Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1553770_0001.png
MINISTEREN
Bestyrelsesformand Thomas Gyldal Petersen
Movia
Dato
J. nr.
5. oktober 2015
2015 – 2252
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Kære Thomas Gyldal Petersen
Tak for jeres deltagelse i mødet den 9. september og dit opfølgende brev af 18.
september vedrørende takstharmonisering på Sjælland. Som jeg gav udtryk for
på mødet, er der tale om en problemstilling, som optager mig meget, og jeg
sætter pris på, at I fra Movias side spiller med og er parat til at stille jer på mål
for nogle løsninger.
Som jeg også gav udtryk for på mødet, finder jeg, at statsrevisorernes kritik er
både alvorlig og klar. Budskabet er, at vi har nogle fundamentale problemer,
som ikke er blevet løst. Og at kunderne i den kollektive trafik lider under det.
Statsrevisorerne peger på to mulige løsninger: At takstkompetencen ændres –
eller at trafikselskaberne udfolder nogle seriøse bestræbelser.
Jeg har haft lejlighed til at drøfte sagen med kredsen af transportordførere. Her
er der enighed om, at man som udgangspunkt ønsker at fastholde, at takst-
kompetencen skal være decentral, idet det jo er trafikselskaberne der bedst
kender kundernes ønsker og behov, og idet takstkompetencen hænger snævert
sammen med styringen af selskabernes økonomi.
Vi har fra ordførernes og min side i den forbindelse hæftet os ved dit meget
stærke budskab om, at en ansvarlig sektor løser egne problemer. Såfremt Mo-
via, som du anførte på mødet og også skriver i dit brev, ønsker at realisere
Takst Sjælland i den form, som blev drøftet, men opgivet i foråret 2014, er det
således også ordførernes og min principielle holdning, at I skal have mulighed
for det.
Vi har i den forbindelse noteret os, at I finder, at denne løsning samlet set kan
være til gavn for kunderne i den kollektive trafik på Sjælland og dermed også
vil udgøre et effektivt svar på den rejste kritik. Samtidig har vi noteret os, at
modellen som den forelå i foråret 2014 samlet var beregnet til at være prove-
nuneutral og dermed ikke i sig selv hvilede på en forudsætning om, at sektoren
skal tilføres yderligere tilskud.
Vi finder dog også, at der er forhold, som der er behov for at I arbejder videre
med i Movia.
TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ministerens holdning til Statsrevisorernes beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik, som blev offentliggjort den 20. august 2015, til transport- og bygningsministeren
1553770_0002.png
Det gælder for det første problemstillingen omkring Movia Syd. Det vil være en
forudsætning, at løsningen kan holdes inden for de eksisterende økonomiske
rammer. Jeg vil derfor bede jer udarbejde et forslag til en løsning, hvor pro-
blemet i Movia Syd søges håndteret gennem indretningen af det samlede takst-
system, fx en justering af antallet af zoner.
For det andet gælder det håndteringen af off peak-rabatten, som med harmoni-
seringen er forudsat udvidet til at gælde på hele Sjælland. Også her gælder, at
der skal udarbejdes et løsningsforslag, hvor udvidelsen holdes inden for de
eksisterende økonomiske rammer – fx gennem en justering af rabatsatsen eller
rabatperioden.
For det tredje er det vores forståelse, at der i det oplæg som blev opgivet i for-
året 2014 fortsat var enkelte udeståender i forhold til modellens konkrete ind-
retning, bl.a. omkring rabatter til pensionister og implementeringen af det så-
kaldte kvalitetstillæg i metroen.
Jeg vil konkret foreslå, at I arbejder videre med modellen og vender tilbage til
mig og ordførerne om disse problemstillinger på et møde. Jeg vil bede dig ven-
de tilbage snarest muligt med et bud på, hvornår I kan være klar fra Movias
side, således at et møde kan blive sat i kalenderen.
Parallelt hermed vil jeg drøfte perspektiverne i løsningsmodellen nærmere med
DSB og Metroselskabet. Det er min opfattelse, at et centralt element i disse
drøftelser vil være de provenumæssige konsekvenser, idet jeg forstår, at det var
usikkerheder om netop dette punkt, som arbejdet strandede på sidste forår.
Vi vil derfor fra Transport- og Bygningsministeriets side sætte os for bordenden
i forhold til at foretage beregningerne af de provenumæssige konsekvenser. Vi
vil i den forbindelse – som det skete i arbejdet med en finansieringsmodel for
rejsekortet – engagere en rådgiver, som kan forestå arbejdet med vurderinger-
ne.
Endvidere vil jeg igangsætte et arbejde med det formål at se på, hvilke øvrige
justeringer af lovgivningsmæssig karakter, der på landsplan kan være brug for
med henblik på at sikre – og opretholde – et entydigt, enkelt og gennemskue-
ligt billet- og takstsystem.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt