Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
1542190_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 4. august 2015 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 1 (Alm. del)
Vil ministeren kommentere artiklen ” Regionsformand: Christiansborg sylter
Risø forskerpark” bragt på www.dr.dk den 26. juni 2015, herunder redegøre for
sagens forløb?
Svar
Risø Park projektet er et spændende samarbejde mellem stærke regionale parter.
Givet den forudgående proces forstår jeg godt, at der er stor utålmodighed med at
komme til en afklaring. Projektet ligger også mig på sinde, men man skal heller
ikke underkende, at der er komplekse forhold, der skal afklares. DTU har givet
udtryk for, at bygningsmæssigt ejerskab er væsentlig for etableringen af Risø Park.
Jeg vil bidrage til, at det sker så hurtigt som overhovedet muligt.
Da den tidligere sektorforskningsinstitution Forskningscenter Risø i 2007 blev
fusioneret med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) forblev ejerskabet af byg-
ningerne hos staten. Ud over DTU’s forskningsaktiviteter huser bygningerne også
en afdeling under Aarhus Universitet, Dansk Dekommissionering, der varetager
nedtagning af det nukleare anlæg samt et depot for radioaktivt affald.
DTU har efterfølgende anmodet om bygningsselveje for bygningerne på Risø. Mini-
steriet har under den tidligere regering afholdt møder med DTU omkring dette.
DTU er blevet orienteret om, at en behandling af bygningsoverdragelse afventer, at
arbejdet omkring præmisserne for en udtræden af SEA-ordningen er færdigbe-
handlet i forbindelse med Københavns Universitets anmodning om bygningsselv-
eje. Dette arbejde forventes færdiggjort i september.
Derudover skal der også tages højde for deponeringen af radioaktivt affald, som på
nuværende tidspunkt er placeret på Risø.
Bygningsstyrelsen har på et møde i efteråret 2014 tilbudt DTU at købe den statslige
jord, som Risø Park skal ligge på. Herved har DTU allerede nu mulighed for at
etablere forskerparken sammen med relevante samarbejdspartnere. Alternativt vil
forskerparken kunne etableres inden for den statslige huslejeordning. DTU har
afslået tilbuddet med reference til ønsket om selveje af hele Risø Campus.
31. august 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/019429-04
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til artiklen Regionsformand: Christiansborg sylter Risø forskerpark, til uddannelses- og forskningsministeren
1542190_0002.png
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Side
2/2