Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1546383_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. september 2015
2015-5463
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. september 2015 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 60:
I den grønne transportaftale fra 2009 blev det aftalt at i værksætte to strategi-
ske analyser af fremtidens transportbehov og udbygningsmuligheder på infra-
strukturområdet – dels i hovedstadsområdet og dels Østjylland. Det fremgår af
aftalen, at de to strategiske analyser skulle afsluttes i 2013. Analysen af etable-
ring af en fast bane- og vejforbindelse over Kattegat er dog endnu ikke offent-
liggjort. Kan ministeren forklare, hvorfor denne analyse er blevet forsinket med
flere år?
Svar:
Forsinkelsen af den strategiske analyse af en fast Kattegatforbindelse skyldes
en række faglige udfordringer ved brug af Landstrafikmodellen. Modellen, som
udvikles af DTU Transport, har således ikke været i stand til at give resultater,
som har gjort det fagligt forsvarligt at afrapportere analysen.
De faglige udfordringer med Landstrafikmodellen kan bl.a. tilskrives, at der
med en Kattegatforbindelse etableres to alternative ruter for både vej- og jern-
banetrafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Det stiller betydelige krav til
Landstrafikmodellens evner til at forudsige fordelingen af trafik mellem trans-
portkorridorerne over hhv. Storebælt og Kattegat.
Siden de første faglige udfordringer viste sig, har der været arbejdet intensivt
hos DTU Transport og blandt Transport- og Bygningsministeriets styrelser på
at gøre modellen i stand til at beregne de trafikale konsekvenser. Vurderingen
er, at modellen nu har den fornødne kvalitet, hvorfor der arbejdes på at færdig-
gøre den samlede strategiske analyse.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvorfor analyser af fremtidens transportbehov og udbygningsmuligheder på infrastrukturområdet er blevet forsinket med flere år, til transport- og bygningsministeren
1546383_0002.png
Side 2/2