Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28. september 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMKKO
Sagsnr.: 1505214
Dok. nr.: 1768753
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 85 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 85:
”Kan ministeren oplyse, hvor langt man er nået i forskningsprojektet, hvor man ved
en simpel blodprøve kan screene for tarmkræft?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser:
”Kræft i tyk-og endetarm er den tredjehyppigste kræftform i Danmark med cirka
4.500 nye tilfælde om året. Hvert år dør cirka 2.000 personer af kræft tyk- og ende-
tarm. Screening kan nedsætte dødeligheden ved at finde kræft i tidlige stadier, så
helbredelse er mulig, og kan forebygge tyk- og endetarms-kræft ved at finde og fjerne
polypper, der kan være forstadier til sygdommen.
Det nuværende landsdækkende tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft blev
indført d. 1. marts 2014 og er et tilbud til personer i alderen 50 – 74 år. Ved screenin-
gen tilbydes borgeren at indsende en afføringsprøve, der undersøges for usynligt blod
med en immunkemisk metode. Hvis prøven er positiv tilbydes borgeren efterfølgende
kikkertundersøgelse af tarmen. Den immunkemiske metode bruger markører (anti-
stoffer), der specifikt genkender proteiner (antigener) på menneskeligt blod eller
ned-brydningsprodukter derfra.
Der er flere ulemper ved de nuværende metoder, der anvendes i det danske scree-
ningsprogram og tilsvarende screeningsprogrammer i udlandet, bl.a. at selvundersø-
gelse af afføring kan afholde en del borgere fra at deltage, at den immunkemiske me-
tode ikke genkender alle tilfælde af kræft (falsk negative) og omvendt kan sygeliggøre
raske (falsk positive) som derfor risikerer at gennemgå en unødvendig, men ubehage-
lig og potentielt risikabel kikkertundersøgelse.
Der forskes derfor i både Danmark og udlandet i nye screeningsmetoder, der er mere
præcise og samtidig mindre ubehagelige for borgeren. Forskningen har bl.a. fokuse-
ret på muligheden for undersøgelse af afførings- eller blodprøver for genetisk materi-
ale som DNA, proteiner eller andre biomarkører for kræftsygdom. Disse metoder kan
evt. kombineres med en mere præcis bestemmelse af den individuelle risiko for
kræftsygdom baseret på statistiske modeller, der inddrager flere markøranalyser
samt demografiske og kliniske oplysninger, en såkaldt ’risk assessment evaluation’.
Der forskes desuden i bedre og mindre invasive metoder til undersøgelse af tarmen
ved positiv screeningstest, herunder muligheden for brug af såkaldt ’kapselendosko-
pi’ hvor kikkertundersøgelsen gennemføres ved en lille kapsel som sluges af patien-