Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
1551311_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. september 2015 har udvalget efter ønske fra Lea Wermelin (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 16 (Alm. del)
Vil ministeren - på baggrund af regeringens kommende nedskæringer på uddan-
nelsesområdet med 8,7 milliarder kroner - oplyse, hvor meget der skal spares på
UCC Bornholm samt redegøre for, hvorvidt det er det i overensstemmelse med
ministerens uddannelsesambitioner, hvis UCC ser sig nødsaget til at lukke 250
studiepladser på Bornholm på grund af nedskæringerne, jf. artiklen ”Massedød
truer uddannelser i provinsen” bragt i Berlingske den 10. september 2015?
Svar
Det følger af regeringsgrundlaget, at hele den offentlige sektor skal bidrage til at
frigøre ressourcer via effektiviseringer. Således vil også uddannelsesområdet fra
2016 blive omfattet af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. Tilskuddene til ud-
dannelsesinstitutionerne ydes efter et bloktilskudsprincip, og det er således op til
institutionerne selv at vurdere, hvordan den forudsatte effektivisering gennemføres
mest hensigtsmæssig.
Det er min forventning, at Professionshøjskolen UCC vil foretage den prioritering
og effektivisering, der skal til, og gøre dette inden for de rammer, der er fastsat for
professionshøjskolernes opgavevaretagelse.
Specifikt hvad angår udbud af uddannelse på Bornholm kan jeg oplyse, at regerin-
gen, i en anerkendelse af de særlige vilkår på Bornholm og for yderligere at styrke
uddannelsesudbuddet på øen, har valgt på finanslovsforslaget for 2016 at forhøje
de ekstraordinære tilskud til uddannelsesaktiviteter på Bornholm med henblik på
at samle og styrke de videregående uddannelsesinstitutioners uddannelsesudbud
på Bornholm. Der er således lagt op til, at Professionshøjskolen UCC udover de
almindelige taxametertilskud ydes et ekstraordinært tilskud på 4,2 mio. kr. årligt til
udbud af uddannelse på Bornholm.
2. oktober 2015
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
3404 2012
15/024380-02
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
1/1