Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
1552504_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. september 2015 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 19 (Alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvilke antagelser, der ligger til grund for beregningen
af studiefremdriftsreformens provenu på 935 mio. kr., ud over hurtigere
studiegennemførelse og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor meget
frafaldet skal stige, før reformens provenu på 935 mio. kr. er indhentet?
Svar
Når spørgeren refererer til studiefremdriftsreformen lægges det til grund, at der
refereres til initiativ 11-14 (Bedre rammer for en aktiv studiegennemførelse) i ”Re-
form af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, 18. april 2013.
En nedbringelse af den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende med
4,3 måneder skønnes isoleret set at forbedre de offentlige finanser med 935 mio.
kr. i 2020 (2015-pl) ad to veje:
1. Øget arbejdsudbud som følge af, at studerende gennemfører studierne tættere
på normeret tid
2. Mindreudgifter til SU.
Det er ikke forventningen, at fremdriftsreformen vil øge frafaldet for studerende på
universiteterne, hvorfor dette er lagt til grund for beregningerne.
Såfremt frafaldet blandt de studerende på lange videregående uddannelser mod
forventning skulle stige, afhænger virkningen på de offentlige finanser af, hvornår i
uddannelsesforløbene frafaldet sker, samt hvad de studerende frafalder til.
Et øget frafald kan generelt ikke forventes at svække den offentlige saldo. Investe-
ringer i et højere uddannelsesniveau svækker de offentlige finanser på mellemlangt
sigt og kan på langt sigt ikke påregnes at styrke den offentlige saldo.
Det skal dog understreges, at et højere uddannelsesniveau forventes at øge BNP
som følge af højere produktivitet, men en øget produktivitet, der omsætter sig i
højere lønninger, styrker som udgangspunkt ikke de offentlige finanser, fordi både
lønudgifterne til offentligt ansatte og overførselsindkomsterne følger lønudviklin-
gen på det private arbejdsmarked.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
6. oktober 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/023691-05
Side
1/1