Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17. august 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPTFE
Sagsnr.: 1504339
Dok. nr.: 1750499
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. juli 2015 stillet følgende spørgs-
mål nr. 7 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren se på de voldsomme prisstigninger på receptpligtig medicin,
som blev illustreret i TV2 Lorry den 8. juli 2015, hvor et præparat steg fra 68
kr. til over 1000 kr. ?
http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2015/07/08?video_id=104798”
Svar:
Ministeriet har indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen til brug for besvarelsen. Sty-
relsen kan bekræfte, at der har været de omtalte prisstigninger, men er dog ikke be-
kendt med den konkrete årsag til stigningerne. Styrelsen understreger samtidig, at
det er yderst sjældent, at borgere oplever pludseligt at skulle betale så meget mere
for det samme lægemiddel, som det er tilfældet i det eksempel, der refereres til i
spørgsmålet. Det er således helt atypisk, at priser på lægemidler stiger så voldsomt.
Sundhedsstyrelsen har desuden bl.a. oplyst følgende:
”Der er fri prisdannelse på lægemidler i Danmark ligesom næsten alle andre produkt-
kategorier. En virksomhed må således selv bestemme, hvor meget de vil sælge deres
lægemiddel for.
Der er dog reguleringer af visse andre aspekter af priserne. I modsætning til andre
produkter, må priserne på lægemidler ikke ændres fra dag til dag. Den pris, en virk-
somhed vælger at sælge lægemidlet for, bliver fastlåst i såkaldte prisperioder af 2
ugers varighed. Efter 2 uger kan virksomheden igen ændre prisen. Denne indskrænk-
ning i virksomhedernes frihed til at ændre priserne når som helst er begrundet i øn-
sket om at skabe en balance mellem på den ene side konkurrence og på den anden
side en vis overskuelighed i medicinpris- og medicintilskudssystemet.
Priser på lægemidler kan således svinge, og Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med
årsagerne til, hvorfor priserne pludselig kan stige voldsomt. Sundhedsstyrelsen har
dog grund til at formode, at en af årsagerne til store prisstigninger kan være periode-
vis mangel på konkurrence. ”
Ministeriet kan supplerende hertil bemærke, at indretningen af systemet med prispe-
rioder af 2 ugers varighed generelt set bidrager til øget konkurrence. Ved 14-
dagesudbud konkurrerer producenter af generiske lægemidler – dvs. lægemidler med
det samme aktive indholdsstof – om at blive det billigste på markedet for en 14-
dagesperiode. Ved at vinde udbuddet får producenten hele markedet i perioden, da
apotekerne er forpligtet til at tilbyde borgerne det billigste generiske lægemiddel.