Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 2. oktober 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMCVA
Sagsnr.: 1505409
Dok. nr.: 1780642
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 83 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 83:
”Spm. om kommentar til henvendelsen af 24. august 2015, jf. SUU alm. del –
bilag 40 og herunder redegøre for, hvilke overvejelser det giver ministeren anledning
til ift. ventetider på udredning og behandling ved speciallæger?”
Svar:
Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, men jeg kan til orientering oplyse, at den
pågældende også har henvendt sig direkte til mit ministerium, som ved en skriftlig
besvarelse har ydet relevant rådgivning og besvaret spørgsmål.
Helt overordnet vil jeg gerne benytte lejligheden til at slå fast, at regeringen og der-
med også mig som sundhedsminister er meget optaget af, at patienterne sikres hur-
tig udredning og behandling af høj faglig kvalitet.
Derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget, at
”hvis der ikke er kapacitet til at
udrede en patient inden for 30 dage på de offentlige sygehuse, så skal man have mu-
lighed for at få hjælp et andet sted. Det betyder, at hele eller dele af udredningen kan
udføres på private hospitaler og klinikker, hvor det er fagligt muligt. Og alle patienter
skal – uanset pengepung – have ret til at vælge hurtig behandling, når ventetiden på
de offentlige sygehuse overstiger 30 dage.”
Regeringen har imidlertid ingen aktuelle planer om at overføre retten til hurtig ud-
redning direkte til speciallægesektoren. Det skyldes blandt andet, at denne sektor be-
står af selvstændigt erhvervsdrivende læger, som i høj grad selv disponerer over til-
gangen af patienter. En sådan ordning ville derfor kræve en omfattende og indgri-
bende styring fra regionernes side og indebære en langt større kontrol af speciallæ-
gesektorens aktivitet og kapacitet.
Men det er selvsagt meget vigtigt for patienterne – og i særdeleshed patienter i den
erhvervsaktive alder, som risikerer at blive holdt unødvendigt længe uden for ar-
bejdsmarkedet – at man ikke skal vente urimelig lang tid på at blive tilset hos de prak-
tiserende speciallæger. Også i den forbindelse spiller regionerne en aktiv rolle. Blandt
andet påhviler ansvaret for tilrettelæggelsen og driften af sundhedsvæsenet, herun-
der for tildelingen af ydernumre til praktiserende speciallæger, regionerne.
De enkelte regioner fastlægger herudover udbuddet af praktiserende speciallæger
med henblik på at etablere en gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem
sygehusene og speciallægeområdet.