 84 og figur 85.

133

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

134

Omkostningsniveau (1.000 kr.)

PH Metropol KBH_PB tek

PH Metropol KBH_EAU ..

VIA Aarhus_PB tek

VIA Aarhus_PB sund

UC Nordjylland_PB sam..

VIA Aarhus_PB pæd

PH Metropol KBH_PB s..

VIA Aarhus_PB sam/me..

PH Metropol KBH_EAU ..

PH Metropol KBH_PB p..

UC Nordjylland_PB sund

UC Syddanmark_PB hum

UCL_PB sund



Administrationsomkostninger per STÅ



Antal uddannelser



Administrationsomkostninger per STÅ



Antal uddannelser

UC Nordjylland_EAU sa..

UCC Professionshøjskol..

UC Nordjylland_PB pæd

Figur 84 Omkostningsniveau for studieadministration og støttefunktioner og antal uddannelser fordelt på

universiteternes hovedområder, 2013

Figur 85. Omkostningsniveau for studieadministration og støttefunktioner og antal uddannelser fordelt på

professionshøjskolernes hovedområder, 2013

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Analyse af studieadministration og støttefunktioner

UCL_PB pæd

PH Metropol KBH_PB s..

UC Nordjylland_PB tek

UC Syddanmark_PB su..

VIA Aarhus_EAU sam/m..

UCL_PB sam/merk

UC Nordjylland_EAU tek

UCC Professionshøjskol..

UC Syddanmark_PB p..

UC Syddanmark_PB sa..

UC Syddanmark_PB tek

VIA Aarhus_EAU tek

UC Sjælland_PB sund

UC Sjælland_PB pæd

UC Sjælland_PB sam/m..

DMJX_PB hum

DMJX_PB tek

Antal uddannelser

12. Bilag

12.1. Bilag for omkostningsanalyse

Tabel 36. Regressionsanalyse af det samlede omkostningsniveau

Model 1.1

Antal STÅ

LN (antal STÅ)

Anvendelse af laboratorie

Holdstørrelse

Anvendelse af praktisk udstyr

Antal undervisningstimer

Andel timelønnede undervisere

Andel eksamen

Andel praktik

Anvendelse af særligt udstyr

Anvendelse af faglokaler

Institutionstype

- Erhvervsakademi

- Maritim uddannelsesinstitution

- Professionshøjskole

Konstant

R²

adj. R²

Noter:

* p<0.05

** p<0.01

*** p<0.001

Den afhængige variable er opgjort som omkostninger per STÅ.

Model 1.2

129,2***

-54657,3***

48607,5**

-372,2**

24427,8***

Model 1.3

128,2***

-54998,8***

128,3***

-55243,3***

45409,1*

-391,8***

14587,1

39,86

29524,6

-22869,4

-23578,7

11052,2

20384,9

-449,3***

23246,6***

168,7***

-64175,9***

23181,2

-32887,9***

325968,0***

1.046

0,367

0,361

322103,1***

1.046

0,36

0,357

308675,6***

1.046

0,396

0,391

Antal STÅ transformeret med den naturlige logaritme

Range: 0-1

Dikotom (nej = 0 og ja = 1)

Referencekategori: universitet

135

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Tabel 37. Regressionsanalyse af omkostningsniveau til løn

Model 2.1

Antal STÅ

LN (antal STÅ)

Anvendelse af laboratorie

Holdstørrelse

Anvendelse af praktisk udstyr

Antal undervisningstimer

Andel timelønnede undervisere

Andel eksamen

Andel praktik

Anvendelse af særligt udstyr

Anvendelse af faglokaler

Institutionstype

- Erhvervsakademi

- Maritim uddannelsesinstitution

- Professionshøjskole

Konstant

R²

adj. R²

Noter:

* p<0.05

** p<0.01

*** p<0.001

Den afhængige variable er opgjort som omkostninger per STÅ.

Model 2.2

78,99***

-32180,1***

Model 2.3

77,40***

-33310,0***

78,70***

-32959,4***

15988,1

-438,0***

1694,2

34,21

14625,6

-22332,6

-83431,4**

1705

11262,6

-470,6***

-461,8***

90,65**

-72398,4**

-41942,1***

450,4

-24731,2**

325968,0***

1.046

0,211

0,203

322103,1***

1.046

0,205

0,202

308675,6***

1.046

0,221

0,216

Antal STÅ transformeret med den naturlige logaritme

Range: 0-1

Dikotom (nej = 0 og ja = 1)

Referencekategori: universitet

136

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Tabel 38. Regressionsanalyse af omkostningsniveau til bygninger

Model 3.1

Antal STÅ

LN (antal STÅ)

Anvendelse af laboratorie

Holdstørrelse

Anvendelse af praktisk udstyr

Antal undervisningstimer

Andel timelønnede undervisere

Andel eksamen

Andel praktik

Anvendelse af særligt udstyr

Anvendelse af faglokaler

Institutionstype

- Erhvervsakademi

- Maritim uddannelsesinstitution

- Professionshøjskole

Konstant

R²

adj. R²

Noter:

* p<0.05

** p<0.01

*** p<0.001

Den afhængige variable er opgjort som omkostninger per STÅ.

Model 3.2

43,57***

-18507,5***

Model 3.3

41,72***

-17602,6***

41,99***

-17752,5***

10455,5

-101,2*

6655,2*

-18,45

12087,7

-17011,1*

-33477,0**

5902,7

6932,4

-113,4*

12627,1***

10567,9***

-15040,9*

-43142,9***

-20547,4***

-7374,2

-11358,7***

106701,3***

1.046

0,267

0,259

104953,7***

1.046

0,256

0,252

98539,0***

1.046

0,277

0,272

Antal STÅ transformeret med den naturlige logaritme

Range: 0-1

Dikotom (nej = 0 og ja = 1)

Referencekategori: universitet

137

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Tabel 39. Regressionsanalyse af omkostningsniveau til administration

Model 4.1

Antal STÅ

LN (antal STÅ)

Anvendelse af laboratorie

Holdstørrelse

Anvendelse af praktisk udstyr

Antal undervisningstimer

Andel timelønnede undervisere

Andel eksamen

Andel praktik

Anvendelse af særligt udstyr

Anvendelse af faglokaler

Institutionstype

- Erhvervsakademi

- Maritim uddannelsesinstitution

- Professionshøjskole

Konstant

R²

adj. R²

Noter:

* p<0.05

** p<0.01

*** p<0.001

Den afhængige variable er opgjort som omkostninger per STÅ.

Model 4.2

2,48

-3366,2***

12923,2***

Model 4.3

1,313

-3440,5***

8304,6**

2,506

-3284,4***

14786,6***

7,797

401

-9,031

-3763,3

-7491,6**

-44450,6***

-1714,2

7025,3*

17,11**

-7971,0**

-46618,2***

-6201,9*

-21664,6***

4615,5*

-14527,2***

5944,9

-8659,5***

50611,6***

1046

0,209

0,2

49045,2***

1046

0,205

0,2

47843,4***

1046

0,266

0,259

Antal STÅ transformeret med den naturlige logaritme

Range: 0-1

Dikotom (nej = 0 og ja = 1)

Referencekategori: universitet

138

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Tabel 40. Regressionsanalyse af det samlede omkostningsniveau

Model 5.1

Antal STÅ

LN (antal STÅ)

Anvendelse af laboratorie

Holdstørrelse

Anvendelse af praktisk udstyr

Antal undervisningstimer

Andel timelønnede undervisere

Andel eksamen

Andel praktik

Anvendelse af særligt udstyr

Anvendelse af faglokaler

Hovedområde

- NAT

- SAMF

- SUND

- TEK

- PH/EA HUM

- PH/EA PÆD

- PH/EA SAM/MERK

- PH/EA SUND

- PH/EA TEK

- MARITIM

Konstant

R²

adj. R²

Noter:

* p<0.05

** p<0.01

*** p<0.001

Den afhængige variable er opgjort som omkostninger per STÅ.

Model 5.2

127,4***

-55114,0***

128,6***

-56098,8***

-5678,7

-437,5***

8025,4

94,49**

6389,4

-10110

79584,7*

8576,3

14966,6

-442,6***

118,9***

45766,0***

15458,4

46180,6***

22933,9*

-10927,8

-18384,5

-29934,2**

-20560,9

-43805,0***

41720,3

314615,5***

1045

0,417

0,405

52004,5***

11145,5

53831,2***

26828,2*

4988,6

8848,9

-27583,5**

8118,3

-31983,2**

64577,8

307441,7***

1045

0,409

0,401

Antal STÅ transformeret med den naturlige logaritme

Range: 0-1

Dikotom (nej = 0 og ja = 1)

Referencekategori: HUM

139

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Figur 86. Plot af uddannelser fordelt på antal STÅ og omkostningsniveau fordelt på hovedområder, 2013

Universiteter

Professionshøjskoler og erhvervsakademier

300K

1.000K

200K

HUM

500K

100K

Hum

1.000K

300K

200K

NAT

500K

100K

Pæd

1.000K

300K

200K

SAMF

500K

100K

Sam/..

1.000K

300K

200K

SUND

500K

100K

Sund

1.000K

300K

200K

TEK

500K

100K

Tek

500

1000

STÅ

1500

2000

2500

500

STÅ

1000

1500

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers. De maritime uddannelser indgår ikke i denne opgørelse, da de alle tilhører det samme hoved-

område.

140

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

12.2. Bilag for lønanalyse

Figur 87. Plot af uddannelser fordelt på antal STÅ og omkostningsniveau til løn fordelt på hovedområder, 2013

Universiteter

Professionshøjskoler og erhvervsakademier

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers. De maritime uddannelser indgår ikke i denne opgørelse, da de alle tilhører det samme hoved-

område.

141

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Figur 88. Lønomkostninger til undervisere per STÅ for professionshøjskolerne fordelt på institutioner, 2011-2013

DMJX

UCC

UC Nord

UC Syd

UCL

Metropol

VIA Aarhus

UC Sjælland

50K

45K

40K

35K

Omkostninger per STÅ (1.000 kr.)

30K

25K

20K

15K

10K

2012

2013

2012

2013

2012

2013

2012

2013

2012

2013

2012

2013

2012

2013

2012

2013

2011

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

142

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Figur 89. Plot af institutioner fordelt på antal uddannelser og omkostningsniveau for løn til undervisere, 2013

60K

50K

40K

30K

20K

10K

90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190

Antal uddannelser

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

143

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Figur 90. Plot af institutioner fordelt på antal lokationer og omkostningsniveau for løn til undervisere, 2013

60K

50K

40K

30K

20K

10K

Antal lokationer

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers.

144

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Tabel 41. Regressionsanalyse af omkostningsniveau til løn

Model 2.1

Antal STÅ

LN (antal STÅ)

Anvendelse af laboratorie

Holdstørrelse

Anvendelse af praktisk udstyr

Antal undervisningstimer

Andel timelønnede undervisere

Andel eksamen

Andel praktik

Anvendelse af særligt udstyr

Anvendelse af faglokaler

Institutionstype

- Erhvervsakademi

- Maritim uddannelsesinstitution

- Professionshøjskole

Konstant

R²

adj. R²

Noter:

* p<0.05

** p<0.01

*** p<0.001

Den afhængige variable er opgjort som omkostninger per STÅ.

Model 2.2

78,99***

-32180,1***

Model 2.3

77,40***

-33310,0***

78,70***

-32959,4***

15988,1

-438,0***

1694,2

34,21

14625,6

-22332,6

-83431,4**

1705

11262,6

-470,6***

-461,8***

90,65**

-72398,4**

-41942,1***

450,4

-24731,2**

325968,0***

1.046

0,211

0,203

322103,1***

1.046

0,205

0,202

308675,6***

1.046

0,221

0,216

Antal STÅ transformeret med den naturlige logaritme

Range: 0-1

Dikotom (nej = 0 og ja = 1)

Referencekategori: universitet

145

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

12.3. Bilag for bygningsanalyse

Tabel 42. Regressionsanalyse af omkostningsniveau til bygninger

Model 3.1

Antal STÅ

LN (antal STÅ)

Anvendelse af laboratorie

Holdstørrelse

Anvendelse af praktisk udstyr

Antal undervisningstimer

Andel timelønnede undervisere

Andel eksamen

Andel praktik

Anvendelse af særligt udstyr

Anvendelse af faglokaler

Institutionstype

- Erhvervsakademi

- Maritim uddannelsesinstitution

- Professionshøjskole

Konstant

R²

adj. R²

Noter:

* p<0.05

** p<0.01

*** p<0.001.

Den afhængige variable er opgjort som omkostninger per STÅ.

Model 3.2

43,57***

-18507,5***

Model 3.3

41,72***

-17602,6***

41,99***

-17752,5***

10455,5

-101,2*

6655,2*

-18,45

12087,7

-17011,1*

-33477,0**

5902,7

6932,4

-113,4*

12627,1***

10567,9***

-15040,9*

-43142,9***

-20547,4***

-7374,2

-11358,7***

106701,3***

1.046

0,267

0,259

104953,7***

1.046

0,256

0,252

98539,0***

1.046

0,277

0,272

Antal STÅ transformeret med den naturlige logaritme

Range: 0-1

Dikotom (nej = 0 og ja = 1)

Referencekategori: universitet

146

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Figur 91. Plot af uddannelser fordelt på antal STÅ og omkostningsniveau til bygninger fordelt på hovedområder,

2013

Universiteter

Professionshøjskoler og erhvervsakademier

80K

400K

60K

Hum

40K

20K

HUM

200K

80K

60K

Pæd

40K

20K

400K

NAT

200K

80K

60K

Sam/..

40K

20K

400K

SAMF

200K

80K

60K

Sund

40K

20K

400K

SUND

200K

80K

60K

Tek

40K

20K

400K

TEK

200K

500

1000

STÅ

1500

2000

2500

500

STÅ

1000

1500

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers. De maritime uddannelser indgår ikke i denne opgørelse, da de alle tilhører det samme hoved-

område.

147

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Figur 92. Bygningsomkostninger per STÅ for universiteterne fordelt på segmenter, 2013

41.044

35.012

26.958

22.551

16.599

13.063

Små m. lab.

Små u. lab.

Mellem m. lab.

Mellem u. lab.

Store m. lab.

Store u. lab.

148

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Figur 93. Bygningsomkostninger per STÅ for professionshøjskolerne fordelt på segmenter, 2013

37.330

Små m. lab.

Små u. lab.

Mellem m. lab.

Mellem u. lab.

Store m. lab.

Store u. lab.

34.494

18.359

15.019

13.419

12.212

Figur 94. Bygningsomkostninger per STÅ for erhvervsakademierne fordelt på segmenter, 2013

24.884

22.430

14.425

11.779

10.712

Små m. lab.

Små u. lab.

Mellem m. lab.

Mellem u. lab.

Store u. lab.

149

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Figur 95. Bygningsomkostninger per STÅ for de maritime uddannelser fordelt på segmenter, 2013

26.323

17.648

9.343

Mellem m. lab.

Mellem u. lab.

Store u. lab.

150

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

12.4. Bilag for administrationsanalyse

Figur 96. Gennemsnitlig andel af samlede omkostninger til studieadministration og støttefunktioner fordelt på

institutioner, 2013

25%

20%

15%

10%

25%

20%

17%

15%

10%

14%

12%

17%

18%

14%

12%

14%



Universiteter



Maritime uddannelsesinstitutioner



Professionshøjskoler



Erhvervsakademier

151

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Figur 97. Studieadministrationsomkostningernes sammensætning, 2013

24%

40%

12%

14%

44%

77%

65%

58%

48%

Universitet



Lønninger



Bygninger



Drift

Maritime

Professionshøjskole Erhvervsakademi

Figur 98. Støttefunktionsomkostningernes sammensætning, 2013



Lønninger



Bygninger



Drift

152

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Tabel 43. Regressionsanalyse af omkostningsniveau til administration

Model 4.1

Antal STÅ

LN (antal STÅ)

Anvendelse af laboratorie

Holdstørrelse

Anvendelse af praktisk udstyr

Antal undervisningstimer

Andel timelønnede undervisere

Andel eksamen

Andel praktik

Anvendelse af særligt udstyr

Anvendelse af faglokaler

Institutionstype

- Erhvervsakademi

- Maritim uddannelsesinstitution

- Professionshøjskole

Konstant

R²

adj. R²

Noter:

* p<0.05

** p<0.01

*** p<0.001

Den afhængige variable er opgjort som omkostninger per STÅ.

Model 4.2

2,48

-3366,2***

12923,2***

Model 4.3

1,313

-3440,5***

8304,6**

2,506

-3284,4***

14786,6***

7,797

401

-9,031

-3763,3

-7491,6**

-44450,6***

-1714,2

7025,3*

17,11**

-7971,0**

-46618,2***

-6201,9*

-21664,6***

4615,5*

-14527,2***

5944,9

-8659,5***

50611,6***

1046

0,209

0,2

49045,2***

1046

0,205

0,2

47843,4***

1046

0,266

0,259

Antal STÅ transformeret med den naturlige logaritme

Range: 0-1

Dikotom (nej = 0 og ja = 1)

Referencekategori: universitet

153

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Figur 99. Plot af uddannelser fordelt på antal STÅ og omkostningsniveau til studieadministration og støtte-

funktioner fordelt på hovedområder, 2013

Universiteter

Professionshøjskoler og erhvervsakademier

100K

HUM

50K

100K

NAT

50K

100K

SAMF

50K

100K

SUND

50K

100K

TEK

50K

500

1000

STÅ

1500

2000

2500

Note:

Denne opgørelse er renset for outliers. De maritime uddannelser indgår ikke i denne opgørelse, da de alle tilhører det samme hoved-

område.

154

Omkostningsanalyse af de videregående uddannelser – UDKAST

Bilag

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang

række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til

rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssi-

ge udfordringer. Deloittes cirka 210.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk

af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til

www.deloitte.com/about

for

en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.