SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministerens holdning til at Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for transkønnede har medført lange ventetider til behandling og derved kaster borgerne ud i risikable selvmedicineringer, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 15. september 2015

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: SUMKFH

Sagsnr.: 1505342

Dok. nr.: 1771731

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. september 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 97 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 97:

”Hvad er ministerens holdning til, at Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for trans-

kønnede har medført lange ventetider til behandling og derved kaster borgerne ud i

risikable selvmedicineringer, samt ønsker ministeren at gøre noget ved det?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har

udtalt følgende:

”Sundhedsstyrelsen må klart advare mod, at borgere medicinerer sig

selv med kønshormoner, fx indkøbt over nettet. Det kan indebære al-

vorlige helbredsmæssige risici og bivirkninger, og også hormonbehand-

ling bliver irreversibel over tid. Det er altså ikke muligt at fortryde og

blive den samme som før.

Derfor er det vigtigt, at der forud for hormonbehandling sker en grun-

dig udredning, at der er indikation for behandlingen, og at behandlin-

gen iværksættes på et højt specialiseret ekspertniveau.

Dette er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen den 19. december 2014

udstedte en vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en

læge efter autorisationsloven skal udvise ved udredning og behandling

af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling. Vejled-

ningen fastlægger også ansvarsfordelingen mellem de involverede

sundhedspersoner.

Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation

for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand

samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (ko-

morbiditet), herunder også misbrug og sociale problemer, der kan kon-

traindicere behandlingen.

Gennemførelse af kønsmodificerende behandling er en proces med be-

tydelige legemlige og psykiske ændringer og mulige sociale konsekven-

ser for den enkelte. De legemlige ændringer kan være reversible, del-

vist reversible eller irreversible. I et forløb med fysisk kønsskifte skal

processen altid starte med de ændringer, som er reversible, inden for

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministerens holdning til at Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for transkønnede har medført lange ventetider til behandling og derved kaster borgerne ud i risikable selvmedicineringer, til sundheds- og ældreministeren

Side 2

vejledningens rammer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning,

inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan ske til den

grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger

herfor i øvrigt er opfyldt.

For så vidt angår udredning og behandling af voksne transkønnede

præciserer vejledningen, at det kræver særlig ekspertise forankret i et

fast multidisciplinært teamsamarbejde, som omfatter speciallæger i

psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi og andet personale,

herunder psykologer, med særlig viden, indsigt og kompetence på om-

rådet.

Vedrørende rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling

af unge under 18-årige med kønsidentitetsproblemer præciserer vej-

ledningen, at det kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisci-

plinært teamsamarbejde der omfatter både speciallæger i børne- og

ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om køns-

identitetsproblemer hos børn og unge, samt speciallæger i henholdsvis

pædiatri (pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion m.v.), gy-

nækologi/obstetrik og plastikkirurgi, alle med særlig viden om køns-

identitetsproblemer hos børn og unge. ”

Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse og hæfter mig i den forbindelse

særligt ved Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af behovet for en grundig udred-

ning, inden en eventuel hormonbehandling påbegyndes.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Kirstine F. Hindsberger