Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. september 2015
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. juli 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Jacob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 9:
Kan ministeren oplyse, hvilke data om passagertal og rejsemønstre der har
ligget til grund for køreplanen for 2015 for Nordvestbanen? Det ønskes herun-
der oplyst, hvilke rejsemønstre der har været grundlaget for beregningerne for
de rejsende fra stationerne mellem Kalundborg og Holbæk.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der oplyser følgende:
”DSB har anvendt Incentive Partners rapport ”Togets konkurrenceevne – En
jernbane i vækst” fra 2010, som er udarbejdet for Transportministeriet. I rap-
porten findes der beregningsmetoder til at estimere passagervæksten på bag-
grund af forbedringer i bl.a. rejsetid og frekvens.
Vha. Trafikstyrelsens OD-matrice, som indeholder det årlige antal rejsende for
alle relationer mellem de statslige togstationer, og overnævnte rapport, bereg-
nede DSB en række scenarier med forskellige betjeningsmønstre. I beregnin-
gerne er der taget højde for ændringen i rejsetid og frekvens på alle relationer,
både internt på Nordvestbanen og til/fra stationerne i Københavnsområdet.
Rejsemønstret på Nordvestbanen er analyseret i OD-matricen. Det ses bl.a., at
45 % af de rejsende på Nordvestbanen kan benytte hurtigtogene mellem Nord-
vestbanen og Københavnsområdet. De opnår dermed ca. 15-25 min. i rejsetids-
besparelse. Jf. rapporten fra Incentive Partners, bør dette resultere i en passa-
gervækst på ca. 15 %. På baggrund af OD-matricen og ovenstående rapport har
DSB undersøgt, hvordan forskellige betjeningsmønstre af stationerne mellem
Kalundborg – Holbæk vil påvirke passagervæksten. DSB har taget udgangs-
punkt i resultaterne fra denne undersøgelse, da køreplanen for 2015 blev udar-
bejdet.
I besvarelsen af TRU alm. del – spm. 233(2014-15 1. samling) fremgår det, at
de senere års relativt lave passagertal på Lejre og Hvalsø station skyldes de