Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 22. september 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sagsnr.: 1505172
Dok. nr.: 1772018
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 64:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man i forlængelse af evalueringen af patient-
klagesystemet, herunder evalueringen af dialogsamtaler har inddraget pårørendes og
patienters negative oplevelser med dialogsamtaler?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Sundheds- og Forebyggelses, jf. folketings-
samlingen 2014-15, 1. samling, SUU alm. del - spørgsmål 874.”
Svar:
Om dialogordningen kan jeg kort oplyse, at inden Patientombuddet behandler en
klage vedrørende en sundhedsydelse i en region eller sundhedsfaglig virksomhed
udøvet af en sundhedsperson i forbindelse med en regional sundhedsydelse, tilbyder
ombuddet patienten en dialog med vedkommende region. Hvis patienten tager imod
tilbuddet, sendes klagen til regionen, som tager kontakt til patienten og indgår aftale
om afholdelse af en dialogsamtale.
Inden fire uger efter Patientombuddets fremsendelse af klagen til regionen giver re-
gionen meddelelse til Patientombuddet om udfaldet af dialogen. Hvis patienten ikke
ønsker yderligere behandling af sin klage, meddeler regionen med patientens accept
dette til Patientombuddet, hvorefter klagen anses for bortfaldet. I modsat fald skal
regionen derefter så hurtigt som muligt sende relevante oplysninger i sagen til Pati-
entombuddet til brug for ombuddets behandling af sagen.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Danske Regioner,
der har oplyst følgende:
”Generelt inddrager regionerne patienter og pårørendes oplevelser med dialogsamta-
ler i tilrettelæggelsen af samtalerne. Der sker derfor en løbende evaluering og tilpas-
ning af dialogsamtalerne. Dette sker dog kontinuerlig og er uafhængig af den evalue-
ring, der har været af patientklagesystemet.”
Jeg kan henholde mig til det af Danske Regioner oplyste.
Videre kan jeg oplyse, at det fremgår af evalueringen af patientklagesystemet, her-
under dialogordningen, at alle parter, der har deltaget i interview, har givet udtryk
for, at dialogordningen er et godt og vigtigt nyt tilbud til patienten og sundhedsvæse-
net selv.
Videre fremgår det, at 31 pct. af respondenterne i den spørgeskemaundersøgelse,
der er gennemført som led i evalueringen, har valgt at deltage i en forudgående dia-
log med ansatte i sundhedsvæsenet.