Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. september 2015
2015 – 4876
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. august 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 28:
Ejby station på Vestfyn har fået forbedret adgangsforholdene for handicappede
til spor 1. Er der planer om tilsvarende at modernisere adgangsforholdene
til spor 2 og 3?
Svar:
Der er ikke aktuelle planer om at etablere niveaufri adgang til perronen for spor
2 og 3 på Ejby Station. Dette skal ses i sammenhæng med, at Ejby Station des-
værre ikke er den eneste station i landet med behov for forbedret tilgængelig-
hed. Det skyldes, at en stor del af jernbanen i Danmark er anlagt i en tid, hvor
der ikke blev stillet de samme krav til tilgængelighed, som anvendes i dag.
Der skal udmøntes 14,8 mio. udisponerede kr. fra handicappuljen til at forbed-
re tilgængeligheden på stationer. Midlerne er et restbeløb fra Finansloven for
2008 (V, K, DF og R) og udmøntes efter indstilling fra DSB, Banedanmark og
Danske Handicaporganisationer.
Jeg har netop sendt parternes indstilling til den grønne forligskreds. Heraf
fremgår, at parterne har prioriteret ledelinjer i forhallen på Københavns Ho-
vedbanegård (0,33 mio. kr.), elevatorer på Tinglev Station (9,65 mio. kr.) og –
hvis de sidste midler rækker – en elevator til spor 13 på Østerport Station (5,10
mio. kr.) inden for rammen på 14,8 mio. kr.
Parternes prioritering af tiltag er sket ud fra nogle kriterier om antallet af dagli-
ge passagerer, afstand til den nærmeste station med trinfri adgang til alle per-
roner, og om der planlægges andre perronforbedringer. Denne måde at priori-
tere på stemmer overens med EU-reglerne på området (TSI PRM).
I henhold til de europæiske regler skal der endvidere inden januar 2017 udar-
bejdes en kortlægning af tilgængeligheden på de eksisterende stationer og en
gennemførelsesplan. I forbindelse med gennemførelsesplanen skal der bl.a.