Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. oktober 2015
2015-5346
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. september 2015 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 61:
Kan ministeren redegøre for, hvorvidt investeringer i vejnettet har fået til-
strækkelig høj politisk prioritet i de seneste 5 år? Ministeren bedes i den for-
bindelse oplyse, hvor stor en andel af transportarbejdet, der foregår på vejnet-
tet. Ministeren bedes desuden oplyse, hvor mange mia. kr. der er truffet be-
slutning om at investere i hhv. vej- og banenettet (herunder letbaner og metro)
i perioden 2010-2014?
Svar:
Jeg mener samlet set ikke, at investeringer i vejnettet fik tilstrækkelig høj poli-
tisk prioritet under den tidligere regering.
I regeringen ønsker vi en transportpolitik, hvor der er balance mellem investe-
ringer i vejprojekter og i kollektiv trafik. Vi ønsker samtidig at give prioritet til
investeringer, der har et højt samfundsøkonomisk afkast.
For så vidt angår transportarbejdet, der foregår på vejnettet, kan jeg oplyse, at
dette udgør ca. 90 pct. af det samlede transportarbejde. Det vil sige, at antallet
kørte kilometre på vejnettet (motorkøretøjer samt cykler) udgør ca. 90 pct. af
det samlede antal kilometer persontransport i Danmark. Til sammenligning
udgør jernbanen ca. 9 pct., mens fly og skibe udgør de resterende ca. 1 pct. Tal-
lene gælder for 2013, hvilket er de seneste tilgængelige tal fra Danmarks Stati-
stik.
For så vidt angår investeringsbeslutninger i hhv. vej- og banenettet i perioden
2010-2014 kan jeg oplyse, at der i perioden blev taget statslige investeringsbe-
slutninger for i alt ca. 62 mia. kr., hvoraf vejinvesteringer udgjorde ca. 14 mia.
kr. (heraf ca. 1 mia. kr. cykelstier) og investeringer på det kollektive område
(inkl. busser) udgjorde ca. 48 mia. kr.