Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1560047_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. oktober 2015
2015-5928
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 88:
Set i lyset af at Europa-Kommissionen overvejer en sag mod Danmark, fordi
Kommissionen mener, at Danmark har for høje bødesatser for overtrædelse af
cabotagereglerne, bedes ministeren oplyse bødeniveauet i de øvrige EU-lande
sammenlignet med det danske niveau.
Svar:
Det fremgår af artikel 16 i forordning (EF) nr. 1072/2009, at medlemsstaterne
skal fastsætte bestemmelser for overtrædelse af forordningen, herunder ulovlig
cabotagekørsel. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.
Det er i godskørselsloven fastsat, at der
ved udmåling af bødestraffen skal læg-
ges vægt på de økonomiske gevinster, der er opnået eller forsøgt opnået, samt
på karakteren af den begåede overtrædelse. Der anbefales en bøde på 5.000 kr.
for mindre alvorlige overtrædelser, på 15.000 kr. for alvorlige overtrædelser og
på 35.000 kr. for meget alvorlige overtrædelser.
Ulovlig cabotagekørsel anses for en meget alvorlig overtrædelse, der udløser en
bøde på 35.000 kr. En alvorlig overtrædelse, der kan udløse en bøde på 15.000
kr., er eksempelvis manglende fragtbrev, mens eksempelvis manglende under-
skrift af afsender på fragtbrevet er en mindre alvorlig overtrædelse, der kan
udløse en bøde på 5.000 kr. Bøden udstedes til transportvirksomheden, og
chaufføren får ikke en bøde.
Til besvarelse af spørgsmålet har Trafik- og Byggestyrelsen indhentet oplysnin-
ger fra myndighederne i Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
Af besvarelserne kan oplyses:
I Sverige er bøden på 40.000 SEK (ca. 32.000 kr.) for enhver overtrædelse af
cabotagereglerne.
TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvad bødeniveauet for cabotage kørsel er i de øvrige EU-lande sammenlignet med det danske niveau, til transport- og bygningsministeren
1560047_0002.png
Norge oplyser, at de ikke har faste bødesatser, bødestørrelsen varierer fra sag
til sag.
Tyskland har vejledende bødesatser, der netop er blevet forhøjet for første gang
i ti år. Bødesatsen for ulovlig cabotagekørsel og for manglende fragtbrev er på
2.500 € (ca. 18.500 kr.). Hvis fragtbrevet fremlægges efterfølgende, kan der
blot gives en advarsel. Chaufføren får en bøde på 125 € (ca. 900 kr.), hvis ved-
kommende forsætligt overtræder kravet om fragtbrev.
I Frankrig er bøden for ulovlig cabotagekørsel på 15.000 € (ca. 120.000 kr.) og
på 1.500 € (ca. 12.000kr.) for manglende fragtbrev.
I Storbritannien er bøden for ulovlig cabotagekørsel på 200 £ (ca. 2.000 kr.).
Transport- og Byggestyrelsen har sendt forespørgsel til yderligere tre lande
(Finland, Holland og Belgien), der dog endnu ikke har svaret.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt