Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. august 2015
2015-4283
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. juli 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 16:
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Johny er i behandling med lovlig can-
nabis: Nu har politiet taget hans kørekort” i BT den 27. juli 2015 samt redegøre
for, hvilke tiltag ministeren vil tage for at sikre, at personer, der er i lovlig be-
handling med cannabis og dermed fuldt lovligt og uden at være til fare for tra-
fiksikkerheden har THC i blodet, ikke får frataget deres kørekort.
Svar:
Det fremgår af artiklen, at den pågældende har fået inddraget sit kørekort af
politiet, fordi han er under behandling med lægemidlet Marinol.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Rigspoli-
tiet, der oplyser følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at man for at få udstedt eller bevare sit kørekort - af
hensyn til færdselssikkerheden - skal opfylde de helbredsmæssige betingelser i
færdselsloven og kørekortbekendtgørelsen.
Det er Rigspolitiet, der træffer afgørelse i sager om udstedelse, fornyelse og
bevarelse af kørekort. Politiet råder ikke selv over lægelig ekspertise på køre-
kortområdet. Der er derfor fastsat regler f.eks. om indsendelse af lægeattest, og
om at politiet skal forelægge mere komplicerede sager for Sundhedsstyrelsen,
som er den øverste sundhedsfaglige myndighed. Sundhedsstyrelsen rådgiver
således Rigspolitiet på baggrund af de lægelige oplysninger i sagen, herunder
udtalelser fra egen læge og speciallæge. Sundhedsstyrelsens udtalelse i en sag
har betydelig vægt.
Vedrørende Sundhedsstyrelsens vurdering af bl.a. lægemidlet Marinol kan
Rigspolitiet henvise til Sundhedsstyrelsens udtalelse i Justitsministeriets be-
svarelse af 12. marts 2013 af spørgsmål nr. 581 fra Folketingets Retsudvalg
(Alm. del, samling 2012-13), hvoraf det bl.a. fremgår, at: