Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1548470_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23. september 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1505260
Dok. nr.: 1772030
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 34 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 34:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor Sundheds- og Ældreministeriet ikke har taget initiativ
til at ændre loven om patienterstatning, som er i strid med Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention ”
Svar:
Jeg lægger til grund for besvarelsen af spørgsmålet, at der sigtes til det forhold, at
skader sket i forbindelse med behandling i fængselsvæsenets sygeklinikker ikke er
omfattet af patienterstatningsordningens dækningsområde.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Sundheds- og Ældreministeriet er i gang med en
analyse af hele patienterstatningsordningens dækningsområde, hvori også spørgsmå-
let om fængselsvæsenets sygeklinikker indgår.
Jeg mener dog ikke, at man, i forhold til skader sket som følge af behandling i fæng-
selsvæsenets sygeklinikker, skal afvente, at analysen er færdiggjort, og jeg har derfor
bedt mit ministerium om at gå videre med sagen hurtigst muligt. Jeg skal i den for-
bindelse gøre opmærksom på, at en ændring af patienterstatningsordningens dæk-
ningsområde kræver ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mie Saabye