Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16. september 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPELO
Sagsnr.: 1505180
Dok. nr.: 1767137
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 37 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra DF (Liselott Blixt).
Spørgsmål nr. 37:
”Vil ministeren redegøre for, i hvilken udstrækning Patienterstatningen har taget
stilling til, om patienter behandlet af psykiater Arne Mejlhede er berettigede til godt-
gørelse for tort i henhold til erstatningsansvarsloven § 26? ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Pati-
enterstatningen, hvortil jeg kan henholde mig:
”Bestemmelserne i erstatningsansvarsloven om godtgørelse for tort og godtgørelse til
efterladte er sålydende:
Godtgørelse for tort
§ 26.
Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære
eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.
Stk. 2.
Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen er
begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i
straffelovens kapitel 23 eller 24.
Stk. 3.
Selv om der ikke er lidt tort, skal den, der er ansvarlig for en retsstridig kræn-
kelse af en anden, dog betale den forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen er
begået ved en forbrydelse, der har indebåret et særlig groft angreb mod en andens
person eller frihed.
Stk. 4.
§ 18, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på godtgørelse efter stk. 1-3 og
på godtgørelse efter § 26 a
Godtgørelse til efterladte
§ 26 a.
Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, kan
pålægges at betale en godtgørelse til efterlevende, der stod den afdøde særlig nær.
Stk. 2.
Ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse efter stk. 1, og ved fast-
sættelsen af godtgørelsens størrelse, skal der lægges særlig vægt på karakteren af
skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være
påført den eller de efterlevende.
Nedenfor er medtaget Patienterstatningens bemærkninger til både § 26 og § 26 a.
Når Patienterstatningen anerkender en skade, vurderer vi, hvilke bestemmelser i
erstatningsansvarsloven vi kan give erstatning efter. Vi vurderer altså også, om der er
grundlag for godtgørelse efter § 26 og § 26 a. Det har vi også gjort i relation til sager-