Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
1556382_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. september 2015 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 23 (jf. FIV alm. del, bilag 180 (2014-15, 1. samling))
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Pædagogisk Psykologisk Uddannel-
sesrådgivning på Aarhus Universitet vedr. studieforholdene for studerende med
psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, jf. FIV alm. del - bilag 180 (2014-15, 1.
saml.), herunder give sit svar på de to første konkrete spørgsmål, der er i henven-
delsen? Spørgsmålet har tidligere været stille i folketingsåret 20141, jf. FIV alm. del
- spm. 237.
Svar
Regeringen har fokus på at sikre lige muligheder og lige rettigheder for alle, der
studerer i Danmark – også studerende med funktionsnedsættelse. Derfor er jeg
enig med Camilla Maj Sejr Skovhus i, at personer med funktionsnedsættelse så vidt
muligt bør inkluderes på arbejdsmarkedet. En god vej til at opnå dette er ved at
gennemføre en uddannelse, der giver relevante erhvervskompetencer.
For så vidt angår Camilla Maj Sejr Skovhus' spørgsmål om nedbringelse af studie-
tid, kan jeg oplyse, at det er korrekt, at personer med funktionsnedsættelse tæller
med i opgørelsen af den gennemsnitlige studietid. Hver institution har et mål for
den gennemsnitlige studietid for alle fuldførte studerende fra institutionen.
De fastsatte måltal for studietiderne for hvert af de otte universiteter, som de i hen-
hold til
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
fra 2013
skal nå frem mod 2020, er imidlertid alle længere end den normerede studietid for
et samlet bachelor- og kandidatforløb. Derfor kan universiteterne opfylde de fast-
satte mål for reduktionen af studietiden, uden at samtlige studerende skal gennem-
føre på normeret tid. Set i lyset af, at omkring 17.000 studerende i 2014 afsluttede
en universitetsuddannelse, påvirker gennemførelsestiderne for dimittender med
funktionsnedsættelse formentligt ikke universiteternes samlede gennemsnit i væ-
sentligt omfang.
Camilla Maj Sejr Skovhus anfører, at tid er det mest oplagte og simple redskab til at
kompensere funktionsnedsatte studerende i forhold til barrierer. Baggrunden for
fremdriftsreformen var imidlertid blandt andet, at alt for mange studerende er for
længe om at gennemføre deres uddannelse.
Det indgik ikke i den politiske aftale om rammerne for studiegennemførelse, at
bestemte grupper af studerende generelt kan undtages fra reformens initiativer.
16. oktober 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/024943
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning på Aarhus Universitet vedr. studieforholdene for studerende med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, til uddannelses- og forskningsministeren
1556382_0002.png
Studerende, der ikke mener, at de kan deltage i fag svarende til 60 ECTS-point pr.
studieår kan søge om dispensation, hvorefter institutionen foretager en konkret
vurdering af denne studerendes forhold.
Studerende med funktionsnedsættelse kan fortsat søge ekstra SU-klip på grund af
sygdom. Derudover kan de fremadrettet søge dispensation fra reglen om studie-
start senest 2 år efter adgangsgivende eksamen og få ekstra 12 måneders SU-klip,
hvis de har måttet udskyde deres uddannelsesstart på grund af sygdom, forværring
eller særlige forhold i forbindelse med handicap eller kronisk sygdom.
Det kan påvirke retten til SU, hvis den studerende – på trods af tildeling af f.eks.
SPS og handicaptillæg – bliver forsinket i uddannelsen. For nogle studerende kan
det betyde, at de mister retten til SU og eksempelvis må søge støtte via kommunen.
Dette ændrer dog ikke på, at der er en betydelig grad af fleksibilitet i regelsættet –
bl.a. over for studerende med funktionsnedsættelse – og at denne fleksibilitet tager
udgangspunkt i den enkelte studerendes konkrete situation. Reglerne bidrager
dermed til, at personer med funktionsnedsættelse også kan gennemføre en videre-
gående uddannelse på lige vilkår med andre i overensstemmelse med Danmarks
tilslutning til FN’s handicapkonvention.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2