Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1548695_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24. september 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1505306
Dok. nr.: 1778263
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 43 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 43:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 5. maj 2015 om bivirkninger ved
HPV-vaccinen sende udvalget en oversigt over udviklingen i antallet af forstadier
til livmoderhalskræft (celleforandringer) og antallet af livmoderhalskræfttilfælde?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, jf. fol-
ketingssamlingen 2014-15, 1. samling, SUU alm. del - spørgsmål 836.”
Svar:
Jeg har anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse til brug for besvarelsen af
spørgsmålet. Styrelsen oplyser blandt andet følgende:
”Der lægges til grund, at der ønskes oplysninger vedrørende udviklingen i Danmark.
Af Statens Serum Instituts årsrapport 2013 fra cancerregistret fremgår det, at den
gennemsnitslige årlige forekomst af livmoderhalskræft over de sidste 25 år er faldet
fra 530 tilfælde om året (opgjort på baggrund af den årlige forekomst i årene 1989 til
1993) til 374 tilfælde om året (opgjort på baggrund af den årlige forekomst i årene
2009 til 2013).
Omregnet til rater er der fra 1989 til 2013 sket et fald i forekomsten af livmoderhals-
kræft fra 20 tilfælde per 100.000 kvinder per år ned til 13 tilfælde per 100.000 kvin-
der per år.
Screening for livmoderhalskræft blev indført i Danmark i 1962, blev systematiseret i
1980’erne, men først i 2006 havde alle amter indført den anbefalede screening for
hele aldersgruppen 23-59 år. Screeningsprogrammet blev justeret i 2012 med bl.a.
indførelse af mere sikre og præcise væskebaserede metoder samt anvendelse af test
for HPV-virus.
Det nationale screeningsprogram for livmoderhalskræft har været en væsentlig med-
virkende faktor til at der er set en markant reduktion fra over 900 tilfælde årligt før
screening til nu under 400 tilfælde årligt. Danmark har dog fortsat en af Europas hø-
jeste forekomster af livmoderhalskræft.”
Sundhedsstyrelsen oplyser videre:
”Med de nuværende godkendte vacciner for HPV, der dækker højrisikotyperne 16 og
18, kan man potentielt forebygge op til 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
Med den nye vaccine Gardasil®9, der er godkendt til markedsføring i EU, og som
dækker yderligere fem højrisikotyper af HPV-virus, forventes forebyggelse af op til 90
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 5/5-15 om bivirkninger ved HPV-vaccinen vil sende udvalget en oversigt over udviklingen i antallet af forstadier til livmoderhalskræft og antallet af livmoderhalskræft-tilfælde, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
% af tilfældene af livmoderhalskræft. Forebyggelseseffekten ved vaccination er størst
ved vaccination før udsættelse for infektion med HPV-virus, hvilket er baggrunden for
Sundhedsstyrelsens anbefaling af vaccination af piger i 12-års alderen.
Fordi ikke alle højrisikotyper forebygges ved vaccination, er det vigtigt at sikre den
kombinerede indsats med både screening og vaccination. Ved høj deltagelse i både
screenings- og vaccinationsprogrammet forventes den samlede effekt på sigt at kun-
ne nedbringe antallet af livmoderhalskræfttilfælde i Danmark til et meget lavt niveau.
Effekten af vaccination mod HPV på forebyggelse af livmoderhalskræft er blevet be-
vist i store lodtrækningsforsøg, hvor vaccinerne er blevet sammenlignet med placebo.
Disse kliniske studier omfattende mere end 40.000 kvinder har vist en overbevisende
effekt på forekomsten af moderate til svære celleforandringer i livmoderhalsen, som
er kendte og velbeskrevne forstadier til kræft.
Fordi udviklingen fra svære celleforandringer til kræft kan være mangeårig, og fordi
vaccinationsprogrammet er rettet mod yngre aldersgrupper, vil man forvente at se
den tidligste effekt af vaccinationsprogrammet på befolkningsniveau ved en redukti-
on af celleforandringer blandt vaccinerede kvinder, mens reduktionen i forekomsten
af nye tilfælde af livmoderhalskræft først vil indtræde efter flere år.
En forskergruppe fra Kræftens Bekæmpelse udsendte i 2014 resultaterne af et viden-
skabeligt studie af forekomsten af forstadier til livmoderhalskræft blandt kvinder født
i 1989-1999, som var blandt de tidligste årgange i Danmark, der fik tilbudt vaccination
mod HPV. I alt blev 247.313 kvinder vaccineret i perioden, og tilslutningen til vaccina-
tionstilbuddet var højest blandt de yngre årgange født i 1993-1999.
Studiet viste, at reduktionen af moderate og svære celleforandringer var størst i de
yngre årgange, hvilket er i overensstemmelse med fundene fra de store lodtræk-
ningsforsøg og formentlig skyldes, at yngre fødselsårgange i mindre havde været ud-
sat for HPV-virus før vaccination. Blandt HPV-vaccinerede kvinder fra fødselsårgange-
ne 1993-94 var risikoen for moderate og svære celleforandringer reduceret med 73 %
sammenlignet med ikke-vaccinerede.
Fundene i det danske studie er i overensstemmelse med lignende internationale stu-
dier fra bl.a. USA, Australien, Finland og Sverige, der har vist tilsvarende reduktioner
af moderate og svære celleforandringer blandt vaccinerede kvinder.”
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Camilla Rosengaard Villumsen