Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1540391_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. august 2015
2015-4280
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. juli 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 12:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan forekomme, at en flyinspektør
ansat i Trafikstyrelsen tilsyneladende har fungeret som rådgiver for Ryanair
under den arbejdsretssag mellem LO/Serviceforbundet og Ryanair, som blev
afgjort den 1. juli 2015. Herunder ønskes oplyst, om den pågældende flyinspek-
tørs rådgivning har omfattet sikkerhedsspørgsmål i overensstemmelse med den
pågældendes arbejdsområde i Trafikstyrelsen.
Svar:
Trafik- og Byggestyrelsen har oplyst mig følgende:
”Trafik- og Byggestyrelsen er luftfartsmyndighed i Danmark og fører i den for-
bindelse blandt andet sikkerhedsmæssigt tilsyn med dansk luftfart, herunder
danske luftfartsselskaber. Trafik- og Byggestyrelsen har ingen myndigheds-
kompetence vedrørende udenlandske luftfartsselskaber eller vedrørende ar-
bejdsretlige forhold i luftfartsbranchen. Styrelsen har følgelig ingen faglige in-
teresser i en arbejdsretssag vedrørende et udenlandsk luftfartsselskab.
Den pågældende luftfartsinspektør har derfor i den omtalte sag ikke handlet på
Trafik- og Byggestyrelsens vegne, men på egne vegne. Styrelsen har ikke haft
forudgående kendskab til pågældende luftfartinspektørs tilstedeværelse og
ageren i den omhandlede arbejdsretssag.
Trafik- og Byggestyrelsen har, da styrelsen blev gjort opmærksom på luftfarts-
inspektørens tilstedeværelse under sagen i Arbejdsretten, bedt luftfartsinspek-
tøren om en redegørelse. Luftfartsinspektøren har oplyst, at han var til stede i
Arbejdsretten som privatperson, og at han personligt kender nogle af de tilste-
deværende personer fra Ryanair, men har afvist, at han har rådgivet Ryanair i
forbindelse med sagen.
Pågældende luftfartsinspektør har inden sin ansættelse i Trafik- og Byggesty-
relsen arbejdet som pilot og simulatorinstruktør hos Ryanair i 10 år ligesom
TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvordan det kan forekomme, at en flyinspektør ansat i Trafikstyrelsen tilsyneladende har fungeret som rådgiver for Ryanair under den arbejdsretssag mellem LO/Serviceforbundet og Ryanair, til transport- og bygningsministeren
1540391_0002.png
han har vedligeholdt sit certifikat under ansættelsen i Trafik- og Byggestyrelsen
hos Ryanair.
Det forekommer tilsvarende i alle andre landes luftfartsmyndigheder, at ansat-
te luftfartsinspektører skal vedligeholde deres certifikat, hvilket hyppigt sker
ved at flyve ulønnet hos et luftfartsselskab nogle timer om måneden. Herved
sikres, at inspektørerne har et passende fagligt niveau og kan bevare og opdate-
re deres kvalifikationer til gavn for de tilsynsopgaver, de udfører. Det følger af
Trafik- og Byggestyrelsens retningslinjer, at luftfartsinspektører ikke må mod-
tage honorar fra luftfartsselskabet, hvor de vedligeholder deres certifikat.
Efter Trafik- og Byggestyrelsens praksis må en luftfartsinspektør ikke udføre
tilsyn med eller behandle sager vedrørende selskaber, som vedkommende selv
har været ansat i inden for de seneste 2 år eller i selskaber som vedkommende
aktuelt vedligeholder certifikatet hos. Luftfartsinspektørerne gennemgår i øv-
rigt i forbindelse med deres ansættelse i Trafik- og Byggestyrelsen et kursus i
god forvaltningsskik, hvor de blandt andet får kendskab til forvaltningslovens
habilitetsregler og reglerne om tavshedspligt, og hvordan man i øvrigt skal age-
re, når man er ansat i en offentlig myndighed.
Trafik- og Byggestyrelsen har drøftet sagen med den pågældende luftfartsin-
spektør. Vedkommende har efterfølgende opsagt sin stilling pr. 31. juli 2015.
Trafik- og Byggestyrelsen vil fremover i forbindelse med ansættelsen af luft-
fartsinspektører indskærpe reglerne om god forvaltningsskik med henblik på at
undgå lignende sager.”
Jeg kan henholde mig til Trafik- og Byggestyrelsens oplysninger.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt