Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. oktober 2015
2015-5292
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. september 2015 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 34:
”Under henvisning til artiklerne ”Kontrol afslørede underbetaling af litauere”
og ”Politi om kontrol af litauere: Klart vi er interesserede” i det netbaserede
Lastbil Magasinet hhv. den 4.og den 6. februar 2015 om kontrolaktioner gen-
nemført af Tungvognscenter Øst i uge 5 2015, bedes ministeren redegøre for
status på de rapporter, der ved den pågældende lejlighed blev skrevet. Det gæl-
der dels rapporterne vedrørende ulovlig cabotagekørsel, som blev optaget ved
kontroller på Avedøre Holme og ved Storebæltsbroen, dels rapporterne vedrø-
rende overtrædelse af godskørselslovens overenskomstbestemmelse, som blev
optaget under en kontrol ved Transportcentret i Ølby. Ministeren bedes herun-
der oplyse, om rapporterne fra kontrollen ved Transportcentret i Ølby er over-
sendt til Trafikstyrelsen for nærmere behandling og i benægtende fald oplyse
årsagen hertil.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Justitsmi-
nisteriet, som igen har indhentet bidrag fra Rigspolitiet.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Midt- og Vestsjællands Politi, som Tungvognscenter Øst hører un-
der. Midt- og Vestsjællands Politi har bl.a. oplyst, at Tungvogns-
center Øst i uge 5 i år udførte tungvognskontrol ved Transportcen-
ter Køge, Transportcenter Storebælt og Stamholmen i Hvidovre.
Under kontrollen ved Køge Transportcenter optog politiet rapport i
relation til otte litauiske chauffører. I rapporterne blev det bl.a. an-
ført, hvor mange timer de pågældende chauffører havde ført lastbil
i januar måned 2015. Enkelte chauffører fremviste også en ansæt-
telseskontrakt.