Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Sagsnr.
2015 - 6088
Dato
11-09-2015
Oversendelse af afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gra-
vide med et forbrug og misbrug af rusmidler
Vedlagt fremsendes afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide
kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler.
Arbejdsgruppen blev nedsat i januar 2014 og har bestået af Social- og Indenrigsmini-
steriet (tidligere Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold) og
Sundheds- og Ældreministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse)
med inddragelse af Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Arbejdsgruppen har i forbindelse med sit arbejde to gange inviteret relevante fagfolk
og videnspersoner til dialogmøde, hvor deltagerne har haft mulighed for at afgive
kommentarer til såvel gældende indsats på området som udkast til afrapporteringen.
I forbindelse med offentliggørelsen af afrapporteringen inviterer Social- og Integrati-
onsministeriet samt Sundheds- og Ældreministeriet relevante høringsparter til at afgi-
ve skriftlige kommentarer til afrapporteringen. Frist for høringssvar er den 29. septem-
ber 2015.
Høringssvarene vil blive oversendt til udvalgene efter høringsfristens udløb.
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg stillede i løbet af samlingerne 2013-
14 og 2014-15 (1. samling) en række alm. del spørgsmål til den daværende minister
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i relation til arbejdsgruppens arbej-
de. Udvalget blev i forbindelse med svarene stillet i udsigt, at det ved oversendelsen
af rapporten til udvalget ville fremgå, hvor i rapporten der kan findes svar på de stille-
de spørgsmål. En oversigt over de stillede spørgsmål om gravide kvinder med et for-
brug eller misbrug af rusmidler er vedlagt med henvisninger til de afsnit i rapporten,
hvor svarene kan findes.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Social- og indenrigsminister
Sophie Løhde
Sundheds- og ældreminister
Bilag: Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med
et misbrug af rusmidler