Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1565438_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 9. november 2015
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPTLAU
Sagsnr.: 1505395
Dok. nr.: 1797844
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 74 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 74:
”Vil ministeren oplyse, om beboerne på Roesskovsvej i Odense har udtrykt accept af
den medicin de bliver ordineret, og i hvilket omfang og hvordan beboerne inddrages i
eventuelle ændringer af deres medicin?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg kort gøre rede for reglerne om inddragelse af borgerne i be-
handlingen.
Generelt må behandling af patienter som udgangspunkt ikke indledes eller fortsættes
uden patientens informerede samtykke. Dette følger af sundhedslovens § 15. Ordina-
tion af lægemidler og ændringer heri er også behandling.
Udgangspunktet for enhver behandling er patientens informerede samtykke. Der fin-
des dog en række undtagelser, idet det f.eks. er tilladt med samtykke fra den nærme-
ste pårørende eller værge at indlede behandling af personer, der varigt mangler ev-
nen til selv at give informeret samtykke til behandlingen, jf. sundhedslovens § 18.
Hvis patienten i ord eller handling modsætter sig behandlingen, er det imidlertid –
uanset et stedfortrædende samtykke fra nærmeste pårørende eller værge – ikke til-
ladt at gennemføre behandlingen.
Efter sundhedslovens § 19 er det muligt at gennemføre behandling af patienter uden
samtykke, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller
forbedret chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlin-
gen.
Der kræves også informeret samtykke, når det gælder henvisning til hjem-
me(syge)pleje for hjælp fra plejepersonale til medicinhåndtering. Hvis patienten
modsætter sig behandlingen, skal plejepersonalet give lægen besked herom, således
at denne er bekendt med, at behandlingen ikke kan gennemføres.
Odense Kommune har på min anmodning oplyst følgende om lægemiddelbehandlin-
gen af beboere på bostedet Roesskovsvej:
”Ordinationer af medicin er et mellemværende mellem læge og patient. Det er den
læge, der ordinerer medicinen, der har behandlingsansvaret og samarbejder med pa-
tienten om eventuelle ændringer af medicinen.
Den behandlende læge/psykiater er, hvor det anføres i sundhedsloven, ansvarlig for
at journalføre sådanne oplysninger på hver enkelt patient.
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om beboerne på Roesskovsvej i Odense har udtrykt accept af den medicin de bliver ordineret, og i hvilket omfang og hvordan beboerne inddrages i eventuelle ændringer af deres medicin, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
Behandlingsansvaret er hos den læge, der ordinerer medicinen, og det er den be-
handlende læge, der i samarbejde med patienten aftaler, hvilken medicin patienten
skal have samt eventuelle ændringer af medicinen.
Der er mulighed for, at borgeren kan samarbejde med en speciallægekonsulent om-
kring den psykiatriske behandling.
Aktuelt er der 20 borgere, der benytter muligheden for at samarbejde med special-
lægekonsulenten omkring ordination i den psykiatriske behandling.
Der er én borger, der har valgt en anden psykiater, som ordinerer psykiatrisk behand-
ling. Tre borgere får ordineret deres psykiatriske behandling via retspsykiatrien.
Botilbuddet Roesskovsvej har individuelle aftaler med borgerne om, hvorvidt de øn-
sker støtte til at administrere medicinen. Når borgeren tilbydes medicinen, tager bor-
geren et aktivt valg om at tage den ordinerede medicin.
Borgerne får ordineret deres somatiske medicin via egen læge.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Tove Laursen