Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1542864_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1. september 2015
2015-4612
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. august 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 24:
Hvilke overvejelser har Vejdirektoratet gjort sig i relation til hegning langs den
nyåbnede del af Frederikssundmotorvejen, der grænser op til Haveforeningen
Hestholm ved Harrestrup og Risby Å, og hvad er baggrunden for, at det er be-
sluttet ikke at hegne i disse områder, hvor støjvolden brydes, når der henses til,
at der er beboelse 100 m derfra? Kan Vejdirektoratet i forlængelse heraf pege
på lignende motorvejsprojekter med samme problemstilling, hvor der ikke er
hegnet langs en motorvej?
Svar:
Spørgsmålet er forelagt Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Ved anlæg af motorveje undersøger Vejdirektoratet behov for vildthegn, auto-
værn, beplantning samt andre tiltag særligt ud fra trafiksikkerhedsmæssige
betragtninger. Således opsættes f.eks. vildthegn på strækninger, hvor risikoen
for krydsende vildt er til stede. Dette gøres i tæt samarbejde med Naturstyrel-
sen, lokale jagtforeninger, og andre med viden om vildtets vandringer og leve-
vis. Autoværn opsættes ud fra rene trafiksikkerhedsmæssige betragtninger i
forhold til vejens udformning, det omgivende landskab og faste genstande.
Disse forhold har også ligget til grund for vurderingen vedrørende hegn og au-
toværn ved områderne ved Harrestrup Å og Risby Å langs Frederikssundmo-
torvejen.
Generelt hegner Vejdirektoratet ikke med det formål at forhindre, at børn og
hunde fra naboområderne kan komme ind på motorvejen. Vejdirektoratet har
ikke kendskab til, at der er problemer med børn eller hunde, der uforvarende
har forvildet sig ud på motorveje. Men opleves et sted utrygt pga. særlige lokale
forhold, f.eks. fordi der er mange børn, der færdes op ad motorvejen, tager vi -
fra gang til gang - stilling til spørgsmålet om hegn.
TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: MFU spm. om, hvilke overvejelser Vejdirektoratet har gjort sig i relation til hegning langs den nyåbnede del af Frederikssundmotorvejen, til transport- og bygningsministeren
1542864_0002.png
Vejdirektoratet vil gå i en nærmere dialog med repræsentanter for Havefor-
eningerne for at afklare, om der er særlige lokale forhold, som taler for supple-
rende hegn ud for områderne ved Harrestrup Å og Risby Å.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt