Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. september 2015 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 21 (Alm. del - bilag)
Vil ministeren redegøre for i hvilket omfang, fremdriftsreformen forventes at med-
føre en forøgelse af studieadministrationen på universiteterne med hensyn til (re-)
eksamen, dispensationsansøgninger, udeblivelser m.v.?
Svar
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 15 med den tilføjelse, at det ud fra samme
begrundelse er for tidligt at komme med vurderinger af de studieadministrative
konsekvenser.
Jeg er opmærksom på, at der efter eksamensterminerne i vinter og i forsommeren
har været kritik fra dele af universitetsområdet, hvor nogle institutter og fag har
meldt om forøgede administrative byrder og udeblivelser til prøver og omprøver.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ”Sammen for fremtiden” vil regeringen
justere fremdriftsreformen inden for den aftalte økonomiske ramme. Jeg har derfor
netop holdt møder med blandt andet universiteternes ledelser og de studerende for
at høre deres forslag til justeringer, blandt andet med fokus på at reducere uhen-
sigtsmæssig bureaukratisering.
Partierne bag reformen vil blive indkaldt til politiske drøftelser om reformen i løbet
af efteråret.
6. oktober 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/023691-05
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
1/1