Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1546171_0001.png
AFRAPPORTERING
Arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af
rusmidler
Udgivet af: Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og
Ældreministeriet september 2015
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0002.png
KOLOFON
Af Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet
ISBN: 978-87-7601-356-1
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
T: 33 92 93 00
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
T: 72 26 90 00
SIDE 2 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0003.png
INDHOLD
KAPITEL 1: INDLEDNING OG SAMMENFATNING.............................................6
1.1
1.2
1.3
1.4
Arbejdsgruppens sammensætning ................................................................................ 6
Arbejdsgruppens opgave .............................................................................................. 6
Rapportens opbygning .................................................................................................. 7
Sammenfatning ............................................................................................................ 9
KAPITEL 2: EKSISTERENDE VIDEN OM BØRN, DER FØDES MED
RUSMIDDELSKADER ................................................................................................. 19
2.1
2.2
2.3
Rusmidlers skadesvirkning i forbindelse med graviditet............................................... 21
Antal børn, der får skader som følge af moderens forbrug af rusmiddler ..................... 26
Opsamling .................................................................................................................. 29
KAPITEL 3: EKSISTERENDE VIDEN OM MÅLGRUPPERNES
RUSMIDDELFORBRUG.............................................................................................. 32
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
De fem delmålgrupper ................................................................................................ 32
Eksisterende viden om rusmiddelforbrug blandt kvinder i den fertile alder ................. 37
Eksiterende viden om misbrug hos kvinder i den fertile alder ...................................... 38
Eksisterende viden om gravide kvinder med et forbrug af alkohol og/eller stoffer ....... 38
Eksisisterende viden om gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer.... 39
Opsamling .................................................................................................................. 43
KAPITEL 4: FAMILIEAMBULATORIERNES ROLLE ....................................... 46
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
Familieambulatoriernes etablering ............................................................................. 46
Familieambulatoriernes organisering og målgruppe .................................................... 47
Rammen om tværsektorielt samarbejde ..................................................................... 48
Henvisning til familieambulatoriet .............................................................................. 50
Indsatsen i familieambulatoriet .................................................................................. 51
Udfordringer i forhold til indsatsen ............................................................................. 57
SIDE 3 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0004.png
4.7
Opsamling .................................................................................................................. 62
KAPITEL 5: AFDÆKNING, BEHANDLING OG ØVRIGE INDSATSER.......... 64
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
Afdækning af forbrug og misbrug af rusmidler hos gravide kvinder ............................. 64
Behandlingstilbud til gravide Kvinder med et forbrug af rusmidler .............................. 69
Kommunernes børne- og familieafdelinger ................................................................. 81
Generel støtte efter serviceloven ................................................................................ 83
Opsamling .................................................................................................................. 84
KAPITEL 6: LOVGRUNDLAG FOR TILBUD OM TILBAGEHOLDELSE AF
GRAVIDE KVINDER MED ET MISBRUG OG ERFARINGER HERMED........... 87
6.1
6.2
6.3
6.4
Tilbud om tilbageholdelse af gravide kvinder med et forbrug af alkohol ...................... 87
Tilbud om tilbageholdelse af gravide kvinder med forbrug af stoffer ........................... 90
Kommunale erfaringer med indgåelse af kontrakter .................................................... 92
Opsamling .................................................................................................................. 95
KAPITEL 7: ERFARINGER MED TILBAGEHOLDELSE I ANDRE LANDE .. 97
7.1
7.2
7.3
7.4
Erfaringer fra Sverige .................................................................................................. 97
Erfaringer fra Norge .................................................................................................... 98
Erfaringer fra Grønland ............................................................................................. 104
Opsamling ................................................................................................................ 105
KAPITEL 8: PERSPEKTIVERING ...................................................................... 107
8.1
8.2
En styrket indsats for de fem delmålgrupper ............................................................. 110
Modeller for tilbageholdelse af gravide kvinder med et misbrug i behandling............ 117
BILAG .......................................................................................................................... 128
Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe om gravide stof- og alkoholmisbrugere ................ 128
Bilag 2: Liste over deltagere ved informationsmøde den 17. september 2014 for Folketingets
Socialudvalg og Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg på Hvidovre Hospital ......... 131
Bilag 3: Liste over inviterede til dialogmøder den 15. april 2015 og 1. september 2015 ......... 132
Bilag 4: Diagnosekoder......................................................................................................... 134
SIDE 4 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0005.png
Bilag 5: Patientkort for de regionale Familieambulatorier ..................................................... 137
NOTER ........................................................................................................................ 143
SIDE 5 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0006.png
KAPITEL 1: INDLEDNING OG
SAMMENFATNING
Hvert år fødes børn med alvorlige helbredsproblemer og skader, fordi moderen
har haft et forbrug eller misbrug af alkohol og/eller stoffer under graviditeten.
Alle typer rusmidler medfører risiko for, at et barn får livsvarige skader, samt
risiko for komplikationer under graviditet og fødsel. Der kan blandt andet være
risiko for misdannelser, langvarige funktionsforstyrrelser,
indlæringsvanskeligheder, nedsat opmærksomhed, hukommelse mv. Forskning
på området peger på, at alkohol udgør den største risiko for fosteret.
Ud fra de eksisterende data på området er det vanskeligt at angive det præcise
antal af børn, som fødes med skader, der fører til helbredsproblemer og
funktionsforstyrrelser, samt hvilke konkrete skader, der er tale om, da der ikke
foregår en systematisk registrering af moderens forbrug eller misbrug af alkohol
og/eller stoffer under graviditeten, som kan sammenholdes med barnets
funktionsforstyrrelser, helbredsproblemer og skader.
På den baggrund nedsatte daværende Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold (nu Social- og Indenrigsministeriet) og daværende
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Sundheds- og Ældreministeriet) i
januar 2014 en tværministeriel arbejdsgruppe, der har haft til formål at
undersøge problemets omfang og karakter samt komme med forslag til, hvordan
man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige
helbredsproblemer, fordi moderen har haft et forbrug eller misbrug af stoffer
eller alkohol under graviditeten.
1.1 ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING
Arbejdsgruppen har bestået af det nuværende Social- og Indenrigsministerium
(tidligere Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold) samt
det nuværende Sundheds- og Ældreministerium (tidligere Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse) med deltagelse af Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Social-
og Indenrigsministeriet (tidligere Ministeriet for Børns, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold) har været formand for arbejdsgruppen.
1.2 ARBEJDSGRUPPENS OPGAVE
Det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen, at arbejdsgruppen har haft til
opgave at:
Afdække problemets omfang og karakter,
herunder hvor i Danmark børn
med skader som følge af moderens misbrug under graviditeten fødes samt
om muligt beskrive, hvad der kendetegner moderens/familiens situation.
Kortlægge og analysere den nuværende indsats,
herunder anvendelsen af de
eksisterende regler om indgåelse af behandlingskontrakt med mulighed for
tilbageholdelse af gravide med et misbrug af rusmidler, og årsagerne til at
SIDE 6 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0007.png
reglerne kun i få tilfælde er blevet bragt i anvendelse.
Inddrage de lovgivningsmæssige rammer og erfaringer fra andre lande,
herunder såvel de øvrige nordiske lande som lande, der har erfaringer med
andre rammer for indsatsen end tilbageholdelse af den gravide kvinde med
henblik på at vurdere, hvorledes og om de pågældende ordninger vil kunne
passe ind i en dansk kontekst.
Udarbejde et beslutningsoplæg
med forslag til forskellige modeller baseret på
en afvejning af hensynet til den gravide kvinde og det ufødte barn, der kan
bidrage til, at antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer,
fordi moderen har misbrug stoffer eller alkohol i graviditeten, reduceres.
Modellerne skal endvidere forholde sig til et evt. behov for
efterbehandling/efterværn, når kvinden har født sit barn. Den eller de
modeller, der peges på, skal bygge på tillid, frivillighed og egen motivation,
men hvis mindre indgribende foranstaltninger er utilstrækkelige, på
anvendelse af tilbageholdelse, herunder uden samtykke, fx som ramme for
en terapeutisk indsats i forhold til afhængigheden og det kommende
moderskab. Undersøgelsen af de internationale erfaringer skal ligeledes have
dette sigte.
Arbejdsgruppens kommissorium er vedlagt som bilag 1.
Arbejdsgruppen har ikke foretaget selvstændige undersøgelser, men har baseret
sit arbejde på eksisterende data og viden på området.
Arbejdsgruppen inviterede den 17. september 2014 Folketingets Socialudvalg og
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg til informationsmøde på
Hvidovre Hospital om temaet. Ved dette møde holdt en række videnspersoner på
området oplæg om udfordringer på området, ligesom en repræsentant for
Borgestadsklinikken i Norge holdt oplæg om de erfaringer, man har gjort sig i
Norge i forhold til behandling af gravide kvinder med et forbrug eller misbrug af
alkohol og/eller stoffer, herunder om anvendelsen af tilbageholdelse som ramme
for den terapeutiske indsats. Deltagerliste til informationsmødet er vedlagt
rapporten som bilag 2.
Desuden har arbejdsgruppen den 15. april 2015 afholdt et fagligt dialogmøde
om temaet, hvor relevante aktører på området blev inviteret til at drøfte
udfordringerne på området samt komme med forslag til, hvordan indsatsen på
området kan styrkes.
I forbindelse med arbejdsgruppens afsluttende arbejde har der været afholdt
endnu et dialogmøde den 1. september 2015 for relevante aktører på området
om arbejdsgruppens afrapportering. Liste over inviterede til dialogmøderne er
vedlagt rapporten som bilag 3.
1.3 RAPPORTENS OPBYGNING
I kapitel 2 beskrives den eksisterende viden om antallet af børn, der fødes med
alvorlige helhedsproblemer og skader som følge af moderens forbrug eller
misbrug af rusmidler under graviditeten, samt den eksisterende viden om, hvilke
konkrete skader der er tale om.
SIDE 7 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0008.png
I kapitel 3 præsenteres den eksisterende viden om forbrug og misbrug af
rusmidler hos kvinder i den fertile alder og hos gravide kvinder. I kapitlet
beskrives ligeledes en opdeling af kvinder i den fertile alder i fem delmålgrupper
i forhold til forebyggelse, risiko, forbrug af rusmidler, indsats etc.
I kapitel 4 præsenteres familieambulatorierne, som er et specialiseret, regionalt
tilbud til gravide kvinder med et forbrug eller misbrug af rusmidler samt til børn
op til skolealderen, der i fosterlivet har været udsat for rusmidler.
I kapitel 5 præsenteres øvrige aktørers rolle og kontakt med kvinderne. I kapitlet
præsenteres desuden udvalgte gode erfaringer med behandlingsindsatser til
gravide kvinder med et misbrug af rusmidler.
I kapitel 6 præsenteres de gældende lovgivningsmæssige rammer for
kommunernes mulighed for med kvindens samtykke at indgå kontrakt med
kvinden om behandling med mulighed for tilbageholdelse under graviditeten. I
dette kapitel beskrives ligeledes eksisterende viden om kommunernes erfaringer
med anvendelse af disse kontrakter.
I kapitel 7 præsenteres de lovgivningsmæssige rammer og erfaringer fra Sverige,
Norge og Grønland. Særligt gennemgås de norske erfaringer med at kunne
tilbageholde gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer i
behandling under graviditeten uden kvindens samtykke.
I kapitel 8 præsenteres en kort perspektivering af de potentialer, som
arbejdsgruppen ser, for at styrke indsatsen i forhold til de fem delmålgrupper,
som er identificeret med henblik på at sikre, at antallet af børn, der fødes med
alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt alkohol og/eller stoffer
under graviditeten, reduceres. Herunder beskrives, hvilke muligheder der ses i
forhold til at styrke de eksisterende muligheder for at indgå kontrakt med en
kvinde om behandling med mulighed for tilbageholdelse under graviditeten som
ramme for den terapeutiske indsats.
1.3.1 Begrebsafklaring
I denne rapport anvendes forskellige begreber til beskrivelse af gravide kvinder
og kvinder i den fertile alders forbrug af rusmidler og deres eventuelle problemer
med rusmidler. Her beskrives arbejdsgruppens anvendelse af begreber:
Stoffer
anvendes om euforiserende stoffer, jf. lov om euforiserende stoffer
(lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008, som senest ændret ved lov nr. 606 af
18. juni 2012).
Rusmidler
anvendes som en samlebetegnelse for alkohol, stoffer og ikke
lægeordineret anvendelse af afhængighedsskabende medicin.
Forbrug
anvendes om ethvert forbrug af rusmidler uanset størrelse. Et forbrug
kan være mindre eller større og af kortere eller længere varighed. Ethvert forbrug
af rusmidler under en graviditet betragtes som værende med potentiel risiko for
fosteret, idet der ikke eksisterer dokumentation for en sikker nedre grænse for et
risikofrit forbrug. Afhængig af forbrugets størrelse, varighed, karakter mv. kan
risikoen være mindre eller større.
SIDE 8 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0009.png
Misbrug
anvendes om et forbrugsmønster af et eller flere rusmidler, som
medfører sociale, fysiske og/eller psykiske problemer eller skader for brugeren.
Arbejdsgruppen har i denne forbindelse vurderet, at det af hensyn til nuancering
af såvel risikoen for fosteret og det fødte barn som for kvindernes anvendelse og
afhængighed af alkohol og/eller stoffer er nødvendigt i denne rapport at sondre
mellem forbrug og misbrug af rusmidler frem for at anvende andre terminologier
som fx problematisk forbrug af rusmidler, rusmiddelproblematikker etc.
Arbejdsgruppen er bekendt med, at der i misbrugsbehandlingsmiljøet og i
sundhedsvæsenet anvendes andre terminologier i kontakten med kvinder med
rusmiddelproblemer, og arbejdsgruppen har ikke til hensigt at opfordre til en
ændring heraf.
I den forbindelse skal arbejdsgruppen bemærke, at for fosteret og det fødte barn
vil selv et mindre forbrug af fx alkohol udgøre en risiko for, at barnet fødes med
helbredsproblemer, og at risiko for fosteret og barnet har været et væsentligt
perspektiv i den opgave, arbejdsgruppen er blevet stillet.
1.4 SAMMENFATNING
1.4.1 Eksisterende viden om børn, der fødes med
rusmiddelskader
Der fødes hvert år børn med alvorlige helbredsproblemer og skader, fordi
moderen har haft et forbrug eller misbrug af rusmidler under graviditeten. Der
foregår i dag ikke en systematisk registrering på området, så det er vanskeligt
med sikkerhed at angive, hvor mange børn det drejer sig om, og hvilke præcise
skader disse børn får. Ifølge Sundhedsstyrelsen fødes der årligt mellem 50 og
100 børn med medfødte abstinenser som følge af moderens forbrug eller
misbrug af alkohol og/eller stoffer, og i gennemsnit får 11 børn pr.
fødselsårgang stillet diagnosen Føtalt Alkoholsyndrom (FAS), som er den
alvorligste medfødte alkoholskade og fører til livslange handicaps hos børnene.
Diagnosen FAS er svær at stille. FAS udgør kun en lille del af de medfødte
alkoholskader, barnet kan pådrage sig, hvis moderen indtager alkohol under
graviditeten. Fetal Alcohol Spectrum Disorders (FASD) anvendes i dag som den
internationalt anerkendte samlebetegnelse for øvrige typer af medfødte
alkoholskader end FAS. FASD er ikke en diagnose og registreres derfor ikke som
en alkoholskade. Desuden kobles børns funktionsforstyrrelser under opvæksten
sjældent til moderens forbrug af alkohol i graviditeten mange år tidligere.
Det bemærkes yderligere, at de gældende diagnoser for medfødte abstinenser
hos børn dækker såvel moders misbrug af alkohol og stoffer som moders
behandling af et misbrug eller en smerteproblematik under graviditet og fødsel.
Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at det reelle antal børn født med
alkoholskader, herunder FAS, er større end det antal børn, der umiddelbart kan
opgøres på baggrund af de veletablerede registre.
Gravide kvinders misbrug af andre typer rusmidler end alkohol medfører også
risiko for komplikationer under graviditet og fødsel samt risiko for at skade
fosteret på forskellig vis, blandt andet i form af risiko for livslange skader som
funktionsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, nedsat opmærksomhed,
SIDE 9 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0010.png
hukommelse mv. Forskning på området peger på, at alkohol udgør den største
risiko for fosteret.
På baggrund af den eksisterende viden på området kan det konstateres, at der er
datamæssige udfordringer i forhold til at få et samlet billede af, hvor mange børn
der fødes med skader som følge af moderens forbrug af rusmidler under
graviditeten og, hvilke skader disse børn fødes med. Det er således ikke muligt
på baggrund af den eksisterende viden på området at estimere, hvor mange børn
der årligt fødes med medfødte rusmiddelskader. Diagnoserne, som knytter sig til
rusmiddelskader hos fosteret og det fødte barn, er vanskelige at stille, og de
eksisterende registre gør det vanskeligt senere at kunne knytte symptomer hos
børnene til et rusmiddelforbrug hos moderen.
Det er derfor ikke muligt at præsentere fyldestgørende data på nationalt,
regionalt eller kommunalt niveau for udviklingen af, hvor mange børn der fødes
med skader som følge af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under
graviditeten, hvilke rusmidler moderen har haft et forbrug eller misbrug af, og
hvilke præcise skader dette har medført hos fosteret og barnet.
1.4.2 Eksisterende viden om målgruppernes
rusmiddelforbrug
Arbejdsgruppen finder, at kvinderne i målgruppen for forebyggelse af
rusmiddelskader hos børn groft kan opdeles i nedenstående fem overordnede
målgrupper:
1)
2)
3)
4)
5)
Alle kvinder i den fertile alder,
kvinder i den fertile alder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer,
gravide kvinder med et forbrug af alkohol og/eller stoffer,
gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer, samt
gravide kvinder med et betydeligt misbrug af rusmidler, som er i en
særlig sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i den
specialiserede svangreomsorg i de regionale familieambulatorier og i
almindelig misbrugsbehandling.
Kvinder med et forbrug eller misbrug af rusmidler er en differentieret gruppe,
både hvad angår selve forbruget eller misbruget af rusmidler og det konkrete
behov for støtte under graviditeten i forhold til deres forbrug eller misbrug af
rusmidler og tilsvarende i tiden efter fødslen.
De eksisterende data på området giver ikke en fyldestgørende viden om disse
kvinder, og det er derfor ikke muligt at præsentere fyldestgørende data for
udviklingen af målgruppen, kvindernes rusmiddelforbrug eller for fordelingen af
kvinder regionalt eller kommunalt.
Det billede, der tegner sig på baggrund af den aktuelle viden, viser et spænd fra
kvinder med et forbrug af alkohol og/eller stoffer, som de stopper med ved
konstateret graviditet, til gravide kvinder med et rusmiddelproblem, der
indebærer betydelig risiko for helbredsproblemer og skader på fosteret, og som
ofte er i en særlig udsat og sårbar livssituation.
Kvinder med en behandlingskrævende alkohol- og stofproblematik må betragtes
som en højrisikogruppe i forhold til at udsætte et foster for skader under en
graviditet. Men også gravide kvinder, der har eller har haft et mindre
SIDE 10 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0011.png
rusmiddelforbrug af alkohol og/eller stoffer, kan risikere at skade fosteret, fx
ved gentagne episoder med højt alkoholforbrug ved samme lejlighed eller ved et
løbende forbrug af alkohol eller andre rusmidler.
Familieambulatorierne har i 2014 fået henvist i alt 790 gravide kvinder til
behandling. Groft skønnet modtager familieambulatorierne i dag kun ca. 1/3 af
målgruppen af gravide kvinder med et forbrug eller misbrug af alkohol og/eller
stoffer, der kan udgøre en risiko for fosteret. Således vurderer arbejdsgruppen
på baggrund af skøn fra Center for Rusmiddelforskning, at der årligt fødes 3.500
børn af mødre, der er afhængige af alkohol og/eller stoffer.
Familieambulatorierne har i dag svært ved at fastholde en lille andel vurderet til
10-15 gravide kvinder årligt bestående af de mest belastede gravide kvinder med
et misbrug i behandling.
1.4.3 Familieambulatoriernes rolle
Fra 2011 har regionerne etableret et familieambulatorium i hver region med
henblik på at styrke den regionale forebyggelse og behandling af
rusmiddelrelaterede medfødte skader hos børn
1
– såvel fysiske, psykiske som
sociale. Familieambulatorierne supplerer den kommunale indsats ved at yde en
tidlig, koordineret og helhedsorienteret indsats med særlig fokus på graviditeten
og fosteret.
Familieambulatorierne varetager svangreomsorgen og den sundhedsfaglige
behandling under hele gravidteten og barselsperioden. Familieambulatorierne
har desuden det overordnede ansvar for at koordinere det tværfaglige og
tværsektorielle samarbejde om den gravide kvinde frem til, at moderen og/eller
barnet udskrives efter barsel.
1.4.4 Afdækning, behandling og øvrige indsatser
Den almene svangreomsorg, herunder primært ved egen læge og sekundært ved
jordemoder, spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre afdækning – så tidligt
som overhovedet muligt i graviditeten – af gravide kvinder med et
rusmiddelforbrug, og har en væsentlig opgave i forhold til at sikre, at disse
kvinder modtager rådgivning om risikoen for fosterskader ved forbruget og
afhængig af deres behov henvises til den rette støtte, indsats og behandling. Det
gælder ikke mindst i forhold til at sikre, at kvinderne henvises til
familieambulatorierne.
Afdækningen af rusmiddelforbrug hos en gravid kvinde bør imidlertid også
foregå gennem de øvrige tilbud, herunder kommunale, tilbud, som de
pågældende kvinder er i kontakt med.
Kommunen skal desuden være opmærksom på kvinder og familier, hvor det må
antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen, og
iværksætte den nødvendige støtte evt. inden, barnet er født. Hertil kommer, at
alle personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, desuden
skalunderrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får
kendskab til eller har grund til at antage, at et barn umiddelbart efter fødslen
kan få behov for særlig støtte.
Kommunerne har ansvar for at tilbyde alkoholmisbrugsbehandling og
stofmisbrugsbehandling og for at sikre, at behandlingen er sammenhængende
SIDE 11 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0012.png
og helhedsorienteret. Kommunen kan enten vælge at oprette egne tilbud eller at
samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.
Kommunerne har efter serviceloven desuden en række andre forpligtelser i
forhold til at tilbyde støtte, herunder fx:
at sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning.
socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til blandt andet at kunne
bo i egen bolig og til at klare dagligdagen.
at tilbyde den enkelte borger enten korterevarende eller længerevarende
ophold i botilbud efter henholdsvis servicelovens §§ 107 og 108.
træffe afgørelse om en social indsats allerede under graviditeten, hvis der
er grund til at antage, at et barn kan have behov for særlig støtte
umiddelbart efter fødslen.
Generelt skal støtte efter serviceloven ske ud fra en konkret og individuel
vurdering af borgerens behov, og støtten skal tilrettelægges med et
helhedsorienteret perspektiv på borgerens problemer.
1.4.5 Lovgrundlag for tilbud om tilbageholdelse af gravide
kvinder med et misbrug og erfaringer hermed
Der er efter gældende lovgivning mulighed for at tilbageholde kvinder med et
rusmiddelforbrug på et døgnbehandlingstilbud, hvis kommunen indgår en
kontrakt med kvinden om behandling med mulighed for tilbageholdelse, jf. lov
om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling (gravide kvinder med et
stofmisbrug) og sundhedslovens §§ 141a-f (gravide kvinder med et
alkoholmisbrug).
Formålet med de gældende regler er at gøre det muligt for kommunerne at give
et tilbud til gravide kvinder med et alkohol- og/eller stofmisbrug om at kunne
blive tilbageholdt på en døgninstitution for at hindre den gravide kvinde i at
skade fosteret og fastholde kvinden i behandling.
Der er imidlertid betydelige forskelle i lovgrundlaget på henholdsvis alkohol- og
stofmisbrugsområdet, herunder:
På stofmisbrugsområdet
skal
kommunen efter gældende lovgivningen
tilbyde den gravide kvinde med et stofmisbrug at indgå en kontrakt om
behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, mens det
på alkoholmisbrugsområdet er den enkelte kommunalbestyrelse, der
kan
beslutte, om man i den pågældende kommune generelt vil tilbyde gravide
kvinder kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Forskel på de formelle kriterier for, hvornår kommunen i givet fald vil
kunne tilbageholde en gravid kvinde i behandling.
I praksis har det vist sig, at tilbud om indgåelse af en frivillig kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse kun i meget få tilfælde benyttes af
kommunerne, hvilket der kan være en række årsager til. Kommunerne selv har
peget på følgende årsager:
Lille målgruppe og derfor manglende ekspertise
Mindre indgribende indsats opleves som tilstrækkelig
SIDE 12 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0013.png
Kontrakterne kan stå i modsætning til motivation og frivillighed
Manglende døgntilbud med ekspertise
Udfordringer i selve rammen for tilbageholdelsen
Uklarhed om reglerne
1.4.6 Erfaringer med tilbageholdelse i andre lande
I Sverige er der ikke lovgivningsmæssig mulighed for at tilbageholde gravide
kvinder med henblik på behandling for stof- og alkoholmisbrug af hensyn til
fosteret.
I Sverige er det muligt at tilbageholde en gravid kvinde med henblik på
behandling for hendes stof- eller alkoholmisbrug, hvis det vurderes, at kvinden
har behov for omsorg for at komme ud af sit misbrug, og omsorgsbehovet ikke
kan tilgodeses inden for de øvrige muligheder i socialtjenesteloven. Denne
tilbageholdelse i behandling kan ikke ske alene med henblik på beskyttelse af
fosteret, idet begrebet nærtstående ikke omfatter et foster. Kun, hvor
beskyttelsesinteresserne for moderen og fosteret er sammenfaldende, kan loven
tages i anvendelse.
I Norge er der over en næsten 20 årig periode gode erfaringer med at benytte
tilbageholdelse af gravide med et rusmiddelmisbrug som ramme for behandling
med henblik på at forebygge eller reducere, at barnet fødes med skader. Det
gælder både kvinder indlagt med og uden samtykke.
Erfaringerne fra Norge peger desuden på, at der er god effekt i forhold til at sikre
kvinderne et specialiseret behandlingstilbud målrettet graviditeten,
rusmiddelmisbruget og det kommende forældreskab, herunder tilknytningen til
barnet. Det er uanset, om der er tale om tilbageholdelse med eller uden
samtykke.
1.4.7 Perspektivering
I perspektiveringen har arbejdsgruppens præsenteret sin vurdering af, hvilke
potentialer der er for at styrke og målrette indsatsen på området med henblik på
at reducere antallet af børn, som fødes med alvorlige helbredsproblemer og
skader som følge af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under
graviditeten.
1.4.7.1 Forslag til fokusområder for en styrket indsats
Nedenstående figur opsummerer arbejdsgruppens forslag til fokusområder for
de fem målgrupper, og som uddybes i de efterfølgende afsnit.
SIDE 13 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0014.png
Figur 1: Forslag til fokusområder med henblik på styrkelse af indsatsen
Øget dokumentation og monitorering på tværs af målgrupperne
Arbejdsgruppen har gennem rapporten redegjort for et generelt behov for
fremadrettet at sikre øget monitorering på området. Dette vil styrke viden om:
hvor mange børn der får alvorlige helbredsproblemer og skader som
følge af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under graviditeten,
hvilke skader der er tale om, herunder om der er tale om skader, som
kan konstateres ved fødslen, eller om der er tale om helbredsproblemer
og funktionsforstyrrelser, som først konstateres under barnets opvækst
bidrage med viden om de kvinder, som har rusmiddelproblemstillinger i
graviditeten, samt hvilket behov for støtte og behandling disse kvinder
har
bidrage til at kunne styrke og målrette både den forebyggende indsats,
så færre børn fødes med helbredsproblemer og skader som følge af
moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under graviditeten.
Det forventes, at Dansk Familieambulatoriedatabase fremover vil kunne bidrage
med yderligere viden om både gravide kvinders forbrug af rusmidler, om hvilke
forhold der kendetegner deres situation, samt om antallet af børn med medfødte
rusmiddelskader, herunder hvilke typer af skader som børnene får, således at
indsatsen kan målrettes yderligere.
Det vurderes dog derudover, at der kan være et potentiale i at styrke
dataindsamlingen og monitoreringen på området, således at indsatsen til særlige
målgrupper kan tilpasses, og således at den tværfaglige og tværsektorielle
indsats kan styrkes.
Målgruppe 1: Alle kvinder i den fertile alder
SIDE 14 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0015.png
Arbejdsgruppen vurderer, at en betydelig del af indsatsen for at reducere antallet
af børn, der fødes med skader som følge af moderens forbrug eller misbrug af
alkohol og/eller stoffer under graviditeten, handler om generel forebyggende
information til alle kvinder i fertil alder om:
1) rusmidlers potentielt skadende virkning på et foster ved graviditet,
2) anvendelse af prævention, når kvinden bruger rusmidler, samt om
3) ophør med brug af rusmidler, når en graviditet planlægges.
En sådan forebyggende information bør gives i forbindelse med enhver form for
præventionsrådgivning i almen praksis, på præventionsklinikker, i
skolesundhedsplejen, ved seksualundervisning i skolen mv. Ved at følge disse
råd kan gravide kvinder undgå bekymring for, om de har skadet fosteret fx ved
et rusmiddelforbrug tidligt i graviditeten.
Målgruppe 2: Kvinder i den fertile alder med et misbrug af alkohol og/eller
stoffer
Arbejdsgruppen vurderer, at der bør sikres systematisk afdækning af forbrug
eller misbrug af rusmidler ved kontakt til sundheds- og socialsektoren, så
kvinder med et rusmiddelproblem, som ikke allerede er i kontakt med et
behandlingstilbud, kan blive afdækket og tilbudt relevant rusmiddelbehandling.
Herunder bør der i relevant omfang:
sikres systematisk formidling af viden til kvinderne om de risici, der er for
et foster ved et rusmiddelforbrug under en eventuel kommende
graviditet,
motiveres og støttes til at etablere fungerende prævention,
drøftes ønske om graviditet og informeres om familieambulatorierne som
støttetilbud under eventuel kommende graviditet og
spørges til graviditet og tilbydes en graviditetstest ved behov
Arbejdsgruppen vurderer, at der i særlig grad er behov for, at der i indsatsen i
misbrugsbehandlingstilbud systematisk og kontinuerligt i dialogen med kvinder i
den fertile alder sættes fokus på at drøfte graviditet og prævention.
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der ses på muligheden for, at også
kvinder i den fertile alder med misbrug, som endnu ikke har børn, får mulighed
for at få økonomisk støtte til prævention.
Målgruppe 3: Gravide kvinder med et forbrug af alkohol og/eller stoffer
Arbejdsgruppen vurderer, at det vil være af stor betydning i forhold til at
forebygge rusmiddelskader hos børn, at gravide kvinder med et forbrug af
rusmidler identificeres så tidligt som overhovedet muligt, både hvad angår
graviditet og forbrug af rusmidler, med henblik på at blive støttet til at ophøre
eller reducere forbruget.
Målgruppe 4: Gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer
Arbejdsgruppen vurderer, at det set i forhold til denne gruppe er afgørende, at
de professionelle, som er i kontakt med disse kvinder, systematisk har fokus på
at drøfte rusmidler og graviditet med kvinden, herunder i form af rådgivning om
risiko for fosteret ved brug af rusmidler, mulighed for specialiseret
svangreomsorg i de regionale familieambulatorier, rusmiddelbehandling, støtte
og øvrig indsats ved gennemførelse af graviditeten samt rådgivning om abort,
når dette er relevant.
SIDE 15 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0016.png
Et tilstrækkeligt udbud af relevante og kvalificerede tilbud til gravide kvinder
med et misbrug vil efter arbejdsgruppens vurdering ofte være en væsentlig
forudsætning for, at kvinderne opsøger og får succes med deres behandling til
gavn for fosteret og senere barnet. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at der er
behov for et øget fokus på at sikre høj kvalitet i tilbuddene til gravide kvinder
med et misbrug målrettet graviditeten, det kommende forældreskab og
rusmiddelmisbruget, samt udbuddet af sådanne behandlingstilbud.
Hvis kvinden vælger at gennemføre graviditeten, vurderer arbejdsgruppen
desuden, at der i høj grad er behov for, at der gennem hele graviditeten, efter
fødslen og fortsat under barnets opvækst etableres et tæt samarbejde mellem de
relevante professionelle, som kvinden er i kontakt med.
Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af den eksisterende viden, at der i praksis
er behov for yderligere fokus på et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
om disse kvinder og deres familier. Der ses i den forbindelse at være et fortsat
behov for yderligere implementering af familieambulatoriernes rolle og
samarbejde med øvrige aktører på området.
Arbejdsgruppen vurderer i sammenhæng hermed også, at der kan være behov
for, at kommunerne i højere grad benytter sig af muligheden for at få rådgivning
fra VISO om udredningen af disse kvinder, samt om tilrettelæggelsen af en
individuelt tilrettelagt indsats til kvinderne og deres familie.
Målgruppe 5: Gravide kvinder med et betydeligt misbrug af rusmidler, som
er i en særlig sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i den
specialiserede svangreomsorg i de regionale familieambulatorier og
almindelig misbrugsbehandling
Arbejdsgruppen vurderer, at der også for målgruppe 5 er behov for, at der sker
en afdækning af kvindens graviditet tidligst muligt, og at der etableres et tæt
tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om kvindens samlede livssituation,
herunder ved i højere grad end i dag at inddrage VISO, som ligeledes anført
under målgruppe 4.
Der ses desuden en udfordring på tværs af landet i forhold til på den ene side at
sikre tilstrækkelig ekspertise i indsatsen til kvinderne på det enkelte tilbud og på
den anden side at sikre en geografisk dækning på tværs af landet, samt i forhold
til at sikre relevante døgnbehandlingstilbud med de rette rammer og
kompetencer til at imødekomme kvindernes behandlingsbehov, herunder
håndtere en eventuel tilbageholdelsessituation. Arbejdsgruppen vurderer, at det
vil være hensigtsmæssigt at inddrage erfaringer fra Norge med en målrettet
indsats til gravide kvinder i døgnbehandling i det videre arbejde med at tilbyde
relevant indsats til målgruppen.
Arbejdsgruppen vurderer herudover, at denne lille gruppe af kvinder har behov
for at modtage en helhedsorienteret indsats under døgnbehandling, hvor de kan
blive støttet i at modstå trangen til at bruge rusmidler, blive skærmet mod
belastende livsomstændigheder og få ro til at forholde sig til deres samlede
situation i et terapeutisk miljø med andre gravide i tilsvarende situation. En
sådan indsats vil kræve kvalificerede døgnbehandlingstilbud, der kan yde en
helhedsorienteret indsats med fokus på graviditeten, det kommende
forældreskab og rusmiddelmisbruget.
Arbejdsgruppen vurderer desuden, at der kan være behov for at styrke
mulighederne for at kunne indgå en kontrakt med kvinderne om behandling med
SIDE 16 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0017.png
mulighed for tilbageholdelse, herunder ved at justere de gældende regler,
således at de bliver brugbare for kommunerne og dermed kan bidrage til at
styrke indsatsen over for kvinderne.
Der kan ligeledes efter arbejdsgruppens vurdering være behov for fx at
udarbejde en skabelon for en kontrakt, som kommunerne kan tage
udgangspunkt i, når kommunen i samarbejde med kvinden skal indgå kontrakt
om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
1.4.7.2
Modeller for tilbageholdelse af gravide kvinder med et misbrug i
behandling
Arbejdsgruppen har, jf. kommissoriet, beskrevet tre mulige lovgivningsmæssige
modeller for tilbud til gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer,
der kan bidrage til, at antallet af børn, der fødes med alvorlige
helbredsproblemer, fordi moderen har misbrug af alkohol og/eller stoffer under
graviditeten, reduceres.
Målgruppen for arbejdsgruppens overvejelser om nye modeller for behandling af
gravide kvinder med misbrug af alkohol og/eller stoffer med mulighed for
tilbageholdelse er de 10-15 kvinder årligt, som har et betydeligt misbrug af
alkohol og/eller stoffer, som er i en særlig sårbar og udsat livssituation, og som
ikke kan fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de regionale
familieambulatorier og almindelig misbrugsbehandling.
Der er tale om overordnede og skalérbare modeller for, hvordan tilbageholdelse
som en terapeutisk ramme kan benyttes i behandlingen af gravide kvinder med
et misbrug af alkohol og/eller stoffer med afsæt i henholdsvis:
1) gældende regler på området,
2) en styrkelse og udvidelse af mulighederne for tilbageholdelse med samtykke
og endelig
3) mulighed for tilbageholdelse uden samtykke i lighed med de norske regler.
Alle tre modeller indebærer således en ensretning af sundhedslovens
bestemmelser om behandling af gravide alkoholmisbrugere med mulighed for
tilbageholdelse med tilbageholdelseslovens bestemmelser om behandling med
mulighed for tilbageholdelse af stofmisbrugere.
Den første model skitserer en mindre justering af lovgivningen, der tager afsæt i
gældende regler for tilbageholdelse, og som indebærer ensretning og
præcisering af reglerne for indgåelse af kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse på alkohol- og stofmisbrugsområdet.
Den anden model indebærer udover en ensretning og præcisering af reglerne
tillige en udvidelse af den eksisterende mulighed for at tilbageholde den gravide
kvinde i behandling, såfremt hun har givet sit samtykke hertil.
Den tredje model er den mest vidtgående og indebærer, at et særligt nedsat
udvalg, fx svarende til børn- og ungeudvalget, efter indstilling fra den
kommunale forvaltning og med inddragelse af kvinden, kan træffe afgørelse om,
hvorvidt en gravid kvinde med et misbrug af alkohol og/eller stoffer skal
tilbageholdes i behandling uden kvindens samtykke.
Der ligger således en væsentlig forskel mellem henholdsvis model 1 og 2 og
model 3, idet model 1 og 2 er baseret på et samtykke fra den gravide (indgåelse
SIDE 17 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0018.png
af kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse), mens der i model
3 med inspiration fra Norge er præsenteret en model, som
ikke
kræver kvindens
samtykke til tilbageholdelse.
Den faktiske tilbageholdelse, som måtte finde sted i model 3, er dermed efter
arbejdsgruppens vurdering afgørende forskellig fra den faktiske tilbageholdelse,
der eventuelt vil finde sted under model 1 og 2, idet denne tilbageholdelse finder
sted på baggrund af et forudgående samtykke fra kvinden.
Såfremt der ændres i lovgivningen i forhold til mulighederne for tilbageholdelse,
skal der tages stilling til vægtningen af hensynet til på den ene side den enkelte
kvindes retsstilling og på den anden side risikoen for skader hos foster og
barnet. Med hver af de tre skalerbare modeller, som arbejdsgruppen peger på,
gælder, at denne vægtning skal ske, sådan at proportionaliteten mellem
mulighederne for at tilbageholde kvinden med eller uden hendes samtykke og
kvindens retssikkerhed i relation hertil, sikres.
Generelle overvejelser om modeller for behandling med mulighed for
tilbageholdelse
Arbejdsgruppen har i forbindelse med de skitserede modeller desuden
præsenteret en række generelle overvejelser i forhold til modeller for behandling
med mulighed for tilbageholdelse.
Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse følgende:
At det uanset valg af model er relevant at forholde sig til, hvordan et
tilstrækkeligt og kvalificeret udbud af behandlingstilbud til gravide
kvinder med et misbrug sikres.
At der i de eksisterende regler efter serviceloven på såvel voksen som
børneområdet findes et tilstrækkeligt regelgrundlag for at sikre den
nødvendige helhedsorienterede efterbehandling og støtte til kvinder og
deres børn, der har været i behandling for et misbrug under graviditeten.
At der blandt alle aktører, der i kontakt med de gravide kvinder, bør være
et særligt og vedblivende fokus på at sikre, at der er det fornødne
samarbejde om kvinde og det kommende barns samlede livssituation
målrettet tiden efter fødsel.
At det i forbindelse med indgåelsen af en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse (jf. model 1 og 2) og dermed indhentelsen
af kvindens samtykke til en eventuel senere tilbageholdelse er afgørende
at være opmærksom på frivillighedsprincippet og på, at kvinden reelt er
informeret om konsekvenserne af indgåelsen af kontrakten.
Det er desuden en klar forudsætning, at kvinden i situationen omkring
aftaleindgåelsen skal befinde sig i en tilstand, hvori hun mentalt er i
stand til at forstå, hvad det er for en type behandlingstilbud, hun
forpligter sig til, samt de konsekvenser, det kan indebære. Herunder skal
kvinden være informeret om sine muligheder for undervejs at opsige
kontrakten.
At det er vigtigt at fremhæve og fastholde kvindens fortsatte adgang til
øvrige eksisterende behandlingstilbud, selvom hun ikke måtte ønske at
indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
SIDE 18 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0019.png
KAPITEL 2: EKSISTERENDE VIDEN OM
BØRN, DER FØDES MED
RUSMIDDELSKADER
I dette kapitel beskrives indledningsvis rusmidlers skadesvirkning i forbindelse
med graviditet. Dernæst beskrives eksisterende viden om antallet af børn, som
fødes med skader som følge af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler
under graviditeten. Ligeledes beskrives den eksisterende viden om, hvilke skader
børnene fødes med.
Det konstateres i kapitlet, at der er betydelige datamæssige udfordringer i
forhold til at få et samlet overblik over antallet af børn, der fødes med skader
som følge af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler i graviditeten og i
forhold til, hvilke skader der er tale om.
Disse udfordringer skyldes, at kvindens forbrug eller misbrug af rusmidler under
graviditeten ikke registreres i
Fødselsregisteret,
hvor alle fødsler registreres, og
heller ikke i
Landspatientregisteret,
hvor børn med medfødte misdannelser
registreres. Hertil kommer, at mange af de skader, som børnene er i risiko for at
få som følge af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under graviditeten,
er vanskelige at opdage ved fødslen, og de bliver derfor først opdaget senere
under barnets opvækst.
Endvidere er det kun enkelte diagnoser, der registreres i Fødselsregistreret og i
Landspatientregisteret enten ved fødslen eller i barnets opvækst, der kan føres
direkte tilbage til moderens forbrug af rusmidler under graviditeten.
Den ene diagnose, der registreres i Landspatientregisteret, er Føtalt
AlkoholSyndrom (FAS), som er forårsaget af kvindens forbrug af alkohol under
graviditeten.
De øvrige to diagnoser, der registreres i Landspatientregisteret, er børns
abstinenstilstand efter fødslen, som er direkte relateret dels til 1) moderens
forbrug af stoffer, herunder alkohol og afhængighedsskabende medicin, og dels
til 2) moderens behandling med afhængighedsskabende medicin for hendes
misbrug af rusmidler eller smertebehandling.
Der er i dag er krav om registrering af borgere, som modtager social
stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens § 101, lægelig
stofmisbrugsbehandling i henhold til sundhedslovens § 142 eller
alkoholbehandling i henhold til sundhedslovens § 141. Denne registrering
foregår i henholdsvis
Stofmisbrugsdatabasen
og
Det Nationale
Alkoholbehandlingsregister (NAB).
De to registre indeholder dog imidlertid ikke
systematiske oplysninger om en kvindes graviditet. Det registreres i
Stofmisbrugsdatabasen, hvis personalet afdækker kvindens graviditet ved opstart
af behandling, men der følges ikke systematisk op med en registrering i
registeret, hvis graviditeten først afdækkes senere, eller hvis kvinden bliver
gravid undervejs i behandlingsforløbet. I Det Nationale
Alkoholbehandlingsregister indgår ingen oplysninger om graviditet hverken ved
opstart af behandling eller senere i forløbet.
SIDE 19 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0020.png
Som en del af oprettelsen af de fem regionale familieambulatorier er der fra
februar 2013 etableret en fælles klinisk kvalitetsdatabase – Dansk
Familieambulatoriedatabase – hvor alle behandlinger af gravide og børn i
familieambulatorierne skal registreres. I databasen er også indført data
retrospektivt fra gennemførte behandlingsforløb fra familieambulatoriernes
opstart i 2011. Databasen omfatter sundheds-, psykolog- og socialfaglige data,
herunder moderens forbrug og misbrug af alkohol, stoffer og
afhængighedsskabende medicin under graviditeten samt diagnoser på eventuelt
afledte skader hos børnene. I denne rapport anvendes data fra Dansk
Familieambulatoriedatabase, som er leveret til COWI og anvendt ved
slutevalueringen af etableringen af familieambulatorierne. Databasen er oprettet
på privat initiativ og finansieres af bevilling fra TrygFonden. Databasen er fortsat
under udvikling og undergår for tiden en tilpasning. Opgørelserne, der indgår i
COWI’s slutevaluering af etableringen af familieambulatorierne, er således
foreløbige, og resultaterne herfra skal derfor læses med dette forbehold .
2
Dansk Familieambulatoriedatabase forventes fremadrettet at kunne bidrage til
øget viden om målgruppen af gravide kvinder med et forbrug eller misbrug af
alkohol og/eller stoffer, antallet af børn, som fødes med rusmiddelskader, samt
hvilke konkrete skader der er tale om.
Af tabel 1 nedenfor fremgår en oversigt over de eksisterende registre, som er
omtalt i dette afsnit.
Tabel 1: Eksisterende registre
Datakilde
Medicinsk Fødselsregister
Landspatientregistret
Det Nationale
Alkoholbehandlingsregister
(NAB)
Beskrivelse
Medicinsk Fødselsregister rummer oplysninger om
alle fødsler på hospital og om hjemmefødsler.
Fødselsregisteret indeholder oplysninger fra og
med 1973. Registeret indeholder oplysninger om
selve fødslen, resultat af fødslen, og om der har
været komplikationer i fødselsforløbet.
Fødselsregistret administreres af Statens Serum
Institut.
Når en person har været til undersøgelse eller
været indlagt på et sygehus, registrerer sygehuset
en række oplysninger om patientens kontakt med
sygehuset til Landspatientregisteret (LPR).
Oplysningerne kan eksempelvis beskrive, hvornår
og hvor patienten har været indlagt, eller kan
beskrive patientens diagnoser, undersøgelser,
behandlinger m.m. LPR administreres af Statens
Serum Institut.
Nationalt Alkoholbehandlingsregister (NAB) blev sat
i drift pr. 1. januar 2006. Det er obligatorisk for de
behandlingsinstitutioner, som landets kommuner
visiterer klienter til, at indberette til NAB. Dette
gælder offentlige såvel som private
alkoholbehandlingsinstitutioner. Der modtages
også oplysninger om privat finansieret
alkoholbehandling – denne indberetning foregår
dog på frivillig basis. Data indsamles for at
monitorere udviklingen i gruppen af personer i
alkoholbehandling, der søger behandling,
ændringer i misbrugsmønstret og
SIDE 20 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0021.png
Stofmisbrugsdatabasen
(SMDB)
behandlingstiltag.
NAB administreres af Statens Serum Institut.
Stofmisbrugsdatabasen er en samlet
indberetningsløsning på stofmisbrugsområdet, og
omfatter en række registre, som dækker alle
borgere i social og lægelig
stofmisbrugsbehandling.
Stofmisbrugsdatabasen er et samarbejde mellem
de fire register-ejere Socialstyrelsen (VBGS), Statens
Serum Institut (SIB), Sundhedsstyrelsen (KvalHep)
og Center for Rusmiddelforskning (DanRIS).
Socialstyrelsen er ansvarlig for forvaltning og drift
af databasen. De enkelte registre er selvstændige,
og der er således alene tale om en administrativ
forenklende indberetningsløsning og ikke en
registersammenlægning.
Databasen er etableret af de fem regionale
familieambulatorier i 2013 som en fælles klinisk
kvalitetsdatabase, hvor alle behandlinger af gravide
og børn i familieambulatorierne skal registreres. I
databasen er indført data retrospektivt fra
opstarten af familieambulatorierne i 2011.
Databasens formål er at monitorere kvaliteten af
den kliniske indsats ved de fem regionale
familieambulatorier i Danmark. Desuden skal den
på sigt fungere som dataressource i relation til
fremtidige forskningsprojekter. Databasen er
fortsat under udvikling. Databasen administreres af
Region Syddanmark og finansieres af bevilling fra
TrygFonden.
Dansk
Familieambulatoriedatabase
2.1 RUSMIDLERS SKADESVIRKNING I
FORBINDELSE MED GRAVIDITET
Gravide kvinders forbrug eller misbrug af rusmidler kan medføre en række
skader hos fosteret, og det kan give komplikationer både under graviditeten og
ved fødslen. Dermed udgør et forbrug af rusmidler en risiko for at give varige
skader hos fosteret og det fødte barn, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at
gravide kvinder og kvinder, som prøver at blive gravide, undlader at drikke
alkohol eller tage stoffer.
Boks 1: Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende graviditet og rusmidler
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende graviditet og rusmidler:
Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol
for en sikkerheds skyld. Gravide kvinder, og kvinder som forsøger at
blive gravide, bør undgå at drikke alkohol.
Alle, også gravide, bør undlade at indtage stoffer.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Hvilke typer skader på fosteret, et forbrug eller misbrug af rusmidler medfører,
er afhængig af en række faktorer, herunder typen, mængden og tidspunktet for
SIDE 21 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0022.png
indtagelse af rusmidlerne under graviditeten – samt den enkelte kvindes og
fosterets sårbarhed i forhold til rusmidlernes skadevirkninger.
Kvinders forbrug eller misbrug af rusmidler udgør en risiko for fosteret igennem
hele graviditeten, da det overføres via moderkagen til fosterets blodbane. For
fosteret er alkohol det farligste af rusmidlerne, fordi det er et organisk
opløsningsmiddel, som har en potent teratogen (fosterskadende) virkning .
Fosterets evne til at nedbryde alkohol er anslået til at være 5-10 pct. af voksnes
evne, og desuden genoptager fosteret alkohol gennem indtag af fostervand.
Dermed er fosteret udsat for alkohol i længere tid, end moderen er .
3
4
Fra befrugtningen dannes strukturerne til alle fosterets organer som hjertet,
hjernen, arme og ben, øjne, ører, urinveje, kønsorganer mv. Hjernens strukturer
dannes helt frem til 20. graviditetsuge. I denne periode er fosteret særligt
sårbart, og den gravide kvindes forbrug af rusmidler kan i denne periode
medføre skader på alle fosterets organer med risiko for misdannelser. Fra 20.
graviditetsuge er strukturen på næsten alle fosterets organer dannet, og der sker
en videre udvikling, modning og vækst af organerne frem til fødslen. I denne
periode er det primært organernes funktion, der er i risiko for at blive skadet, og
hjernen er et særligt sårbart organ.
I figur 1 nedenfor ses de mulige effekter af udsættelse for fosterskadelige stoffer
generelt, herunder alkohol, på de forskellige stadier af fosterets udvikling.
Figuren viser, at de potentielle skader, der kan opstå hos et foster som følge af
udsættelse for fx alkohol, afhænger af, hvornår i graviditeten alkoholforbruget
finder sted. Graviditetsugerne angivet med rødt illustrerer perioder med risiko
for skader på fosterets forskellige organers strukturer, mens graviditetsugerne
angivet med gult illustrerer perioder med risiko for skader på organernes
funktion, men også med risiko for mindre skader på organernes strukturer.
Figur 2: Effekt af fosterskadende stoffer på forskellige stadier af graviditeten
Kilde: Rådet for alkohol og andre rusmidler i Australien, FASD den skjulte skade.
Undersøgelse af forebyggelse, diagnose og behandling af FASD, november 2012
SIDE 22 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0023.png
Mange faktorer har således betydning for, om der opstår medfødte
rusmiddelskader hos et barn, omfanget af berørte organer og hvordan og i hvor
alvorlig grad et eller flere organer skades. Der findes ingen undersøgelser, der
viser, at der er en nedre grænse for brug af rusmidler, hvor fosteret med
sikkerhed ikke skades.
2.1.1 Alkoholskader
Som nævnt er alkohol det rusmiddel, som er farligst for fosteret med risiko for at
give varige skader hos barnet.
Den alvorligste medfødte alkoholskade er føtalt alkoholsyndrom (FAS), der viser
sig som misdannelser i barnets ansigtstræk, ved væksthæmning og skader på
hjernen med livslange handicaps til følge. Diagnosen FAS er svær at stille.
Enkelte børn får stillet diagnosen i løbet af første leveår, mens de fleste børn
først får den stillet under deres opvækst og udvikling, og nogle børn med FAS
må formodes aldrig at få stillet diagnosen. FAS udgør kun en lille del af de
medfødte alkoholskader, barnet kan pådrage sig, hvis moderen indtager alkohol
under graviditeten.
Øvrige alkoholskader betegnes internationalt som Fetal Alcohol Spectrum
Disorders (FASD), som på dansk hedder føtale alkoholskader. De medfødte
alkoholskader dækker over et bredt spektrum fra mindre skader til svære
handikaps, synlige som usynlige, ligesom alkohol kan give misdannelser i alle
barnets organer. FASD ikke er en diagnose, og skaderne registreres således ikke
som medfødte alkoholskader.
Epidemiologiske undersøgelser viser stærk evidens for, at et højt dagligt forbrug
af alkohol svarende til minimum 2 til 3 genstande pr. dag og et dagligt forbrug
af alkohol svarende til et forbrug på 1 til 2 genstande kan medføre en række
fosterskader under samlebetegnelsen FASD. Det drejer sig om væksthæmning,
misdannelser i organer som hjerte, nyrer, øjne, ører, skelet, kønsorganer og
urinveje. Desuden drejer det sig om motoriske udviklingsforstyrrelser med
forringet muskulær kontrol, neuropsykologiske forstyrrelser visende sig som fx
lavere IQ, forringet opmærksomhed og evne til at bearbejde informationer og at
tilpasse sig såvel som om adfærdsforstyrrelser som fx ADHD. Desuden ses øget
risiko for spontan abort, dødfødsel og for tidlig fødsel.
De epidemiologiske undersøgelser viser videre, at det er usikkert, hvilke
skadelige virkninger der er af henholdsvis et alkoholforbrug på op til 6
genstande om ugen og et alkoholforbrug på fem genstande og derover ved
samme lejlighed 1 til 2 gange tidligt i graviditeten. Nogle undersøgelser viser
risiko for skader, mens andre ikke gør. Men undersøgelser tyder på, at genetik
spiller en rolle. Således kan gravide og deres fostre være mere eller mindre
følsomme over for virkningen af alkohol, således at der hos børn, der i
fostertilværelsen har været udsat for samme niveau af alkohol, ikke nødvendigvis
vil optræde de samme skadevirkninger
5
.
2.1.2 Skader ved forbrug eller misbrug af andre rusmidler
Gravide kvinders forbrug eller misbrug af andre typer rusmidler medfører også
en risiko for komplikationer under graviditet og fødsel samt risiko for at skade
fosteret på forskellig vis. I det følgende er skaderne ved nogle af de mest brugte
rusmidler beskrevet.
6
SIDE 23 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0024.png
Et stort forbrug af morfinlignende rusmidler, hvilket blandt andet omfatter
metadon, medfører øget risiko for spontane aborter, svangerskabsforgiftning, for
tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Der er ligeledes risiko for, at det nyfødte barn
kan få abstinenser med risiko for langvarige funktionsforstyrrelser, som kan vise
sig ved blandt andet manglende trivsel og uro. Herunder er der risiko for at
barnet senere i barndommen får indlæringsproblemer.
Et forbrug eller misbrug af cannabis kan føre til nedsat fødselsvægt og give
abstinenssymptomer hos den nyfødte. Senere i barndommen kan skaderne vise
sig som nedsat hukommelse, øget impulsivitet og indlæringsvanskeligheder.
Ved den gravides forbrug eller misbrug af kokain kan det nyfødte barn udvikle
abstinenser, og der kan ses hjerneorganiske ændringer ved MR-scanning. Under
barnets udvikling kan der opstå problemer på grund af en dårlig funktion af
hjernen til at bearbejde synsindtryk og til at mestre overordnet koordination.
Gravides forbrug eller misbrug af amfetamin eller metamfetamin øger risikoen
for moderkageløsning, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Ved MR-scanning kan
ses hjerneorganiske ændringer. Senere i barndommen kan der vise sig problemer
med at koordinere øjenmusklerne med skelen og dårligt syn, nedsat
opmærksomhed, hukommelse og ordforråd og nedsat IQ.
Ved et forbrug eller misbrug af ecstasy er der risiko for medfødte misdannelser
hos barnet fx i hjertet.
Et forbrug eller misbrug af benzodiazepiner, særligt i den sidste del af
graviditeten, kan medføre udvikling af abstinenser samt en tilstand, hvor det
nyfødte barn er slapt med lavt blodtryk og dårlig temperaturregulering og
sutteevne.
Hvis den gravide kvinde har et forbrug eller misbrug af flere rusmidler samtidig,
skal der være opmærksomhed på, at forskellige rusmidler eventuelt kan
forstærke de skadelige effekter af hinanden.
Ud over rusmiddelforbruget kan andre forhold hos den gravide kvinde medføre
øget risiko for, at fosteret skades under graviditeten. Det kan være belastende
forhold som fx rygning, dårligt helbred hos den gravide på grund af dårlig
ernæring og/eller infektioner, psykisk sygdom, ringe boligforhold og belastende
relation til en partner måske med et rusmiddelproblem og/eller udsættelse for
vold.
2.1.3 Medfødte rusmiddelskader som sjældent er blevet
erkendt og diagnosticeret som rusmiddelskader
Som det fremgår, viser de medfødte rusmiddelskader - hos sandsynligvis
størstedelen af børnene - sig først under deres opvækst og udvikling. For
manges vedkommende viser deres vanskeligheder og skader sig først i 6-10-
årsalderen. Det gælder i særdeleshed for børn med medfødte hjerneskader, som
fx ikke udviser de særlige ansigtstræk, som ses ved FAS. Skaderne hos børnene
kan have ramt forskellige af hjernens strukturer og funktioner og viser sig derfor
på forskellig vis og i forskellig alder hos børnene. Det drejer sig særligt om fx
vanskeligheder med indlæring, at opfatte beskeder, at lære matematik,
manglende dømmekraft og evne til at overskue og planlægge handlinger, der
SIDE 24 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0025.png
kræver abstrakt tænkning. Det betyder, at børns vanskeligheder og skader
sjældent sættes i relation til moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under
graviditeten adskillige år tilbage.
Desuden har der ikke eksisteret diagnoser i
ICD-10 diagnosesystemet
7
for andre diagnoser end FAS og abstinenser
SKS-diagnosesystemet
8
for andre diagnoser end nyfødte børn med følger
af moderens alkoholforbrug og stofmisbrug.
Dermed registreres antallet af børn med andre medfødte rusmiddelskader end
disse ikke.
På den baggrund er der i forbindelse med etableringen af familieambulatorierne
oprettet særlige diagnosekoder for børn, der har været udsat for forskellige typer
rusmidler i fostertilværelsen (se nærmere i bilag 4). Børnene følges ved
familieambulatoriet med undersøgelser ved børnelæge og psykolog frem til, de
er 7 år. Dermed kan børnenes eventuelle misdannelser, sygdomme og
vanskeligheder under deres opvækst og udvikling blive vurderet set i relation til
rusmiddelpåvirkningen i fostertilværelsen. På den måde forventes Dansk
Familieambulatoriedatabase fremover at kunne bidrage med væsentlig viden om
medfødte rusmiddelskader hos børn og udbredelsen af dem.
Boks 2: Case – barn udsat for alkohol og cannabis
Case: Barn udsat for alkohol og cannabis i de første måneder af
graviditeten
Rasmus 3 år.
Moderen bliver henvist til familieambulatoriet på grund af et lille forbrug af
cannabis og alkoholindtag indtil hun bliver klar over, at hun er gravid.
Det viser sig ved journaloptagelsen, at moderen først bliver klar over, at hun er
gravid i graviditetsuge 10-11 og inden da, har hun i weekender drukket op til 10
– 15 genstande per gang og enkelte genstande ind imellem i ugens løb.
Moderen stopper med at ryge hash og drikke alkohol efter første samtale i
familieambulatoriet.
Barnet fødes med normal vægt og hovedomfang og upåfaldende ansigtstræk.
Han er lidt længe om at komme i trivsel. Han følges i familieambulatoriet.
Ved undersøgelse af Rasmus, da han er 1�½ år gammel, har hans ansigtstræk
ændret sig markant. Han har udviklet små øjenspalter, smal overlæbe og næsten
udslettet læbe-næse fure. Hans hovedomfang er lille, og han har en lav vægt;
begge er under gennemsnittet, men inden for normalområdet. Han har
voldsomme reguleringsforstyrrelser og behov for at blive skærmet for at kunne
få ro til at spise. Han er motorisk forsinket i udvikling og henvises til fysioterapi.
Ved familieambulatoriets undersøgelse af ham som 3 årig går han i børnehave.
Her beskrives Rasmus med udtalte vanskeligheder med adfærd. Han spiser intet
i børnehaven. Han har udtalte problemer med at falde i søvn, sover typisk først
efter 1�½ time og vågner flere gange om natten.
Den psykologiske undersøgelse viser udtalte vanskeligheder for ham med at
SIDE 25 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0026.png
skabe overblik, og han har dårlig hukommelse. Rasmus opstartes
i melatoninbehandling (naturens eget søvnhormon) for at forbedre hans
nattesøvn, hvilket har god effekt. Rasmus diagnosticeres som et barn med føtal
alkoholskade (FASD).
Der afholdes tværfagligt møde med deltagelse af børnehaven og kommunens
socialforvaltning, hvor familieambulatoriet rådgiver børnehaven om Rasmus'
vanskeligheder, og der bevilges støttetimer til ham i børnehaven.
2.2 ANTAL BØRN, DER FÅR SKADER SOM FØLGE
AF MODERENS FORBRUG AF RUSMIDDLER
Der findes som tidligere angivet ikke et præcist overblik på nationalt plan over,
hvor mange børn der årligt fødes med skader som følge af moderens forbrug
eller misbrug af rusmidler. Men en opgørelse fra Landspatientregisteret viser, at
der årligt fødes mellem ca. 50 og100 børn med abstinenser som følge af
moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under graviditeten, og en ny
undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at der i gennemsnit registreres 11
børn årligt, som får diagnosen FAS
9
.
2.2.1 Antal nyfødte børn, som udvikler abstinenser
Antallet af nyfødte, der er diagnosticeret med abstinenser på grund af moderens
forbrug eller misbrug af rusmidler eller moderens behandling med
afhængighedsskabende medicin, er siden 1994 blevet registreret i
Landspatientregisteret . Fra 1994 til 2012 er der sket en jævnt løbende stigning i
antallet af nyfødte diagnosticeret med abstinenser med det laveste antal på 40 i
1999 til det højeste niveau på 73 i 2012. I 2013 sker der en stigning på 50 pct.
til 109 nyfødte, der har fået stillet diagnosen . Denne stigning kan være udtryk
for, at betydeligt flere gravide med rusmiddelproblemer bliver henvist og får
behandling via de nyetablerede familieambulatorier. Således bliver der
formentligt i dag afdækket flere nyfødte med medfødte abstinenser, og de får
den abstinensbehandling, som de har behov for.
10
11
SIDE 26 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0027.png
Figur 3: Oversigt over antal nyfødte med diagnoserne DP 961 og DP 962
Antal nyfødte med en af diagnoserne DP961 og DP962
120
100
80
60
40
20
0
DP961
DP962
Total
19941995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010201120122013
Kilde: Landspatientregisteret
DP 961: Abstinenssymptomer hos den nyfødte som følge af moderens brug af
afhængighedsskabende stoffer (alkohol, stoffer og afhængighedsskabende medicin) under
graviditeten.
DP 962: Abstinenssymptomer hos den nyfødte som følge af moderens behandling med
afhængighedsskabende medicin under graviditeten.
Til sammenligning er der i Dansk Familieambulatoriedatabase over en fireårig
periode fra 2011 til 2014 blev registreret i alt 58 nyfødte børn, som har udviklet
abstinenser. Disse børn er fordelt med 12 børn i Region Hovedstaden, 16 i
Region Sjælland, et barn i Region Syddanmark, 26 i Region Midtjylland og tre i
Region Nordjylland . Der skal tages forbehold for data, da indberetningen til
Dansk Familieambulatoriedatabase i forbindelse med opstarten af databasen ikke
er komplet.
12
2.2.2 Antal nyfødte børn med følger af moderens
alkoholbrug eller stofmisbrug under graviditeten
I Sundhedsvæsnets Klassifikations System (SKS) eksisterer to diagnosekoder for
andre følger af moderens alkoholforbrug og stofmisbrug under graviditeten end
SIDE 27 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0028.png
abstinenser og Føtalt Alkoholsyndrom hos det nyfødte barn. Begge diagnoser er
uspecifikke, men kan fx anvendes i forhold til nyfødte, der har så svært ved at
spise, at de må sondeernæres samtidig med, at der er viden om, at moderen har
haft enten et alkohol- eller et stofmisbrug under graviditeten, og der ikke kan
findes anden forklaring på den nyfødtes vanskeligheder med at spise.
Diagnoserne er:
DP043: Alkoholbrug hos moder med følger for nyfødt
DP044: Stofmisbrug hos moder med følger for nyfødt
Opgørelserne over antal nyfødte med følger af moderens alkoholforbrug under
graviditeten viser generelt et svingende mønster over årene i perioden fra 1994 –
2014. 41 nyfødte fik stillet diagnosen i 1994. Siden har antallet svinget mellem
29 børn i 1996 og fem børn som det laveste antal i 2010. I 2014 fik 15 børn
stillet diagnosen.
Opgørelserne over antal nyfødte med følger af moderens stofmisbrug under
graviditeten over perioden fra 1994 – 2014 viser en løbende nedadgående
tendens over årene. Det højeste antal: 79 nyfødte fik diagnosen i 1996, mens det
laveste antal: 8 nyfødte fik diagnosen i 2014.
På baggrund af blandt andet Sundhedsstyrelsens manglende viden om den
praktiske anvendelse af disse to uspecifikke diagnoser i den kliniske praksis, er
det ikke muligt at sige noget om udviklingen i antallet nyfødte, der får stillet
disse diagnoser eller set i forhold til indsatsen med etableringen af
familieambulatorierne.
2.2.3 Antal børn med FAS
En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at der i gennemsnit registreres
11 børn (ved fem års opfølgningstid) årligt med diagnosen Føtalt
Alkoholsyndrom (FAS). Undersøgelsen omfatter fødselsårgangene fra 1994 til og
med 2010, og den viste, at i alt 153 børn, svarende til mindre end 0,1 pct. af alle
levendefødte i denne periode, havde fået stillet diagnosen FAS. Flest børn fik
stillet diagnosen i 1994, hvor 23 fik den, mens der alene blev diagnosticeret ét
barn med FAS i 2010. Som tidligere nævnt kan diagnosen være vanskelig at stille,
og undersøgelsen viste således også, at børnenes gennemsnitlige alder var 5 år
ved diagnosticeringen, mens intervallet for diagnosticeringerne gik fra 0-15 år.
Antallet af FAS-diagnoser ligger lavt de seneste år i opgørelsen, hvilket kan
tilskrives den korte opfølgningstid
.
Oversigt over fordelingen af børn i de
respektive år ses af tabel 2 nedenfor.
13
Tabel 2:
Andelen af børn født i årene 1994-2010, der blev diagnosticeret med FAS i
perioden fra fødsel frem til 2010
Levendefødte børn i alt
Levendefødte
børn i alt
År
N
1994
69.667
1995
69.771
1996
67.638
1997
67.756
1998
66.260
Børn diagnosticeret
Børn diagnosticeret
med
FAS*
N
23
17
12
6
7
med
FAS*
Pct.
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
SIDE 28 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0029.png
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
66.313
67.176
65.447
64.109
64.759
64.898
64.524
65.254
64.846
65.380
63.161
63.747
15
10
10
14
5
9
7
5
8
2
2
1
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
*Føtal AlkoholSyndrom
Kilde: Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns
Universitet 2015
Antallet er angivet med procentdel af alle levendefødte børn født samme år.
Oplysningerne stammer fra Medicinsk Fødselsregister og Landspatientregisteret
I Dansk Familieambulatoriedatabase er der i perioden 2011 til 2014 registreret i
alt 21 børn, der inden for første leveår har fået stillet diagnosen FAS. Børnene er
fordelt med otte i Region Hovedstaden, ni i Region Midtjylland og fire i Region
Syddanmark
14
.
Ifølge et svensk litteraturstudium fra 2013 viser forskning, at FAS er meget
underdiagnosticeret og underrapporteret. Litteraturstudiet konkluderer, at det
kræver prævalensstudier både i Sverige og internationalt for at opnå viden om
den reelle forekomst af FAS og FASD . Disse forhold vurderes på helt tilsvarende
vis at gælde for Danmark.
15
Fra Dansk Familieambulatoriedatabase ses generelt et støt stigende antal børn,
der løbende følges i familieambulatorierne fra 2011 til og med 2014. Antallet af
børneforløb akkumuleres frem til børnene afsluttes som 7-årige i 2017.
Stigningen ses fra antallet af børneforløb, der i 2011 var 123, frem til 2014 med
et samlet antal på 608. Antallet af børneforløb var i 2014 fordelt med 168 i
Region Hovedstaden, 65 i Region i Region Sjælland, 149 i Region Syddanmark,
186 i Region Midtjylland og 40 i Region Nordjylland .
16
Fra børneforløbene forventes, at der i fremtiden via databasen vil kunne
genereres viden om forekomst af abstinenser, FAS og andre rusmiddelrelaterede
skader og sygdomme hos børnene. På samme måde vil der via databasen kunne
genereres viden om fx rusmiddelrelaterede komplikationer til mødrenes
graviditets- og fødselsforløb med mulige konsekvenser for børnene.
2.3 OPSAMLING
Der fødes hvert år børn med alvorlige helbredsproblemer og skader, fordi
moderen har haft et forbrug eller misbrug af rusmidler under graviditeten.
Kvinders forbrug eller misbrug af rusmidler udgør en risiko for fosteret gennem
hele graviditeten, da det overføres via moderkagen til fosterets blodbane. For
fosteret er alkohol det farligste af rusmidlerne.
Der foregår i dag ikke en systematisk registrering på området, så det er
vanskeligt med sikkerhed at angive, hvor mange børn det drejer sig om, og
SIDE 29 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0030.png
hvilke præcise skader disse børn får. Ifølge Sundhedsstyrelsen fødes der årligt
mellem 50 og 100 børn med medfødte abstinenser som følge af moderens
forbrug eller misbrug af alkohol og/eller stoffer, og i gennemsnit får 11 børn pr.
fødselsårgang stillet diagnosen Føtalt Alkoholsyndrom (FAS).
FAS er den alvorligste medfødte alkoholskade og fører til livslange handicaps hos
børnene. Diagnosen FAS er svær at stille. Enkelte børn får stillet diagnosen i
løbet af første leveår, mens de fleste børn først får den stillet under deres
opvækst og udvikling, og nogle børn med FAS må formodes aldrig at få stillet
diagnosen. FAS udgør kun en lille del af de medfødte alkoholskader, barnet kan
pådrage sig, hvis moderen indtager alkohol under graviditeten. Fetal Alcohol
Spectrum Disorders (FASD) anvendes i dag som den internationalt anerkendte
samlebetegnelse for øvrige typer af medfødte alkoholskader end FAS. FASD
dækker alle typer af medfødte alkoholskader, såvel fysiske skader som mentale
skader, der ligeledes ofte først vil vise sig senere i barnets liv som
funktionsforstyrrelser af fx opmærksomhed, indlæring og adfærd. FASD er ikke
en diagnose og registreres derfor ikke som en alkoholskade. Desuden kobles
børns funktionsforstyrrelser under opvæksten sjældent til moderens forbrug af
alkohol i graviditeten mange år tidligere.
Det bemærkes yderligere, at de gældende diagnoser for medfødte abstinenser
hos børn dækker såvel moders misbrug af alkohol og stoffer som moders
behandling af et misbrug eller en smerteproblematik under graviditet og fødsel.
Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at det reelle antal børn født med
alkoholskader, herunder FAS, er større end det antal børn, der umiddelbart kan
opgøres på baggrund af de veletablerede registre.
Gravide kvinders misbrug af andre typer rusmidler end alkohol medfører også
risiko for komplikationer under graviditet og fødsel samt risiko for at skade
fosteret på forskellig vis, blandt andet i form af risiko for livslange skader som
funktionsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, nedsat opmærksomhed,
hukommelse mv.
Der er således en række udfordringer i forhold til at få et samlet billede af, hvor
mange børn der fødes med skader som følge af moderens forbrug eller misbrug
af rusmidler under graviditeten, og hvilke skader disse børn fødes med, gennem
de eksisterende registre. Diagnoserne, som knytter sig til rusmiddelskader hos
barnet, er vanskelige at stille, og de eksisterende veletablerede registre gør det
vanskeligt senere at kunne knytte skader hos børn til et forbrug eller misbrug af
rusmidler hos moderen.
Det er således ikke muligt på baggrund af den eksisterende viden på området at
estimere, hvor mange børn der årligt fødes med medfødte rusmiddelskader.
I kapitlet er det beskrevet, at diagnoserne, som knytter sig til rusmiddelskader
hos fosteret og det fødte barn, er vanskelige at stille, og de eksisterende registre
gør det vanskeligt senere at kunne knytte symptomer hos børnene til et
rusmiddelforbrug hos moderen.
Det er derfor ikke muligt at præsentere fyldestgørende data på nationalt,
regionalt eller kommunalt niveau for udviklingen af, hvor mange børn der fødes
med skader som følge de af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under
graviditeten, hvilke rusmidler moderen har haft et forbrug eller misbrug af, og
hvilke præcise skader dette har medført hos fosteret og barnet.
SIDE 30 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0031.png
De begrænsede data på området er en udfordring i forhold til at sikre
monitorering af udviklingen over tid af antallet af kvinder med et
rusmiddelforbrug, som bliver gravide, og dermed også i forhold til at kunne sikre
relevant forebyggelse og afdækning af disse kvinder, så der kan tilbydes relevant
behandling og indsats.
Det forventes, at Dansk Familieambulatoriedatabase fremover vil kunne bidrage
med yderligere viden om antallet af børn, som fødes med skader, samt hvilke
skader børnene fødes med, hvormed indsatsen kan målrettes yderligere.
I kapitlet er det beskrevet, at alkohol udgør den største risiko for fosteret og
barnet, men alle former for forbrug eller misbrug af rusmidler indebærer en
potentiel risiko for at skade fosteret.
SIDE 31 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0032.png
KAPITEL 3: EKSISTERENDE VIDEN OM
MÅLGRUPPERNES RUSMIDDELFORBRUG
I dette kapitel præsenteres den eksisterende viden om forbrug og misbrug af
rusmidler blandt kvinder i den fertile alder og gravide kvinder.
Indledningsvis i dette kapital beskrives en målgruppedefinition af, hvilke kvinder
der er tale om, som har et forbrug eller misbrug af alkohol og/eller stoffer, og
hvor der vil være behov for en indsats, hvis antallet af børn, som fødes med
skader som følge af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under
graviditeten, skal nedbringes.
3.1 DE FEM DELMÅLGRUPPER
Kvinder i den fertile alder og gravide med et forbrug eller misbrug af rusmidler
under graviditeten er en meget differentieret gruppe af kvinder.
Som beskrevet i kapitel 2 kan alkohol og stoffer påføre skader hos fosteret
gennem hele graviditeten, og fosteret er særligt i risiko for skader i den første tid
af graviditeten.
Gruppen af kvinder med et forbrug eller misbrug af rusmidler spænder fra
kvinder, som, inden graviteten var erkendt, ved en eller flere lejligheder har
indtaget større mængder alkohol eller andre rusmidler, til kvinder med et
betydeligt misbrug af rusmidler, som er i en særlig sårbar og udsat livssituation,
og som ikke kan fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de regionale
familieambulatorier og i den almindelige misbrugsbehandling.
Kvinderne har selv sagt behov for en meget forskellig indsats og støtte gennem
graviditeten. Nogle kvinder har primært behov for en rådgivende samtale hos
egen læge eller i familieambulatoriet om rusmidlernes skadende effekt, og vil
derefter blive fulgt i den almindelige svangreomsorg, mens andre kvinder har
behov for massiv støtte med en tæt løbende kontakt - eventuelt dagligt - gennem
graviditeten med familieambulatoriet og et kommunalt
misbrugsbehandlingstilbud, børnefamilieafdelinger, socialforvaltningen mv. For
enkelte kvinder vil indlæggelse med mulighed for sundhedsfaglig observation
være nødvendig.
Set i et forebyggende perspektiv er der endvidere behov for at inkludere kvinder i
den fertile alder med et forbrug eller misbrug af rusmidler i målgruppen for en
forebyggende indsats for at nedbringe antallet af børn, som fødes med skader
som følge af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under graviditeten.
I denne sammenhæng bemærkes, at målgruppeinddelingen og skøn over
omfanget af kvinder i de enkelte målgrupper baserer sig på den eksisterende
viden om kvinders forbrug af rusmidler. De enkelte skøn over målgruppernes
størrelse er således arbejdsgruppens bedste bud og ikke eksakt viden. Skønnene
er tænkt som bidrag til forståelse af udfordring og potentiale i forhold til at
reducere antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi
moderen har misbrugt rusmidler under graviditeten.
SIDE 32 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0033.png
Arbejdsgruppen har på den baggrund struktureret kvinderne i den fertile alder i
de fem nedenstående delmålgrupper, som fremgår af Figur 3.
Figur 4: Opdeling i fem overordnede delmålgrupper
Numrene i figuren refererer til de respektive målgrupper, der omfatter:
Målgruppe 1: Alle kvinder i den fertile alder (skønnet 1 mio.) – hvoraf
størstedelen har et forbrug af alkohol og/eller stoffer
Målgruppe 2: Alle kvinder i den fertile alder med et alkohol- og/eller
stofmisbrug (skønnet 30.000 - hertil kommer kvinder med et skadeligt
forbrug af alkohol)
Målgruppe 3: Alle gravide kvinder (56.000) – hvoraf 40 pct. har en eller
flere episoder med et alkoholforbrug på fem genstande eller mere én eller
flere gange efter befrugtningen – svarende til skønnet 22.400 gravide
kvinder årligt
Målgruppe 4: Gravide kvinder med et alkohol- og/eller stofmisbrug
(skønnet 3.500 årligt)
Målgruppe 5: Gravide med et betydeligt misbrug af alkohol og/eller
stoffer, og som er i en særlig sårbar og udsat livssituation, og som ikke
kan fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i
familieambulatorierne og i almindelig misbrugsbehandling (skønnet 10-
15 årligt)
SIDE 33 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0034.png
I de følgende afsnit uddybes de fem overordnede delmålgrupper, der er
illustreret i figuren ovenfor.
3.1.1 Alle kvinder i den fertile alder
Den bredeste gruppe er alle kvinder i den fertile alder. Gruppen omfatter kvinder
i den fertile alder med et større eller mindre forbrug af alkohol og/eller stoffer,
der ikke nødvendigvis er skadeligt for kvinden selv, men som kan indebære en
risiko for et eventuelt foster, såfremt kvinden bliver gravid.
Målgruppen af kvinder i den fertile alder udgør godt en million kvinder. Færre
end hver sjette kvinde drikker ikke alkohol. De yngre kvinder drikker sjældnere
end de ældre, men til gengæld i større mængder for at blive berusede. Således
udgør fx gruppen af kvinder i den fertile alder, der har drukket fem genstande
eller flere ved samme lejlighed mindst én gang inden for den seneste måned, ca.
316.000 kvinder. Dertil kommer, at mange kvinder har et alkoholforbrug på
mere end syv genstande om ugen. Yderligere viser en undersøgelse, at syv pct.
af de 15-25 årige kvinder inden for den seneste måned har brugt stoffer, heraf
hovedparten hash.
Indsatsen over for kvinder i den fertile alder i forhold til at forebygge risiko for
rusmiddelskader hos foster og barn er i særlig grad af generel forebyggende
karakter. Det handler om at sikre generel information om rusmidlers skadende
virkning for fosteret og barnet til alle kvinder i den fertile alder sammen med
anbefaling om at benytte prævention, når kvinder bruger rusmidler, og at stoppe
med brug af rusmidler, når en graviditet planlægges.
3.1.2 Kvinder i den fertile alder med et misbrug af alkohol
og/eller stoffer
Den næste gruppe er kvinder i den fertile alder, der har et misbrug af alkohol
og/eller stoffer. Denne gruppe udgør en højrisikogruppe i forhold til at udsætte
et eventuelt kommende foster for skader, hvis de bruger rusmidler under
graviditeten. Gruppen omfatter bl.a. kvinder i den fertile alder, der modtager et
tilbud om alkoholbehandling eller stofmisbrugsbehandling (ambulant, dag- eller
døgnbehandling). Indsatsen over for denne målgruppe vil især koncentrere sig
om i forbindelse med misbrugsbehandlingen systematisk at spørge ind til mulig
graviditet, oplyse om risiko for fosterskader ved brug af rusmidler under en
eventuel kommende graviditet, informere om familieambulatorierne som særligt
støttetilbud samt oplyse om prævention og tilbyde hjælp til etablering. Kvinder i
denne målgruppe, som bliver gravide, vil skulle henvises til svangreomsorg og
behandling i familieambulatorierne.
Målgruppen omfatter ligeledes kvinder med et misbrug af rusmidler, som ikke er
tilknyttet misbrugsbehandling, og kvinder med et skadeligt alkoholforbrug. I
forhold til disse kvinder handler indsatsen i særlig grad om at afdække
kvindernes misbrug gennem kvindens kontakt med øvrige aktører og tilbud, fx
praktiserende læge, kommunal sagsbehandler mv., og få hende henvist videre til
relevant behandling og rådgivning. Tilsvarende bør samme informationsindsats
rettes mod denne gruppe, uanset om kvinderne tager imod tilbud om indsats
eller ej.
SIDE 34 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0035.png
Den samlede målgruppe skønnes at udgøre ca. 30.000 kvinder årligt, vurderet
ud fra opgørelser af kvinder, der er afhængige af alkohol. Dertil kommer, at der
også vil være en andel af kvinder i den fertile alder med et skadeligt forbrug af
alkohol.
3.1.3 Gravide kvinder med et forbrug af alkohol og/eller
stoffer
Den tredje målgruppe er gravide kvinder med et forbrug af alkohol og/eller
stoffer, som ikke nødvendigvis er skadeligt for kvinden, men som kan være
skadeligt for fosteret. Gruppen omfatter kvinder, som har haft en eller flere
episoder med indtag af store mængder alkohol eller andre former for rusmidler i
starten af graviditeten, måske inden graviditeten er erkendt.
Der kan ligeledes være tale om kvinder, som, inden graviditeten var erkendt, har
haft et forbrug af hash, men som er stoppet med dette forbrug, da graviditeten
blev konstateret.
Målgruppen skønnes at udgøre ca. 22.400 kvinder årligt vurderet ud fra
undersøgelser, der viser, at 40 pct. af de gravide kvinder angiver, at de har haft
en eller flere episoder med et forbrug på fem genstande eller flere ved samme
lejlighed, når de bliver spurgt i 12. graviditetsuge.
17
Disse kvinder har i særlig grad behov for rådgivning om rusmidlernes skadende
indvirkning på fosteret, og kvinden skal sammen med egen læge vurdere, om der
er behov for yderligere rådgivning i Familieambulatoriet og/eller anden form for
støtte, der kan hjælpe kvinden til ikke at bruge rusmidler.
3.1.4 Gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller
stoffer
Den fjerde målgruppe er gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller
stoffer. Målgruppen skønnes at udgøre ca. 3.500 kvinder årligt vurderet ud fra
estimat for dels antallet af børn født af alkohol- og stofafhængige kvinder og
dels ud fra antallet af gravide kvinder, der er i behandling på
familieambulatorierne eller i alkohol- og stofbehandling, samt antallet af kvinder,
der inden for et år før til et år efter en graviditet har været i behandling på
sygehus for en alkoholrelateret lidelse.
Denne målgruppe kan ud over behovet for misbrugsbehandling have behov for
en helhedsorienteret indsats, herunder andre ydelser efter serviceloven og anden
relevant lovgivning.
Indsatsen over for denne målgruppe består af tilbud om såvel behandling i
familieambulatoriets specialiserede svangreomsorg for gravide kvinder med
alkohol og/eller stofmisbrug som misbrugsbehandling, samt relevant støtte fra
kommunen efter reglerne i serviceloven.
Familieambulatoriet har ansvar for at sikre en tværfaglig og tværsektoriel indsats
under graviditeten med henblik på at begrænse de skader, et eventuelt misbrug
af rusmidler kan påføre fosteret. Familieambulatoriets tilbud omfatter indsatser
på flere niveauer fra rådgivende samtale til gravide kvinder, der har haft et (evt.
episodisk højt) forbrug af alkohol og/eller stoffer inden erkendt graviditet, til en
SIDE 35 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0036.png
specialiseret forebyggende og behandlende svangreomsorg under graviditeten
samt opfølgende undersøgelse og behandling af det nyfødte barn og moderen i
barselsperioden samt opfølgning indtil 7-årsalderen af børn, der har været
eksponerede for rusmidler i fosterstadiet.
Enkelte gravide kvinder har behov for døgnindlæggelse i forbindelse med
abstinens- eller substitutionsbehandling, enten hvor tæt sundhedsfaglig
overvågning er påkrævet for at reducere risikoen for fosterskader i forbindelse
med nedtrapning eller for at støtte den gravide i at modstå rusmiddeltrangen.
Den kommunale misbrugsbehandlingsindsats til målgruppen kan – afhængig af
kvindens behov – være i form af ambulant-, dag- eller døgnbehandlingstilbud.
Hvis kvinden modtager stofmisbrugsbehandling i form af et
døgnbehandlingstilbud, skal kvinden efter serviceloven tilbydes en kontrakt om
tilbageholdelse som ramme for behandlingsindsatsen. Hvis kvinden modtager
alkoholbehandling i form af et døgnbehandlingstilbud, kan kvinden efter
sundhedsloven tilbydes en kontrakt om tilbageholdelse. Reglerne herom er
beskrevet nærmere i kapitel 6.
Yderligere indsatser til denne målgruppe kan omfatte tilbud om støtte fra den
kommunale forvaltning i forhold til kvindens samlede livssituation, herunder
afklaring af forældreevne i forhold til det kommende barn eller allerede iværksat
støtte i forbindelse med eksisterende børn. Den samlede indsats skal tilpasses
ud fra en vurdering af den enkelte kvindes behov for støtte til såvel
rusmiddelbrug som graviditet mv. Det er vigtigt, at indsatserne fra de forskellige
involverede parter er koordinerede og også opleves som koordinerede af den
gravide kvinde.
3.1.5 Gravide kvinder med et betydeligt misbrug af
rusmidler, som er i en særlig sårbar og udsat
livssituation, og som ikke kan fastholdes i den
specialiserede svangreomsorg i de regionale
familieambulatorier og i almindelig misbrugsbehandling
Den sidste og mindste målgruppe er gravide kvinder med et betydeligt misbrug
af rusmidler, som er i en særlig sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan
fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de regionale familieambulatorier
og i almindelig misbrugsbehandling.
Denne målgruppe udgør de ganske få kvinder, som det trods massiv indsats fra
familieambulatorium, kommunale misbrugsbehandlingstilbud af forskellig
karakter og andre kommunale indsatser ikke lykkedes at fastholde i et
kontinuerligt behandlingsforløb med risiko for betydelige skader på fosteret til
følge.
Indsatsen over for denne målgruppe består som for målgruppen ovenfor af tilbud
om specialiseret svangreomsorg og sundhedsfaglig behandling i
familieambulatoriet kombineret med misbrugsbehandling i kommunalt regi (inkl.
tilbud om kontrakt om tilbageholdelse i døgntilbud) samt øvrig hjælp efter
serviceloven og anden relevant lovgivning. Også over for denne målgruppe har
familieambulatoriet ansvar for at sikre en tværfaglig og tværsektoriel indsats
under graviditeten med henblik på at begrænse de skader, et eventuelt misbrug
af rusmidler kan påføre fosteret. Familieambulatoriets tilbud til denne målgruppe
SIDE 36 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0037.png
er det samme som i forhold til målgruppe 4, jf. ovenfor, men det vurderes, at
denne gruppe ville kunne have gavn af yderligere indsatser. Dels i forhold til at
forebygge omfanget af eventuelle skader på fosteret, dels i forhold til kvindens
generelle situation.
Familieambulatorierne skønner, at denne gruppe omfatter 10-15 kvinder årligt.
3.2 EKSISTERENDE VIDEN OM
RUSMIDDELFORBRUG BLANDT KVINDER I DEN
FERTILE ALDER
I dette afsnit præsenteres eksisterende viden om forbrug af rusmidler blandt
kvinder i den fertile alder. Der ses i særlig grad et betydeligt forbrug af alkohol
blandt kvinder i den fertile alder, men også et betydeligt forbrug af hash. Et
forbrug, der vil indebære en risiko for fosteret, såfremt kvinden bliver gravid. Der
er derfor et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til kvinder, som planlægger
at blive gravide og i forhold til endnu ikke erkendte graviditeter.
3.2.1 Kvinder i den fertile alders forbrug af alkohol
Færre end hver sjette kvinde i alderen 16-49 år undlader helt at drikke alkohol.
Sundhedsprofilerne og andre undersøgelser viser generelt et billede af, at yngre
kvinder i alderen 16-24 år har det største alkoholforbrug. Der er dog en faldende
tendens fra 2008 til 2013. De yngre kvinder drikker sjældnere end ældre
kvinder, men i større mængder ved enkeltepisoder for at blive berusede.
18
Det ugentlige alkoholforbrug for kvinder i 2013 var blandt de:
16-24 årige, at 37 pct. drak > 7 genstande og 15 pct. > 14 genstande
25-34 årige, at 17 pct. drak > 7 genstande og 5 pct. > 14 genstande
35-44 årige, at 10 pct. drak > 7 genstande og 3 pct. > 14 genstande
I forhold til gruppen af kvinder i den fertile alder (her fra 25-44 årige), der
drikker mere end 14 genstande om ugen, fordeler de sig yderst jævnt over
uddannelseskategorierne: Grundskole, kort uddannelse, kort videregående
uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og videregående uddannelse .
19
Data fra Den Nationale Sundhedsprofil for 2013 viste følgende procentvise
fordeling af kvinder, der havde et episodisk højt alkoholforbrug (det vil sige fem
genstande eller mere ved samme lejlighed) mindst én gang om måneden fordelt
på alderskategorier:
53 pct. i alderen 16-24 år
27 pct. i alderen 25-34 år
15 pct. i alderen 35-44 år
20
3.2.2 Kvinder i den fertile alders brug af stoffer
Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2013 viser, at knap hver tiende
kvinde i den fertile alder (16-49 år) har taget stoffer – heraf hovedparten hash -
SIDE 37 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0038.png
inden for det sidste år. Nedenstående tabel viser den procentvise fordeling af
fertile kvinders forbrug af hash og andre stoffer end hash.
Tabel 3: Fertile kvinders (16-49 år) forbrug af stoffer
Alle stoffer
Forbrug det
seneste år
Forbrug
nogensinde
8,7 pct.
37,1 pct.
Hash
8,3 pct.
36,3 pct.
Andre stoffer end
hash
1,5 pct.
8,4 pct.
Kilde: Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2013 (SUSY, 2013)
I 2013 har 19 pct. af kvinder i alderen 16-19 år og 21 pct. af kvinder i alderen
20-24 år brugt hash inden for det seneste år. Andelen af kvinder falder med
alderen fra 8 pct. for de 25-29 årige til én pct. blandt de 40-44 årige. Ses der på
udbredelsen af andre illegale stoffer end hash, såsom fx amfetamin, kokain og
ecstasy, er udbredelsen langt mindre end udbredelsen af hash. I 2013 har
mellem 0,6 og 1,3 pct. af de unge kvinder under 25 år brugt et eller flere af disse
stoffer inden for det seneste år. Efter 25-årsalderen aftager brugen af amfetamin,
kokain og ecstasy til meget lave værdier .
21
I 2014 har 6,9 pct. af kvinder i alderen 15-25 år brugt stoffer inden for den
sidste måned. Langt hovedparten har brugt hash, nemlig 6,3 pct. mindst én gang
inden for den sidste måned, og 1,3 pct. mindst 20 dage i den sidste måned.
Forbruget af centralstimulerende stoffer er betydeligt mindre og ligger på
omkring 0,6 pct. af kvinder i alderen 15-25 år .
22
3.3 EKSITERENDE VIDEN OM MISBRUG HOS
KVINDER I DEN FERTILE ALDER
Af Det Nationale Alkohol Behandlingsregister (NAB) fremgår, at der på landsplan
årligt er knap 3000 kvinder i den fertile alder, der indgår i alkoholbehandling i
henhold til Sundhedslovens § 141 . Målt på baggrund af estimat fra 2008 af
antallet af alkoholafhængige voksne danskere kan det konstateres, at kun
omkring en tiendedel af de personer, der er afhængige af alkohol, modtager
alkoholbehandling .
23
24
25
Af Stofmisbrugsdatabasen fremgår det, at der i perioden 2008-2011 årligt er
blevet indskrevet mellem 1.200 og 1.300 kvinder i alderen 18 til 49 år i social
stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens § 101.
26
Disse kvinder har alderen til at være potentielt kommende mødre og udgør
dermed en risikogruppe i forhold til at udsætte et eventuelt kommende foster for
rusmidler under graviditeten.
3.4 EKSISTERENDE VIDEN OM GRAVIDE
KVINDER MED ET FORBRUG AF ALKOHOL
OG/ELLER STOFFER
SIDE 38 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0039.png
En undersøgelse fra Københavns Universitet – ud fra data fra Den Aarhusianske
Fødselskohorte – viser, at 40 pct. af de gravide i 2013 har haft én eller flere
episoder med et alkoholforbrug på fem genstande eller derover ved samme
lejlighed. De 40 pct. er fordelt med 24 pct. med én episode, 11 pct. med to
episoder og 5 pct. af de gravide har haft tre eller flere episoder. Fra registeret
vides ikke, hvor mange genstande de gravide nåede op på ved disse lejligheder.
Episoderne fandt sted fra befrugtningen og koncentrerede sig primært om de
tidlige uger i graviditeten, hvor den ofte endnu ikke er konstateret , men hvor de
tidlige fosterstrukturer dannes. Des flere episoder med et alkoholforbrug på fem
genstande eller derover ved samme lejlighed des større risiko for fosteret.
27
28
29
Et mindre pilotprojekt, som blev gennemført i 2013 i relation til
familieambulatoriet i Region Syddanmark, kan ligeledes bidrage med viden.
Formålet med projektet var at estimere forekomsten af gravide kvinder med
forbrug af andre rusmidler end alkohol under graviditeten. På få fastlagte dage
og i forbindelse med ultralydsscanning fik alle gravide i Region Syddanmark
tilbudt en anonym undersøgelse for forbrug af rusmidler. Den gravide kvindes
urin blev undersøgt for opiat, cannabis, benzodiazepin, amfetamin,
metamfetamin, kokain og metadon. Undersøgelsen viste, at 88 pct. af de
fremmødte gravide kvinder deltog i undersøgelsen, og heraf blev 3,6 pct.
svarende til 22 gravide testet positive: 19 for opiat og tre for cannabis.
Gennemsnitsalderen for de gravide, der indgik i undersøgelsen, var 29 år.
30
Disse nyere undersøgelser peger på, at en stor gruppe af gravide har indtaget
rusmidler i graviditeten – de fleste helt tidligt i graviditeten, før den var erkendt.
3.5 EKSISISTERENDE VIDEN OM GRAVIDE
KVINDER MED ET MISBRUG AF ALKOHOL
OG/ELLER STOFFER
Der er i de eksisterende registre en række udfordringer i forhold til at få et
fyldestgørende billede af, hvor mange gravide kvinder der har et misbrug af
rusmidler, og hvilket misbrug de har.
Der er som sagt ikke i Stofmisbrugsdatabasen og i Det Nationale
Alkoholbehandlingsregister (NAB) adgang til systematiske data på, hvor mange
gravide kvinder der indgår i et behandlingsforløb for stof– og/eller
alkoholmisbrug, og hvordan dette tal har udviklet sig over tid. Det er heller ikke
muligt ud fra disse data at få et fyldestgørende billede af, hvad der kendetegner
gravide kvinder med et rusmiddelforbrug. Dertil kommer, at der vil være kvinder
med et rusmiddelforbrug eller et misbrug, som ikke er i kontakt med
sundhedsvæsenet eller det sociale hjælpesystem.
Manglen på data i registrene for rusmiddelbehandling er en udfordring, men data
fra nyere undersøgelser samt Dansk Familieambulatoriedatabase kan medvirke til
at tegne et billede af gruppen.
Center for Rusmiddelforskning skønner, at der årligt fødes ca. 3.500 børn af
mødre, der er afhængige af alkohol og/eller stoffer . De følgende opgørelser og
undersøgelser understøtter bredt set dette estimat.
31
SIDE 39 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0040.png
3.5.1 Gravide kvinder i behandling i
familieambulatorierne
De fem regionale familieambulatorier startede op i drift fra 2011 som et
landsdækkende tilbud til gravide kvinder med et forbrug af rusmidler. Data fra
Dansk Familieambulatoriedatabase viser overordnet set en jævn stigning i
antallet af gravide kvinder med et forbrug af rusmidler (herunder også
afhængighedsskabende medicin), som blev henvist til familieambulatorierne fra
2011 til og med 2014. I 2011 blev der i alt henvist 140 gravide med en stigning
til i alt 790 gravide i 2014. Data her er med forbehold, da indberetningen til
Dansk Familieambulatoriedatabase ikke er komplet.
Ifølge evalueringen af etableringen af familieambulatorierne
32
er antallet af
henviste gravide kvinder i perioden 2011-2014 fordelt på regioner steget fra:
83 til 254 i Region Hovedstaden
27 til 113 i Region Sjælland
9 til 173 i Region Syddanmark
11 til 221 i Region Midtjylland
10 til 29 i Region Nordjylland
Fordelingen af de gravide kvinders forbrug på forskellige rusmidler fremgår også
af databasen. Opgørelsen af rusmiddelforbruget sker ved udskrivning. Der er
registreringer for 537 kvinder i alt. Den viser, at:
317 gravide har haft et forbrug af andre
rusmidler/afhængighedsskabende medicin end alkohol
152 gravide har kun brugt alkohol som rusmiddel
67 gravide har brugt alkohol kombineret med andet/andre rusmidler
Størstedelen af kvinderne i behandling i familieambulatorierne har således haft et
forbrug af andre rusmidler end alkohol, 28 pct. af de gravide kvinder har brugt
alkohol som eneste rusmiddel, mens en mindre del af kvinderne har brugt
alkohol sideløbende med andre rusmidler. Ifølge familieambulatorierne udgøres
gruppen af gravide kvinder, der udelukkende har brugt alkohol, typisk af unge,
der har haft episoder med forbrug af alkohol på fem genstande eller mere ved
samme lejlighed, inden de vidste, at de var gravide
33
.
Gravide kvinder i kontakt med familieambulatorierne består af en meget bred
målgruppe. Der er kvinder, der har forbrugt rusmidler, indtil de erkendte
graviditeten, og har stoppet forbruget. Nogle af disse kvinder mestrer ophøret på
egen hånd med støtte i en enkelt eller få rådgivende samtaler, og andre har brug
for støttende samtaler med et vist interval til at fastholde ophøret. Andre igen
har behov for abstinens- eller substitutionsbehandling og mere eller mindre
intensiv løbende kontakt - heraf har nogle behov for døgnophold til abstinens-
/substitutionsbehandling og/eller aflastning på grund af svære
livsomstændigheder.
Enkelte gravide kvinder, som har stærk afhængighed af rusmidler, og som er i en
særlig sårbar og udsat livssituation, kan familieambulatorierne have svært ved at
fastholde i behandling. Lederne af familieambulatorierne har i fællesskab
vurderet denne gruppe til at bestå af 10–15 gravide kvinder årligt.
SIDE 40 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0041.png
Tabel 4: Oversigt over befolkning og fødsler i regionerne, antal henvisninger til
familieambulatorierne (antal og pct. af fødselstallet) samt forventet antal kvinder i
målgruppen baseret på fødselstal og stikprøveundersøgelse af rusmiddelforbrug blandt
gravide.
Befolkningstal 2013
1
Antal fødsler 2013
2
Antal henvisninger
til FA i 2014 (andel
henviste per antal
fødsler)
Anslået antal
kvinder i
målgruppen
3
Region
Hovedstaden
1.747.596
19.973
254
(1,3 pct.)
719
Region
Midtjylland
1.276.604
12.913
221
(1,7 pct.)
465
Region
Nordjylland
580.886
5.221
29
(0,6 pct.)
188
Region
Sjælland
816.460
6.463
113
(1,4 pct.)
233
Region
Syddanmark
1.201.955
11.303
173
(1,5 pct.)
406
1: Statistikbanken (4.kvartal 2013).
2: Statistikbanken (antal levendefødte)
3: Forventet/anslået antal kvinder i målgruppen baseret på estimat fra pilotstudium i
Region Syddanmark
Kilde: Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015 tal
kvinder i målgruppen baseret på fødselstal og stikprøveundersøgelse af rusmiddelforbrug
blandt gravide
Som det fremgår ovenfor, var der i 2014 registeret 790 kvinder, som var henvist
til familieambulatorierne. På baggrund af kendskabet til antallet af henviste
kvinder og det estimerede antal kvinder i målgruppen, vurderes der at være et
mørketal i forhold til antallet af kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler,
som vil kunne have behov for den specialiserede indsats, som
familieambulatorierne kan tilbyde kvinderne.
3.5.2 Gravide kvinder med et misbrug af alkohol
Københavns Universitet har i 2015 udarbejdet publikationen ”Alkoholforbrug
blandt gravide og kvinder i den fertile i Danmark” til brug for opdatering af
Sundhedsstyrelsens vidensgrundlag i forhold til styrelsens tilrettelæggelse af
tiltag inden for forebyggelse af medfødte alkoholskader hos børn og målretning
af interventioner i forhold til gravide kvinder med et alkoholforbrug. Flere af de
undersøgelser, der beskrives i det følgende, stammer fra denne publikation.
Da der ikke sker en systematisk registrering af, om kvinder i alkoholbehandling
er eller bliver gravide under behandlingsforløbet, er antallet af gravide kvinder i
alkoholbehandling formentlig ukendt i kommunerne. Denne antagelse bekræftes
af, at kun én af 10 adspurgte kommuner havde kendskab til én gravid kvinde i
alkoholbehandling i perioden 2011 til 2012.
34
En registerbaseret undersøgelse, hvor man har koblet data fra Det Nationale
Alkoholbehandlingsregister, Medicinsk Fødselsregister, Landspatientregisteret og
Abortregisteret i perioden fra 2007 til 2010, har imidlertid afdækket antallet af
kvinder i alkoholbehandling inden for perioden fra et år før en graviditet til et år
efter graviditetens afslutning. I gennemsnit drejede det sig om 97 kvinder
årligt
35
. Disse kvinder må betragtes som værende i højrisiko for at udsætte
fosteret for alkohol under graviditeten – måske kombineret med andre rusmidler.
SIDE 41 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0042.png
En anden undersøgelse baseret på data udelukkende fra Det Nationale
Alkoholbehandlingsregister i perioden 2007-2011 (selvrapporterede data fra
kvinderne via alkoholbehandlingsinstitutionen) viste, at der i gennemsnit var 27
kvinder årligt i alkoholbehandling i perioden fra ét år før, kvinderne har født et
barn, til ét år efter
36
. Disse kvinder har således fået deres barn i meget tæt
tidsmæssig tilknytning til deres behandling for alkoholafhængighed og må
ligeledes betragtes som værende i højrisiko for at have indtaget alkohol og andre
rusmidler i forbindelse med gravidteten.
De
gennemsnitlige
karakteristika ved disse kvinder var:
Alder var 33 år ved barnets fødsel
Overforbruget af alkohol startede ved 25-årsalderen og havde stået på i 6
år
77 pct. brugte ikke andre rusmidler
13 pct. oplyste andet rusmiddelbrug; heraf halvdelen hash
To hjemmeboende børn under 18 år
37
På alkoholområdet generelt vurderes der at være en betydelig andel af kvinder
med et behandlingskrævende alkoholforbrug, som ikke er tilknyttet et
alkoholbehandlingstilbud. Det skønnes, at det kun er cirka 1/10 af den
vurderede samlede gruppe af kvinder (og mænd) med alkoholafhængighed, der
indgår i en offentlig finansieret alkoholbehandling, hvorfor også gruppen af
gravide kvinder med alkoholafhængighed må antages at være betydelig større.
38
Med henblik på at afdække potentiale for at identificere gravide i højrisiko for at
udsætte deres foster for alkohol gennemførte Københavns Universitet også en
registerbaseret undersøgelse af antallet af gravide i behandling på sygehusene
for en alkoholrelateret sygdom i perioden 1995 til 2009. Data stammer fra
Landspatientregisteret, Medicinsk Fødselsregister og Abortregisteret.
Gennemsnitligt fandtes årligt 370 kvinder, der havde fået stillet en
alkoholrelateret diagnose på sygehus inden for perioden fra ét år før en
graviditet til og med ét år efter graviditetens afslutning. Det svarer til 0,4 pct. af
alle graviditeter.
3.5.3 Gravide kvinder med et misbrug af stoffer
Der sker som tidligere nævnt ikke en systematisk registrering af graviditet hos
kvinder indskrevet i social stofmisbrugsmisbrugsbehandling, hvorfor der ikke er
fyldestgørende data for antal gravide kvinder i social stofmisbrugsbehandling. I
stofmisbrugsdatabasen registreres det, når en kvinde er gravid ved anmodning
om stofmisbrugsbehandling og/eller ved indskrivning i døgnbehandling. Det
betyder bl.a., at det ikke registreres, hvis en kvinde først finder ud af at hun er
gravid, eller hvis hun bliver gravid, i løbet af et behandlingsforløb.
Tal fra stofmisbrugsdatabasen viser, at der i perioden 2008 til 2011 var mellem 3
og 12 kvinder pr. år, der var gravide ved anmodning om social
stofmisbrugsbehandling. I alt har 32 kvinder oplyst, at de var gravide ved
anmodning om behandling i denne periode.
Data fra Stofmisbrugsdatabasen viser ikke noget entydigt billede af disse
kvinder. Omkring en tredjedel af kvinderne udeblev fra behandlingen, inden de
var færdigbehandlede, en fjerdedel af kvinderne havde ophørt med brugen af
stoffer ved behandlingsafslutning og en fjerdedel var stadig i behandling ved
SIDE 42 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0043.png
periodens ophør. Længden af behandlingsforløbet varierer fra 61 dage for det
korteste forløb for en gravid kvinde, der gennemførte et behandlingsforløb som
stoffri. Det længste forløb udgjorde 1.121 dage for en kvinde, som var gravid
ved indskrivning, og som ikke blev færdigbehandlet, da hun til sidst udeblev fra
behandlingen.
Til trods for, at der ikke foregår en systematisk registrering af graviditeter hos
kvinder i stofmisbrugsbehandling, er dette dog ikke ensbetydende med, at de
gravide kvinder, der har et misbrug af rusmidler, ikke får misbrugsbehandling
eller anden relevant støtte. Center for Rusmiddelforskning vurderer, at
størstedelen af de gravide kvinder med et misbrug af andre stoffer end hash er
kendte i det eksisterende hjælpesystem, ikke mindst i stofmisbrugsbehandling,
på smerteklinikker og/eller i de regionale familieambulatorier .
39
3.5.4 Gravide kvinder med et betydeligt misbrug af
rusmidler, som er i en udsat og sårbar livssituation
Som ovenfor beskrevet under afsnittet om gravide kvinder i behandling i
familieambulatorierne, er der en lille gruppe af de gravide kvinder med et
misbrug af rusmidler, som de regionale familieambulatorierne har svært ved at
fasholde i behandling.
Disse kvinder er kendetegnet ved at have en stærk afhængighed af rusmidler, og
de befinder sig ofte også i en særlig sårbar og udsat livssituation. Som tidligere
beskrevet findes der på nuværende tidspunkt ikke en systematisk dokumentation
af gravide kvinder med et misbrug af rusmidler, men erfaringen fra praksis peger
på, at disse kvinder ud over en stærk afhængighed af rusmidler, ofte ligeledes
har en række andre betydelige, sociale problemer, som fx psykiske problemer,
skrøbelige sociale relationer eller konfliktfyldte relationer med risiko for vold,
ustabil boligsituation mv. Ofte er der tale om kvinder, som generelt har en
skrøbelig relation til andre sociale eller sundhedsmæssige tilbud.
Lederne af de fem regionale familieambulatorier skønner, at denne målgruppe
omfatter 10-15 gravide kvinder årligt.
3.6 OPSAMLING
Kvinder med et forbrug eller misbrug af rusmidler er en differentieret gruppe,
både hvad angår selve forbruget eller misbruget af rusmidler og det konkrete
behov for støtte under graviditeten i forhold til deres forbrug eller misbrug af
rusmidler og tilsvarende i tiden efter fødslen.
Arbejdsgruppen har på den baggrund struktureret kvinderne i den fertile alder i
de fem nedenstående delmålgrupper:
Målgruppe 1: Alle kvinder i den fertile alder (skønnet 1 mio.) – hvoraf
størstedelen har et forbrug af alkohol og/eller stoffer
Målgruppe 2: Alle kvinder i den fertile alder med et alkohol- og/eller
stofmisbrug (skønnet 30.000 - hertil kommer kvinder med et skadeligt
forbrug af alkohol)
Målgruppe 3: Alle gravide kvinder (56.000) – hvoraf 40 pct. har en eller
flere episoder med et alkoholforbrug på fem genstande eller mere én eller
SIDE 43 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0044.png
flere gange efter befrugtningen – svarende til skønnet 22.400 gravide
kvinder årligt
Målgruppe 4: Gravide kvinder med et alkohol- og/eller stofmisbrug
(skønnet 3.500 årligt)
Målgruppe 5: Gravide med et betydeligt misbrug af alkohol og/eller
stoffer, og som er i en særlig sårbar og udsat livssituation, og som ikke
kan fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i
familieambulatorierne og i almindelig misbrugsbehandling (skønnet 10-
15 årligt)
De eksisterende data på området giver ikke en fyldestgørende viden om disse
kvinder, og det er derfor ikke muligt at præsentere fyldestgørende data for
udviklingen af målgruppen, kvindernes rusmiddelforbrug eller for fordelingen af
kvinder regionalt eller kommunalt.
De begrænsende data på området er en udfordring i forhold til at sikre
monitorering af udviklingen over tid af antallet af kvinder med et
rusmiddelforbrug, som bliver gravide, og dermed også i forhold til at kunne sikre
relevant forebyggelse og afdækning af, hvem disse kvinder er, så der kan
tilbydes relevant behandling og indsats.
Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at databasen, som er oprettet i
tilknytning til de fem regionale familieambulatorier, fremadrettet vil kunne tilføre
området mere viden om antallet af gravide med et forbrug eller misbrug af
rusmidler, samt hvad der kendetegner disse kvinder.
I nærværende kapitel er der præsenteret data og undersøgelser, som er med til
at give et billede af, hvor store de forskellige målgrupper af kvinder i den fertile
alder og målgrupper af gravide kvinder er. Det billede, der tegner sig på
baggrund af den aktuelle viden, viser et spænd fra kvinder med et forbrug af
alkohol og/eller stoffer, som de stopper med ved konstateret graviditet, til
gravide kvinder med et rusmiddelproblem, der indebærer betydelig risiko for
helbredsproblemer og skader på fosteret, og som ofte er i en særlig udsat og
sårbar livssituation.
Kvinder med en behandlingskrævende alkohol- og stofproblematik må betragtes
som en højrisikogruppe i forhold til at udsætte et foster for skader under en
graviditet. Men også gravide kvinder, der har eller har haft et mindre
rusmiddelforbrug af alkohol og/eller stoffer, kan risikere at skade fosteret, fx
ved gentagne episoder med højt alkoholforbrug ved samme lejlighed eller ved et
løbende forbrug af alkohol eller andre rusmidler.
Familieambulatorierne har i 2014 fået henvist i alt 790 gravide kvinder til
behandling. Groft skønnet på baggrund af viden fra et pilotprojekt i Region
Syddanmark, der screenede gravide kvinder for en række stoffer, modtager
familieambulatorierne således i dag kun ca. 1/3 af målgruppen af gravide
kvinder med et forbrug eller misbrug af alkohol og/eller stoffer, der kan udgøre
en risiko for fosteret. Således vurderer arbejdsgruppen, at skønnet fra Center for
Rusmiddelforskning over antallet af børn (3.500), der årligt fødes af mødre, der
er afhængige af alkohol og/eller stoffer, er realistisk.
SIDE 44 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0045.png
Familieambulatorierne har i dag svært ved at fastholde en lille andel– vurderet til
10-15 gravide kvinder årligt – af de mest belastede gravide kvinder med et
misbrug i behandling.
SIDE 45 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0046.png
KAPITEL 4: FAMILIEAMBULATORIERNES
ROLLE
Som beskrevet i kapital 3 er gravide kvinder med et forbrug eller misbrug af
rusmidler en differentieret gruppe af kvinder med forskellige behov for støtte og
hjælp både inden graviditeten, under graviditeten og efter graviditeten. Der
findes efter både serviceloven og sundhedsloven en række forskellige
støttemuligheder til både kvinden, barnet og familien, som beskrives i de
følgende kapitaler.
I dette kapitel beskrives indledningsvis det specialiserede tilbud til gravide
kvinder med et forbrug eller misbrug af rusmidler samt til børnene efter fødslen,
som de fem regionale familieambulatorier udgør. Beskrivelsen af
familieambulatoriernes tilbud i rapporten tager udgangspunkt i ”Vejledning om
etablering af regionale familieambulatorier, Sundhedsstyrelsen, 2009” og
”Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer.
Familieambulatoriets interventionsmodel. Sundhedsstyrelsen 2010, 2. oplag, 1.
udgave”. Set i forhold til den målgruppeopdeling af kvinderne, som blev
beskrevet i kapitel 3, er familieambulatorierne i særlig grad henvendt til
målgrupperne 3, 4 og 5, jf. figur 3. Familieambulatoriet kan dog også yde
rådgivning til kvinder i den fertile alder med et misbrug, som ønsker at blive
gravide, jf. målgruppe 2 i figur 3.
De tre grupper udgør en differentieret målgruppe med forskellige
problemstillinger og behov. Som det vil blive beskrevet i dette kapitel, yder
familieambulatorierne i forhold til disse tre grupper af kvinder henholdsvis
rådgivning, specialiseret svangreomsorg og anden sundhedsfaglig behandling
samt støtte målrettet kvindernes forskellige problemstillinger og livssituationer.
4.1 FAMILIEAMBULATORIERNES ETABLERING
Siden 2011 har alle fem regioner etableret familieambulatorier i tilknytning til de
gynækologisk-obstetriske afdelinger på store sygehuse i regionerne. I alle
regioner på nær Region Nordjylland er der desuden etableret udefunktioner på
mindre sygehuse for at sikre geografisk nærhed for de gravide og deres familier.
Se kortet herunder for placering af hovedfunktion og udefunktioner.
40
SIDE 46 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0047.png
Figur 5: Kort over familieambulatorierne
Familieambulatorierne skal supplere den kommunale indsats ved at yde en
specialiseret indsats med fokus på graviditeten og de skader, et eventuelt
forbrug eller misbrug af rusmidler kan påføre fosteret.
41
Familieambulatorierne skal således ikke erstatte eksisterende tilbud og relationer
mellem den gravide og øvrige tilbud på området, fx tilbud om alkoholbehandling
og stofmisbrugsbehandling eller den kommunale børne- og familieafdeling. I
stedet skal den sociale og behandlingsmæssige indsats fra de øvrige tilbud
suppleres med den specialiserede indsats med fokus på graviditeten og barnet
efter fødslen, som familieambulatorierne kan tilbyde. Det er således hensigten,
at alle professionelle, der kommer i kontakt med gravide kvinder med et forbrug
eller misbrug af rusmidler, skal være bekendt med familieambulatoriernes tilbud
om rådgivning og behandling og hurtigst muligt henvise den gravide hertil.
Med henblik på at sikre denne praksis blandt både de regionale og kommunale
aktører anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der indgås lokale samarbejdsaftaler
mellem de regionale familieambulatorier og øvrige relevante regionale parter
samt med hver kommune i regionen (se mere om samarbejdsaftaler i regi af
Sundhedsaftalerne senere i dette kapitel).
42
4.2 FAMILIEAMBULATORIERNES ORGANISERING
OG MÅLGRUPPE
Familieambulatoriet er en tværfaglig enhed, som varetager den specialiserede
forebyggende og behandlende svangreomsorg for gravide med forbrug af
rusmidler. Herudover varetager familieambulatoriet undersøgelse og behandling
SIDE 47 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0048.png
af det nyfødte barn og moderen i barselsperioden samt opfølgning indtil 7-
årsalderen af børn, der har været eksponerede for rusmidler i fosterstadiet.
Målgruppen for familieambulatorierne er:
Gravide kvinder med et forbrug eller misbrug af alkohol og/eller andre
rusmidler og/eller afhængighedsskabende medikamenter, som medfører
en risiko for fosteret
Gravide, som inden for de seneste to år har haft et afhængighedsforbrug
af rusmidler og/ eller afhængighedsskabende medikamenter
Børn i alderen 0-7 år som i fostertilværelsen har været udsat for rusmidler
Gravide, hvis partner har et afhængighedsforbrug af rusmidler, som kan
have konsekvenser for svangerskabet eller barnets udvikling efter
fødslen
43
Indsatsen i familieambulatorierne er baseret på en tværfaglig og tværsektoriel,
helhedsorienteret tilgang, hvor hensigten er, at forebyggelse og behandling skal
sættes ind tidligt, intensivt og koordineret. Ikke kun i forhold til
rusmiddelforbruget, men samlet i forhold til kvindens fysiske og psykiske
helbredstilstand, samt socialt i forhold til hendes og familiens livssituation.
Familieambulatorierne har således en betydelig opgave i forhold til sikre et tæt
og koordineret samarbejde med øvrige tilbud og indsatser, som kvinden er i
kontakt med.
Det er hensigten, at familieambulatoriet i forhold til deres målgruppe skal
varetage den samlede svangreomsorg og blandt andet sammen med de øvrige
tilbud, som kvinden er i kontakt med, støtte kvinden i hurtigst muligt at undgå
eller begrænse fosterets udsættelse for rusmidler.
Nogle gravide klarer selv et ophør med rusmiddelforbruget, andre har behov for
enkelte støttende samtaler eller et samtaleforløb, og andre igen har behov for
abstinensbehandling i forbindelse med ophøret, mens nogle gravide har behov
for substitutionsbehandling for at nedbringe risikoen for skadevirkninger på
fosteret.
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af speciallæger (inden for
obstetrik og pædiatri), jordemødre, psykologer, socialrådgivere og sekretærer.
Familieambulatoriet arbejder tæt sammen med relevante afdelinger på sygehuset
som fx svangre-, føde- og barselsafdelinger, infektionsmedicinsk afdeling,
psykiatrisk afdeling.
4.3 RAMMEN OM TVÆRSEKTORIELT
SAMARBEJDE
En betydelig andel af de kvinder, som familieambulatorierne følger gennem deres
graviditet og efter fødslen, er kvinder, som har komplekse problemer, og som
har behov for støtte fra forskellige dele af det sociale og sundhedsmæssige
hjælpesystem. Derfor er det en afgørende del af familieambulatoriernes arbejde
at sikre et tæt samarbejde med andre professionelle aktører og
myndighedsudøvere. Disse kan omfatte forskellige forvaltninger i kommunen,
sundhedsplejen, alkohol- og stofmisbrugsbehandlingstilbud, andre typer af dag-
SIDE 48 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0049.png
og døgntilbud, gadeplanstilbud samt almen praksis, andre hospitalsafdelinger,
herunder voksenpsykiatrien, smerteklinikker, kriminalforsorgen, mv.
I figuren nedenfor er det regionale familieambulatoriums samarbejdsrelationer i
forbindelse med behandling af gravide med et forbrug af rusmidler illustreret.
Figur 6: Eksempel på familieambulatoriernes samarbejdsrelationer
Kilde: Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier. Sundhedsstyrelsen
2009.
Afholdelse af tværsektorielle koordinationsmøder er et vigtigt redskab i
planlægningen, koordineringen og den løbende justering af den fælles
tværsektorielle indsats, som familieambulatorierne koordinerer. Det er
familieambulatorierne, der har ansvaret for at indkalde til og afholde disse samt
hurtigt at udarbejde referat til deltagerne af møderne.
I forhold til socialt udsatte gravide kvinder, som det er vanskeligt at opretholde
en kontinuerlig og tæt kontakt med, kan det være relevant at inddrage
kommunens støttekontaktpersonkorps og deres faglighed i forhold til det
kontaktskabende og relationsopbyggende arbejde, jf. afsnit 5.4.
Som udgangspunkt skal den gravide kvinde og hendes partner tilbydes at
deltage i det tværsektorielle koordinationsmøde, og de vælger i samarbejde med
familieambulatoriet, hvem der vil være de relevante deltagere til det første møde.
For at støtte den gravide kvinde og hendes partner i at deltage i møderne
tilstræber familieambulatorierne, at den gravide kvinde og hendes partner har en
fast kontaktperson, der deltager i møderne, og som kan støtte kvinden og sikre,
at hun ved, hvad mødet drejer sig om, og at hun forstår de beslutninger, der
tages, og hvilke konsekvenser det kan have for hende og fosteret. Den gravide
kvinde og hendes partner skal samtidig give deres samtykke til inddragelsen af
de relevante deltagere. Som oftest vil den kommunale forvaltning samt det
eventuelle tilbud om misbrugsbehandling, som kvinden er tilknyttet, deltage i
koordinationsmødet, og den praktiserende læge og sundhedsplejersken inviteres
som regel med.
Ønsker den gravide kvinde og hendes partner ikke at give samtykke til deltagelse
af de relevante samarbejdspartnere, må familieambulatoriet vurdere, om der er
SIDE 49 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0050.png
grundlag for at underrette den kommunale forvaltning, jf. § 153 om
underretningspligt i serviceloven.
Fagpersoner har ifølge denne bestemmelse pligt til at underrette kommunen,
hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet fx får kendskab til eller grund
til at antage, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte
på grund af de vordende forældres forhold. Dvs., at fagpersonerne også har
underretningspligt, hvis en gravid kvindes adfærd giver grund til at antage, at
hendes barn efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter serviceloven.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at familieambulatorierne og de enkelte kommuner i
fællesskab sikrer sig, at der er etableret klare samarbejdsaftaler om indsatsen i
forhold til gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler.
I sundhedsaftalerne for 2015-2017 er forebyggelse således et obligatorisk
indsatsområde . Formålet med indsatsområdet er, at alle borgere med behov
tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet, og relevante
aktører på tværs af region og kommuner skal sikre samarbejde om:
44
Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge samt svangreomsorg,
herunder til borgere med særlige behov
Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med skadeligt og
afhængigt forbrug af rusmidler samt deres familier.
Familieambulatoriernes målgrupper er dermed obligatorisk aftalestof og indgår i
alle de fem nyligt godkendte sundhedsaftaler
45
. I regi af de lovpligtige
sundhedsaftaler bør der således sikres samarbejdsaftale mellem
familieambulatorierne og hver enkelt kommune i regionen. Samarbejdsaftalerne
skal klart og entydigt beskrive arbejdsgangene og opgave- og ansvarsfordelingen
i samarbejdet mellem det regionale familieambulatorium, øvrige
sygehusafdelinger, almen praksis, den kommunale sundhedstjeneste, de
relevante forvaltninger i kommunen og de kommunale instanser for behandling
af stof- og alkoholmisbrug og andre relevante aktører. Arbejdet med udformning
af samarbejdsaftalerne er undervejs i kommuner og regioner, og er længere
fremme i nogle regioner og kommuner end i andre
46
.
Kommunen har desuden i henhold til sundhedslovens § 123 pligt til at oprette en
tværfaglig gruppe med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov,
der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i
tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden
sagkundskab. Det er dermed vigtigt, at der sikres samarbejde og sammenhæng
mellem de kommunale tilbud og familieambulatorierne, og at de forskellige
muligheder for fora på tværs udnyttes.
4.4 HENVISNING TIL FAMILIEAMBULATORIET
En gravid kvinde med et rusmiddelforbrug, hendes partner eller andre pårørende
kan henvende sig direkte til det regionale familieambulatorium. Det kræver ikke
lægehenvisning. Ved bekymring for, om et barn kan være skadet af alkohol eller
andre rusmidler under graviditeten, kan man også henvende sig direkte.
Derudover kan andre fagpersoner, som er i kontakt med kvinden og/eller hendes
familie, henvise direkte til familieambulatoriet. Det drejer sig fx om
SIDE 50 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0051.png
praktiserende læger, jordemødre, sundhedsplejersker, alkohol- og
stofmisbrugsbehandlingstilbud, børne- og familieafdelinger i kommunerne,
andre dele af den kommunale forvaltning, gadeplansmedarbejdere,
kriminalforsorgen med videre. Det kan være hensigtsmæssigt at ledsage sårbare
gravide til familieambulatoriet til første aftale.
Henvisning og modtagelse af den gravide kan ske akut, uden ventetid og på alle
tider af døgnet. Uden for dagarbejdstid sker dette via henvendelse til de
vagthavende på de obstetriske afdelinger. Den gravide kan også få anonym
rådgivning på familieambulatoriet.
4.5 INDSATSEN I FAMILIEAMBULATORIET
Alle kvinder, som henvises til familieambulatoriet, tilbydes indledningsvis en
rådgivende samtale med ambulatoriets læge med henblik på at få uddybet de
informationer, der har ført til henvisning til familieambulatoriet, og vurdere
risikoen for fosteret ved kvindens forbrugsmønster. Det gælder både et
rusmiddelforbrug, som kvinden er stoppet med, og et aktuelt forbrug. Det er
som led i vurderingen af familiens samlede situation hensigtsmæssigt, at
kvindens partner deltager i samtalen, og at det dermed kan afklares, om
partneren har rusmiddelproblemer.
På baggrund af samtalens forløb tager lægen sammen med kvinden eller parret
stilling til behovet for den ekstra støtte og behandling, som kan tilbydes i
familieambulatoriet.
I forbindelse med rådgivningen tager parret stilling til deres ønske om at
gennemføre graviditeten eller at få den afbrudt. Når det er relevant, yder
familieambulatoriet således rådgivning om abort og støtte hertil.
Boks 3: Typiske rådgivningsforløb
Typiske rådgivningsforløb i familieambulatoriet vedrører:
1) Gravide kvinder, som før konstateringen af graviditeten har haft et stort
forbrug af alkohol og/eller andre rusmidler i forbindelse med fester,
byture med videre, og som er bekymrede for, om fosteret kan have taget
skade. Afhængig af forbrugets størrelse og deres situation i øvrigt
afsluttes de efter en enkelt samtale eller to, eller de tilbydes et
behandlingsforløb i familieambulatoriet afpasset deres samlede
problematik.
2) Kvinder, som er i behandling for alkohol– eller stofmisbrug, og som
ønsker at blive gravide. Disse kan blandt andet blive informeret om den
risiko, der kan være for barnet mv.
Kilde: Familieambulatoriet i Hvidovre
For nogle kvinder er en eller to rådgivende samtaler således tilstrækkeligt,
hvilket i særlig grad kan handle om målgrupperne 2 og 3, jf. figur 3, som har
behov for rådgivning om eventuelt kommende graviditet.
Kvinder med behov for en yderligere indsats tilbydes behandling i
familieambulatoriet.
SIDE 51 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0052.png
4.5.1 Tilbud under graviditeten
For gravide kvinder, der indskrives i tilbuddet, overtager familieambulatoriet
ansvaret for svangreomsorgen og den sundhedsfaglige behandling af den
gravide kvinde, og familieambulatoriet varetager opgaver i forløbet, der omfatter
graviditet, fødsel, barsels- og neonatalperiode samt opfølgning af barnet frem til
skolealderen. Desuden varetager familieambulatoriet ansvaret for at koordinere
den tværfaglige og tværsektorielle indsats under graviditets- og barselsforløbet,
frem til barnet udskrives fra sygehuset.
Målgruppen for dette tilbud er alle kvinder, som under rådgivningsforløbet
vurderes at have behov for det. Det drejer sig dels om gravide kvinder med et
forbrug af alkohol og/eller stoffer, som viser sig at have behov for yderligere
støtte til at fastholde deres ophør eller at ophøre med deres rusmiddelforbrug,
og dels gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer.
Hvis den gravide kvinde har et afhængighedsskabende forbrug af alkohol og
/eller stoffer af opioidgruppen (fx heroin og morfin), bliver hun tilbudt
abstinensmedicin eller nedtrapning af forbruget med substitutionsbehandling.
Afrusning og nedtrapning skal foregå så skånsomt som muligt for at forebygge
fosterskader. For nogle kvinder vil målet være at blive stabiliseret på en fast
løbende metadondosis for at reducere udsving i opioidkoncentrationen og
dermed undgå abstinenser med risiko for skade på barnet. Familieambulatoriet
anbefaler den gravide kvinde at blive indlagt på svangreafdelingen for at
familieambulatoriet sammen med svangreafdelingen kan følge den gravide
kvinde tæt og tilpasse medicindoseringen. Hvis den gravide kvinde ikke tager
imod tilbuddet om at blive indlagt, aftaler familieambulatoriets læge
medicinudlevering i et tæt samarbejde med den ansvarlige læge for den
medicinske behandling i relation til det kommunale tilbud om alkoholbehandling
eller stofmisbrugsbehandling.
I familieambulatoriet bliver der lagt vægt på at få etableret en tæt og tillidsfuld
kontakt til kvinden. Hun bliver derfor under forløbet fulgt ambulant i
familieambulatoriet mindst én gang ugentligt.
Behandlingstilbuddet i familieambulatoriet omfatter svangreomsorg, behandling
af eventuelle somatiske og psykiske sygsomme, samtaler med socialrådgiver og
psykolog. Derfor skal familieambulatoriet råde over eller have etableret et aftalt
samarbejde, således at der rådes over de nødvendige faglige kompetencer.
Den praktiserende læge følger sideløbende den gravide med de sædvanlige
svangreundersøgelser, og kommunen er fortsat forpligtet til at levere
kommunale tilbud til den gravide kvinde, fx alkohol- og stofmisbrugsbehandling,
sundhedspleje og tilbud fra børne- og familieforvaltningen ved behov.
Så tidligt som muligt i behandlingsforløbet indkalder familieambulatoriet (som
regel en socialrådgiver) – ved behov og efter samtykke fra den gravide og hendes
partner – til et tværsektorielt koordinationsmøde med deltagelse af den gravide,
partneren og relevante samarbejdspartnere fra region og kommune for at sikre
sammenhæng og koordination i forløbet.
Sammen med den gravide kvinde planlægger familieambulatoriet fødslen, og
muligheden for, at kvinden ammer sit barn, drøftes. Familieambulatoriet
SIDE 52 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0053.png
udarbejder en faglig plan for fødslen, hvor behandlingen af moderen og barnet
under og efter fødslen er angivet sammen med en plan for eventuel indlæggelse
af barnet på neonatal- eller barselsafdeling og moderen på barselsgang. Planen
omfatter også etablering af relevant prævention efter fødslen. Planen omfatter
desuden handleplanen efter servicelovens § 140, som er en plan for den sociale
indsats vedrørende barnet og de kommende forældre.
4.5.2 Efter fødslen
Familieambulatoriet har ligeledes en vigtig opgave i forhold til at observere og
støtte den nybagte mor og evt. faderens kontakt med og tilknytning til barnet
efter fødslen. Der kan være risiko for forstyrrelser i den tidlige mor-barn relation,
idet moderens rusmiddelforbrug og psykosociale situation kan hæmme hendes
tilknytning til barnet, ligesom eventuelle abstinenser og rusmiddelskader hos
barnet kan påvirke barnets evne til at indgå i et normalt samspil.
Kvinderne bliver fulgt i familieambulatoriet frem til deres udskrivelse efter
fødslen, og det tilstræbes, at prævention er etableret inden udskrivelsen. I
familieambulatoriets tilbud indgår endvidere, at familieambulatoriet følger barnet
frem til 7-årsalderen med regelmæssige undersøgelser af familieambulatoriets
læge og psykolog. Første undersøgelse tilbydes en måned efter, at barnet er
udskrevet efter fødslen. Herefter tilpasses undersøgelseshyppigheden for børn
eksponeret for rusmidler i fostertilstanden ud fra barnets behov. Fokus for dette
tilbud er barnets trivsel, udvikling, afdækning af eventuelle rusmiddelskader og
omsorgssituationen. Undersøgelserne i familieambulatoriet supplerer den
praktiserende læges almindelige forebyggende børneundersøgelser.
4.5.3 Casebeskrivelser af forløb i familieambulatoriet
I dette afsnit præsenteres to casebeskrivelser med det formål at give et billede på
nogle af kvinderne inden for familieambulatoriernes målgruppe og deres forløb i
familieambulatorierne. De to cases viser nogle af de problemstillinger, som
kvinder og familieambulatorier står over for. Det er i mindre grad i disse cases
beskrevet, hvilken indsats øvrige tilbud yder til målgruppen sideløbende hermed,
herunder hvorvidt kvinden er blevet tilbudt behandling med mulighed for
tilbageholdelse i forbindelse med et døgnophold. Øvrige indsatser fra
eksempelvis den kommunale misbrugsbehandling, børnefamilieforvaltningen
etc., som ville kunne indgå i forløb som de beskrevne, er beskrevet i kapitel 5.
De to cases beskriver dels en kvinde i målgruppe 4 (gravide kvinder med et
misbrug af alkohol og/eller stoffer), dels en kvinde i målgruppe 5 (gravide
kvinder med et betydeligt misbrug af rusmidler, som er i en særlig sårbar og
udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i den specialiserede
svangreomsorg i de regionale familieambulatorier og almindelig
misbrugsbehandling).
Case 1 illustrerer et forløb, hvor indsatsen forløber planmæssigt gennem
graviditeten, og hvor kvinden føder et sundt barn og får barnet med hjem.
Case 2 illustrerer en af de 10-15 kvinder, som det årligt skønnes er i en særlig
sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i almindelig
misbrugsbehandling og den specialiserede svangreomsorg i de regionale
familieambulatorier. Herunder bliver forløbet afbrudt flere gange, og barnet er
SIDE 53 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0054.png
ved fødslen svært skadet og anbringes på en institution. De to casebeskrivelser
er udarbejdet af Familieambulatoriet i Hvidovre.
Boks 4: Case 1 – en gravid kvinde med et misbrug af alkohol og/eller stoffer
Case 1: En gravid kvinde med et misbrug af alkohol og/eller stoffer
Karen (27 år) har et stort dagligt misbrug af heroin og andre rusmidler. Hun
henvises til familieambulatoriet via en et forsorgshjem. Karen tilbydes en tid i
familieambulatoriet samme dag, og første lægesamtale gennemføres sammen
med en medarbejder fra forsorgshjemmet, som Karen er tryg ved.
Karen fortæller ved samtalen, at graviditeten er uplanlagt, og Karen ved ikke,
hvor langt hun er henne i graviditeten. Karens kæreste afsoner en
længerevarende narkotikadom, og Karen skal derfor være alene med barnet. De
har kendt hinanden cirka 2 år og boet sammen i hans lejlighed frem til hans
dom. Karen er nu hjemløs, men hun bor pt. på et forsorgshjem.
Rusmidler:
Karen begyndte at ryge cannabis som 13 årig, og det udviklede sig
hurtigt til et dagligt forbrug. Da hun var cirka 22 år, begyndte hun at ryge
heroin og ind imellem andre rusmidler, blandt andet kokain. Hun har tidligere
søgt misbrugsbehandling, men det er ikke lykkedes at hjælpe hende til at
reducere eller stoppe misbruget.
Opvækst og øvrige baggrundsforhold:
Karen blev som barn udsat for
seksuelle overgreb af sin mors kæreste. Hun har som barn været anbragt uden
for hjemmet. Karen har ikke kontakt med sine forældre, men har en god relation
til sin moster.
Forløb i familieambulatoriet under graviditeten:
Ved den indledende
lægesamtale informeres Karen om den risiko for fosteret, som er forbundet med
hendes misbrug af rusmidler og hendes vanskelige sociale situation. Karen
oplyser, at hun gerne vil have barnet, og at hun gerne vil have den støtte, hun
kan få tilbudt. Under samtalen følges Karen til ultralydsscanning for at afklare,
hvor langt hun er i graviditeten, og bagefter genoptages lægekonsultationen i
familieambulatoriet, hvor Karen sammen med lægen og medarbejderen fra
forsorgshjemmet lægger en plan for det videre forløb.
Ultralydsundersøgelsen viser et levende foster svarende til 11 ugers graviditet.
Karen anbefales at blive indlagt og påbegynde en behandling med metadon.
Hun anbefales tillige at tale med psykiater med henblik på afklaring af hendes
depressionssymptomer. Karen accepterer dette og indlægges akut til aflastning
og opstart af metadonbehandling.
Der bestilles tilsyn fra psykiatrisk afdeling, og socialforvaltningens børne- og
familieafsnit kontaktes med henblik på et møde snarest muligt. Under
indlæggelsen tilser familieambulatoriets læge og/eller jordemoder dagligt
Karen, og socialrådgiveren taler uddybende med Karen om hendes sociale
situation samt opvækst- og baggrundsforhold samt netværk. Hun tilbydes tillige
samtaler med psykolog.
Tre uger senere, mens Karen fortsat er indlagt, indkalder familieambulatoriet til
en tværsektoriel konference. Her deltager socialforvaltningens børne- og
familieafdeling, egen læge, det kommunale stofmisbrugsbehandlingstilbud,
sundhedsplejerske og sygeplejerske fra svangreafdeling og neonatalafdeling
SIDE 54 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0055.png
samt familieambulatoriets team. Karen deltager sammen med sin moster. Der
lægges følgende behandlingsplan:
Snarest mulig udskrivning fra hospitalet til fortsat stofmisbrugsbehandling og
støtte i et døgntilbud.
Ugentlige undersøgelser/samtaler i familieambulatoriet under ledsagelse af
medarbejder fra stofmisbrugsbehandlingstilbuddet.
Fortsætte metadonbehandling og påbegynde langsom nedtrapning hvis muligt.
Misdannelsesskanning i uge 18 og tilvækstskanning i uge 26 og 33.
Urinkontrol på misbrugsbehandlingstilbuddet og i familieambulatoriet.
§ 50 undersøgelse og efterfølgende forældreressourceundersøgelse.
Anskaffelse af bolig.
Moster og onkel er ressourcestærke og er netværk for Karen.
Ingen kontakt med barnefar under graviditeten (efter Karens ønske). Karen
ønsker den fulde forældremyndighed.
Tæt samarbejde og koordinering mellem de involverede fagpersoner (samtykke
fra Karen).
Aftaledato for nyt møde 2 måneder senere.
Det videre forløb:
Karen udskrives en uge senere til et
døgnstofmisbrugsbehandlingstilbud. Efter tre uger påbegyndes en langsom
nedtrapning af metadon. Psykiater har fundet tegn på lettere depression og
anbefaler antidepressiv medicin i lav dosering. Karen overholder alle de
indgåede aftaler. Graviditeten forløber ukompliceret. Karen er hver anden
weekend på weekendophold hos moster og onkel. Nedtrapning forløber
(næsten) planmæssigt med få sporadiske tilbagefald med cannabisrygning i
forbindelse med besøg hos en veninde og en enkelt gang med rygeheroin.
Karen er færdignedtrappet fra metadon to måneder før forventet fødsel, og hun
har rene urinprøver.
Karen ønsker sig udskrevet fra døgnstofmisbrugsbehandlingstilbuddet til sin
moster og onkel, som har tilbudt, at hun i resten af graviditeten kan bo hos
dem.
Ved opfølgende tværsektoriel konference er planlagt et videre forløb med fortsat
forløb i familieambulatoriet hver uge. Karen indskrives i et ambulant kommunalt
stofmisbrugsbehandlingstilbud, hvor hun blandt andet følges med
urinprøvekontrol. Karens moster og onkel har, udover ophold hos dem, tilbudt
at følge Karen til alle de ambulante undersøgelser og samtaler frem til fødslen.
Karen overholder fortsat alle aftaler og har rene urinprøver frem til fødslen. Hun
føder ukompliceret til forventet tid en lille, velskabt pige på 3050 gram, som har
det godt ved fødslen, og som indlægges i barselsafdeling sammen med sin mor.
Familieambulatoriets teammedarbejdere tilser på skift mor og barn dagligt efter
fødslen. Der foretages fortsat urinkontrol på moderen.
Der er før fødslen påbegyndt en forældreressourceundersøgelse, som skal
færdiggøres efter fødslen. Socialforvaltningens børne- og familieafdeling har
besluttet, at mor og barn skal have ophold på en såkaldt mor-barn-institution til
SIDE 55 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0056.png
støtte og observation og til færdiggørelse af undersøgelsen. Ved udskrivning fra
hospitalet syv dage efter fødslen har Karen fået en P-stav som prævention.
Efter seks måneders ophold på mor-barn-institutionen udskrives mor og barn til
egen, lejet lejlighed med efterbehandling i det kommunale
stofmisbrugsbehandlingstilbud, hyppige sundhedsplejerskebesøg, ambulant
opfølgning hos psykiater, og opfølgning af barnet hos læge og psykolog i
familieambulatoriet samt fortsat støtte fra moster og onkel.
Barnet er set i familieambulatoriet ved 1månedes alder, 3 og 6 måneders alder
og senest ved 12 måneders alder. Barnet har ved alle undersøgelser været i fin
trivsel og udvikling, og kontakten mellem mor og barn har været fin og
upåfaldende. Sundhedsplejersken har deltaget ved 1 og 3 måneders
undersøgelsen. Efterfølgende er der sendt kopi af børneundersøgelserne til
hende og til egen læge og socialforvaltningen. Karens moster og onkel er fortsat
netværk og følger Karen til de forskellige aftaler. Ti måneder gammel er barnet
startet i vuggestue, og planen er, at Karen skal starte i voksenundervisning.
Boks 5: Case – en gravid kvinde med et betydeligt misbrug af rusmidler
Case 2: En gravid kvinde med et betydeligt misbrug af rusmidler, som er i
en særlig sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i
almindelig misbrugsbehandling og den specialiserede svangreomsorg i
familieambulatorier
Pernille (32 år) har en psykisk sygdom, og hun har et dagligt stort forbrug af
alkohol (1-2 flasker vin) og medicin. Pernille får benzodiazepiner 30 milligram
dagligt. Derudover ryger hun 20 cigaretter dagligt. Hun er aktuelt ikke i
alkoholbehandling, men hun får udskrevet medicin hos sin egen læge. Hun har
sidst været indlagt på psykiatrisk afdeling i forbindelse med et selvmordsforsøg
med medicin for 10 måneder siden.
Hun henvender sig selv til familieambulatoriet, fordi hun er gravid. Pernille er på
dette tidspunkt 14 uger henne i graviditeten. Pernille oplyser ved henvendelsen,
at barnet er planlagt, og at hun ønsker at føde det. Hun har ikke en relation til
barnets far.
Pernille oplyser, at hun ønsker at komme ud af såvel alkohol- som
medicinmisbrug, og at hun nu er indstillet på at følge den anbefalede
behandling og overholde alle aftaler, så ”det ikke går lige som sidst”.
Tidligere:
Pernille har fire år tidligere haft et forløb i familieambulatoriet, som
hun afbrød, og som endte med, at hun fødte hjemme i svært beruset tilstand
uden professionel hjælp tre måneder før forventet tidspunkt. Barnet blev
efterfølgende fundet død i hendes seng, formentlig to dage efter fødslen, under
hjemmebesøg af sagsbehandler fra kommunen. Pernille havde haft et forløb i
familieambulatoriet fra 12. svangerskabsuge, men hun var udeblevet næsten
konstant, lukkede ikke op ved varslede og uvarslede hjemmebesøg, reagerede
ikke på breve og telefonbeskeder. Familieambulatoriet havde underrettet
kommunen flere gange. Derudover har Pernille tidligere haft to spontane aborter
og en provokeret abort.
Pernille var kendt i det psykiatriske system, hvor hun havde været indlagt
adskillige gange under diagnosen svær personlighedsforstyrrelse og
SIDE 56 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0057.png
afhængighedssyndrom af alkohol og benzodiazepiner.
Sociale forhold samt barnefaderen:
Barnefaderen er en 40 årig mand med
skizofreni, som hun har truffet i det psykiatriske system. Han ved ikke, at hun
nu er gravid, og hun ønsker ikke, at han skal vide det. Hun siger, hun vil oplyse,
at barnefar er ukendt. Pernille bor i en lejet 2-værelses lejlighed og får
førtidspension.
Behandlingsforløb:
Ved første lægekonsultation i familieambulatoriet taler man
indgående med Pernille om den risiko, der allerede på nuværende tidspunkt er
for det ventede barn på baggrund af hendes store forbrug af alkohol og
medicin. Hun fastholder at ville have barnet. Pernille indlægges samme dag i
svangerafdeling, hvor hun sættes i behandling med henblik på nedtrapning og
antabusbehandling. Der tages samtidig kontakt til alkoholbehandlingstilbud, det
psykiatriske system og til socialforvaltningens børne- og familieafsnit.
Familieambulatoriets tværfaglige team tilser Pernille dagligt under hendes
indlæggelse. Efter fem dages indlæggelse lader hun sig udskrive mod givet råd.
Der aftales tid i familieambulatoriet efter få dage. Hun udebliver fra aftalen,
hvorfor der aflægges akut hjemmebesøg ved læge og socialrådgiver. Pernille
lukker døren op og er svært beruset. Hun optræder aggressiv og truende, og det
er ikke muligt at komme i dialog med hende. Det ender med, at hun indlægges
på ”røde papirer” i lukket psykiatrisk afdeling, idet hun er i en tilstand, som kan
sidestilles med en psykose, og hun er til fare for sig selv og andre. Den
efterfølgende dag bliver hun udskrevet, da den akutte tilstand er klinget af, og
der derfor ikke længere er tilbageholdelsesgrundlag.
Efterfølgende møder hun meget ustabilt i familieambulatoriet og møder ikke i
alkoholbehandlingen. En måned senere går familieambulatoriet igen på
hjemmebesøg, hvor hun igen findes svært beruset, er aggressiv og truende, og
hun indlægges atter på ”røde papirer” for så igen at blive udskrevet dagen efter.
I 32. graviditetsuge gentager historien sig, men denne gang beholder
psykiatrisk afdeling hende tvangsindlagt i tre uger.
Hun føder fire uger for tidligt på hospitalet en pige med en fødselsvægt på 1700
gram (således svært væksthæmmet). Barnet har tydeligt føtalt alkohol syndrom,
FAS, og medfødt hjertefejl, og det udvikler behandlingskrævende abstinenser.
Da barnet er 4 måneder, udskrives barnet i dårlig trivsel og udvikling til et
observations- og behandlingshjem for spædbørn. Barnet følges i
familieambulatoriet frem til 6-årsalderen. Barnet er svært udviklingshæmmet og
udskrives fra spædbørnehjemmet 6 år gammel til en institution for svært
handikappede børn.
4.6 UDFORDRINGER I FORHOLD TIL INDSATSEN
Resultaterne fra COWI’s slutevaluering af etableringen af familieambulatorierne
peger på flere områder på, hvor indsatsen kan styrkes.
4.6.1 Henvisning til familieambulatorierne
Det vurderes, at der er for få henviste til familieambulatorierne i forhold til den
estimerede målgruppes størrelse, og at der fortsat ligger en opgave i at få
SIDE 57 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0058.png
afdækket og henvist gravide kvinder med forbrug af rusmidler til
familieambulatorierne så tidligt i graviditeten som overhovedet muligt.
Hvem der henviser, og i hvor høj grad de henviser til familieambulatorierne,
fremgår af nedenstående figur.
Figur 7: Antal henvisninger fordelt på henvisende aktører i perioden 2011-2014
Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.740)
Note: Opgørelsen er baseret på alle henviste gravide, hvor der er angivet en henvisende
aktør (inkl. gravide uden for målgruppen og gravide som efterfølgende ikke gennemfører
et forløb). Fra Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI,
2015.
Over årene 2011 til 2014 har jordemodercentre/obstetriske afdelinger stået for
langt de fleste henvisninger af gravide til familieambulatorierne – således er i alt
1.107 gravide kvinder henvist af jordemodercentre/obstetriske afdelinger, mens
almen praksis (de praktiserende læger) har henvist i alt 370 gravide kvinder til
familieambulatorierne. Opgørelsen af henvisninger skal dog tages med
forbehold, da det fx i Region Sjælland er aftalt mellem parterne, at obstetrisk
visitation henviser den gravide kvinde hurtigt og direkte til familieambulatoriet,
når den praktiserende læge har noteret et forbrug af rusmidler på
svangerskabsjournalen. I opgørelsen indgår en sådan henvisning derfor som om,
kvinden er henvist fra obstetrisk afdeling .
47
Uanset dette forbehold peger den store forskel i antal henviste mellem
jordemødre og praktiserende læger på et behov for en styrket indsats i almen
praksis i forhold til at sikre en systematisk og kvalificeret afdækning af gravides
forbrug af rusmidler. Det er af stor betydning for at reducere varigheden af den
tid, som et foster risikerer at være udsat for rusmiddelpåvirkning i, at
SIDE 58 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0059.png
henvisningen sker så hurtigt som muligt. Almindeligvis ser den praktiserende
læge således den gravide kvinde allerede i graviditetsuge 6.–10. graviditetsuge,
mens jordemoderen (obstetrisk afdeling) først ser den gravide kvinde i 13.– 15.
graviditetsuge.
Yderligere ses det i figuren, at socialforvaltning, alkohol- og stofbehandling
(kommunale behandlingstilbud) samt sygehus står for meget få henvisninger i
perioden.
Som beskrevet i kapitel 3 har Københavns Universitet gennemført to
registerbaserede undersøgelser , der viste, at der årligt i gennemsnit var:
4849
1. Knap 100 kvinder indskrevet i alkoholbehandling (undersøgelsesperiode
2007 til 2011) og
2. 370 kvinder i behandling på sygehus for en alkoholrelateret diagnose
(undersøgelsesperiode 1995 til 2009)
Undersøgelserne er baseret på oplysninger om perioden inden for ét år før en
graviditet til ét år efter afsluttet graviditet.
På den baggrund vurderer Sundhedsstyrelsen, at der potentielt er flere kvinder
med et kendt alkoholmisbrug, der bliver gravide, og derfor burde afdækkes og
blive henvist til familieambulatorierne fra disse sektorer. Henvisning af netop
gravide kvinder med kendt alkohol- og/eller stofmisbrug er væsentlig, da
kvinderne tilhører en højrisikogruppe i relation til at udsætte deres foster for
rusmiddelpåvirkning.
4.6.2 Rusmiddelforbrug
COWI’s evaluering af etableringen af familieambulatorierne viser endvidere
antallet af forløb, hvor den gravide kvinde enten ophører, reducerer, stabiliserer
eller øger forbruget af rusmidler. Se figur 11 nedenfor.
Figur 8: Udvikling i forbrug (antal forløb) i perioden 2011-2014
SIDE 59 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0060.png
Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.121 forløb)
Note: Opgjort ved udskrivning (analysen er renset for dupletter – det vil sige forløb hvor
år, region, patient og forløbsudvikling var identisk). Fra Evaluering af etableringen af
familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
Figuren viser, at det lykkes størstedelen af de gravide kvinder at ophøre med
deres forbrug af rusmidler. Men også en reduktion og stabilisering vil for en del
gravide kvinder være at betragte som succesfuldt, fx når det gælder gravide
kvinder med en smerteproblematik og gravide med stor risiko for tilbagefald.
Ved reduktion eller stabilisering begrænses fosterets udsættelse for rusmidler,
og de for fosteret risikofyldte store svingninger i stofkoncentration undgås.
Overordnet set lykkes det i høj grad familieambulatorierne at støtte de gravide
kvinder til at stoppe eller begrænse deres forbrug af rusmidler under
graviditeten. Enkelte gravide kvinder har et uændret forbrug og en mindre
gruppe har øget det . For så vidt angår de kvinder, for hvem der er angivet et
uændret forbrug, bemærkes, at omfanget og typen af deres forbrug ikke er
angivet. Endvidere bemærkes, at en nærmere beskrivelse af de to sidstnævnte
grupper af kvinders situation og behandlingsforløb vil kunne bidrage med viden
til mulig brug for at kvalificere den samlede indsats i regioner og kommuner.
50
4.6.3 Gennemførelse af graviditetsforløb
Ifølge COWI’s evaluering lykkes familieambulatorierne med at fastholde 95 pct.
af de henviste gravide kvinder i behandlingen. Se figuren herunder. Det vil sige,
at frafaldet er yderst beskedent, og det må vurderes som meget succesfuldt .
51
Men opmærksomhed bør også rettes mod den lille restgruppe på fem pct., der
afbryder tilbuddet. Det kan være udtryk for en meget sårbar gruppe med stor
risiko for at skade deres foster ved et aktivt misbrug af rusmidler og måske
yderst belastende livsomstændigheder, formentlig svarende til den gruppe af
gravide kvinder, som af arbejdsgruppen beskrives som kvinder med et betydeligt
misbrug af rusmidler, som er i en sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan
fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de regionale familieambulatorier
og i almindelig misbrugsbehandling. En nærmere undersøgelse af forklaringerne
på, hvorfor de gravide kvinder afbryder deres behandling i utide, kan være en
måde at identificere områder af indsatsen med mulighed for kvalitetsforbedring.
SIDE 60 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0061.png
Figur 9: Antal kvinder som gennemfører/afbryder forløb fordelt på regioner, 2011-2014
Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.390). Fra Evaluering af etableringen af
familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
Som de to casebeskrivelser viser, er der ofte tale om kvinder med meget
komplekse og sammensatte problemer. I langt de fleste tilfælde lykkes det
familieambulatorierne at etablere en god relation til de gravide kvinder omkring
behandlingen. I særlige tilfælde, som i case 2, lykkes dette ikke, heller ikke
gennem opsøgende hjemmebesøg. I disse tilfælde underretter
familieambulatorierne den kommunale forvaltning, jf. servicelovens § 153. Som
tidligere beskrevet, er der underretningspligt, hvis der er grund til at tro, at
barnet efter fødslen vil have behov for særlig støtte efter serviceloven.
De fem regionale familieambulatorier vurderer, at det på landsplan drejer sig om
10-15 kvinder om året, hvor familieambulatorierne med deres indsats ikke lykkes
at opnå en forsvarlig og stabil behandlingskontakt, og hvor der er stor risiko for,
at barnet vil få medfødte rusmiddelskader.
4.6.4 Gennemførelse af børneforløb
Der er som ventet et stigende antal børneforløb i familieambulatorierne i årene
2011 til 2014, og der vil formentligt fortsat ske akkumulation af antallet af børn i
børneforløb – i hvert fald frem til de først indskrevne børn når 7-årsalderen i
2017. Denne udvikling er udtryk for, at mange børn følger
undersøgelsesforløbet. Fra 2012 til 2013 falder antallet af børneforløb lidt i to af
regionerne og igen fra 2013 til 2014 i to andre regioner. I evalueringen af
familieambulatorierne angives, at dette fald i nogen grad kan forklares ved, at
der ses en afslutning af børn, der ikke tilhører målgruppen .
52
På familieambulatorierne er der opmærksomhed på en frafaldsproblemstilling i
relation til indsatsen målrettet børnene (fra fødsel til 7-årsalderen). De
tilgængelige data fra Dansk Familieambulatoriedatabase til COWI’s slutevaluering
har ikke kunnet dække denne problemstilling. Derfor kendes omfanget af frafald
i børneforløbene ikke.
SIDE 61 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0062.png
Der kan være flere hypoteser om årsag til frafald i børnedelen. Én kan være lang
afstand til sygehusene for sårbare familier, og en anden kan være moderens
og/eller partners genoptagelse af rusmiddelmisbruget med risiko for
omsorgssvigt af barnet.
4.6.5 Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Med henblik på at forebygge medfødte rusmiddelskader hos børn er en
tilstrækkelig indsats i form af tidligst mulig afdækning, rådgivning, behandling
og efterbehandling af gravide kvinder med et misbrug af rusmidler nødvendig.
Det kræver et fintmasket tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor de
relevante afdelinger, institutioner og forvaltninger i regioner og kommuner
indgår med deres specifikke kompetencer.
COWI’s slutevaluering peger på, at der fortsat er mange kommuner, som har
meget få gravide kvinder eller familier, der deltager i et forløb i et
familieambulatorium. Den kommunale dækningsgrad er meget forskellig, hvilket
fremgår af figur 5 i indledningen til dette kapitel. I bilag 5 ses endvidere et kort
over kommuner i hver region med angivelse af det antal henvisninger, der er
registreret i Dansk Familieambulatoriedatabase for hver kommune.
Desuden viser evalueringen, at der er indgået få konkrete samarbejdsaftaler
mellem familieambulatorierne og kommuner henholdsvis kommunale alkohol- og
stofmisbrugsbehandlingstilbud . Der er således et potentiale i at få etableret
konkrete samarbejdsaftaler i regi af sundhedsaftalerne mellem hvert
familieambulatorium og hver enkelt kommune i regionen. I denne proces bør det
samtidig sikres, at samtlige relevante kommunale tilbud opnår kendskab til
familieambulatoriets målgruppe og tilbud, og hvordan de skal samarbejde om
indsatsen.
53
4.7 OPSAMLING
Fra 2011 har regionerne etableret et familieambulatorium i hver region med
henblik på at styrke den regionale forebyggelse og behandling af
rusmiddelrelaterede medfødte skader hos børn – såvel fysiske, psykiske som
sociale. Familieambulatorierne supplerer den kommunale indsats ved at yde en
tidlig, koordineret og helhedsorienteret indsats med særlig fokus på graviditeten
og fosteret.
54
Gravide kvinder og deres familier kan selv henvende sig til familieambulatoriet,
eller andre aktører kan henvise kvinder, som har et rusmiddelforbrug, eller som
formodes at have et rusmiddelforbrug. Familieambulatorierne varetager
svangreomsorgen og den sundhedsfaglige behandling under hele gravidteten og
barselsperioden. Familieambulatorierne har desuden det overordnede ansvar for
at koordinere det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring den gravide
kvinde frem til at moderen og/eller barnet udskrives efter barsel.
Familieambulatorierne har således en væsentlig rolle i forhold til at sikre
etablering af et godt og tæt samarbejde med øvrige aktører på området.
Kvinder, som henvises til familieambulatoriet, modtager en indledende
rådgivende lægesamtale, og på den baggrund fastlægges et forløb med
udgangspunkt i den enkelte kvindes særlige behov og ressourcer. Nogle kvinder
har primært behov for 1-2 rådgivende samtaler om rusmidlers skadesvirkning,
SIDE 62 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0063.png
mens andre kvinder har behov for at blive fulgt tæt under graviditeten og til
deres udskrivning efter fødslen af familieambulatoriets tværfaglige team i tæt
samarbejde med andre relevante fagpersoner som fx socialforvaltningens
børnefamilieteam, misbrugsbehandlingstilbud, egen læge, sundhedsplejersken,
psykiatrien mv.
Evalueringen af de fem regionale familieambulatorier peger på, at:
55
Familieambulatorierne modtager et stigende antal henviste gravide
kvinder, men der eksisterer et væsentligt potentiale for henvisning af
betydeligt flere fra målgruppen
Meget få afviser familieambulatoriernes tilbud, og 95 pct.af de henviste
gravide kvinder gennemfører forløbet i familieambulatorierne, mens kun
en mindre del afbryder det
De fleste kvinder ophører med deres forbrug af rusmidler under
graviditeten, en mindre del reducerer eller bliver stabiliseret på
substitutionsbehandling, og en mindre del har uændret eller øget forbrug
af rusmidler
Et stigende antal børn følges med læge- og psykologundersøgelser frem
til 7-årsalderen, men familieambulatorierne har opmærksomhed på en
frafaldsproblematik i børneforløbene.
Evalueringen peger desuden på, at der fortsat er et arbejde for regioner og
kommuner i at sikre, at:
Alle relevante aktører er bekendt med familieambulatoriernes målgruppe
og rådgivnings- og behandlingstilbud samt ansvar for at koordinere det
tværsektorielle samarbejde omkring den helhedsorienterede indsats
Alle relevante aktører sikrer kvalificeret afdækning og henvisning af
gravide kvinder med forbrug af rusmidler og/eller et misbrug af rusmidler
til familieambulatorierne så tidligt som muligt i graviditeten
Familieambulatorierne og kommunernes alkohol- og
stofmisbrugsbehandlingstilbud indgår i et meget tættere samarbejde
omkring målgruppen
Familieambulatorierne og hver enkelt kommune i regionen har etableret
en formel samarbejdsaftale i regi af de lovbundne sundhedsaftaler om
forebyggelse af medfødte rusmiddelskader hos børn og indsats i forhold
til gravide kvinder med forbrug af rusmidler.
SIDE 63 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0064.png
KAPITEL 5: AFDÆKNING, BEHANDLING
OG ØVRIGE INDSATSER
Hos en gravid kvinde kan et forbrug af rusmidler som sagt have en skadende
effekt på fosteret allerede fra det tidspunkt, hvor graviditeten indtræder. Det er
derfor af afgørende betydning, at indsatser og tilbud, som den gravide kvinde er
i kontakt med, så tidligt som muligt får afdækket et rusmiddelforbrug eller
misbrug hos gravide kvinder og får henvist kvinderne til relevant rådgivning hos
egen læge eller i det regionale familieambulatorium, således at disse kvinder kan
få den rette støtte i forhold til graviditeten og barnet efter fødslen.
Det er ligeledes vigtigt, at de indsatser og tilbud, som kvinden allerede er i
kontakt med, får målrettet deres støtte og indsats til kvindens og hendes
eventuelle families aktuelle situation og behov, og kvinden dermed oplever at få
målrettet og sammenhængende støtte gennem graviditeten og, hvis der er
behov, tillige efter graviditeten og under barnets opvækst.
Hertil kommer, at der, som nævnt i kapitel 3, må antages at være et antal
kvinder, der har et rusmiddelforbrug, men som ikke er i kontakt med det sociale
eller sundhedsmæssige hjælpesystem forud for graviditeten. Blandt disse kvinder
vil der ligeledes være kvinder, som har behov for supplerende indsats og støtte,
som ligger ud over familieambulatoriernes tilbud. Det er derfor af stor betydning,
at alle tilbud, som er i kontakt med kvinder, har fokus på tidligt at afdække
rusmiddelforbrug og -misbrug blandt gravide, på generelt at informere om
graviditet og risiko for rusmiddelskader og på at drøfte prævention og graviditet
med kvinder i den fertile alder.
I dette kapitel præsenteres de mest centrale tilbud i forhold til afdækning af
forbrug og misbrug af rusmidler hos gravide kvinder og den indsats, som
kvinderne modtager ud over tilbuddet i familieambulatorierne.
Set i forhold til målgrupperne vil der i dette kapitel i særlig grad være fokus på
kvinder i den fertile alder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer samt på de
tre grupper af gravide kvinder med varierende tyngde af forbrug og misbrug, jf.
målgrupperne 2, 3, 4 og 5 i figur 3.
5.1 AFDÆKNING AF FORBRUG OG MISBRUG AF
RUSMIDLER HOS GRAVIDE KVINDER
Fordi rusmidler har en skadende effekt på fosteret fra det tidspunkt, graviditeten
indtræder, og i særlig grad har en skadende effekt i starten af graviditeten, er
tidlig afdækning af kvinderne af helt afgørende betydning i forhold til at
nedsætte risikoen for fosteret, hvilket er relevant for alle delmålgrupper.
Samarbejde på tværs af tilbud og indsatser og på tværs af kommunale
forvaltninger og sektorer er af afgørende betydning for, at kvinderne hurtigt
bliver henvist til støtte i familieambulatorierne med fokus på graviditeten, barnet
efter fødslen og eventuelt anden relevant støtte. Der kan ligeledes være tale om
målretning af støtten i eksisterende tilbud til den aktuelle situation. Gældende
for alle gravide kvinder med forbrug eller misbrug af rusmidler er, at det er
afgørende, at primært den praktiserende læge og sekundært jordemoderen får
afdækket rusmiddelforbruget ved den første svangrekonsultation. Baggrunden
SIDE 64 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0065.png
herfor er, at det gælder om at begrænse den tid, hvori et foster er eksponeret for
rusmidler mest muligt for at reducere risikoen for fosterskader.
Alle medarbejdere, som er i kontakt med kvinderne, bør derudover holde sig for
øje, at det i henhold til servicelovens § 153, stk. 1, pkt. 2, gælder, at alle
personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette
kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til
eller har grund til at antage, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for
særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 på grund af de kommende forældres
forhold.
5.1.1 Afdækning gennem den almene svangreomsorg
Afdækning af gravide kvinder med et forbrug af rusmidler foregår blandt andet i
den almindelige svangreomsorg, som tilbydes til alle gravide ved praktiserende
læge og jordemoder.
Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at regioner og kommuner inddeler
svangreomsorgen i fire niveauer baseret på kvindens ressourcer og
belastningsgrad med henblik på at sikre, at den gravide kvinde og hendes
familie får den nødvendige støtte og omsorg. De fire niveauer fremgår af boksen
nedenfor.
56
Boks 6: Anbefalede niveauer i svangreomsorgen
Svangeromsorgens niveauer
Niveau 1
er de basale tilbud ved graviditeter, som vurderes risikofri.
Niveau 2
er et udvidet tilbud til fx gravide, der ryger eller er
overvægtige, har forudgående dårlig fødselsoplevelse mv., og som kan
varetages af svangreomsorgens sædvanlige faggrupper eventuelt
suppleret med ekstra svangrekonsultationer og henvisning til særlig
rådgivning eller tilbud.
Niveau 3
er et udvidet tilbud til gravide med mere komplekse problemer
af sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger. Det drejer sig
fx om kvinder med psykologiske/psykiatriske problemer eller om
kvinder, som har nyopståede eller kroniske somatiske lidelser, hvor der
er behov for et tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune.
Tilbud på niveau 3 gives også til gravide, der har haft en
rusmiddelproblematik mere end to år før graviditeten og gravide med en
partner, der har en rusmiddelproblematik.
Niveau 4
er et specialiseret tilbud til gravide, når der er tale om særligt
komplicerede problemstillinger, som fx et aktuelt forbrug af alkohol,
stoffer og/eller afhængighedsskabende medicin, svære
psykiske/psykiatriske problemstillinger og/eller social belastning, hvor
der med høj sandsynlighed vil blive vanskeligheder med tilknytningen
mellem mor og barn og varetagelse af barnets tarv, og som kræver et
tæt tværfagligt og -sektorielt samarbejde mellem familieambulatorium,
familieinstitutioner og andre behandlingstilbud.
SIDE 65 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0066.png
5.1.2 Den praktiserende læge
Den gravide kvindes første kontakt til sundhedsvæsnet er for de flestes
vedkommende den praktiserende læge, som kvinden opsøger efter konstateret
graviditet. Den praktiserende læge spiller derfor en nøglerolle i forhold til
afdækning af den gravide kvindes forbrug af rusmidler, og lægen bør
systematisk og kvalificeret spørge alle gravide om deres og deres partners
tidligere og aktuelle forbrug af rusmidler.
I den forbindelse er det vigtigt, at lægen er opmærksom på, at det for nogle
gravide med rusmiddelmisbrug kan være et vanskeligt og tabubelagt tema, og
lægen bør derfor søge af afdække eventuelle barrierer for at tale om det. Disse
barrierer kan fx være frygten for at blive opfattet som en dårlig mor, eller at
barnet vil blive anbragt uden for hjemmet
57
. Samtidig udtrykker flere kvinder,
som har været i behandling for alkoholafhængighed, at det er naturligt at blive
spurgt om alkoholvaner og finder det ligefrem problematisk, hvis fagpersoner
undlader at spørge. Det er yderst vigtigt at spørge, ellers cementeres det som
tabu, og der skal samtidig vises åbenhed i forhold til at høre om det og drøfte
det .
58
Ved første graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge indgår desuden
en generel afdækning af den gravides og eventuelle partners samlede situation.
Det gælder blandt andet nuværende eller tidligere behandling med relevans for
graviditeten som fx medicinsk og psykiatrisk sygdom, smertebehandling eller
behandling for alkohol- eller stofafhængighed. Sammen med den praktiserende
læges afdækning af kvindens eventuelle rusmiddelforbrug udgør dette
grundlaget for lægens bedømmelse af indsatsbehovet fra svangeromsorgen for
den enkelte kvinde.
Hvis den praktiserende læge bliver opmærksom på, at en kvinde har haft eller
har et forbrug af rusmidler under graviditeten, kan lægen enten selv gennemføre
en rådgivningssamtale med kvinden eller henvise hende til det regionale
familieambulatorium. Rådgivningssamtalen bør omhandle graviditetsønsket,
risikovurdering i forhold til rusmiddelforbruget, herunder også et forbrug før
konstateret graviditet, information om støtte- og behandlingstilbud under
graviditeten og ved behov rådgivning om abort. Alle gravide, hvor den
praktiserende læge vurderer, at der er tale om et risikoforbrug af rusmidler i
forhold til fosteret, bør tilbydes den specialiserede svangreomsorg og
behandling efter behov i familieambulatoriet. Henvisningen til
familieambulatoriet kan ske akut på alle tider af døgnet ved et umiddelbart
behov for hjælp til den gravide til at stoppe et forbrug af rusmidler med
abstinens- eller substitutionsbehandling.
Den praktiserende læge skal ligeledes være opmærksom på sin skærpede
underretningspligt, jf. servicelovens § 153, som forpligter fagpersoner til at
underrette kommunen
, hvis
de under udøvelsen af tjeneste eller hverv fx får
kendskab til eller grund til at antage, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få
behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold.
Kvinder, der inden for de sidste to år har haft et misbrug af rusmidler, bør
tilsvarende henvises til familieambulatorierne til rådgivning og støtte efter behov.
5.1.3 Jordemoderen
SIDE 66 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0067.png
Jordemoderen spiller ligeledes en central rolle i afdækningen af forbruget af
rusmidler hos gravide kvinder og deres partner.
Ved første jordemoderkonsultation skal jordemoderen således følge op på og
supplere den praktiserende læges oplysninger og konklusioner og lægge en
individuel forløbsplan for det sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til
den gravide kvinde og hendes familie, som jordemoderen tilbyder.
Jordemoderen skal i den forbindelse kvalitetssikre oplysningerne fra den
praktiserende læge om kvindens og eventuel partners forbrug af rusmidler ved
udfyldelse af svangerskabsjournalen.
Hvis den praktiserende læge har vurderet en kvindes graviditetsforløb som
risikofrit, vil den første jordemoderkonsultation først finde sted i 13. – 15.
graviditetsuge. Dette er et sent et tidspunkt i graviditeten i forhold til risikoen for
fosterskader som følge af et rusmiddelforbrug. Men selv om jordemoderen først
får kontakt med den gravide på dette relativt sene tidspunkt af graviditeten, er
det fortsat af afgørende betydning, at jordemoderen følger op på
informationerne fra egen læge vedrørende den gravides rusmiddelforbrug. Skulle
der vise sig et aktuelt rusmiddelforbrug, vil den gravide kvinde skulle rådgives til
ophør, ligesom hun skal tilbydes hjælp til at stoppe eller begrænse forbruget og
henvises til familieambulatoriet.
Jordemoderen har som andre personer, der udøver offentlig tjeneste eller
offentligt hverv, en skærpet underretningspligt, jf. servicelovens § 153.
5.1.4 Afdækning gennem øvrige tilbud
Men afdækningen af et rusmiddelforbrug eller misbrug hos gravide kvinder bør
også foregå i alle andre tilbud og indsatser på det sociale og sundhedsmæssige
område, som er i kontakt med kvinder i den fertile alder. Der kan være
forskellige årsager til, at fx sårbare kvinder med et misbrug enten ikke selv
opdager, at de er gravide, eller ikke selv henvender sig til den praktiserende
læge. Erfaringen fra området peger på, at nogle gravide kvinder ikke tør
henvende sig til deres praktiserende læge, ligesom nogle kvinder kan være
tilbageholdende med at oplyse om et forbrug af rusmidler. Desuden kan nogle
gravide kvinder med et misbrug, og som ofte vil være i en særlig udsat og sårbar
livssituation, have udsættende menstruation og have svært ved at mærke deres
egen krop. Derfor opdager de ofte en graviditet senere i forløbet. Andre kan
skamme sig over deres forbrug af rusmidler og fortæller derfor ikke om deres
forbrug, når lægen spørger om det. Nogle kvinder kan således have et løbende
forbrug af rusmidler under graviditeten, mens andre undervejs kan have et
forbrug i perioder af forskellig hyppighed, intensitet og varighed.
59
Afdækningen af rusmiddelforbrug hos en gravid kvinde foregår derfor i lige så
høj grad gennem de øvrige tilbud, som de pågældende kvinder er i kontakt med.
Det drejer sig om alle former for stof- og alkoholmisbrugsbehandling, såvel dag-,
døgn- og ambulante tilbud. Fra 1. juli 2015 skal kommunerne tilbyde anonym
stofmisbrugsbehandling, hvor det ligeledes vil være relevant at afdække eventuel
graviditet. Derudover drejer det sig om kommunale børne- og familieafdelinger,
botilbud, herberger, kvindekrisecentre, bostøttemedarbejdere, støtte- og
kontaktpersoner, væresteder, gadeplansindsatser, behandlingstilbud,
Kriminalforsorgen mv. Således indgår tidlig afdækning af gravide kvinders
forbrug af alkohol og/eller stoffer som en opgave på grundniveau i
Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om alkohol og stoffer.
60
SIDE 67 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0068.png
Alle øvrige aktører bør hurtigst muligt henvise gravide kvinder med et
rusmiddelforbrug eller misbrug til familieambulatorierne og indgå i et
samarbejde med familieambulatorierne om den rette støtte til kvinden gennem
graviditeten og eventuelt efter graviditeten samt vurdere, om kommunen skal
underrettes, jf. servicelovens § 153.
Af boksen nedenfor fremgår et eksempel fra Odense Kommune på, hvordan man
har etableret et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af afdelinger og
forvaltninger om systematisk og tidlig afdækning af alkoholforbrug hos gravide.
Boks 7: Erfaringer fra Odense Kommune
Kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol
Som led i satspuljeprojektet ”Kommunale forsøgsprojekter om gravide og
alkohol” (2009 – 2012) satte Odense Kommune fokus på at styrke en
systematisk og tidlig afdækning og indsats i alkoholbehandlingen til gravide
med et alkoholforbrug, og på at sikre et tæt tværfagligt og tværsektorielt
samarbejde om indsatsen i forhold til gravide med alkoholafhængighed i
samarbejde med familieambulatoriet i Region Syddanmark.
For at sikre tidlig afdækning og en systematisk og kvalificeret indsats i forhold
til gravide kvinder med et misbrug af alkohol indførte Odense Kommune som
led i den løbende kvalitetssikring af alkoholbehandlingen:
1) Systematisk afdækning af graviditet hos kvinder i den fertile alder ved
indskrivning i alkoholbehandling
2) Systematisk afdækning af, om mænd, som indskrives i behandling, skal
være forælder.
3) Instrukser for indsats i forhold til gravide med et misbrug af alkohol og
instruks for indsats i forhold til den gravides partner, når han/hun er i
behandling for alkoholafhængighed.
I regi af sundhedsaftalen indgik Odense Kommune og Region Syddanmark en
samarbejdsaftale i 2012, og der blev etableret et tværgående team på tværs af
de relevante afdelinger i hhv. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn-
og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og familieambulatoriet på OUH.
Teamet består af to behandlere fra alkoholbehandlingen, to behandlere fra
stofmisbrugsbehandlingen, en sundhedsfaglig medarbejder fra stofindtagelses-
og sundhedsrummet, fire sundhedsplejersker og en konsulent fra Sundhed og
Forebyggelse, otte sagsbehandlere fra Børn- og Ungerådgivningen, en
familiebehandler fra Familiehuset, og tre socialrådgivere og en jordemoder fra
familieambulatoriet OUH.
Teamet har gennemgået en tværgående fælles uddannelse og arbejder løbende
med den faglige udvikling via kvalitetssikring af indsatsen.
Teamet varetager fortsat en integreret indsats i forhold til gravide kvinder med
rusmiddelproblemer gennem et tæt samarbejde mellem Odense Kommune og
familieambulatoriet OUH.
SIDE 68 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0069.png
5.2 BEHANDLINGSTILBUD TIL GRAVIDE
KVINDER MED ET FORBRUG AF RUSMIDLER
Det er vigtigt, at gravide kvinder med et rusmiddelforbrug henvises til det
specialiserede tilbud, som familieambulatorierne kan tilbyde kvinderne med
fokus på graviditet og barnet efter fødslen, jf. kapitel 4. Gravide kvinder med et
rusmiddelmisbrug og komplekse sociale problemer har behov for støtte og
indsats fra forskellige aktører på området foruden familieambulatorierne og
eventuelt kommunens børne- og familieafdeling. For en betydelig del af
kvinderne vil der være behov for en supplerende alkohol- eller
stofmisbrugsbehandling, enten som ambulant-, dag- eller døgnbehandling.
Kvinderne kan allerede have en tilknytning hertil, hvor indsatsen evt. bør
målrettes kvindens aktuelle situation.
Blandt gravide kvinder, der stopper deres forbrug af alkohol i graviditeten fx med
støtte fra familieambulatoriet, kan nogle have brug for yderligere rådgivning for
at forebygge genoptagelse af et for stort forbrug efter fødslen og under barnets
opvækst. I forhold til denne målgruppe har kommunerne en opgave på
grundniveau jf. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol: ”Kommunen
tilbyder en kort rådgivende samtale af høj kvalitet til borgere med et overforbrug
eller skadeligt forbrug samt til pårørende og børn. Tilbuddet tilpasses og
placeres, så det svarer til målgruppens behov, fx i sundhedscentre eller som
udgående tilbud…” Det udgående tilbud kan i forhold til de gravide og deres
partner fx foregå i familieambulatorierne .
61
Der kan ligeledes være behov for særlige indsatser med fokus på at vurdere
kvinden og hendes evt. partners ressourcer i forhold til at blive forældre og evt.
behov for støtte hertil.
Set i forhold til målgrupperne vil der i dette kapitel i særlig grad være fokus på
gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer samt gravide kvinder
med et misbrug med betydelig risiko for at skade fosteret/ barnet, og som ofte
vil være i en udsat og sårbar livssituation, jf. målgrupperne 4 og 5 i figur 3.
5.2.1 Stof- og alkoholmisbrugsbehandling
Kommunerne har ansvar for at tilbyde alkoholmisbrugsbehandling og
stofmisbrugsbehandling og for at sikre, at behandlingen er sammenhængende
og helhedsorienteret med henblik på at støtte borgerne i at reducere eller stoppe
rusmiddelforbruget og reducere skaderne af et misbrug. Kommunen kan enten
vælge at oprette egne tilbud eller at samarbejde med andre kommuner, regioner
eller private tilbud.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 101 i serviceloven tilbyde social
stofmisbrugsbehandling til personer med et misbrug af stoffer og i henhold til
sundhedslovens § 141 tilbyde alkoholbehandling til personer, som har et
misbrug af alkohol. Kommunalbestyrelsen skal dertil efter servicelovens § 101a
tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et
behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer.
Endvidere skal kommunerne i henhold til sundhedslovens § 142 tilbyde lægelig
behandling med afhængighedsskabende lægemidler (substitutionsbehandling) til
personer, som har et misbrug af stoffer.
SIDE 69 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0070.png
Kommunen kan løse opgaven ved at etablere egne tilbud og/eller ved at indgå
aftaler med andre kommuner eller andre udbydere af social
stofmisbrugsbehandling.
Kommunerne har ansvaret for at sikre den fornødne sammenhæng mellem
behandlingstilbuddene og øvrige sociale støttetilbud til disse personer.
Kommunerne skal i den forbindelse sikre, at substitutionsbehandlingen er en
integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud
til personer, der har et stofmisbrug, og at der for den enkelte borger er
sammenhæng mellem den sociale stofmisbrugsbehandling og
substitutionsbehandlingen.
Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge behandlingsindsatsen
således, at den enkelte kommune har en tilstrækkelig varieret tilbudsvifte som
kan imødekomme behovene hos forskellige målgrupper af personer med et
misbrug af stoffer og alkohol, herunder særligt udsatte grupper. Tilbudsviften
bør omfatte døgntilbud, dagstilbud og ambulante tilbud. Det vil bero på en
konkret vurdering, hvilket tilbud der er bedst for den enkelte person.
I forhold til gravide kvinder i misbrugsbehandling er det således vigtigt, at
misbrugsbehandlingstilbuddet samarbejder tæt med familieambulatoriet om den
samlede indsats til kvinderne.
5.2.2 Ret til misbrugsbehandling
Kommunerne har pligt til at iværksætte behandlingen efter servicelovens § 101
og sundhedslovens §§ 141 og 142 senest 14 dage efter, at en person har
henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling, uanset
hvilket misbrug der er tale om.
Formålet hermed er at sikre, at personer, der er motiverede for at komme i
behandling, får tilbudt behandling så hurtigt som muligt, mens motivationen er
størst.
Overholdelsen af behandlingsgarantien for den sociale stofmisbrugsbehandling
registreres i Stofmisbrugsdatabasen.
Fremadrettet vil registrering i Stofmisbrugsdatabasen gøre det muligt at følge
overholdelsen af 14-dagesfristen for iværksættelse af lægelig
stofmisbrugsbehandling
Der er ingen centrale opgørelser over, hvorvidt kommunerne overholder 14-
dagesfristen for iværksættelse af alkoholbehandling.
Ifølge opgørelser fra Stofmisbrugsdatabasen, jf. tabellerne nedenfor, overholdt
kommunerne i 2011 behandlingsgarantien i 91 pct. af nystartede forløb, og den
gennemsnitlige ventetid for social stofmisbrugsbehandling var på fem dage. En
opgørelse på fordelt på kommuner viser endvidere, at 57 kommuner i 2011 har
overholdt behandlingsgarantien i mere end 95 % af sagerne, 16 kommuner har
overholdt behandlingsgarantien i 90-95 % af sagerne og 20 kommuner har
overholdt behandlingsgarantien i mindre end 90 % af sagerne.
62
SIDE 70 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0071.png
Tabel 5: Kommunernes overholdelse af behandlingsgaranti for social
stofmisbrugsbehandling 2008-2011
2008
Antal nystartede behandlingsforløb
Antal overskridelser i nystartet
behandlingsforløb
Andel af nystartede behandlingsforløb
med overskridelser (pct.)
6.649
649
10 pct.
2009
7.335
869
12 pct.
2010
7.135
848
12 pct.
2011
6.740
588
9 pct.
Gennemsnitlig anmodningslængde (dage)
7
6
6
5
Kilde: Stofmisbrugsdatabasen, VBGS-registret. Foreløbig opgørelse pr. 1. april
2015
Tabel 6: Overholdelse af behandlingsgaranti for social stofmisbrugsbehandling fordelt på
kommuner 2008-2011
Overholdelse af behandlingsgarantien
Antal kommuner, som har overholdt
behandlingsgarantien i mere end 95 % af
sagerne
Antal kommuner, som har overholdt
behandlingsgarantien i 90-95 % af sagerne
Antal kommuner, som har overholdt
behandlingsgarantien i mindre end 90 % af
sagerne
Antal kommuner, hvor overholdelse af
behandlingsgaranti ikke kan beregnes pga. 3
eller færre nystartede behandlingsforløb i året
2008
50
14
31
2009
47
17
30
2010
50
9
35
2011
57
16
20
1
3
4
4
Kilde: Stofmisbrugsdatabasen, VBGS-registret. Foreløbig opgørelse pr. 1. april 2015.
Efter servicelovens § 101, stk. 4, kan en person, der er visiteret til behandling,
vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af
karakter svarende til det, der er visiteret til. Behandlingsgarantien kan fraviges,
hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat
behandlingstilbud end det, kommunen har visiteret til, jf. servicelovens § 101
stk. 5. Endvidere kan retten til frit valg begrænses, hvis hensynet til den person,
der er visiteret til stofmisbrugsbehandling, taler for det. I de tilfælde, hvor
behandlingsgarantien ikke overholdes, registreres en begrundelse herfor i
Stofmisbrugsdatabasen. Blandt de mulige begrundelser er mangel på ledig plads,
personalemæssige forhold hos myndighed eller tilbud, at klienten er forhindret i
fremmøde, at klienten er udeblevet, indhentning af samtykkeerklæring fra
forældre/værge, samt - som allerede nævnt - henvisning til andet tilbud grundet
brugen af frit valg.
Tilsvarende gælder efter sundhedslovens § 142, stk. 7, hvorefter en person, som
er visiteret til lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler
(substitutionsbehandling), kan vælge at blive behandlet på et andet offentligt
eller privat behandlingstilbud end det, hvortil bopælskommunen har visiteret,
medmindre der er tale om lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin). En
institution kan afvise at modtage en person, som har valgt behandlingstilbuddet.
Et offentligt behandlingstilbud kan dog kun afvise at modtage en person, som
har valgt institutionen, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.
SIDE 71 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0072.png
Der er frit valg til alkoholbehandling på et kommunalt ejet alkoholambulatorium
og til private alkoholambulatorier, der er en del af det kommunale
alkoholbehandlingstilbud. Endvidere skal behandling og rådgivning til personer,
der har et misbrug af alkohol, ydes anonymt, hvis borgeren ønsker dette, jf.
sundhedslovens § 141, stk. 5. Imidlertid vil medicinsk alkoholbehandling ikke
kunne ydes anonymt, da behandlingen foregår med receptpligtig medicin.
5.2.3 Behandlingens indhold
Målet med den sociale stofmisbrugsbehandling er stabilisering, reduktion af
stofbrugen eller stoffrihed. Den sociale stofmisbrugsbehandling er en
socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats, som kan omfatte
døgnbehandling, ambulant stoffri behandling, ambulant substitutionsbehandling
og/eller omsorgs- og fællesskabsorienterede indsatser. Behandlingsforløbet
fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af en behandlingsplan, der tager
udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov, og sker så vidt muligt i
samarbejde med borgeren.
Lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler
(substitutionsbehandling) efter sundhedslovens § 142 forudsættes at være en
integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud
til personer, der har et stofmisbrug, jf. beskrivelsen ovenfor om den sociale
stofmisbrugsbehandling.
Det er vigtigt, at behandlingstilbuddene er opmærksomme på, at kvinder med et
misbrug af stoffer kan have en fejlagtig oplevelse af, at deres livsstil gør, at de
ikke kan blive gravide. Tilbuddene bør også være opmærksomme på, at en del
kvinder med et misbrug af stoffer ikke er opmærksomme på deres kropssignaler,
og derfor først opdager en graviditet sent i forløbet.
På det dialogmøde, som arbejdsgruppen afholdt i april 2015 med en række
aktører på området, blev det fremhævet af flere, at det er af afgørende
betydning, hvordan kvinderne og deres familier bliver mødt af de professionelle.
Herunder skal kvinderne og deres familier mødes med forståelse, tillid og en
helhedsforståelse, således at de kan få den rette hjælp.
Nedenfor præsenteres en casebeskrivelse, der illustrerer, hvordan et
behandlingstilbud til gravid kvinde med et misbrug af stoffer kan forløbe.
Boks 8: Case – en gravid kvinde med misbrug af stoffer
Case: Gravid kvinde med misbrug af stoffer
Anne (28 år) er indskrevet i ambulant stofmisbrugsbehandling for
blandingsmisbrug. Anne bliver gravid, mens hun er i stofmisbrugsbehandling.
Graviditeten er uplanlagt, men Anne ønsker at beholde barnet.
Rusmidler:
Anne har haft et heroinforbrug, siden hun var 13 år, og intravenøst
fra 15-16-årsalderen. Derudover har hun haft et forbrug af benzodiazepiner og
amfetamin.
Baggrundsforhold:
Anne har tidligere været indlagt en psykiatrisk afdeling
grund af en stofudløst psykose.
SIDE 72 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0073.png
Annes kæreste, som også er far til det kommende barn, er indskrevet i samme
stofmisbrugsbehandlingstilbud. Ved indskrivningstidspunktet var begge
kaotiske og vanskelige at rådgive. Både Anne og kæresten var uden fast bolig på
indskrivningstidspunktet. Senere får begge bolig i samme kommune.
Behandlingsforløb under graviditeten:
Da Anne er i 9. graviditetsuge, fortæller
hun sin behandler i stofmisbrugsbehandlingstilbuddet, at hun er gravid.
Behandleren orienterer Anne om muligheden for at indgå en kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse som ramme for
behandlingsindsatsen. Anne ønsker at gøre alt for, at barnet ikke skal fjernes,
og hun er derfor meget motiveret for at indgå i behandlingsforløbet, og hun
afstår tilbuddet, da hun selv vurderer, at hun ikke har behov for at blive
tilbageholdt.
Da Anne fortæller, at hun er gravid, bliver hun straks henvist til
familieambulatoriet, og der afholdes et tværfagligt møde. På grund af Annes
samlede sociale og sundhedsmæssige forhold vurderes det, at Anne har behov
for et skærmet døgnbehandlingstilbud sammen med barnefaderen.
Anne indstilles til døgnbehandling i 13. graviditetsuge. Dette iværksættes dog
først i 15. graviditetsuge, da Anne kun vil i døgnbehandling, hvis
kæresten/barnefaderen kan være i behandling samme sted, og dette afslår
opholdskommunen i første omgang.
Da begge har fået bevilget døgnbehandling, følges parret til stedet af en
medarbejder fra stofmisbrugsbehandlingen. Anne følger stabilt den
nedtrapningsplan, der er lagt i samarbejde med familieambulatoriet og har intet
illegalt stofforbrug. Der bliver påbegyndt en forældreevneundersøgelse, mens
parret er i døgnbehandling. Undersøgelsen foregår i døgnbehandlingstilbuddet
af en fagperson fra hjemkommunen.
Undervejs i døgnbehandlingen søger og får parret bolig i nærheden af deres
familienetværk, så de fremover kan få hjælp fra familien. Den nye bolig ligger i
en anden kommune. Døgnbehandlingen bliver afbrudt, og i stedet får parret
ophold på en familieinstitution i den nye opholdskommune. Parret er ikke
tilfreds med at skulle være på en familiebehandlingsinstitution, men de
accepterer det for at vise, at de kan klare at skulle have et barn. Senere
udskrives parret til egen bolig.
Fraflytningskommune sender underretning til tilflytningskommunen, fødestedet
bliver orienteret af familieambulatoriet, og misbrugscenter i
tilflytningskommune kontaktes med henblik på at sikre fortsat
stofmisbrugsbehandling.
Barnet bliver født uden abstinenser.
Når det gælder alkoholbehandling, anbefaler Sundhedsstyrelsen
63
, at borgere
tilbydes behandling for misbrug af alkohol, der er målrettet den enkelte, og som
inkluderer borgerens familie, herunder eventuel partner og børn.
Behandlingstilbuddet bør på baggrund af den alkoholafhængige og familiens
konkrete behov omfatte: Akutbehandling, inklusiv farmakologisk behandling,
systematisk udredning og diagnostik (herunder somatisk og psykiatrisk status
sammen med udredning for alkoholmisbruget mv.), behandlingsplan inklusiv
SIDE 73 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0074.png
vurdering af behov for ambulant, dag- eller døgnbehandling ud fra
visitationskriterier samt medicinsk behandling af somatiske følgesygdomme,
motiverende samtale, psykosocial samtale-behandling, dobbeltfokuseret
behandling af borgere med dobbeltbelastning, familieterapi med fokus på
relationer og alkoholproblematik samt systematisk opfølgning på behandlingen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler i den forbindelse, at behandlingen gennemføres i et
tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med relevante samarbejdspartnere i
kommuner og regioner om både tidlig afdækning, behandling og opfølgning
64
.
Aktuelt gennemføres et toårigt puljeprojekt omhandlende familieorienteret
alkoholbehandling, hvor 60 kommuner deltager med henblik på at forankre en
systematisk familieorienteret indsats som led i en bred kvalitetsudvikling af
alkoholbehandlingen. Projektet baserer sig på metoder og erfaringer fra
satspuljeprojektet ”Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret
alkoholbehandling” fra 2010 – 2014, som dækkede 15 kommuners tilbud om
alkoholbehandling. Tilbuddet om familieorienteret alkoholbehandling omfatter
også gravide kvinder, der har et misbrug af alkohol, og kvindens eventuelle
partner og børn. Kommunernes tilbud om familieorienteret alkoholbehandling
retter sig også mod gravide og deres partner og børn og bør koordineres tæt
med behandlingen i det regionale familieambulatorium mv.
Boks 9: Case – en gravid kvinde med misbrug af alkohol
Case: Gravid kvinde med misbrug af alkohol
Sofie er 21 år og Martin 36 år. Parret har været sammen i 8 måneder. De
kommer som tilflyttere til Holstebro fra en lille by i Nordjylland.
Da Sofie henvender sig i alkoholbehandlingen i juli 2014, har hun lige fået
konstateret, at hun er gravid i 12. uge. Hendes praktiserende læge har henvist
hende til alkoholbehandlingen og til familieambulatoriet. Parret har ikke
planlagt graviditeten og heller ikke beskyttet sig. Sofie troede egentlig ikke, man
kunne blive gravid, når man drak så meget som hun.
Alkoholforbrug:
Sofie havde sin alkoholdebut som 12 årig, hvor hun drak sammen med sin far
og en ældre bror. Hun er vokset op med sin far, som drak massivt. Forældrene
blev skilt og Sofie har haft dårlig kontakt til sin mor som barn.
Fra 16 års alderen havde hun et dagligt forbrug på mellem 8 og 18 øl. Der var
sjældent dage, hvor hun ikke drak. Hun drak både alene og sammen med
venner. Hele hendes omgangskreds havde misbrug. I de første 12
graviditetsuger var hendes alkoholforbrug det samme.
Sofie har ikke haft tilbagefald til misbrug i behandlingsperioden.
Martin har for år tilbage haft en periode med storforbrug, men har ikke haft
problemer med alkohol siden.
Alkoholbehandlingsforløb og tværfagligt og tværsektorielt samarbejde:
Da Sofie henvendte sig i alkoholbehandlingen, havde hun via lægen fået
vejledning i svangerskabsafbrydelse eller alternativt omgående at stoppe med at
drikke.
Sofie og Martin ønskede at gennemføre graviditeten og få den hjælp, som de
havde behov for.
På grund af sommerferietiden var det lidt problematisk at få etableret et meget
hurtigt netværksmøde. Det blev derfor aftalt, at Sofie og Martin kom til to
ugentlige samtaler og kontrol (puste alkoholmeter) i alkoholbehandlingen. Dette
SIDE 74 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0075.png
skete i samarbejde med familieafdelingen og sundhedsplejersken.
I august blev der via familieambulatoriet indkaldt til netværksmøde, hvor de
professionelles forskellige roller og hjælp til parret blev aftalt.
Familieambulatoriet tog sig af alt i forhold til graviditeten, og den forestående
fødsel, hvilket indebar mange kontroller og undersøgelser. Alkoholbehandlingen
fortsatte den tætte familieorienterede alkoholbehandling med Sofie og Martin
igennem hele graviditeten både med henblik på at undgå tilbagefald og for at
støtte parret i procesarbejdet med at løse alkoholproblemet. Dette indebar både
deltagelse i psykoedukation tre timer ugentlig over fem uger, samt terapeutiske
samtaler én gang om ugen. For at støtte parret i at nå deres mål for fremtiden
var omdrejningspunkterne for samtalerne parrets indbyrdes relationer med
fokus på alkoholens indflydelse på deres familieliv, herunder at mærke og
udtrykke følelser, løse konflikter og arbejde med ændring af deres indbyrdes
samspilsmønstre. Desuden blev der arbejdet med deres forberedelse til rollen
som forældre uden brug af alkohol. Undervejs blev Sofie via tests undersøgt for
mulig dobbeltbelastning i form af psykiatrisk problemstilling, og der var i hele
perioden også tale om kontrol af, at Sofie ikke drak.
I graviditetsforløbet har der været afholdt tre netværksmøder med deltagelse af
parret, parrets forældre, familieambulatoriet, familieafdelingen,
sundhedsplejersken og alkoholbehandlingen.
Familien skiftede bopælskommune undervejs, men dette voldte ikke problemer,
idet der var tale om en kommune, der har samarbejdsaftale med Holstebro
Kommune, så alkoholbehandlingen og familieambulatoriet kunne fortsat tilbyde
familien behandling af de samme professionelle.
Fødslen forløb ukompliceret i december 2014. Familieafdelingen havde forinden
– med udgangspunkt i de undersøgelser, der var udarbejdet, truffet beslutning
om, at Sofie og Martin med deres nyfødte søn skulle have ophold på en
familieinstitution i en periode for at undersøge deres forældreevne.
Dette forløb blev afsluttet i maj 2015.
Parret flyttede tilbage til Holstebro med deres lille søn og har valgt at fortsætte
endnu en periode på tre måneder med den familieorienterede
alkoholbehandling. Derefter evalueres alkoholbehandlingsforløbet, og der tages
stilling til behovet for yderligere alkoholbehandling for at støtte parret i deres
konstruktive udviklingsproces uden brug af alkohol i det nye familieliv med et
lille barn og dermed at forebygge tilbagefald. Herudover har parret støtte og
opbakning til forældreopgaven ved den lokale familieinstitution og
familieafdeling. Familieafdelingen holder den praktiserende læge orienteret om
familiens behandlingsforløb. Parrets søn følges med undersøgelser for mulige
medfødte alkoholskader af børnelæge og psykolog frem til skolealderen i
familieambulatoriet i Region Midtjylland.
Boks 10: Stikprøve i forhold til viden om indsatsen til gravide med et stofmisbrug
Variation i tilbud til gravide kvinder med stofmisbrug
Som en del af arbejdsgruppens arbejde er der gennemført en uformel stikprøve i
syv kommuner, som varierer i størrelse og geografisk spredning. Stikprøven
viser, at der er store forskelle i kommunernes indsats over for gravide kvinder
med et forbrug af stoffer.
SIDE 75 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0076.png
De små kommuner har oftest ingen eller få erfaringer med gravide kvinder med
et forbrug af stoffer. Eksempelvis beretter en kommune om, at de kun har haft
en enkelt gravid stofmisbrugende kvinde i behandling de sidste fire år.
Erfaringerne peger dermed på, at gravide kvinder med et forbrug af stoffer ikke
er en målgruppe, som de helt små kommuner har nogen særlig viden om eller
fokus på, og at de derfor typisk ikke har et specialiseret tilbud til gravide
kvinder. Behandlingsindsatsen i de små kommuner vil ofte være en del af
normaltilbuddet og omfatte en henvisning til det regionale familieambulatorium.
Rundringningen peger samtidig på, at de mellemstore og store kommuner som
regel har mere erfaring med målgruppen. Det er dog de færreste kommuner,
som har et egentligt specialtilbud, som er systematisk struktureret i form af
eksempelvis skriftlige manualer eller retningslinjer for, hvordan indsatsen til
kvinderne skal tilrettelægges.
Flere kommuner har imidlertid udviklet specialiserede lokale kompetencer og
indsatser til målgruppen. Det kan eksempelvis være i form af en fast kerne af
medarbejdere, der tager sig af den psykosociale behandling til de gravide
kvinder, faste rutiner for misbrugsbehandling, faste procedurer i forhold til at
sikre samarbejde og koordination mellem relevante sociale og sundhedsfaglige
indsatser mv.
Erfaringerne peger på vigtigheden af, at indsatsen til gravide kvinder med
stofmisbrug skal omfatte en kombination af systematisk præventionsindsats,
daglig social misbrugsbehandling og støtte til den gravide kvinde og
koordinering og samarbejde mellem de relevante aktører.
I Hovedstadsområdet har der været gennemført projektet ”Gravid på tværs –
Hovedstadens graviditetsnetværk”. Her blev der udarbejdet en håndbog med
ideer til en forbedret indsats fra professionelle til gravide kvinder med
stofmisbrug . Håndbogen beskriver forslag til, hvad en indsats i de forskellige
faser i graviditetsforløbet kan indeholde, hvordan det tværfaglige arbejde kan
gribes an og en oversigt over relevant lovgivning. Der er ikke i projektet viden
om, hvor udbredt håndbogen er, eller i hvor høj grad den benyttes i
kommunerne.
65
På det dialogmøde, som arbejdsgruppen afholdt i april 2015 med en række
aktører på området, blev det fremhævet af flere, at der er en række gode
erfaringer med at sikre efterbehandling til kvinderne og deres familie, efter de
har født. Formålet med disse tilbud er, at kvinderne og deres familie har et trygt
sted, hvor de kan mødes med professionelle, som også efter fødslen kan rådgive
dem, samt møde andre familier i samme situation. På dialogmødet med blev det i
særlig grad fremhævet, at der er gode erfaringer med efterbehandlingstilbud,
hvor kvinderne og deres familier mødes i øjenhøjde og på en tillidsfuld måde, og
hvor man eksempelvis har mulighed for at lave sociale ting sammen.
Nedenstående boks beskriver et af disse tilbud, Cafe Tumling i Nordjylland.
Boks 11: Erfaring med en opfølgende indsats efter fødslen
Café Tumling
Café Tumling er et efterværnstilbud til gravide og mødre, der har haft et forbrug
af stoffer eller alkohol i graviditeten eller i tiden inden, og som har fået hjælp fra
Familieambulatoriet. Cafémøderne foregår om eftermiddagen og inkluderer
aftensmad.
SIDE 76 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0077.png
Der afholdes Café Tumling i tre byer i lånte lokaler. Der er café en gang om
måneden hvert sted. To kommuner donerer sundhedsplejersketimer til den café,
der ligger i deres kommune. Caféen er derudover bemandet af frivillige
medarbejdere, der for de flestes vedkommende er rekrutteret blandt
medarbejderne fra Familieambulatoriet og deres samarbejdspartnere, dvs.
medarbejdere, som kvinderne kender fra deres behandlings- og
graviditetsforløb.
De frivillige professionelle sørger for hver gang for at få snakket med hver
enkelt kvinde, eksempelvis om de frustrationer, kvinderne oplever i hverdagen
eller om udfordringerne ved at blive mor. Formålet er at sikre fortløbende støtte
til kvinderne og deres familier i et forum, hvor det er legitimt at have en fortid
med en misbrugsproblematik.
Erfaringerne fra Café Tumling viser, at det med den forholdsvis lavintensive
indsats er muligt at støtte kvinderne og deres familier i forældrerollen,
forebygge problemer og hjælpe familierne videre, der hvor problemerne opstår.
Ligeledes har det været muligt, at sætte ind med ekstra støtte i en periode, hvis
det viser sig, at en mor/familien har behov for det. Kvinderne oplever caféen
som et fristed, hvor de ikke føler sig stemplet på grund af deres fortid som
stofmisbruger, hvilket gør det lettere for dem at have tillid til medarbejderne og
komme til dem med deres problemer. Det betyder blandt andet, at kvinderne
isolerer sig mindre, ligesom de har mulighed for at skabe nye sociale netværk,
der kan være bæredygtige på længere sigt.
Kilde: Socialstyrelsen (2012): ”En forstærket indsats over for gravide stofmisbrugere”.
Evalueringsrapport.
5.2.4 Døgnbehandlingstilbud
I perioden 2008-13 har 25 gravide kvinder med stofmisbrug været i
døgnbehandling på i alt 15 forskellige stofmisbrugsbehandlingstilbud. Hvert
tilbud har haft én eller to gravide kvinder i behandling om året, og i alt mellem
én og fire kvinder i behandling i hele perioden (2008-2013). I løbet af perioden
er fem af tilbuddene blevet lukket. Det ene af disse tilbud var det eneste, der i alt
havde haft fire gravide kvinder i behandling.
I 2012 og 2013 har tre behandlingstilbud oplyst, at de har gravide kvinder med
stofmisbrug som målgruppe. I 2012 var fire gravide kvinder i behandling på tre
forskellige stofmisbrugsbehandlingstilbud, hvoraf det ene har oplyst at have
gravide som målgruppe. I 2013 var én gravid kvinde i behandling på et af de
tilbud, der har oplyst at have gravide som målgruppe.
En opgørelse, som Center for Rusmiddelforskning har lavet for Socialstyrelsen i
december 2014, viser, at to stofmisbrugsbehandlingstilbud i 2012 og 2013 har
oplyst til Tilbudsportalen, at de har gravide kvinder som målgruppe. Det ene
tilbud har begrænset erfaring med behandling til denne målgruppe, da det er
flere år siden, de sidst havde en gravid kvinde i behandling. Det andet tilbud har
haft flere gravide kvinder i behandling og har erfaring med, hvilken støtte
gravide kvinder har behov for. Tilbuddet har desuden erfaring med brug af
kontrakter om tilbageholdelse. Behandlingen omfatter social
stofmisbrugsbehandling, som fx støtte til at få struktur på hverdagen, ændre
livsstil, træne sociale kompetencer. Tilbuddet har opbygget tætte kontakter til
SIDE 77 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0078.png
familieambulatorier, og den gravide kvindes kontaktperson følger kvinden til
undersøgelser her. Desuden følger kontaktpersonen med til møder i kvindens
hjemkommune.
Tilbudsportalen har registreret indberetningsfejl i behandlingstilbuddenes
angivelser af, hvorvidt gravide kvinder med stofmisbrug er en del af deres
målgruppe. For en eksakt opgørelse over samtlige døgntilbud til gravide med
stofmisbrug er der derfor behov for en nærmere udredning af området.
Tilbudsportalen arbejder pt. på at kvalificere og kvalitetssikre
indberetningssystemet.
De få døgntilbud, der har gravide kvinder i stofmisbrugsbehandling, har meget få
kvinder i behandling. Dette gør det vanskeligt for et tilbud at oparbejde viden og
kompetencer om virkningsfulde behandlingsindsatser over for denne målgruppe.
For at sikre sammenhæng og helhed i støtten til den gravide kvinde er det
nødvendigt, at de forskellige indsatser er koordinerede, og at de involverede
parter arbejder sammen med henblik på, at støtten opleves som brugbar af den
gravide kvinde. Når et tilbud kun med års mellemrum har en gravid kvinde i
behandling, er det vanskeligt at oparbejde det nødvendige samarbejde med både
familieambulatorium og hjemkommune og dermed sikre en koordineret og
helhedsorienteret indsats. Den gravide kvinde vil desuden oftest være den eneste
gravide i et stofmisbrugsbehandlingstilbud, hvilket betyder, at den gensidige
støtte mellem flere i samme situation ikke er til stede.
På de dialogmøder, arbejdsgruppen afholdt i henholdsvis april og september
2015 med repræsentanter fra praksis, blev der givet udtryk for, at ikke mindst
den lille gruppe kvinder med et betydeligt misbrug af rusmidler, som er i en
særlig sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i almindelig
misbrugsbehandling og den specialiserede svangreomsorg i de regionale
familieambulatorier, kan have gavn af et ophold på et døgnbehandlingstilbud.
Der blev dog her samtidig givet udtryk for, at der ses en udfordring på tværs af
landet i forhold til på den ene side at sikre tilstrækkelig ekspertise i indsatsen til
kvinderne på det enkelte døgntilbud og på den anden side at sikre en geografisk
dækning på tværs af landet. Dertil kommer, at der på baggrund af oplysninger
fra kommunerne kan være behov for at se på, om der er døgntilbud med de rette
rammer og kompetencer til at sikre kvinderne den rette indsats og støtte.
5.2.5 Handleplan
Kommunen skal i henhold til servicelovens § 141 tilbyde en handleplan til
borgere med alvorlige sociale problemer og/eller betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Handleplanen skal beskrive formålet med indsatsen og
hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, varighed m.m.
Handleplanen kan herudover bidrage til en koordination af indsatsen.
Hvis borgeren har fået udarbejdet en § 141 handleplan, skal behandlingsplanen
for stofmisbrugsbehandlingen koordineres med og indarbejdes i denne, således
at den enkelte borger modtager en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats.
5.2.6 Retningslinjer
Med henblik på at styrke kommunernes arbejde med den sociale
stofmisbrugsbehandling samt brugen af metoder og indsatser med
SIDE 78 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0079.png
dokumenteret effekt er Socialstyrelsen i gang med at udarbejde nationale
retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling, som forventes at blive
offentliggjort ultimo 2015. Kommunerne er ifølge servicelovens § 4 forpligtet til
at sikre de nødvendige tilbud til alle typer af borgere, herunder gravide med
stofmisbrug. Retningslinjerne vil bl.a. bidrage til at præcisere, at behandleren
ved screening og udredning for stofmisbrug skal være opmærksom på, om en
kvinde er gravid. Retningslinjerne vil desuden pege på, at den sociale
stofmisbrugsbehandling koordineres eller integreres med relevante
sundhedsfaglige indsatser, herunder at gravide kvinder har behov for et
specialiseret tilbud, der varetages i tæt tværsektorielt og tværfagligt samarbejde
mellem stofmisbrugsbehandling, familieambulatorium, børne- og familieafdeling,
praktiserende læge, sundhedsplejerske m.fl. Retningslinjerne præciserer desuden
vigtigheden af, at der er opmærksomhed på de kommende fædre med henblik på
at sikre en tværsektoriel indsats, der har fokus på at mindske tilbagefald til
stofmisbrug, yde støtte i rollen som far og fremme trivslen i familien.
Med henblik på at støtte kommunerne i udviklingen af kvaliteten i
alkoholbehandlingen har Sundhedsstyrelsen i foråret 2015 udgivet National
Klinisk Retningslinje om behandling af alkoholafhængighed
66
. Den nationale
kliniske retningslinje indeholder anbefalinger vedrørende familieorienteret
behandling, individuel behandling versus behandling i grupper, dag- versus
døgnbehandling, Community Reinforcement Approach (CRA), medicinsk
behandling, varighed af behandlingen og efterbehandling. Formålet med den nye
retningslinje er at højne og ensarte kvaliteten af den specialiserede
alkoholbehandling i Danmark. Retningslinjen omhandler behandlingen af voksne
over 18 år, hvor alkoholafhængighed er hovedproblemet. Det er vigtigt at
understrege, at retningslinjen kun omfatter udvalgte elementer i behandlingen af
alkoholafhængighed. Retningslinjen er således et supplement til øvrige
rådgivningsmaterialer på området.
5.2.7 VISO
VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale
område og på specialundervisningsområdet. VISO yder gratis vejledende
rådgivning til kommuner, borgere, institutioner og tilbud. Rådgivningen
varetages af et landsdækkende netværk af specialister. Kommunerne har det
fulde myndighedsansvar på social- og specialundervisningsområdet, og det er
altid kommunen, der beslutter, hvilke indsatser der skal sættes i gang i en
borgers sag.
Rådgivning og udredning gennem VISO omfatter individuelt tilrettelagte forløb
med fokus på at kvalificere kommunens beslutningsgrundlag. Ved rådgivning om
særlige målgrupper kan VISO yde rådgivning om indsatser, der kan bidrage til at
kvalificere en fagpersons eller en kommunes videre arbejde med borgere med
samme problemstilling.
VISO har de seneste år har haft meget få henvendelser fra fagpersoner om
rådgivning i sager om gravide med et misbrug af stoffer, men har leverandører
der vil kunne yde kvalificeret rådgivning i sager om gravide med et misbrug af
stoffer.
5.2.8 Rådgivning om prævention og graviditeter
SIDE 79 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0080.png
For kvinder i den fertile alder, der er i lægelig stofmisbrugsbehandling gælder, at
misbrugsbehandlingsinstitutionen skal sikre, at kvinden tilbydes
præventionsrådgivning og løbende rådgivning i forhold til såvel uønsket som
ønsket graviditet. Ved indskrivning af en kvinde med et stofmisbrug i
substitutionsbehandling skal lægen i det kommunale
misbrugsbehandlingssystem optage en gynækologisk anamnese samt vurdere
status for antikonception. Ved behov for antikonception skal lægen sikre, at
kvinden får den nødvendige rådgivning og tilbud om antikonceptionsbehandling.
Der bør løbende foretages en opfølgning herpå. Nærmere krav til denne
rådgivning fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om den lægelige
behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling (vejledning nr. 42 af 1.
juli 2008).
Stofmisbrugsbehandlingstilbud har således en vigtig rolle i forhold til at sikre
løbende fokus på rådgivning til kvinder i den fertile alder om prævention, abort
og støttemuligheder under graviditeten. Ved en systematisk tilgang til rådgivning
om og støtte til prævention og abort vil mange ikke-planlagte graviditeter kunne
forebygges. Erfaringen på området tyder imidlertid på, at der ikke på nuværende
tidspunkt findes en fælles praksis herfor.
Kommunen har mulighed for at tilbyde rådgivning om familieplanlægning, jf.
servicelovens § 11, stk. 3. Samtaler om familieplanlægning kan blandt andet
handle om at vente med at få (endnu) et barn, indtil kvindens eller familiens
situation har stabiliseret sig, ligesom rådgiveren kan gå i dialog om prævention
generelt. Den specifikke rådgivning om konkrete præventionsformer,
helbredsundersøgelser mv. foretages af sundhedspersonale som for eksempel
den praktiserende læge. Udover rådgivning om familieplanlægning, giver
serviceloven også kommunerne mulighed for at yde økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med udgifterne til prævention.
I boksen nedenfor beskrives erfaringer med systematisk præventionsindsats,
abortrådgivning og social støtte som en integreret del af behandlingsindsatsen
under graviditeten i et af projekterne i ”Puljen til forstærket indsats over for
gravide kvinder med stofmisbrug.”
Boks 12: Erfaringer med kombineret præventions- og abort indsats og social støtte i
graviditeten
Projekt Familie- og Gravidenheden
Projektet ”Familie- og Gravidenheden” blev iværksat i 2008 i Behandlingscenter
Odense – Stofbehandlingen og afsluttet i efteråret 2011. Familie- og
Gravidenheden etablerede en specialiseret indsats til gravide kvinder med
stofmisbrug, der kombinerede fokus på en systematisk præventionsindsats,
støtte til eventuel abort, samt en tæt social behandling og støtte til de kvinder,
som valgte at gennemføre deres graviditet.
Den sociale behandling og støtte til kvinderne, som var projektets bærende
aktivitet, blev ydet i form af tæt og daglig kontakt, hjemmebesøg med
individuelle samtaler samt parsamtaler i de tilfælde, hvor det var aktuelt.
Familierne kunne desuden modtage hjemmebesøg og støtte efter fødslen, og
der var i hele forløbet mulighed for at få hurtig telefonisk kontakt med
projektmedarbejdere efter behov, herunder aftener og weekender.
Den daglige sociale behandling blev varetaget af en fast gruppe på 2-3
SIDE 80 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0081.png
projektansatte, som kunne koncentrere sig om den afgrænsede målgruppe, og
som besad specialiseret viden og indsigt i målgruppens problematikker og ikke
mindst i den daglige sociale behandling af målgruppen.
Den intensive og specialiserede indsats i Familie- og Gravidenheden havde
positive resultater og behandlingseffekter. Andelen af kvinder i
stofmisbrugsbehandling, som blev gravide, faldt markant. 31 ud af de 34 børn,
der blev født af kvinder, som var i kontakt med projektet, blev født abstinensfrie
og uden synlige skader. Det skønnes desuden, at Familie- og Gravidenheden
blev så velkendt og velanset blandt professionelle aktører i lokalområdet, at en
stor del af de gravide kvinder med stofproblematikker i optageområdet i
projektperioden er blevet afdækket og henvist til projektet.
Kilde: Socialstyrelsen (2012): ”En forstærket indsats over for gravide stofmisbrugere”.
Evalueringsrapport.
En struktureret og konsekvent præventionsindsats til kvinder i den fertile alder i
stofmisbrugsbehandling kan således bidrage til at forebygge ikke-planlagte
graviditeter.
Tilsvarende spiller alkoholbehandlingstilbuddene en væsentlig rolle i forhold til
at forebygge uønskede graviditeter hos kvinder med et misbrug af alkohol, og at
børn fødes med medfødte alkoholskader. I alkoholbehandlingen bør kvinder i
den fertile alder systematisk spørges til graviditet og tilbydes graviditetstest ved
behov. Desuden bør der informeres om kvindernes særlige risiko for alkohol- og
andre rusmiddelskader ved brug af rusmidler ved en eventuel kommende
graviditet, men også informeres om familieambulatorierne som et særligt
støttetilbud – allerede ved ønsket om graviditet. Ønske om graviditet bør drøftes
sammen med tilbud om prævention, som alkoholbehandlingen bør støtte
etableringen af ud fra den enkelte kvindes behov. Kvinder, der i forbindelse med
alkoholbehandlingen får afdækket en graviditet, bør henvises hurtigst muligt til
det regionale familieambulatorium. Ved behov for abortrådgivning bør dette
primært varetages af familieambulatoriet.
5.3 KOMMUNERNES BØRNE- OG
FAMILIEAFDELINGER
Kommunernes børne- og familieafdelinger vil ofte spille en helt central rolle i
forhold til støtten til gravide kvinder med et rusmiddelforbrug og ligeledes i
forhold til barnefaderen eller en eventuel ægtefælle eller partner.
Hvis der er grund til at antage, at et barn kan have behov for særlig støtte
umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de kommende forældres
forhold nærmere og eventuelt træffe afgørelse om en social indsats allerede
under graviditeten. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, og der kan
gives såvel forebyggende indsatser efter servicelovens § 11 og særlig støtte efter
servicelovens kapitel 11 på baggrund af en børnefaglig undersøgelse.
Selvom det følger af kommunens generelle tilsynsforpligtelse, at kommunen skal
være opmærksom på kvinder og familier, hvor det må antages, at der kan opstå
et behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 umiddelbart efter fødslen
kan der, hvilket også blev rejst på det afholdte dialogmøde d. 1. september 2015
være kvinder, der er tilbageholdende i forhold til samarbejdet med kommunen af
SIDE 81 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0082.png
frygt for, hvilke konsekvenser, det vil få i forhold til barnet, når dette er født i
form af fx anbringelse uden for hjemmet.
Det vil imidlertid ofte være tilfældet, at gravide kvinder med et forbrug eller
misbrug af rusmidler indledningsvis får kontakt til professionelle i sociale eller
sundhedsfaglige indsatser som fx misbrugsbehandling, lægen eller
familieambulatoriet. Disse professionelle er omfattet af underretningspligten
efter servicelovens § 153, efter hvilken alle personer, der udøver offentlig
tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under
udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller har grund til at antage,
at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter
servicelovens kapitel 11 på grund af de kommende forældres forhold. Det
gælder uanset, at der fortsat er mulighed for at benytte de redskaber, som findes
inden for vedkommendes eget regi.
Ud over underretningspligten for fagpersonerne, jf. ovenfor, bør der i arbejdet
med den enkelte kvinde i øvrigt være opmærksomhed på at få etableret et godt
samarbejde med børne- og familieafdelingen om mulighederne for støtte.
Som det fremgår af kapitel 4 om familieambulatorierne, vil det således ofte være
nødvendigt, at eksempelvis familieambulatoriet underretter kommunens børne-
og familieafdeling, og at der indledes et tværfagligt samarbejde med henblik på
støtte til den gravide kvinde og eventuelt hendes partner.
Hvis de kommende forældres forhold er af en sådan karakter, at der er grund til
at antage, at der kan være behov for at iværksætte en indsats over for barnet
umiddelbart efter fødslen, skal kommunen iværksætte en børnefaglig
undersøgelse af de kommende forældres forhold, jf. servicelovens § 50, stk. 9.
Undersøgelsen skal afdække problemer og ressourcer hos forældrene og
netværket, så den tilstrækkelige indsats kan vælges fra starten. Det er således
relevant at undersøge forældrenes muligheder og barrierer for at varetage
barnets fremtidige behov. Som led i undersøgelsen skal kommunen inddrage
eksempelvis familieambulatoriet, lægen, misbrugsbehandlingscenteret og andre
professionelle, der har viden om familiens forhold.
Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, hvilke indsatser
der skal iværksættes, og der udarbejdes en handleplan for indsatsen over for de
kommende forældre og det kommende barn, jf. servicelovens § 140.
Handleplanen omfatter således en plan over både den indsats, der eventuelt
iværksættes allerede under graviditeten, og de indsatser, der forventes iværksat
efter barnets fødsel, herunder eksempelvis støtte i hjemmet eller anbringelse af
barnet uden for hjemmet efter fødslen.
Servicelovens § 52, stk. 4, forpligter kommunerne til at iværksætte indsatser over
for kommende forældre allerede under graviditeten såfremt den børnefaglige
undersøgelse viser et behov herfor. Der kan med samtykke fra forældrene
træffes afgørelse om støtte i hjemmet, familiebehandling, døgnophold for de
kommende forældre, udpegning af kontaktperson eller anden hjælp, der har til
formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
Ligeledes kan der træffes afgørelse om økonomisk støtte efter servicelovens § 52
a, eksempelvis til udgifter, der kan medvirke til, at en anbringelse uden for
hjemmet kan undgås.
Desuden kan kommunen give forebyggende indsatser efter servicelovens § 11,
der blandt andet omfatter familieorienteret rådgivning og forældrekurser til
SIDE 82 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0083.png
udvikling af forældrenes forældreevne, allerede inden barnet fødes. Kommunen
kan også tilbyde rådgivning om familieplanlægning og yde økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren til udgifter i forbindelse med prævention. Det er
ikke et krav, at der forud for indsatser efter § 11 er gennemført en børnefaglig
undersøgelse, hvorfor denne type af indsatser kan være relevant både for de
mindre udsatte og for de meget udsatte forældre.
På dialogmøderne, som arbejdsgruppen afholdt i henholdsvis april og september
2015 med en række aktører på området, blev det fremhævet af flere, at netop
familierådgivning og rådgivning om prævention og gratis prævention er vigtige
redskaber i indsatsen til kvinderne.
Efter barnet er født, kan kommunen træffe afgørelse om indsatser for barnet og
familien på baggrund af den børnefaglige undersøgelse og handleplanen efter
servicelovens § 140. Der kan eksempelvis træffes afgørelse om støtte i hjemmet,
døgnophold for både forældre og barnet eller anbringelse af barnet uden for
hjemmet umiddelbart efter fødslen.
Hvis de kommende forældre er utilfredse med kommunens indsats eller
sagsbehandling, kan de henvende sig til Ankestyrelsen, som har mulighed for at
tage sager op af egen drift, hvis kommunen ikke har truffet de nødvendige
sagsbehandlingsskridt, som fx at lave en børnefaglig undersøgelse eller
iværksættelse af relevante foranstaltninger. Ankestyrelsen kan også tage sagen
op, hvis den børnefaglige undersøgelse er mangelfuld eller lignende. På
baggrund af Ankestyrelsens vurdering af sagen kan Ankestyrelsen pålægge
kommunen at tage de nødvendige sagsbehandlingsskridt, eller at træffe de
nødvendige afgørelser. Ankestyrelsen kan også selv træffe foreløbig afgørelse
om foranstaltninger, hvis der er behov herfor, og kommunen ikke i tilstrækkeligt
omfang iværksætter dem.
Derudover gælder de almindelige klageregler på området for udsatte børn og
unge. Det betyder, at de kommende forældre har mulighed for at klage til
Ankestyrelsen over kommunens afgørelse om støtte, hvis de ikke mener, at den
er relevant eller tilstrækkelig. Det er ligeledes muligt at klage til Ankestyrelsen
over en kommunes beslutning om ikke at iværksætte en børnefaglig
undersøgelse.
5.4 GENEREL STØTTE EFTER SERVICELOVEN
Kommunerne har efter serviceloven en generel forpligtigelse til at sørge for, at
enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at
forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige
vanskeligheder, samt på længere sigt at sætte borgeren i stand til at løse
opståede problemer ved egen hjælp. Denne generelle rådgivning kan gives
særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter serviceloven eller anden
lovgivning. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud, og
kommunen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den
enkelte har behov for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden
lovgivning.
Serviceloven indeholder dernæst en række muligheder for kommunen for at
tilbyde støtte og hjælp til mennesker med en rusmiddelproblematik, herunder
gravide. Generelt skal støtte efter serviceloven ske ud fra en konkret og
individuel vurdering af borgerens behov, og støtten skal tilrettelægges med et
SIDE 83 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0084.png
helhedsorienteret perspektiv på borgerens problemer. Det er den enkelte
kommune, der træffer afgørelse om støtte og hjælp efter serviceloven. Ifølge
retssikkerhedslovens § 4 skal kommunen tilrettelægge sagsbehandlingen på en
måde, så det er muligt for borgeren af medvirke i egen sagsbehandling.
Den konkrete støtte kan eksempelvis omfatte socialpædagogisk støtte efter
servicelovens § 85 til blandt andet at kunne bo i egen bolig og til at klare
dagligdagen.
Serviceloven indeholder ligeledes mulighed for at tilbyde den enkelte borger
enten korterevarende eller længerevarende ophold i botilbud efter henholdsvis
servicelovens §§ 107 og 108.
Endelig skal kommunen også tilbyde kvinder, der er udsat for vold eller trusler
om vold, ophold på et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109. Kommunen
skal samtidig tilbyde personer med særlige sociale problemer, og som ikke har
eller ikke kan opholde sig i egen bolig, midlertidigt ophold på et forsorgshjem
efter servicelovens § 110.
Der eksisterer ligeledes en række samværs- og aktivitetstilbud efter servicelovens
§ 104 i kommunerne til udsatte borgere.
Endelig kan kommunen efter servicelovens § 99 tilbyde en støtte- og
kontaktpersonordningen, som har til formål at skabe kontakt til de mest socialt
udsatte. Målet med ordningen er at bistå den enkelte med at bygge bro til
omverdenen, fx kommunale myndigheder, væresteder, sundhedsvæsenet mv.
Alle borgere kan ved henvendelse til kommunen gøre opmærksom på, at en
person har brug for hjælp. En støtte- og kontaktperson kan tilbyde personen
hjælp, også anonymt, hvis borgeren ønsker det.
5.5 OPSAMLING
Den almene svangreomsorg, herunder primært ved egen læge og sekundært ved
jordemoder, spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre afdækning af gravide –
så tidligt som overhovedet muligt i graviditeten – af kvinder med et
rusmiddelforbrug, og har en væsentlig opgave i forhold til at sikre, at disse
kvinder modtager rådgivning om risikoen for fosterskader ved forbruget og
afhængig af deres behov henvises til den rette støtte, indsats og behandling.
Det drejer sig ikke mindst om at sikre, at kvinderne bliver henvist til
familieambulatorierne, som målrettet støtter kvinderne i graviditeten og har
fokus på håndtering af et aktuelt forbrug og misbrug af alkohol og/eller stoffer.
Desuden kan det være relevant at henvise kvinden til den relevante
misbrugsbehandling og støtte mv. i kommunalt regi, herunder eventuelt ved
underretning af den kommunale børne- og familieafdeling, jf. servicelovens §
153.
Afdækningen af rusmiddelforbrug hos en gravid kvinde bør imidlertid også
foregå gennem de øvrige, herunder kommunale tilbud, som de pågældende
kvinder er i kontakt med. Det drejer sig om alle former for stof- og
alkoholmisbrugsbehandling, såvel dag-, døgn- og ambulante tilbud, kommunale
børne- og familieafdelinger, botilbud, herberger, kvindekrisecentre,
bostøttemedarbejdere, støtte- og kontaktpersoner, væresteder,
gadeplansindsatser, behandlingstilbud, Kriminalforsorgen mv.
SIDE 84 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0085.png
Alle øvrige aktører bør hurtigst muligt henvise gravide kvinder med et
rusmiddelforbrug eller misbrug til familieambulatorierne og indgå i et
samarbejde med familieambulatorierne om den rette støtte til kvinden gennem
graviditeten og eventuelt efter graviditeten samt vurdere, om kommunen skal
underrettes, jf. servicelovens § 153.
Kommunerne har ansvar for at tilbyde alkoholmisbrugsbehandling og
stofmisbrugsbehandling og for at sikre, at behandlingen er sammenhængende
og helhedsorienteret med henblik på at støtte borgerne i at reducere eller stoppe
rusmiddelforbruget og reducere skaderne af et misbrug. Kommunen kan enten
vælge at oprette egne tilbud eller at samarbejde med andre kommuner, regioner
eller private tilbud.
Kommunerne har efter serviceloven en generel forpligtigelse til at sørge for, at
enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at
forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige
vanskeligheder, samt på længere sigt at sætte borgeren i stand til at løse
opståede problemer ved egen hjælp.
Serviceloven indeholder dernæst en række muligheder for kommunen for at
tilbyde støtte og hjælp til mennesker med en rusmiddelproblematik, herunder
gravide. Generelt skal støtte efter serviceloven ske ud fra en konkret og
individuel vurdering af borgerens behov, og støtten skal tilrettelægges med et
helhedsorienteret perspektiv på borgerens problemer.
Kommunerne har pligt til at iværksætte behandlingen efter servicelovens § 101
og sundhedslovens §§ 141 og 142 senest 14 dage efter, at en person har
henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling, uanset
hvilket misbrug der er tale om. Formålet hermed er at sikre, at personer, der er
motiverede for at komme i behandling, får tilbudt behandling så hurtigt som
muligt, mens motivationen er størst.
Kommunen skal i henhold til servicelovens § 141 tilbyde en handleplan til
borgere med alvorlige sociale problemer og/eller betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Hvis borgeren har fået udarbejdet en § 141 handleplan,
skal behandlingsplanen for stofmisbrugsbehandlingen koordineres med og
indarbejdes i denne, således at den enkelte borger modtager en
sammenhængende og helhedsorienteret indsats.
Det følger af kommunens generelle tilsynsforpligtelse, at kommunen skal være
opmærksom på kvinder og familier, hvor det må antages, at der kan opstå et
behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.
Hvis der er grund til at antage, at et barn kan have behov for særlig støtte
umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de kommende forældres
forhold nærmere og eventuelt træffe afgørelse om en social indsats allerede
under graviditeten. Kommunen kan ligeledes give forebyggende indsatser efter
servicelovens § 11, der blandt andet omfatter familieorienteret rådgivning og
forældrekurser til udvikling af forældrenes forældreevne, allerede inden barnet
fødes.
Alle personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette
kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til
eller har grund til at antage, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for
særlig støtte. Denne underretningspligt gælder fx for professionelle i sociale eller
SIDE 85 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0086.png
sundhedsfaglige indsatser som fx misbrugsbehandling, lægen eller
familieambulatoriet.
Ud over underretningspligten for fagpersonerne, jf. ovenfor, bør der i arbejdet
med den enkelte kvinde i øvrigt være opmærksomhed på at få etableret et godt
samarbejde med børne- og familieafdelingen om mulighederne for støtte.
Hvis de kommende forældre er utilfredse med kommunens indsats eller
sagsbehandling, kan de henvende sig til Ankestyrelsen, som har mulighed for at
tage sager op af egen drift og fx pålægge kommunen at tage de nødvendige
sagsbehandlingsskridt, eller at træffe de nødvendige afgørelser.
Derudover gælder de almindelige klageregler på området for udsatte børn og
unge.
SIDE 86 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0087.png
KAPITEL 6: LOVGRUNDLAG FOR TILBUD
OM TILBAGEHOLDELSE AF GRAVIDE
KVINDER MED ET MISBRUG OG
ERFARINGER HERMED
Efter gældende lovgivning er der i dag mulighed for, at en kommune og en
gravid kvinde med et stof- eller alkoholmisbrug kan indgå kontrakt om
døgnbehandling for rusmiddelforbruget med mulighed for, at
behandlingstilbuddet i en række særlige tilfælde kan tilbageholde kvinden under
graviditeten. De eksisterende regler på alkohol- og stofområdet er på de fleste
områder parallelle, men indeholder enkelte, væsentlige forskelle.
I dette afsnit beskrives gældende regler for tilbud om at indgå kontrakt på
alkohol- og stofområdet om døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse
af gravide kvinder med et misbrug af alkohol- og/eller stoffer samt
kommunernes erfaring med dette tilbud.
6.1 TILBUD OM TILBAGEHOLDELSE AF GRAVIDE
KVINDER MED ET FORBRUG AF ALKOHOL
Kommunernes tilbud til gravide kvinder med alkoholmisbrug om kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse under graviditeten er reguleret i
sundhedslovens § 141 a-f (lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014)
samt i bekendtgørelse (nr. 227 af 11. februar 2008) og vejledning (nr. 18 af 11.
februar 2008) om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling.
Formålet med sundhedslovens regler er at gøre det muligt for kommunerne at
give et tilbud til gravide kvinder med et alkoholmisbrug om at kunne blive
tilbageholdt på en døgninstitution eller -funktion for alkoholmisbrugere i en kort
periode. Hensigten er at hindre den gravide kvinde i at skade fosteret i en
situation, hvor kvinden ikke kan styre sin trang til alkohol, og at hindre kvinden i
at genoptage alkoholmisbruget. Formålet er endvidere at fastholde kvinden i
behandling. Behandling og tilbageholdelse vil i givet fald skulle ske på en
døgninstitution til alkoholbehandling eller i en familieambulatoriefunktion
tilknyttet en døgnfunktion. Med familieambulatoriefunktion tilknyttet en
døgnfunktion forstås i denne sammenhæng en kommunal, regional eller privat
institution, der virker efter sundhedslovens § 141 som et
alkoholbehandlingssted.
67
Muligheden for kommunerne til at tilbyde gravide kvinder med alkoholmisbrug
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse under graviditeten
blev indført med lov nr. 511 af 6. juni 2007 om ændring af sundhedsloven.
Lovændringen var en udmøntning af satspuljeaftalen for 2007-2010
68
, hvorved
satspuljepartierne var enige om at styrke indsatsen over for gravide
alkoholmisbrugere. Der var i forligskredsen enighed om, at man i første omgang
skulle gennemføre muligheden for tilbageholdelse af gravide kvinder med et
alkoholmisbrug som et tilbud til kommunerne. Der blev derfor ikke med
lovændringen indført en pligt for kommunerne til at tilbyde gravide kvinder med
SIDE 87 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0088.png
et alkoholmisbrug kontrakt med mulighed for tilbageholdelse under
graviditeten.
69
Sundhedslovens bestemmelser om frivillig tilbageholdelse er baseret på en 3-
dobbelt frivillighed. For det første er det overladt til kommunalbestyrelsen, om
den vil benytte sig af lovens bestemmelser. For det andet skal
kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde træffe afgørelse om, hvorvidt der
skal gives et tilbud om alkoholbehandling med mulighed for tilbageholdelse på
en relevant behandlingsinstitution. Der er således ingen forpligtelse for
kommunen til at tilbyde en sådan kontrakt, og kommunens afgørelse herom kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed. For det tredje er det frivilligt
for den gravide kvinde, om hun vil indgå en sådan kontrakt. Ønsker den gravide
kvinde ikke at indgå en sådan aftale, har hun fortsat adgang til øvrige
eksisterende behandlingstilbud. Herved fastholdes frivillighedsprincippet i
behandlingen.
Af sundhedslovens § 141 a fremgår, at kommunalbestyrelsen i et møde træffer
afgørelse om, hvorvidt kommunen vil tilbyde gravide kvinder med
alkoholmisbrug kontrakter om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for
tilbageholdelse efter sundhedslovens §§ 141 b-141 f. Kommunalbestyrelsen skal
således træffe afgørelse om, hvorvidt man på en eller flere af de
døgninstitutioner, som kommunen anvender som et tilbud til borgerne om
alkoholbehandling, skal have mulighed for at tilbyde en gravid kvinde med
alkoholmisbrug at indgå en kontrakt om alkoholbehandling med mulighed for
tilbageholdelse. Kommunen kan i den forbindelse, eventuelt i samarbejde med
behandlingsinstitutionerne, vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt at
koncentrere denne form for behandlingskontrakter på én bestemt institution
eller på flere. Vurderingen heraf må bl.a. ske på baggrund af forholdene på den
enkelte institution i forhold til personalenormering, eksisterende
fagkompetencer, normerede antal pladser, institutionens størrelse og fysiske
indretning mv.
I forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmisbrugere i form af døgnophold
efter sundhedslovens § 141 kan kommunen således tilbyde en gravid kvinde
med alkoholmisbrug at indgå kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med
mulighed for tilbageholdelse efter sundhedslovens § 141 b-e, jf. sundhedslovens
§ 141 b, stk. 1.
Inden en behandling indledes, skal der indgås en skriftlig kontrakt herom mellem
den gravide kvinde med alkoholmisbrug og kommunen om behandling med
mulighed for tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 2. Af vejledning
om lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling (vejledning
nr. 18 af 11. februar 2008) fremgår, at den skriftlige kontrakt om
behandlingsforløbet indgås mellem den gravide alkoholmisbruger og
behandlingsinstitutionen, før behandlingen påbegyndes.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide
kvinde med alkoholmisbrug kan indgås for en periode på ikke over et halvt års
varighed fra indgåelsen, jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 3. Den gravide kvinde
med alkoholmisbrug kan opsige en kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse, når betingelserne for tilbageholdelse efter sundhedslovens §
141 c ikke længere er til stede, jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 4. De nærmere
krav til indhold af en frivillig kontrakt om behandling efter sundhedslovens § 141
a er beskrevet i vejledning om lov om tilbageholdelse af gravide
alkoholmisbrugere i behandling.
SIDE 88 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0089.png
Af sundhedslovens § 141 c, stk. 1, fremgår, at tilbageholdelse af en gravid
alkoholmisbruger i behandling på en døgninstitution for alkoholmisbrugere eller
en familieambulatoriefunktion tilknyttet en døgnfunktion kan ske, når der er en
begrundet formodning om, at den gravide alkoholmisbruger vil afbryde den
aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den
pågældende, fordi:
1) den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade
fosteret,
2) udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring
af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet eller
3) den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende og væsentlig fare
for sig selv
Tilbageholdelse kan kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger er
utilstrækkelige, jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 2.
Af sundhedslovens § 141 d fremgår, at afgørelse om tilbageholdelse af en gravid
kvinde i kontraktbehandling træffes af behandlingsinstitutionens leder og kan
meddeles mundtligt til den gravide alkoholmisbruger. Er afgørelsen meddelt
mundtligt, skal der straks udarbejdes en skriftlig begrundelse for afgørelsen,
som gives til den gravide alkoholmisbruger. Lederens afgørelse skal straks
forelægges for kommunen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en
tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om den skal
ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Tilbageholdelsen skal ophøre, når
betingelserne i sundhedslovens § 141 c, stk. 1, ikke længere er til stede.
Den enkelte tilbageholdelse kan højst vare 14 dage fra afgørelsen efter
sundhedslovens § 141 c, stk. 1, og den samlede tilbageholdelsesperiode må ikke
overstige 2 måneder inden for en periode på 6 måneder. Afgørelse om ophør af
en tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder og skal meddeles
kommunen. Den gravide alkoholmisbruger skal straks have meddelelse om
ophøret af tilbageholdelsen.
Kommunen skal efter anmodning fra den gravide kvinde indbringe en afgørelse
om tilbageholdelse for retten efter retsplejelovens kapitel 3 a, jf. sundhedslovens
§ 141 e.
Af sundhedslovens § 141 f fremgår, at isolation og fiksering ikke er tilladt i
forbindelse med behandling for alkoholmisbrug efter sundhedslovens § 141 b –
141 e.
Fysisk magtanvendelse er tilladt, i det omfang det er nødvendigt for at forhindre
den gravide alkoholmisbruger i at forlade behandlingsstedet og afværge, at den
gravide alkoholmisbruger udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for
at lide skade på legeme eller helbred.
Isolation, hvorved forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder,
er ikke tilladt. Kortvarig aflåsning af værelset betragtes ikke som isolation.
Fiksering er ikke tilladt.
SIDE 89 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0090.png
6.2 TILBUD OM TILBAGEHOLDELSE AF GRAVIDE
KVINDER MED FORBRUG AF STOFFER
Siden 2007 har kommunerne i forbindelse med tilbud om døgnbehandling haft
pligt til at tilbyde gravide kvinder med et stofmisbrug at indgå en kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse. Indførelsen af en skal-
bestemmelse for gravide kvinder med et stofmisbrug i lov om tilbageholdelse af
stofmisbrugere i behandling blev udmøntet i forlængelse af satspuljeaftalen for
2007.
Tilbud om tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere er reguleret i lov om
tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, også kaldet
tilbageholdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1128 af 20. oktober 2014) samt i
bekendtgørelse (nr. 101 af 20. februar 2008) og vejledning (nr. 10 af 20. februar
2008) om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.
Kommunen har pligt til at tilbyde gravide kvinder kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse i forbindelse med tilbud om døgnbehandling.
Dermed adskiller reglerne sig fra alkoholområdet, hvor det er frivilligt for
kommunen, om man ønsker at benytte sig af kontrakter i forbindelse med tilbud
om døgnbehandling til gravide kvinder. Formålet med loven er ifølge
lovforslagets bemærkninger at forbedre mulighederne for at fastholde gravide
kvinder med et stofmisbrug, som er visiteret til døgnbehandling, i behandling
under graviditeten og begrænse, at deres børn fødes med stofabstinenser eller
misbrugsrelaterede skader.
Af tilbageholdelseslovens § 1 fremgår det, at kommunalbestyrelsen i forbindelse
med tilbud om støtte til gravide kvinder med et stofmisbrug i form af
døgnophold efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, skal tilbyde den gravide at
indgå en kontrakt om stofmisbrugsbehandling med mulighed for tilbageholdelse
på døgntilbuddet.
Det følger af tilbageholdelseslovens § 3, at kontrakten skal indgås mellem den
gravide kvinde med et stofmisbrug og botilbuddet, og at kontrakten skal indgås,
før behandlingen påbegyndes. Hvis den gravide kvinde ikke ønsker at indgå en
kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, har
den gravide kvinde med et stofmisbrug fortsat adgang til de øvrige eksisterende
behandlingstilbud.
Af vejledningen fremgår det, at reglerne om tilbageholdelse af stofmisbrugere i
behandling kun kan anvendes på botilbud til behandling af stofmisbrugere i
henhold til servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, hvilket vil sige såvel kommunale og
regionale som godkendte private botilbud. Det fremgår af vejledningen, at det er
kommunalbestyrelsen, der fastlægger, hvordan og på hvilke botilbud reglerne
kan anvendes.
Det følger endvidere af tilbageholdelseslovens § 4, stk. 1, at en kontrakt kan
indgås for en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen. Det følger
af tilbageholdelseslovens § 4, stk. 2, at den gravide kvinde til enhver tid kan
opsige kontrakten om behandling med mulighed for tilbageholdelse, med mindre
hun aktuelt er under tilbageholdelse.
SIDE 90 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0091.png
Ifølge tilbageholdelseslovens § 5, stk.1, kan tilbageholdelse ske, når der er
begrundet formodning om, at den gravide kvinde med et stofmisbrug vil afbryde
den aftalte behandling, og at det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den
pågældende, fordi:
1) udsigten til at ophøre med misbruget eller en betydelig og afgørende
bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet, eller
2) stofmisbrugeren frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv
eller andre.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er i tilbageholdelsesloven – i modsætning
til reglerne på alkoholområdet – ikke er eksplicit lovhjemmel til at tilbageholde
en gravid kvinde med et stofmisbrug med henvisning til, at den gravide kvinde
frembyder nærliggende fare for at skade fosteret. Det fremgår imidlertid af
bemærkningerne til lovforslaget fra 2007, at:
”Forslaget til ændring af lov om
tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling har til formål, at gravide
stofmisbrugere, der er visiteret til døgnbehandling, får tilbudt en kontrakt og
dermed mulighed for tilbageholdelse for at undgå, at deres børn fødes med
stofabstinenser eller skader som følge af stofmisbruget.”
Tilbageholdelse kan kun ske, såfremt mere lempelige foranstaltninger er
utilstrækkelige, jf. tilbageholdelseslovens § 5, stk. 2.
Af tilbageholdelseslovens § 6, stk. 1, fremgår det, at den foreløbige beslutning
om tilbageholdelse træffes af botilbuddets leder og snarest muligt skal meddeles
til den gravide kvinde og skal forelægges kommunen, som senest tre dage efter
den foreløbige beslutning er truffet, træffer en endelig beslutning. Den gravide
stofmisbruger skal straks have meddelelse om beslutningen, som skal være
skriftlig og begrundet.
Det følger af tilbageholdelseslovens § 7, at tilbageholdelsen skal ophøre, når
betingelserne i § 5 ikke længere er til stede. Den enkelte tilbageholdelse kan ikke
vare over 14 dage, og den samlede tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige to
måneder inden for seks måneder. Beslutningen om ophøret af tilbageholdelsen
træffes af botilbuddets leder og skal efterfølgende meddeles kommunen. Den
gravide kvinde skal straks have meddelelse om ophøret af tilbageholdelsen.
Kommunen skal efter anmodning fra den gravide kvinde indbringe en afgørelse
om tilbageholdelse for retten efter retsplejelovens kapitel 3 a, jf.
tilbageholdelseslovens § 8.
Af tilbageholdelseslovens § 9 fremgår det, at isolation og fiksering ikke er tilladt.
Fysisk magt er tilladt i det omfang, at det er nødvendigt for at afværge, at den
gravide kvinde med stofmisbrug udsætter sig selv eller andre for nærliggende
fare for at lide skade på legeme eller helbred.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget fra 2007, at
botilbuddet – typisk i en akut opstået krisesituation – kan foretage aflåsning af
yderdøre om natten og i kortere perioder af dagen, i det omfang det er
nødvendigt for at sikre, at stofmisbrugeren forhindres i at forlade botilbuddet
under et aftalt behandlingsforløb.
SIDE 91 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0092.png
6.3 KOMMUNALE ERFARINGER MED INDGÅELSE
AF KONTRAKTER
Kommunerne har, som beskrevet i det foregående afsnit, siden 2007 haft pligt til
at tilbyde gravide med et misbrug af stoffer, som er visiteret til døgnbehandling,
mulighed for at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed
for tilbageholdelse.
Kommunerne har desuden siden 2007 haft mulighed for at tilbyde gravide
kvinder med misbrug af alkohol, som er visiteret til døgnbehandling, at indgå en
kontrakt med mulighed for tilbageholdelse. Det er op til den enkelte
kommunalbestyrelse at beslutte, om muligheden for at tilbyde kontrakt om
behandling til gravide med et misbrug af alkohol skal anvendes i den
pågældende kommune.
Nedenfor redegøres der for kommunernes erfaringer med tilbud om
døgnbehandling til gravide kvinder med et misbrug med mulighed for
tilbageholdelse efter hhv. sundhedsloven og tilbageholdelsesloven.
6.3.1 Anvendelse af konktrakter til gravide kvinder med
et misbrug af stoffer
Kommunerne skal hvert år pr. 1. oktober indberette til Socialstyrelsen i hvilket
omfang, der er tilbudt og/eller indgået kontrakter om døgnbehandling med
mulighed for tilbageholdelse med gravide med et misbrug af stoffer. Første
indberetning fandt sted i 2008 og de seneste i efteråret 2014. Resultaterne af
indberetningerne til Socialstyrelsen viser, at der i perioden fra marts 2008 til
oktober 2014 er indgået kontrakt med tre forskellige kvinder på landsplan i tre
forskellige kommuner.
En kommune har erfaret, at alene dét at indgå kontrakten har haft en præventiv
effekt for den pågældende kvinde. Efter indgåelse af kontrakten forblev den
gravide kvinde indskrevet i døgnbehandlingen frem til fødslen. Kvinden havde
ved ankomsten til stedet et alvorligt blandingsmisbrug, men det blev ikke aktuelt
for behandlerne på stedet at effektuere en tilbageholdelse, da det var
tilstrækkeligt i forhold til misbrugsbehandlingen, at kvinden vidste, at hun ville
kunne tilbageholdes.
Socialstyrelsen har i henholdsvis januar 2011 og marts 2014 gennemført
rundringninger til i alt 14 kommuner for at få uddybet kommunernes erfaringer
med brugen af kontrakterne som et tilbud til kvinder med behov for
døgnbehandling. De deltagende kommuner har peget på følgende årsager:
Lille målgruppe og derfor manglende ekspertise
En række af de mindste kommuner møder sjældent en gravid kvinde i deres
stofmisbrugsbehandlingstilbud. Derfor er der i disse kommuner en meget
begrænset viden om og opmærksomhed på problematikken. Som følge deraf er
der ingen daglig og praktisk anledning til at forholde sig til bestemmelserne
vedrørende kontrakterne.
I forlængelse heraf har nogle af kommunerne fremhævet en oplevelse af, at der
fortsat er et færre antal af de mest belastede kvinder med heroin- og/eller
SIDE 92 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0093.png
blandingsmisbrug, der bliver gravide, og at der af de kvinder, som bliver gravide,
er en betydelig andel, der vælger abort.
Mindre indgribende indsats opleves som tilstrækkelig
Nogle kommuner vurderer, at den ambulante behandling i tæt samarbejde med
de regionale familieambulatorier og lokale sundhedsplejersker er et tilstrækkeligt
tilbud til kvinderne. Flere kommuner oplever, at man med langt de fleste kvinder
kan nå målet med samarbejde og frivillighed.
Kontrakterne vs. motivation og frivillighed
I forlængelse heraf giver nogle kommuner udtryk for, at de vurderer arbejdet
med kontrakterne og muligheden for at tilbageholde kvinderne som værende
modsætningsfyldt til deres øvrige indsats, som er baseret på motivationsarbejde.
De vurderer blandt andet, at tilbageholdelse er kontraindiceret i forhold til et
godt graviditetsforløb for kvinden og med hensyn til at opnå et godt samarbejde
med hende.
Manglende døgntilbud med ekspertise
Men der er også kommuner, som vurderer, at der mangler døgntilbud, som kan
tilbyde at tage imod og/eller har den fornødne erfaring med gravide kvinder, og
hvor tilbageholdelsen kan foregå. Dertil kommer, at de få tilbud, der er på
landsplan, ofte ligger geografisk meget langt fra kvindens opholdskommune.
Udfordringer i selve rammen for tilbageholdelsen
To kommuner, der hidtil har benyttet sig af kontrakter med mulighed for
tilbageholdelse, og som i udgangspunktet er positivt stemt over for at benytte
sig af kontrakterne, mener ikke, at der er tilstrækkelig mulighed for
tilbageholdelse, da kvinden kun kan tilbageholdes i 14 dage i træk og samlet set
to måneder ud af seks. Der efterspørges mulighed for at kunne tilbageholde
kvinden i et længere samlet tidsrum.
Det påpeges ligeledes, at det vanskeliggør anvendelsen af kontrakterne, at
kvinden til hver en tid kan opsige kontrakten.
Uklarhed om reglerne
Flere adspurgte kommuner giver udtryk for manglende viden om, hvordan en
tilbageholdelse rent praktisk skal foregå. Det handler eksempelvis om, hvorvidt
det er muligt at låse dørene, og om, hvordan behandlingsstedet kan agere, hvis
kvinden har en udadreagerende adfærd, som behandlerne har vanskeligt ved at
håndtere..
Enkelte af de deltagende kommuner efterspørger i forlængelse heraf konkret
støtte i form af eksempelvis standardiserede skabeloner til aftalerne med
kvinderne. Der efterspørges ligeledes adgang til oplysninger om, hvilke
døgnbehandlingssteder der har erfaring med og kompetencer til at behandle
gravide kvinder, som har indgået en kontrakt med mulighed for tilbageholdelse.
6.3.2 Anvendelse af kontrakter til gravide kvinder med
alkoholmisbrug
Erfaringen med anvendelse af frivillig tilbageholdelse med kontrakt til gravide
kvinder med alkoholmisbrug er meget begrænset. Det er ikke lykkes
arbejdsgruppe at opspore kommuner, der anvender kontrakter i arbejdet med
gravide kvinder med alkoholmisbrug.
SIDE 93 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0094.png
I forbindelse med gennemførelse af satspuljeprojektet ”Kommunale
forsøgsprojekter om gravide og alkohol” blev der i 2009–2010 gennemført et
projekt med tilbud til gravide kvinder med alkoholmisbrug om at blive
tilbageholdt baseret på en frivillig kontrakt, jf. sundhedslovens bestemmelser
herom (beskrevet ovenfor).
Døgnafdelingen i Vrå i Region Nordjylland fik i den forbindelse tildelt
satspuljemidler til drift af fem døgnpladser med mulighed for tilbageholdelse af
gravide kvinder med et alkoholmisbrug på frivillig kontrakt.
Tilbuddet omfattede behandling ved to misbrugsbehandlere, pædagogisk
personale til at dække aften- og nattevagtsfunktion, og der blev tilknyttet
administrativt personale.
Erfaringerne med projektet viste hurtigt, at der ikke blev rekrutteret gravide
kvinder til tilbuddet. Døgnafdelingen i Vrå intensiverede derfor dens afdæknings-
og rekrutteringsaktiviteter til kommuner og regioner via informationsmateriale,
hjemmesider og informationsmøder om tilbuddet.
Ca. et år efter opstart var det ikke lykkedes at rekruttere gravide kvinder til
tilbuddet, og projektet blev derfor lukket ned.
Evalueringen af projektet
70
peger på følgende forklaringer på den manglende
rekruttering:
Projektet blev gennemført før etableringen af de regionale
familieambulatorier, som ellers ville kunne henvise gravide kvinder til
indsatsen
Der er tale om en smal målgruppe for indsatsen
Kommunerne havde en generel modvilje mod døgnbehandling, bl.a. på
grund af høje kommunale udgifter til døgnbehandling (projektet
opererede med en begrænset kommunal egenbetaling på 895 kr. pr.
døgn for døgnbehandling af en gravid kvinde)
Den geografiske placering af et planlagt landsdækkende tilbud ville
skabe stor afstand for mange gravide kvinder til deres familie og øvrige
netværk.
Selve lovgrundlaget udgjorde en barriere, idet det indeholder en såkaldt
tredobbelt frivillighed i forhold til muligheden for tilbageholdelse:
o
hver kommune skal beslutte, om den vil benytte lovens mulighed
for tilbuddet,
o
i forhold til den enkelte gravide kvinde skal det besluttes, om
loven skal tages i anvendelse og
o
den enkelte gravide kvinde skal selv beslutte, om hun vil indgå en
kontrakt.
Hertil bemærkes, at tilbud til gravide kvinder med alkoholmisbrug om at indgå
en kontrakt om behandling ikke indgik i de øvrige to kommunale
forsøgsprojekter i henholdsvis Odense og Aarhus kommuner, som også modtog
midler fra satspuljeprojektet ”Kommunale forsøgsprojekter om gravide og
alkohol”. Delindsatser fra disse projekter er omtalt andre steder i rapporten.
SIDE 94 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0095.png
6.4 OPSAMLING
Der er efter gældende lovgivning mulighed for at tilbageholde kvinder med et
rusmiddelforbrug på et døgnbehandlingstilbud, hvis kommunen indgår en
kontrakt med kvinden herom.
Der er imidlertid betydelige forskelle i lovgrundlaget på henholdsvis alkohol- og
stofmisbrugsområdet.
I forhold til misbrug af alkohol
kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at man i den
pågældende kommune vil benytte muligheden for at tilbyde gravide kvinder med
et misbrug af alkohol at indgå kontrakt om døgnbehandling for misbruget med
mulighed for tilbageholdelse under graviditeten som en del af det samlede tilbud
til gravide kvinder med et misbrug af alkohol.
På stofmisbrugsområdet
skal
kommunen efter gældende lovgivningen tilbyde
den gravide kvinde med et stofmisbrug at indgå en kontrakt om behandling for
stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse i forbindelse med tilbud om
døgnbehandling. Således er kommunen i forbindelse med tilbud om
døgnbehandling til gravide kvinder med et misbrug af stoffer forpligtet til at
tilbyde kvinden kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Tilsvarende er der i dag forskel på de formelle kriterier for, hvornår kommunen i
givet fald vil kunne tilbageholde en gravid kvinde i behandling.
Hvis der er tale om misbrug af alkohol, kan en tilbageholdelsesforanstaltning –
når kommunalbestyrelsen har besluttet, at kommunen skal benytte denne
mulighed, og der er indgået en kontrakt om behandling med den enkelte kvinde
– iværksættes, såfremt det vurderes, at den gravide kvinde med et misbrug vil
afbryde den aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde
den pågældende, fordi kvinden frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.
Et tilsvarende kriterium indgår ikke som et særskilt element i vurderingen af, om
en gravid kvinde med misbrug af stoffer kan tilbageholdes. Det fremgår dog
samtidig af bemærkningerne til lovforslaget på stofområdet, at formålet med
forslaget er at forbedre mulighederne for at fastholde gravide stofmisbrugere,
som er visiteret til døgnbehandling, i behandling under graviditeten og
begrænse, at deres børn fødes med stofabstinenser eller misbrugsrelaterede
skader.
I praksis har det vist sig, at tilbud om indgåelse af en frivillig kontrakt
behandling med mulighed for om tilbageholdelse kun i meget få tilfælde
benyttes af kommunerne, hvilket der kan være en række forskellige årsager til.
En række kommuner angiver således, at de sjældent møder en gravid kvinde med
et misbrug, at de ikke kender tilstrækkelig til og har erfaring med reglerne om
tilbud om døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse, og at de i det hele
taget har meget lidt fokus på dette område.
Flere kommuner fremhæver dog også, at de oplever mindre indgribende
indsatser over for den gravide kvinde, herunder samarbejdet med
familieambulatorierne, som tilstrækkelige til at give kvinderne den støtte, som de
har behov for. Hertil kommer, at nogle kommuner oplever, at brugen af
kontrakter er modsætningsfyldt i forhold til den øvrige kommunale indsats, som
baseres på kvindens motivation og frivillighed.
SIDE 95 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0096.png
Konkret er der også peget på udfordringer med implementeringen af
kontrakterne som et relevant tilbud til gravide kvinder med et misbrug i
kommunerne, da kommunerne oplever mangel på relevante
døgnbehandlingstilbud, som kan danne rammen om et konkret
behandlingstilbud til kvinden, og som samtidig kan håndtere en eventuel
tilbageholdelse. Herudover peger nogle kommuner på, at der er udfordringer
med, at den periode, hvori kvinden kan tilbageholdes, er for kort, ligesom det
forhold, at kvinden kan opsige kontrakten, opleves som vanskeligt at håndtere i
praksis.
Endelig efterspørger nogle kommuner en standardkontrakt, som de kan benytte,
når kommunen ønsker at give en kvinde tilbud om behandling med mulighed for
tilbageholdelse under graviditeten.
SIDE 96 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0097.png
KAPITEL 7: ERFARINGER MED
TILBAGEHOLDELSE I ANDRE LANDE
Arbejdsgruppen har som led sit arbejdet søgt at inddrage viden om de
lovgivningsmæssige rammer og erfaringer fra andre lande, herunder såvel de
øvrige nordiske lande som andre lande, der måtte have erfaring med andre
rammer for indsatsen over for gravide kvinder med et misbrug af rusmidler end
tilbageholdelse.
Arbejdsgruppen har således rettet henvendelse til samarbejdsparter i de øvrige
nordiske lande for en beskrivelse af de gældende rammer for indsatsen over for
gravide kvinder med rusmiddelbrug. I den forbindelse har Norge, Sverige og
Grønland bidraget med oplysning om eksisterende indsatser og i et vist omfang
fremsendt beskrivelse af de lovgivningsmæssige rammer i de respektive lande.
Herudover har arbejdsgruppen gennem kontakt til den danske sundhedsattaché i
Bruxelles søgt at indhente erfaringer fra andre europæiske lande om indsatser
over for gravide kvinder med et misbrug af rusmidler under graviditeten. Denne
henvendelse har ikke ført til afklaring af, om der måtte være andre europæiske
lande, der har erfaring med tilbud og målrettede indsatser til gravide kvinder
med et misbrug af rusmidler under graviditeten, der har til formål at mindske
antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, på grund af
moderens misbrug under graviditeten. Der er ikke modtaget tilbagemeldinger på
denne forespørgsel.
Det indsamlede materiale viser, at der i Norge er mulighed for at tilbageholde
gravide kvinder med et misbrug af rusmidler uden kvindens samtykke af hensyn
til at mindske risikoen for at barnet vil blive født med skader. I Norge kan den
gravide kvinde endvidere også lade sig frivilligt tilbageholde i behandling under
graviditeten.
I Sverige er der en generel mulighed for at tilbageholde personer, der har et
misbrug af rusmidler i visse nærmere bestemte situationer. Hensyn til graviditet
og/eller et eventuelt kommende barn indgår imidlertid ikke som et selvstændigt
element i vurderingen af, om en gravid kvinde med et misbrug af rusmidler kan
tilbageholdes i løbet af graviditeten.
I dette kapitel gennemgås de muligheder, der er i disse to lande. I Norge er der
gennemført en evaluering af indsatsen, og erfaringerne herfra gennemgås
ligeledes i kapitlet.
I kapitlet beskrives ligeledes erfaringer fra Grønland med afdækning samt tidlig
og helhedsorienteret indsats.
7.1 ERFARINGER FRA SVERIGE
I Sverige er der ikke lovgivningsmæssig mulighed for at tilbageholde gravide
kvinder med henblik på behandling for stof- og alkoholmisbrug af hensyn til
fosteret eller det fødte barns sundhed.
Udgangspunktet i den svenske lovgivning (lagen om vård av missbrukare i vissa
fall 1988:870) er, at en person kan tilbageholdes i behandling for et misbrug af
SIDE 97 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0098.png
rusmidler, hvis en person som følge af et forudgående misbrug af alkohol
og/eller stoffer har behov for omsorg for at komme fri af sit misbrug,
omsorgsbehovet ikke kan tilgodeses efter socialtjenesteloven eller på anden vis
og misbrugeren som følge af misbruget udsætter sin fysiske eller psykiske
sundhed for alvorlig fare, løber en åbenbar risiko for at ødelægge sit liv eller kan
befrygtes at skade sig selv eller en nærtstående.
En sådan tilbageholdelse kan ikke ske alene med henblik på beskyttelse af
fosteret, idet begrebet nærtstående ikke omfatter et ufødt barn. Kun, hvor
beskyttelsesinteresserne for mor og barn er sammenfaldende, kan loven tages i
anvendelse
71
.
Hensigten med indsatsen er at motivere den pågældende til behandling under
frivillige former, og tilbageholdelsen skal ophøre, så snart formålet med
behandlingen er opnået. Den maksimale tilbageholdelsesperiode er 6 måneder.
I Sverige blev der senest i 2009 fremsat forslag om ændring af loven (1988:870).
Hensigten med forslaget var at ændre loven sådan, at en gravid kvinde skulle
kunne tilbageholdes i behandling, såfremt hun på grund af langvarigt misbrug af
alkohol og/eller stoffer udsætter sit ufødte barn for en betragtelig risiko for at
blive født med skade som følge af misbruget. Forslaget indebar en række
ændringer af perioden for tilbageholdelse, således at tilbageholdelsen i visse
tilfælde skulle kunne vare længere tid end de 6 måneder, som er
udgangspunktet i loven og eventuelt helt frem til en måned efter fødslen for
herved at give mulighed for at tilbyde behandling og støtte under hele
graviditeten samt støtte i tiden efter fødslen.
Forslaget mødte under behandlingen flere indvendinger. Bl.a. anførte
Kammerrätten i Stockholm, at forslaget var i konflikt med kvindens ret til at
bestemme over egen krop. Domstolen mindede i den forbindelse bl.a. om, at
flere store udredninger gennem tiden havde talt imod tvangsbehandling af
gravide kvinder.
Den svenske regering valgte på denne baggrund at trække lovforslaget.
Det er länsretten, der træffer afgørelse om tvangsindlæggelse/tvangsbehandling.
Socialtjenesten anlægger sagen. Länsretten er en almen forvaltningsdomstol, der
behandler tvister mellem borgere og myndigheder, og som derudover har
særlige kompetencer, herunder kompetence til at iværksætte tvungen omsorg af
stofmisbrugere.
Länsrettens beslutning om at tvangsindlægge kan påklages til kammerretten
(landsret) og derefter Regeringsretten (Højesteret).
Næsten alle gravide i Sverige har kontakt med jordmødrene i den kommunalt
forankrede ”mödrahälsovården”, det er i særlig grad herigennem, kvinder med et
rusmiddelforbrug afdækkes.
Institutionerne ”Lunden” i Lund og ”Rebecka” i Stockholm er specialiseret i denne
målgruppe, men der sker anbringelse af gravide på alle behandlingsinstitutioner
efter LVM (lagen om vård av missbrukare i vissa fall 1988:870) alt efter afstand
til hjemmet.
7.2 ERFARINGER FRA NORGE
SIDE 98 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0099.png
I Norge har det siden 1. januar 1996 været muligt at tilbageholde gravide
kvinder, der har et misbrug af rusmidler, i behandling mod deres vilje, såfremt
misbruget har en sådan karakter, at det er overvejende sandsynligt, at barnet vil
blive født med skade, og hvis andre frivillige hjælpeforanstaltninger ikke kan
anses for tilstrækkelige
Tilbageholdelse kan ligeledes ske med den gravide kvindes samtykke.
Lovgivningen giver ikke mulighed for at tvangsbehandle gravide kvinder med
stof- og alkoholmisbrug under opholdet på institutionen, men alene at
tilbageholde kvinden under graviditeten.
Reglerne om tilbageholdelse af gravide med et misbrug af rusmidler med og
uden den gravides samtykke er fastsat i §§ 10-3 og 10-4 i lov om kommunale
helse- og omsorgstjenester m.m. (jf. lov nr. 30 af 24. juni 2011 som ændret ved
lov nr. 46 af 22. juni 2012). Reglerne fremgik tidligere af §§ 6-2 a og 6-3 i lov om
sociale tjenester.
I det følgende beskrives rammerne omkring tilbageholdelse af en gravid kvinde
med et misbrug af rusmiddel uden samtykke. Herefter følger en beskrivelse af
rammerne for frivillig tilbageholdelse og den erfaring med tilbageholdelse som
ramme for behandlingen af gravide kvinder med misbrug af rusmiddel, der er
opnået i Norge.
7.2.1 Tilbageholdelse uden samtykke fra den gravide
kvinde
Formålet med at indlægge og tilbageholde den gravide kvinde på institutionen
under svangerskabet uden samtykke er at forhindre eller begrænse
sandsynligheden for, at barnet påføres skade under graviditeten.
Efter lovens § 10-3 kan der således træffes beslutning om, at en gravid kvinde,
der er afhængig af rusmidler, kan indlægges på en institution udpeget af det
regionale sundhedsvæsen og tilbageholdes på denne institution i hele
svangerskabet. En sådan indlæggelse kan finde sted, hvis forbruget af rusmidler
er af en sådan karakter, at det er overvejende sandsynligt, at barnet vil blive født
med skade, og hvis andre frivillige hjælpeforanstaltninger ikke kan anses for
tilstrækkelige.
Under kvindens ophold på den udpegede institution skal der lægges vægt på, at
kvinden dels tilbydes tilfredsstillende behandling for sit rusmiddelmisbrug og
dels understøttes i at blive i stand til at tage vare på barnet.
Beslutning om tilbageholdelse af en gravid kvinde, der er afhængig af rusmidler,
uden kvindens samtykke træffes af
fylkesnemda (fylkesnævnet)
72
.
Fylkesnævnet
skal i den forbindelse ligeledes træffe beslutning om, hvorvidt der skal være
adgang til at tage urinprøver på den gravide under opholdet på institutionen.
Det er kommunen, hvor den gravide kvinde opholder sig, der har ansvar for at
rejse sag om tilbageholdelse under graviditeten for fylkesnævnet. Efter aftale kan
ansvaret overføres til en anden kommune, som den gravide kvinde ligeledes har
tilknytning til. Den kommune, der indbringer sagen for fylkesnævnet, har
tilsvarende ansvar for iværksættelse af den beslutning, som fylkesnævnet måtte
SIDE 99 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0100.png
træffe i sagen.
Forhandlingsmøder i fylkesnævnet skal afholdes snarest og hvis muligt inden to
uger, fra fylkesnævnet har modtaget sagen. Behandlingen af sagen indledes ved,
at kommunen udarbejder en begæring om tilbageholdelse af den gravide efter
lovens § 10-3. Begge parter (kommunen og kvinden) møder med sin advokat.
Fylkesnævnet træffer almindeligvis beslutning i sagen på baggrund af et
mundtligt forhandlingsmøde.
Fylkesnævnets afgørelse kan indbringes for retten (tingretten) af den part, der
ikke har fået medhold. Fristen for indbringelse af sagen er to måneder fra den
dag, den, der har ret til at rejse sagen ved retten, fik kendskab til afgørelsen.
Kommunen kan undlade at iværksætte fylkesnævnets beslutning om
tilbageholdelse af en gravid, såfremt forholdene tilsiger dette. Fristen for
iværksættelse af en beslutning om tilbageholdelse af den gravide er to uger,
hvorefter beslutningen bortfalder.
Kommunen kan endvidere forud for fylkesnævnets afgørelse træffe en
midlertidig beslutning om at tilbageholde en gravid kvinde med et misbrug af
rusmidler, hvis de interesser, som bestemmelsen har til hensigt at beskytte, vil
lide væsentlig skade, hvis beslutningen ikke træffes og gennemføres straks. En
midlertidig beslutning vil kunne træffes, hvis det er overvejende sandsynligt, at
barnet vil blive født med skade, og frivillige hjælpeforanstaltninger over for den
gravide kvinde ikke kan anses for tilstrækkelige.
Hvis kommunen har truffet en midlertidig beslutning om tilbageholdelse af den
gravide, skal den endelige beslutning om tilbageholdelse træffes af fylkesnævnet
inden for to uger. I det omfang, at sagen ikke er sendt til fylkesnævnet inden for
fristen, bortfalder beslutningen om tilbageholdelse af den gravide.
Kommunens mulighed for at træffe midlertidig beslutning om tilbageholdelse af
den gravide kvinde skal blandt andet ses i lyset af muligheden for at indbringe
fylkesnævnets afgørelse for retten.
Kommunen skal herefter i samråd med institutionen, hvor den gravide kvinde
tilbageholdes, mindst hver tredje måned vurdere, om der fortsat er grundlag for
at tilbageholde den gravide kvinde. Tilbageholdelsen kan alene fortsætte, hvis
kommunen træffer afgørelse om dette inden for fristen.
7.2.2 Tilbageholdelse med samtykke fra den gravide
kvinde
Efter den norske lovgivning er der desuden mulighed for, at en gravid kvinde
med et rusmiddelforbrug lader sig frivilligt indlægge på en institution udpeget
hertil af det regionale sundhedsvæsen, jf. lovens § 10-4.
Hvis en gravid kvinde på denne baggrund har ladet sig frivilligt indlægge på
institutionen, kan institutionen stille som vilkår, at en gravid kvinde, der har et
misbrug af rusmidler, kan tilbageholdes i op til tre uger fra indlæggelsen.
Ved ophold på en institution med henblik på behandling eller oplæring i mindst
tre måneder kan der desuden stilles vilkår om, at kvinden kan tilbageholdes i op
SIDE 100 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0101.png
til tre uger efter, at samtykket udtrykkeligt er trukket tilbage. Tilbageholdelse
kan kun ske op til tre gange for hvert ophold.
I det omfang, at den gravide kvinde forlader institutionen, men bliver bragt
tilbage inden tre uger, regnes udgangspunktet for fristen for tilbageholdelse fra
det tidspunkt, hvor den gravide kvinde er bragt tilbage til institutionen.
Den gravide kvindes samtykke til frivillig indlæggelse skal være skriftligt og gives
til institutionslederen senest ved opholdets begyndelse.
En tilbageholdelse uden kvindens samtykke efter lovens § 10-3 kan fortsætte
som en frivillig tilbageholdelse efter lovens § 10-4, og samtykke kan gives i
forbindelse med overgang fra tvangsmæssig til frivillig tilbageholdelse. Før
samtykke til tilbageholdelse afgives, skal den gravide kvinde gøres bekendt med
eventuelle vilkår for behandlingen, jf. ovenfor.
Den institution, hvor tilbageholdelsen sker, kan som vilkår for opholdet stille
krav om, at den rusmiddelafhængige kvinde, inden opholdet påbegyndes, giver
samtykke til, at der kan tages urinprøver under opholdet.
For så vidt angår helt unge gravide kvinder bemærkes, at det af loven fremgår, at
et barn over 12 år med rusmiddelproblemer kan modtages på institutionen på
grundlag af samtykke fra barnet selv og forældremyndighedsindehaver(e). Hvis
barnet er fyldt 16 år, er barnets eget samtykke til behandling og ophold på
institutionen tilstrækkeligt.
7.2.3 Erfaringer med ordningen – Borgestadklinikken
I december 2012 er der offentliggjort en rapport om erfaringerne med
anvendelse af reglerne om tilbageholdelse af gravide misbrugere
73
, som de
håndteres på Borgestadklinikken i Region Sør.
Borgestadklinikken har plads til syv gravide i Skærmet Enhed, som er den
afdeling, hvor gravide med misbrug af rusmidler kan indlægges enten med eller
uden den gravide kvindes samtykke.
I tilknytning til Borgestadklinikkens behandlingstilbud er der etableret et
kompetencecenter for rusmidler, der har det nationale ansvar for
erfaringsudveksling og kompetenceløft på området. Kompetencecentret har
løbende offentliggjort undersøgelser om erfaringer med tilbageholdelse af
gravide.
Metode og mål for behandling
Borgestadklinikken har siden den 1. januar 1996 haft tilbud om at modtage
gravide stof- og alkoholmisbrugere, der efter de norske regler tilbageholdes i
behandling under graviditeten.
Behandling på Borgestadsklinikken starter med afgiftning og
abstinensbehandling i. Mor og foster bliver undersøgt, og en eventuel
nedtrapning bliver vurderet. Når mors og fosters situation er stabiliseret,
overflyttes kvinden til Skærmet Enhed, hvor kvinden modtager tilbud om at
deltage i det behandlingstilbud og dagsprogram, der er udviklet ved enheden.
SIDE 101 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0102.png
Behandlingsenheden møder kvinden med samme grundholdning, som den
møder frivilligt indlagte gravide kvinder med.
Behandlingen af kvinderne retter sig mod tre hovedområder:
Den gravides forhold til barnet – udvikling af tilknytning, ansvar og kærlighed.
Kvindens forhold til sig selv – menneskeværd, håb og tro på ændring
Kvindens forhold til behandlere og institutionen – tillid, alliance og samarbejde
Alt arbejde i enheden har som udgangspunkt forståelse for, at tvang er en
alvorlig indgriben i et menneskes liv. Derfor er tvang er heller ikke en
behandlingsmetode, det er kun en ramme for opholdet. Graden af kontrol og
skærmning vurderes kontinuerligt over for den enkelte gravide. Hvis kvinden
ønsker det, og hvis det vurderes hensigtsmæssigt, inviteres kvindens partner til
at blive indlagt sammen med kvinden. Partneren tilbydes i så fald hjælp til egne
rusmiddelproblemer og indlægges efter samme regime for skærmning som
kvinden.
På den skærmede enhed møder kvinden andre patienter, som er i samme
situation, samt et personale, der har megen erfaring med og interesse for denne
patientgruppe. Der lægges vægt på at starte en god proces frem mod
moderskabet, hvor jordemoderen har en central rolle. Endelig hjælpes kvinden til
at beskytte fosteret mod giftige stoffer, og kvinden får altid tilbud om
barselsophold ved Borgestadklinikken efter fødslen.
Behandlingsinstitutionens formelle ansvar for den gravide, som er indlagt efter
lovens regler om tilbageholdelse uden samtykke, ophæves ved fødslen. Der er
derfor ikke fuld adgang til oplysninger om, hvad der sker med mor og barn efter
fødslen. Nogle kvinder ønsker således at afslutte kontakten med institutionen
ved fødeafdelingen, mens andre overføres direkte til andre
hjælpeforanstaltninger enten i den kommunale sundheds- og socialtjenestes regi
eller til andre specialiserede enheder end Borgestadklinikken. Nogle kvinder
vælger at tage imod tilbud om barselsophold på Borgestadsklinikken, eller lader
sig frivillig behandle på stedet efter fødslen.
7.2.4 Data vedrørende kvinder indlagt på
Borgestadklinikken
I perioden 1996 til 2010 har 157 kvinder været indlagt på Skærmet Enhed. I
perioden 1996 til 2008 steg antallet af indlagte kvinder fra ca. fem kvinder om
året til ca. 15 kvinder om året. I perioden 2009 til 2010 er der registreret en
nedgang i antallet til ca. ti kvinder om året. Dette fald er sammenfaldende med
en gennemgribende reform af det norske velfærdssystem.
Gennemsnitsalderen for de indlagte kvinder har ligeledes varieret. Indtil 2008
faldt alderen gradvist fra ca. 30 år til ca. 26 år. I perioden 2009 til 2010 er
gennemsnitsalderen steget til 28 år. Der kan være en sammenhæng mellem
kvindens alder og hvor mange år, kvinden har haft et stof- og/eller
alkoholmisbrug. De fleste patienter har et længerevarende misbrug bag sig.
Generelt er kvindernes helbredstilstand dårlig ved indlæggelse.
Perioden fra, at en graviditet opdages, til kvinden indlægges efter lovens regler
om tilbageholdelse, er faldet fra 11 uger i de første år til 8,5 uger i perioden
2009 til 2010. I gennemsnit er kvinden i 11. graviditetsuge, når graviditeten
opdages. Tidspunktet for, hvornår i graviditeten kvinden indlægges på klinikken,
SIDE 102 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0103.png
har varieret over perioden. Jo kortere perioden fra graviditeten opdages, til
kvinden indlægges er, desto kortere tid bliver fosteret eksponeret for rusmidler.
De fleste af de indlagte kvinder oplyser, at de har et blandingsmisbrug (narkotika
og alkohol eller narkotika, alkohol og lægemidler). Kun 5 pct. af de indlagte
kvinder i perioden 2009 til 2010 angiver, at de kun har et misbrug af alkohol, og
knap 10 pct. af de indlagte kvinder oplyser, at de alene har misbrug af narkotika.
Den resterende gruppe angiver forskellig variation af blandingsmisbrug, heraf
oplyser ca. 50 pct., at en del af misbruget vedrører alkohol.
Omkring halvdelen af de indlagte kvinder har tidligere fødsler bag sig inden
indlæggelsen. Denne andel har været stabil gennem hele perioden, hvor
tilbuddet har eksisteret.
77 pct. af de børn, der er information om, forbliver i moderens omsorg. De
kvinder, der beholder omsorgen for eget barn efter fødslen, skiller sig ikke ud fra
de kvinder, der får fjernet barnet ved fødslen, i forhold til belastning ved
udskrivning, manglende motivation eller indstilling til at modtage hjælp.
I perioden 1996 til 2010 beholdt 67 af de indlagte kvinder omsorgen for barnet
efter fødslen, mens 65 kvinder fik barnet fjernet efter fødslen. I de senere år ses
en tendens til, at flere kvinder beholder omsorgen for barnet efter fødslen end i
de første år.
De fleste kvinder (syv ud af ti i perioden 2009-2010 og 24 ud af 37 i perioden
1996-2005), der efter fødslen beholder barnet hos sig, fortsætter i frivillig
behandling eller opfølgning efter fødslen enten på Borgestadklinikken eller i
andet tilbud. De kvinder, der beholder barnet efter fødslen, ses at have været i
behandling over længere tid sammenlignet med de kvinder, der får fjernet barnet
ved fødslen.
I forhold til skader på barnet er der i perioden 2009-2010 registreret oplysninger
om abstinenser/skader hos det nyfødte barn. Der er registreret 13 fødsler (syv
piger og seks drenge) i perioden. I syv tilfælde er der registreret
abstinenser/skader. Syv ud af 12 børn har symptomer af en eller anden karakter
(et barn er angivet behandlet, to børn har symptomer, men inden for
normalområdet, to børn har let abstinens-score).
Med henblik på at belyse, om muligheden for tilbageholdelse af gravide uden
samtykke giver udslag i forhold til barnets fødselsparametre (primært
fødselsvægt), er der gennemført et studie
74
af samtlige børn født af gravide
indlagt på Borgestadsklinikken i perioden 1996-2009. Her har man
systematiseret og sammenlignet fødselsvægt for børn født af kvinder, der er
tilbageholdt uden samtykke, med børn født af kvinder, der er frivilligt indlagt.
Data i undersøgelsen omfatter 110 børn født af kvinder, der er tilbageholdt uden
samtykke (ingen flerfoldsgraviditeter), og 57 børn født af kvinder, der er frivilligt
indlagt (tre flerfoldsgraviditeter). Alle børn i begge grupper var levendefødte.
Fødselsvægt er en indikator for såvel moderens som barnets sundhedsmæssige
tilstand i graviditeten, og fødselsvægt har sammenhæng med barnets
sundhedstilstand videre i livet. Rusmiddelmisbrug, ernæring, sygdom, genetiske
faktorer og ikke mindst rygning kan påvirke fødselsvægten.
SIDE 103 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0104.png
Begge grupper i undersøgelsen er storrygere og har et misbrug af rusmidler, der
for størstedelens vedkommende er præget af blandingsmisbrug.
Den gennemsnitlige fødselsvægt, længde og hovedomkreds i perioden for børn
født af gravide, der var tilbageholdt uden samtykke, var 3165 gram, 48,9 cm og
34 cm. De frivillig indlagte mødres børn havde en gennemsnitlig fødselsvægt,
længde og hovedomkreds på 3362 gram, 49,6 cm og 34,5 cm. Forskellen i
længde og hovedomkreds mellem de to grupper var ikke signifikant.
Gennemsnitsvægten for nyfødte børn i Norge var 3531 gram i perioden, længde
50,1 cm og hovedomkreds 35,2 cm.
Børn af gravide indlagt uden samtykke har således en signifikant lavere
fødselsvægt end gennemsnittet for norske børn (356 gram) og en lavere
fødselsvægt end børn født af frivilligt indlagte kvinder (163 gram).
Den gennemsnitlige fødselsvægt var 3512 gram, når mødrene havde været
indlagt uden samtykke i længere tid end 140 døgn. Den gennemsnitlige
fødselsvægt var på 3029 gram, når mødrene havde været indlagt uden samtykke
i kortere tid end 140 døgn. For børn født af frivilligt indlagte kvinder var tallene
3439 gram og 3301 gram.
Den primære årsag til lavere fødselsvægt angives at være rusmiddelforbruget,
mens ernæringsforstyrrelse, følgesygdomme og rygning angives som sekundær
årsag.
Den gennemsnitlige lavere fødselsvægt for børn født af kvinder indlagt uden
samtykke sammenlignet med børn af de frivilligt indlagte kvinder, tolkes i
undersøgelsen således, at primær- og sekundærbelastningerne ved selve
misbruget er større for de kvinder, der tilbageholdes uden samtykke, når de
sammenlignes med de kvinder, der indlægges frivilligt.
Undersøgelsen konkluderer, at dette kan ses som en klar indikation på, at
muligheden for tilbageholdelse uden samtykke bruges over for den mest
belastede gruppe af kvinder.
Desuden peges der på, at længden af indlæggelse på klinikken har en markant
positiv indflydelse på fødselsvægten, hvilket ifølge undersøgelsen indikerer god
kvalitet af behandlingen. Det indikerer samtidig, at hensigten med
tilbageholdelse af gravide uden samtykke er opnået. Det påpeges, at en
intervention i forhold til den gravide kvinde bør ske så tidligt i graviditeten som
muligt.
Endelig anføres det, at det er påfaldende få af de indlagte gravide kvinder, der
angiver alkoholmisbrug som den primære årsag til indlæggelse, når man
samtidig ved, at alkoholindtaget blandt norske kvinder er stigende, og at alkohol
er det mest toksiske rusmiddel for et foster.
7.3 ERFARINGER FRA GRØNLAND
Fra Grønland er det oplyst, at man siden 2007 har haft fokus på tidlig afdækning
af bl.a. gravide kvinder med stof- og alkoholmisbrug og kvindens familie gennem
et tværsektorielt og landsdækkende program ”Tidlig indsats”.
SIDE 104 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0105.png
Projektet har ud over et fokus på hjælp til at stoppe et misbrug også fokus på
gravide familier, der har behov for støtte og hjælp til at få ændret
boligsituationen, at bearbejde tidligere svære oplevelser (fx seksuelle overgreb),
at stoppe vold i parforholdet eller at være alene med barnet.
Hvis behovet for kontakt til projektet skyldes misbrug, tilbydes den gravide
kvinde og hendes familie afvænning i Nuuk gennem Enhed for Tidlig Indsats.
Henvisningen sker ofte ved første jordemoderkonsultation, men kan også
forekomme senere i graviditeten, hvis det viser sig nødvendigt. I 2013 har Enhed
for Tidlig Indsats modtaget i alt 146 visitationer til misbrugsbehandling svarende
til 12,2 visitationer pr. måned. Dette er en stigning på 40 pct. i forhold til 2012.
Størstedelen af de visiterede er kvinder, men fædre eller kommende fædre indgår
også i opgørelsen af antal visiterede til misbrugsbehandlingen i Nuuk.
Projektet tilbyder det lokale sundheds- og socialfaglige personale en tværfaglig
og målrettet model til at afdække og visitere gravide, heriblandt gravide kvinder
med misbrug af rusmidler, med særlige behov til programmet. Hver by danner en
tværfaglig ”tidlig indsatsgruppe”, som har ansvaret for at koordinere og
udfærdige handlingsplaner og sikre, at den gravide og hendes familie tilbydes en
række støttende tilbud, eksempelvis misbrugsbehandling, tilknytning til
familiecenter, ekstra sundhedsplejerske besøg etc.
Indsatsen i projektet baseres på tillid og frivillighed. Indsatsen tager
udgangspunkt i adfærdsændring ved hjælp af information, vejledning,
undervisning, terapi, støtte mm. Borgeren opfordres i projektet til selv at
præcisere, hvilken hjælp og støtte der ønskes.
I hver af de fire kommuner og sundhedsregioner er der nedsat en styregruppe,
som har ansvaret for programmets kommunale og regionale implementering.
Enhed for tidlig indsats under landshospitalet (Dronning Ingrids Hospital) har
ansvar for den landsdækkende implementering samt for at koordinere, udvikle
og monitorere programmet.
7.4 OPSAMLING
Der er i Norge og Sverige forskellige erfaringer med at benytte tilbageholdelse i
behandling af personer med rusmiddelproblematikker og tilbageholdelse af
gravide kvinder med et alkohol- og/eller stofmisbrug.
I Sverige er der ikke lovgivningsmæssig mulighed for at tilbageholde gravide
kvinder med henblik på behandling for stof- og alkoholmisbrug af hensyn til
fosteret.
I Sverige er det muligt at tilbageholde en gravid kvinde med henblik på
behandling for hendes stof- eller alkoholmisbrug, hvis det vurderes, at kvinden
har behov for omsorg for at komme ud af sit misbrug, og omsorgsbehovet ikke
kan tilgodeses inden for de øvrige muligheder i socialtjenesteloven. Denne
tilbageholdelse i behandling kan ikke ske alene med henblik på beskyttelse af
fosteret, idet begrebet nærtstående ikke omfatter et foster. Kun, hvor
beskyttelsesinteresserne for moderen og fosteret er sammenfaldende, kan loven
tages i anvendelse.
SIDE 105 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0106.png
Hensigten med indsatsen er at motivere den pågældende til behandling under
frivillige former, og tilbageholdelsen skal ophøre, så snart formålet med
behandlingen er opnået. Den maksimale tilbageholdelsesperiode er seks
måneder.
Det er i Sverige forsøgt at udvide beføjelserne på området, således at en gravid
kvinde skulle kunne tilbageholdes i behandling, såfremt hun på grund af
langvarigt misbrug af alkohol eller stoffer udsætter fosteret for en betragtelig
risiko for at blive født med skade som følge af misbruget. Forslaget mødte dog
under behandlingen flere indvendinger, herunder at forslaget var i konflikt med
kvindens ret til at bestemme over egen krop. Den svenske regering valgte på
denne baggrund at trække lovforslaget tilbage.
I Norge er der over en næsten 20 årig periode gode erfaringer med at benytte
tilbageholdelse af gravide med et rusmiddelmisbrug som ramme for behandling
med henblik på at forebygge eller reducere, at barnet fødes med skader. Det
gælder både kvinder indlagt med og uden samtykke.
Erfaringerne fra Norge peger desuden på, at der er god effekt i forhold til at sikre
kvinderne et specialiseret behandlingstilbud målrettet graviditeten,
rusmiddelmisbruget og det kommende forældreskab, herunder tilknytningen til
barnet. Det er uanset, om der er tale om tilbageholdelse med eller uden
samtykke.
Barnets fødselsvægt, længde og hovedomfang er vigtige indikatorer på, hvordan
de sundhedsmæssige betingelser for vækst har været for fosteret under
graviditeten. Lav fødselsvægt er en væsentlig risikofaktor for
spædbarnssygelighed og -dødelighed. Børn født af kvinder med et alvorligt
rusmiddelmisbrug har lavere fødselsvægt, længde og hovedomfang end
gennemsnittet. Data fra Norge viser, at børn af gravide indlagt uden samtykke
havde en gennemsnitlig 350 gram lavere fødselsvægt end gennemsnittet for
norske børn, hvilket er en betydelig forskel. Af naturlige grunde vides det ikke,
hvordan fødselsvægten havde været, hvis mødrene ikke var blevet tilbageholdt.
Varigheden af tilbageholdelsen under graviditeten viste sig at være af stor
betydning for børnenes fødselsvægt. De norske tal viser, at fødselsvægten var
signifikant højere og tæt på gennemsnittet for norske børn, hvis moderen havde
været tilbageholdt mere end 140 døgn under graviditeten sammenlignet med
kortere tilbageholdelsestid. Det gjaldt for både kvinder indlagt med og uden
samtykke.
SIDE 106 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0107.png
KAPITEL 8: PERSPEKTIVERING
Gennem denne rapport har den tværministerielle arbejdsgruppe præsenteret sit
arbejde med afdækning af den eksisterende viden om:
1) hvor mange børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer og skader som
følge af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under graviditeten,
2) hvad der kendetegner moderens/familiens situation,
3) den eksisterende indsats på området samt
4) lovgivningsmæssige rammer og erfaringer fra andre lande.
I dette kapitel præsenteres arbejdsgruppens vurdering af, hvilke potentialer der
er for at styrke og målrette indsatsen på området med henblik på at reducere
antallet af børn, som fødes med alvorlige helbredsproblemer og skader som
følge af moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under graviditeten.
Kvinder i den fertile alder og gravide kvinder med et forbrug eller misbrug af
rusmidler er en differentieret gruppe kvinder, som har forskellige behov for
rådgivning, svangreomsorg, støtte og misbrugsbehandling gennem graviditeten.
Hvis en styrket indsats på området skal bidrage til, at antallet af børn, der fødes
med alvorlige helbredsproblemer og skader, reduceres, er der behov for at se på
gruppen af gravide kvinder ud fra de særlige problemstillinger og behov, de har
som følge af deres forbrug og misbrug af rusmidler.
Som det er beskrevet i rapporten, har arbejdsgruppen gennem sit arbejde
identificeret nedenstående fem delmålgrupper af kvinder i den fertile alder:
1)
2)
3)
4)
5)
Alle kvinder i den fertile alder
Kvinder i den fertile alder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer
Gravide kvinder med et forbrug af alkohol og/eller stoffer
Gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer
Gravide kvinder med et betydeligt misbrug af rusmidler, som er i en
særlig sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i den
specialiserede svangreomsorg i de regionale familieambulatorier og i
almindelig misbrugsbehandling.
SIDE 107 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0108.png
Figur 10: Opdeling i fem overordnede delmålgrupper
Arbejdsgruppen har for hver af de fem delmålgrupper identificeret særlige
fokusområder, hvor indsatsen kan styrkes med henblik på at reducere antallet af
børn, som fødes med skader som følge af moderens rusmiddelforbrug.
Figur 11 opsummerer arbejdsgruppens forslag til fokusområder for hver af de
fem målgrupper, som uddybes i de efterfølgende afsnit.
SIDE 108 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0109.png
Figur 11: Forslag til fokusområder med henblik på styrelse af indsatsen
SIDE 109 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0110.png
8.1 EN STYRKET INDSATS FOR DE FEM
DELMÅLGRUPPER
8.1.1 Øget dokumentation og monitorering på tværs af
målgrupperne
Arbejdsgruppen har gennem rapporten redegjort for et generelt behov for
fremadrettet at sikre øget monitorering af området. Dette vil styrke viden dels
om, hvor mange børn der får alvorlige helbredsproblemer og skader som følge af
moderens forbrug eller misbrug af rusmidler under graviditeten, dels viden om,
hvilke skader der er tale om, herunder om der er tale om skader, som kan
konstateres ved fødslen, eller om der er tale om helbredsproblemer og
funktionsforstyrrelser, som først konstateres under barnets opvækst.
En øget monitorering af området vil ligeledes bidrage med viden om de kvinder,
som har rusmiddelproblemstillinger i graviditeten, samt hvilket behov for støtte
og behandling disse kvinder har i forhold til at ophøre eller reducere deres
forbrug eller misbrug af rusmidler med henblik på at sikre, at færrest mulige
børn fødes med helbredsproblemer og skader. Øget monitorering vil således
kunne bidrage til at styrke og målrette både den forebyggende indsats, så færre
børn fødes med helbredsproblemer og skader som følge af moderens forbrug
eller misbrug af rusmidler under graviditeten, og den konkrete rådgivning,
specialiseret svangreomsorg, misbrugsbehandling og øvrige indsats til de
kvinder, der har et forbrug eller misbrug af rusmidler, og som bliver gravide.
Det forventes, at Dansk Familieambulatoriedatabase fremover vil kunne bidrage
med yderligere viden om både gravide kvinders forbrug af rusmidler, om hvilke
forhold der kendetegner deres situation, samt om antallet af børn med medfødte
rusmiddelskader, herunder hvilke typer af skader som børnene får, således at
indsatsen kan målrettes yderligere.
Det vurderes dog derudover, at der kan være et potentiale i at styrke
dataindsamlingen og monitoreringen på området, således at indsatsen til særlige
målgrupper kan tilpasses, og således at den tværfaglige og tværsektorielle
indsats kan styrkes.
Udover det generelle behov for øget dokumentation og monitorering knytter der
sig særlige opmærksomhedspunkter til de forskellige delmålgrupper af kvinder i
den fertile alder og gravide kvinder.
Boks 13: Tværgående fokusområde
DOKUMENTATION OG SYSTEMATISK MONITORERING
8.1.2 Målgruppe 1: Alle kvinder i den fertile alder
SIDE 110 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0111.png
Størstedelen af kvinder i den fertile alder drikker alkohol, og mange kvinders
forbrugsmønstre af rusmidler kan udgøre en risiko for fosterskader ved en
eventuel kommende graviditet. Målgruppen alle kvinder i den fertile alder udgør
ca. 1 mio. kvinder og er dermed den største af de fem delmålgrupper. Som det er
beskrevet i rapporten, er det færre end hver sjette kvinde i den fertile alder (16-
49 år), der helt undlader at drikke alkohol, og en betydelig andel af kvinderne –
svarende til ca. 316.000 – har et episodisk højt alkoholforbrug (det vil sige fem
genstande eller mere ved samme lejlighed) mindst én gang om måneden.
Dertil kommer, at mange kvinder har et alkoholforbrug på mere end syv
genstande ugentligt. Derudover har syv pct. af de 15-25 årige brugt stoffer, heraf
hovedparten hash, inden for den seneste måned. På den baggrund vurderer
arbejdsgruppen, at der er et forebyggende potentiale i at styrke oplysningen til
og rådgivningen af alle kvinder i den fertile alder.
Mange af disse kvinder vil, når graviditeten bliver erkendt, ophøre med
forbruget. Men som det ligeledes gennem rapporten er beskrevet, er der gennem
hele graviditeten risiko for at skade fosteret ved et forbrug af rusmidler. Dette
gælder ikke mindst i starten af graviditeten.
Særligt den første tid af graviditeten er risikofyldt for fosteret. Det er derfor
væsentligt at have fokus på en forebyggende indsats i form af oplysning om
risiko ved forbrug og misbrug af rusmidler for fosteret og barnet. For de kvinder,
der har et forbrug eller misbrug af rusmidler, er det af stor betydning, at dette
afdækkes så tidligt som muligt i graviditeten, så kvinden hurtigt kan blive henvist
til relevant rådgivning eller behandling for at minimere risikoen for fosterskader
Set i forhold til gruppen af kvinder i den fertile alder er der yderligere et
forebyggende potentiale i generelt at opfordre kvinderne til at bruge prævention,
når de bruger rusmidler, og ophøre med brug af rusmidler, når de planlægger
graviditet. Herved undgår de nygravide kvinder desuden bekymring for, om de
kan have skadet fosteret.
Arbejdsgruppen vurderer på den baggrund, at en betydelig del af indsatsen for
at reducere antallet af børn, der fødes med skader som følge af moderens
forbrug eller misbrug af alkohol og/eller stoffer under graviditeten, handler om
generel forebyggende information om:
1) rusmidlers potentielt skadende virkning på et foster ved graviditet,
2) anvendelse af prævention, når kvinden bruger rusmidler, samt om
3) ophør med brug af rusmidler, når en graviditet planlægges.
En sådan forebyggende information bør gives i forbindelse med enhver form for
præventionsrådgivning i almen praksis, på præventionsklinikker, i
skolesundhedsplejen, ved seksualundervisning i skolen mv.
Ved at følge disse råd kan gravide kvinder undgå bekymring for, om de har
skadet fosteret fx ved et rusmiddelforbrug tidligt i graviditeten.
Boks 14: Fokusområde målrettet alle kvinder i fertil alder
Målgruppe 1
Dokumentation og systematisk monitorering
SIDE 111 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0112.png
INFORMATION OG RÅDGIVNING OM RUSMIDLER, GRAVIDITET OG
PRÆVENTION
8.1.3 Målgruppe 2: Kvinder i den fertile alder med et
misbrug af alkohol og/eller stoffer
Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af rapporten, at der ligeledes er et
forebyggende potentiale i forhold til den gruppe af kvinder i den fertile alder,
som har et misbrug af alkohol og/eller stoffer. Denne målgruppe skønnes at
udgøre ca. 30.000 kvinder årligt.
Kvinder i den fertile alder med misbrug af alkohol og/eller stoffer udgør en
højrisikogruppe i forhold til at udsætte et eventuelt kommende foster for
rusmidler. Dette gælder i særlig grad kvinder med et alkoholmisbrug. Der bør
derfor sikres systematisk afdækning af forbrug eller misbrug af rusmidler ved
kontakt til sundheds- og socialsektoren, så kvinder med et rusmiddelproblem,
som ikke allerede er i kontakt med et misbrugsbehandlingstilbud, kan blive
afdækket og tilbudt relevant rusmiddelbehandling. Herunder bør der i relevant
omfang:
sikres systematisk formidling af viden til kvinderne om de risici, der er for
et foster ved et rusmiddelforbrug under en eventuel kommende
graviditet,
motiveres og støttes til at etablere fungerende prævention,
drøftes ønske om graviditet og informeres om familieambulatorierne som
støttetilbud under eventuel kommende graviditet og
spørges til graviditet og tilbydes en graviditetstest ved behov
Set i forhold til denne målgruppe af kvinder vurderer arbejdsgruppen, at der i
særlig grad er behov for, at der i indsatsen i misbrugsbehandlingstilbud
systematisk og kontinuerligt i dialogen med kvinder i den fertile alder sættes
fokus på at drøfte graviditet og prævention.
Kommunen har i dag i henhold til serviceloven mulighed for at yde økonomisk
støtte til forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med udgifterne til
prævention. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ses på muligheden for, at også
kvinder i den fertile alder med misbrug, som endnu ikke har børn, får denne
mulighed.
Boks 15: Fokusområder til kvinder i fertil alder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer
Målgruppe 2
Dokumentation og systematisk monitorering
Information og rådgivning om rusmidler, graviditet og prævention
TIDLIGST MULIG AFDÆKNING AF FORBRUG/MISBRUG AF RUSMIDLER
OG HURTIG HENVISNING TIL RELEVANT RÅDGIVNING OG
RUSMIDDELBEHANDLING
SIDE 112 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0113.png
8.1.4 Målgruppe 3: Gravide kvinder med et forbrug af
alkohol og/eller stoffer
Den tredje gruppe af kvinder, som arbejdsgruppen har identificeret, omfatter
gravide kvinder med et forbrug af alkohol og/eller stoffer, som kan være
skadeligt for fosteret. Målgruppen skønnes at udgøre ca. 22.400 kvinder årligt.
Gruppen omfatter kvinder, som har haft en eller flere episoder med indtag af fem
genstande eller flere ved samme lejlighed, eller har haft et forbrug af hash i
starten af graviditeten. De fleste stopper dette forbrug, når graviditeten bliver
kendt, mens en mindre gruppe vil have et aktuelt forbrug af rusmidler og behov
for hjælp til at stoppe forbruget hurtigst muligt.
Det vil på den baggrund være af stor betydning i forhold til at forebygge
rusmiddelskader hos børn, at gravide kvinder med et forbrug af rusmidler
identificeres så tidligt som overhovedet muligt - både hvad angår graviditet og
forbrug af rusmidler - med henblik på at blive støttet til at ophøre eller reducere
forbruget.
Arbejdsgruppen vurderer således, at der ligeledes i forhold til denne målgruppe i
særlig grad er behov for, at de professionelle så tidligt som overhovedet muligt
får afdækket kvindernes rusmiddelforbrug og dermed sikrer, at kvinden får den
relevante rådgivning om rusmiddelforbrugets risiko for fosteret.
Arbejdsgruppen vurderer, at primært de praktiserende læger og sekundært
jordemødrene som led i den almindelige svangreomsorg derfor bør sikre
systematisk og kvalificeret at få afdækket forbruget af rusmidler – også et
forbrug tidligt i graviditeten, som kvinden måske er ophørt med.
Nogle kvinder vil udelukkende have behov for rådgivning af deres praktiserende
læge om risikoen for skader på fosteret som følge af rusmiddelforbruget, mens
andre vil have behov for specialiseret rådgivning i det regionale
familieambulatorium.
Boks 16: Fokusområder til gravide kvinder med et forbrug af alkohol og/eller stoffer
Målgruppe 3
Dokumentation og systematisk monitorering
Information og rådgivning om rusmidler, graviditet og prævention
Tidligst mulig afdækning af forbrug/misbrug af rusmidler og hurtig
henvisning til relevant rådgivning og rusmiddelbehandling
TIDLIGST MULIG AFDÆKNING AF GRAVIDITIET OG HENVISNING TIL
RELEVANT RÅDGIVNING OG (SPECIALISERET) SVANGREOMSORG
8.1.5 Målgruppe 4: Gravide kvinder med et misbrug af
alkohol og/eller stoffer
SIDE 113 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0114.png
Hvis en kvinde med et misbrug af rusmidler bliver gravid, er det afgørende, at
graviditeten tidligst muligt afdækkes, således at kvinden hurtigst muligt kan få
den rette svangreomsorg, behandling og øvrig indsats, og således at risikoen for
at skade fosteret reduceres mest muligt. Målgruppen skønnes at udgøre ca.
3.500 kvinder årligt.
Arbejdsgruppen vurderer derfor, at det set i forhold til gravide kvinder med et
misbrug af alkohol og/eller stoffer er afgørende, at de professionelle, som er i
kontakt med disse kvinder, systematisk har fokus på at drøfte rusmidler og
graviditet med kvinderne og derved skaber en tillidsfuld relation, hvor kvinderne
tør fortælle om graviditetsønsker og om, at de er blevet gravide, således at de
kan få den rette og relevante rådgivning, svangreomsorg, behandling og øvrig
indsats.
Indsatsen vil omfatte rådgivning om risiko for fosteret ved brug af rusmidler,
henvisning til specialiseret svangreomsorg i de regionale familieambulatorier,
rusmiddelbehandling, støtte og øvrig indsats ved gennemførelse af graviditeten
samt rådgivning om abort, når dette er relevant.
For de kvinder, som allerede er i misbrugsbehandling, er misbrugsbehandlings-
tilbuddet efter arbejdsgruppens vurdering en central aktør i forhold til
systematisk at have en dialog med kvinderne om graviditet og prævention, som
det er beskrevet i afsnittet om målgruppe 2, og gennem en sådan kontakt med
kvinden sikre tidligst muligt afdækning af graviditeten. For de kvinder, som ikke
allerede er tilknyttet misbrugsbehandling, vil alle øvrige aktører, som kvinden er i
kontakt med, spille en central rolle.
Generelt er det arbejdsgruppens vurdering, at det er afgørende, at der findes
relevante og kvalificerede behandlingstilbud til gravide kvinder med et misbrug.
Et tilstrækkeligt udbud af kvalificerede tilbud til gravide kvinder med et misbrug
vil efter arbejdsgruppens vurdering ofte være en væsentlig forudsætning for, at
kvinderne opsøger og får succes med deres behandling til gavn for fosteret og
senere barnet. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at der er behov for et øget fokus
på at sikre høj kvalitet i tilbuddene til gravide kvinder med et misbrug målrettet
graviditeten, det kommende forældreskab og rusmiddelmisbruget, samt
udbuddet af sådanne behandlingstilbud.
Hvis kvinden vælger at gennemføre graviditeten, vurderer arbejdsgruppen
desuden, at der i høj grad er behov for, at der gennem hele graviditeten, efter
fødslen og fortsat under barnets opvækst etableres et tæt samarbejde mellem de
relevante professionelle, som kvinden er i kontakt med. For de kvinder, der
allerede er i misbrugsbehandling, vil der være tale om hurtigst muligt at sikre et
samarbejde mellem misbrugsbehandlingstilbuddet og det regionale
familieambulatorium med henblik på at støtte kvinden og hendes familie. For de
kvinder, som ikke allerede er tilknyttet misbrugsbehandling, er det afgørende, at
hun hurtigst muligt henvises til familieambulatoriet og en relevant
misbrugsbehandling. Det kan være af stor betydning for nogle kvinder, at
aktører, som kvinden allerede har en god og tillidsfuld relation til, eksempelvis
en medarbejder fra et rusmiddelbehandlingstilbud, et forsorgshjem eller et
værested, støtter kvinden i henvisningen hertil.
Kvinder med et misbrug har ofte andre sociale problemer og derfor behov for en
helhedsorienteret indsats. Det gælder ikke mindst, hvis kvinden bliver gravid og
dermed vil kunne have behov for en helhedsorienteret indsats med fokus på
SIDE 114 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0115.png
såvel graviditeten, det kommende forældreskab som relevant
misbrugsbehandling, herunder familieorienteret alkoholbehandling, som tager
højde for kvindens misbrug og ligeledes et eventuelt misbrug hos partneren.
Derudover kan der være behov for, at kommunen vurderer, om kvinden og
hendes partner i øvrigt har brug for hjælp og støtte efter serviceloven eller anden
relevant lovgivning. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunerne har en
generel rådgivningsforpligtelse om mulighederne for støtte efter serviceloven og
anden relevant lovgivning.
Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af den eksisterende viden, at der i praksis
er behov for yderligere fokus på et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
omkring disse kvinder og deres familier. Der ses i den forbindelse at være et
fortsat behov for yderligere implementering af familieambulatoriernes rolle og
samarbejde med øvrige aktører på området. Det bør blandt andet ske gennem
etablering af samarbejdsaftaler i regi af de lovpligtige sundhedsaftaler imellem
hvert af de regionale familieambulatorier og hver kommune i regionen.
Arbejdsgruppen vurderer i sammenhæng hermed også, at der kan være behov
for, at kommunerne, i højere grad end det er tilfældet på nuværende tidspunkt,
benytter sig af muligheden for at få rådgivning fra VISO om udredningen af disse
kvinder, samt om tilrettelæggelsen af en individuelt tilrettelagt indsats til
kvinderne og deres familie.
Boks 17: Fokusområder til gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer
Målgruppe 4:
Dokumentation og systematisk monitorering
Information og rådgivning om rusmidler, graviditet og prævention
Tidligst mulig afdækning af forbrug/misbrug af rusmidler og hurtig
henvisning til relevant rådgivning og rusmiddelbehandling
Tidligst mulig afdækning af graviditet og henvisning til relevant
rådgivning og (specialiseret) svangreomsorg
KVALIFICEREDE MISBRUGSBEHANDLINGSTILBUD, HERUNDER
TILSTRÆKKELIGT UDBUD HERAF
TÆT TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE OM
KVINDENS SAMLEDE LIVSSITUATION
INFORMATION OM FAMILIEPLANLÆGNING
8.1.6 Målgruppe 5: Gravide kvinder med et betydeligt
misbrug af rusmidler, som er i en særlig sårbar og udsat
livssituation, og som ikke kan fastholdes i den
specialiserede svangreomsorg i de regionale
familieambulatorier og almindelig misbrugsbehandling
Blandt de gravide kvinder med et misbrug er der en lille gruppe af kvinder, der
ifølge de regionale familieambulatoriers skøn udgør mellem 10-15 kvinder årligt,
SIDE 115 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0116.png
som har et betydeligt misbrug af rusmidler, og som befinder sig i en særlig
sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i almindelig
misbrugsbehandling og den specialiserede svangreomsorg i de regionale
familieambulatorier.
Arbejdsgruppen vurderer, at der også for målgruppe 5 er behov for, at der sker
en afdækning af kvindens graviditet tidligst muligt, og at der etableres et tæt
tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om kvindens samlede livssituation. I
den forbindelse kan der være behov for, at kommunerne, i højere grad end det er
tilfældet i dag, retter henvendelse til VISO med henblik på at få rådgivning om
udredningen af kvinderne samt tilrettelæggelsen af en relevant og individuel
tilrettelagt indsats.
Der ses en udfordring på tværs af landet i forhold til på den ene side at sikre
tilstrækkelig ekspertise i indsatsen til kvinderne på det enkelte tilbud og på den
anden side at sikre en geografisk dækning på tværs af landet. Dertil kommer, at
der på baggrund af oplysninger fra en række adspurgte kommuner kan være
behov for at se på, om der eksisterer relevante døgnbehandlingstilbud med de
rette rammer og kompetencer til at imødekomme kvindernes behandlingsbehov,
herunder håndtere en eventuel tilbageholdelsessituation, således at de får den
rette og målrettede behandling. Der er fra Norge gode erfaringer med at anvende
en målrettet indsats til kvinderne på et døgnbehandlingstilbud, herunder at
sikre, at der under opholdet i dialog med kvindens hjemkommune og
familieambulatoriet tages konkret stilling til, hvad der skal ske, når kvinden har
født sit barn. Arbejdsgruppen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at
inddrage disse erfaringer i det videre arbejde med at tilbyde relevant indsats til
målgruppen.
Som det fremgår af rapporten, vurderer kommunerne, at det kan være vanskeligt
at anvende de eksisterende muligheder for at tilbageholde kvinderne i et
døgntilbud. I den sammenhæng vurderer arbejdsgruppen, at der kan være behov
for at styrke de muligheder, der er i dag, for at kunne indgå en kontrakt med
kvinderne om behandling med mulighed for tilbageholdelse som ramme for at
yde en relevant behandlingsindsats i forhold til graviditeten, det kommende
forældreskab og rusmiddelproblemet. Der er meget få erfaringer med de
nuværende regler, men en række adspurgte kommuner vurderer, at reglerne kan
være vanskelige at anvende i praksis i forhold til målgruppen.
Arbejdsgruppen vurderer desuden, at denne lille gruppe af kvinder har behov for
at modtage en helhedsorienteret indsats under en døgnbehandling, hvor de kan
blive støttet i at modstå trangen til at bruge rusmidler, blive skærmet mod
belastende livsomstændigheder og få ro til at forholde sig til deres samlede
situation i et terapeutisk miljø med andre gravide i tilsvarende situation. En
sådan indsats vil kræve kvalificerede døgnbehandlingstilbud, der kan yde en
helhedsorienteret indsats med fokus på graviditeten, det kommende
forældreskab og rusmiddelmisbruget.
Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for at justere de gældende
regler, således at de bliver brugbare for kommunerne og dermed kan bidrage til
at styrke indsatsen over for kvinderne.
Der kan ligeledes være behov for fx at udarbejde en skabelon for en kontrakt,
som kommunerne kan tage udgangspunkt i, når kommunen i samarbejde med
kvinden skal indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. En
skabelon vurderes at kunne frigøre tid og ressourcer i kommunernes lokale
SIDE 116 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0117.png
arbejde med målgruppen og sikre klare rammer for samarbejdet mellem parterne
i forbindelse med kontraktindgåelsen. I den forbindelse vil en kontraktskabelon
kunne udgøre en god ramme for dialogen med den gravide kvinde om det
konkrete indhold af kontrakten, således at det sikres, at denne indgås på et
oplyst grundlag.
Boks 18: Fokusområder til gravide kvinder med et betydeligt misbrug af rusmidler, som er
i en særlig sårbar og udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i den specialiserede
svangreomsorg og almindelig misbrugsbehandling
Målgruppe 5
Dokumentation og systematisk monitorering
Information og rådgivning om rusmidler, graviditet og prævention
Tidligst mulig afdækning af forbrug/misbrug af rusmidler og hurtig
henvisning til relevant rådgivning og rusmiddelbehandling
Tidligst mulig afdækning af graviditet og henvisning til relevant
rådgivning og (specialiseret) svangreomsorg
Kvalificerede misbrugsbehandlingstilbud, herunder tilstrækkeligt udbud
heraf
Tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om kvindens samlede
livssituation
Information om familieplanlægning
STYRKET MULIGHED FOR ANVENDELSE AF TILBAGEHOLDELSE SOM
RAMME FOR EN SEPCIALISERET BEHANDLING
8.2 MODELLER FOR TILBAGEHOLDELSE AF
GRAVIDE KVINDER MED ET MISBRUG I
BEHANDLING
Efter gældende lovgivning er der i dag i visse situationer mulighed for at
tilbageholde en gravid kvinde med alkohol- og/eller stofmisbrug på et
døgnbehandlingstilbud, såfremt kvinden har indgået en kontrakt om
døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse under graviditeten med
kommunen. Imidlertid benyttes muligheden for at indgå kontrakter om
behandling med mulighed for tilbageholdelse med kvinder med misbrug af
alkohol eller stoffer i dag kun i yderst begrænset omfang.
Som en del af sit kommissorium har arbejdsgruppen fået til opgave at udarbejde
oplæg til forskellige modeller, der baseret på en afvejning af hensynet til den
gravide kvinde og det ufødte barn kan bidrage til, at antallet af børn, der fødes
SIDE 117 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0118.png
med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller
alkohol i graviditeten, reduceres. Modellerne skal forholde sig til et evt. behov for
efterbehandling/efterværn, når kvinden har født sit barn. Endvidere skal den eller
de modeller, der peges på, bygge på tillid, frivillighed og egen motivation, men
hvis mindre indgribende foranstaltninger er utilstrækkelige, på anvendelse af
tilbageholdelse, herunder uden samtykke, fx som ramme for en terapeutisk
indsats i forhold til afhængigheden og det kommende moderskab.
I dette afsnit behandler arbejdsgruppen mulige lovgivningsmæssige modeller for
tilbud til gravide med et misbrug af alkohol og/eller stoffer om døgnbehandling
med mulighed for tilbageholdelse. Afsnittet skal ses i sammenhæng med resten
af arbejdsgruppens perspektivering i relation til den indsats, en kvinde, der er i
døgnbehandling, og hendes evt. familie i øvrigt vil have behov for.
Målgruppen for overvejelser om nye modeller for behandling af gravide kvinder
med et misbrug af alkohol og/eller stoffer med mulighed for tilbageholdelse,
vurderer arbejdsgruppen, er de anslåede 10-15 kvinder årligt, som har et
betydeligt misbrug af alkohol og/eller stoffer, og som er i en særlig sårbar og
udsat livssituation, og som ikke kan fastholdes i den specialiserede
svangreomsorg i familieambulatorierne og i almindelig misbrugsbehandling.
Nedenfor er beskrevet tre overordnede og skalérbare modeller for, hvordan
tilbageholdelse som en terapeutisk ramme kan benyttes i behandlingen af
gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer med afsæt i
henholdsvis
1) gældende regler på området,
2) en styrkelse og udvidelse af mulighederne for tilbageholdelse med samtykke
og endelig
3) mulighed for tilbageholdelse uden samtykke i lighed med de norske regler.
De skitserede modeller
Arbejdsgruppen vurderer på baggrund af gennemgangen af gældende regler og
kommunale erfaringer med målgruppen, at der kan være behov for at ensrette de
gældende regler på alkohol- og stofområdet for behandling med mulighed for
tilbageholdelse under graviditeten. Dels vurderes det som følge af alkohols
skadevirkning på fosteret uhensigtsmæssigt, at gravide kvinder med et
alkoholforbrug i dag ikke har samme krav på tilbud om kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse som gravide kvinder med et stofmisbrug. Dels
vil der i praksis være tale om en målgruppe af gravide kvinder, der for en stor
dels vedkommende vil have misbrug af både stoffer og alkohol.
Alle tre modeller indebærer således en ensretning af sundhedslovens
bestemmelser om behandling af gravide alkoholmisbrugere med mulighed for
tilbageholdelse med tilbageholdelseslovens bestemmelser om behandling med
mulighed for tilbageholdelse af stofmisbrugere. Dette vil blandt andet medvirke
til at sikre, at gravide kvinder med et alkoholmisbrug og stofmisbrug har samme
krav om få tilbud om at indgå en kontrakt med kommunen om behandling med
mulighed for tilbageholdelse, ligesom kriterierne for en konkret tilbageholdelse
gøres identiske.
En ensretning vil endvidere kunne hjælpe med et at sikre sammenhæng mellem
kommunens tilbud på tværs af målgruppen, ligesom det vurderes at kunne
medføre en forenkling i kommunens administration af såvel kontrakter om
behandling med mulighed for tilbageholdelse som af regelgrundlaget for konkret
SIDE 118 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0119.png
tilbageholdelse af en kvinde, der har indgået kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse.
Den første model skitserer en mindre justering af lovgivningen, der tager afsæt i
gældende regler for tilbageholdelse, og som indebærer ensretning og
præcisering af reglerne for kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse på alkohol- og stofområdet.
Den anden model indebærer udover en ensretning og præcisering af reglerne
tillige en udvidelse af den eksisterende mulighed for at tilbageholde den gravide
kvinde i behandling, såfremt hun har givet sit samtykke hertil.
Den tredje model er den mest vidtgående og indebærer, at et særligt nedsat
udvalg, fx svarende til børn- og ungeudvalget, efter indstilling fra den
kommunale forvaltning og med inddragelse af kvinden, kan træffe afgørelse om,
hvorvidt en gravid kvinde med et misbrug af alkohol og/eller stoffer skal
tilbageholdes i behandling uden kvindens samtykke.
Der ligger således en væsentlig forskel mellem henholdsvis model 1 og 2 og
model 3, idet model 1 og 2 er baseret på et samtykke fra den gravide, mens der i
model 3 med inspiration fra Norge er præsenteret en model, som
ikke
kræver
kvindens samtykke. Den faktiske tilbageholdelse, som måtte finde sted i model
3, er dermed efter arbejdsgruppens vurdering afgørende forskellig fra den
faktiske tilbageholdelse, der eventuelt vil finde sted under model 1 og 2, idet
denne tilbageholdelse finder sted på baggrund af et forudgående samtykke fra
kvinden.
Model 1 og 2 baserer sig således på samme grundprincip som de nugældende
regler, idet behandlingen, herunder muligheden for tilbageholdelse, forudsætter
et forudgående samtykke fra kvinden.
Der er med indførelsen af gældende regler taget stilling til, at der i de
situationer, hvor en gravid kvinde med et misbrug har behov for et
døgnbehandlingstilbud, skal tilbydes mulighed for at indgå kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse ud fra hensynet om at begrænse,
at børn af gravide kvinder med et misbrug fødes med stofabstinenser eller
misbrugsrelaterede skader. Der er således i de gældende regler også indsat en
bestemmelse om, at kvinder, der har indgået en kontrakt med mulighed fra
tilbageholdelse, til enhver tid kan opsige sit samtykke, dog ikke når den gravide
kvinde befinder sig i en konkret tilbageholdelsessituation. Hertil kommer, at den
konkrete tilbageholdelse alene kan finde sted, når bestemte betingelser er
opfyldte, ligesom misbrugeren kan indbringe den konkrete tilbageholdelse for
retten.
Såfremt der ændres i lovgivningen i forhold til mulighederne for tilbageholdelse,
skal der tages stilling til vægtningen af hensynet til på den ene side den enkelte
kvindes retsstilling og på den anden side risikoen for skader hos foster og
barnet. Med hver af de tre skalerbare modeller, som arbejdsgruppen peger på,
gælder, at denne vægtning skal ske, sådan at proportionaliteten mellem
mulighederne for at tilbageholde kvinden med eller uden hendes samtykke og
kvindens retssikkerhed i relation hertil sikres.
Nedenfor i figur 10 er det forsøgt at give et overordnet billede af de tre modeller
og de parametre, der i hver model vil skulle indgå overvejelser om i forhold til
SIDE 119 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0120.png
blandt andet kontraktens længde, tilbageholdelsesperioder mv. Herefter
gennemgås alle tre modeller særskilt.
Figur 12 Oversigt over de tre lovgivningsmæssige modeller
8.2.1 Model 1: Ensretning og præcisering af gældende
regler
Der er i dag enkelte, men væsentlige forskelle på lovgivningen på henholdsvis
alkohol- og stofområdet om behandling af gravide kvinder med et misbrug med
mulighed for tilbageholdelse, hvilket er beskrevet nærmere i kapitel 6.
Model 1 tager derfor afsæt i de eksisterende regler, men har som det primære
formål at skabe identiske rammer for indsatsen til kvinder med et
alkoholmisbrug og kvinder med et stofmisbrug, hvormed alle gravide kvinder
med et misbrug af rusmidler sikres ens rettigheder i forhold til at få tilbud om
døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse.
I dag har kun gravide, der er visiteret til døgnbehandling som følge af et
stofmisbrug, lovbestemt krav på tilbud om en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse. For gravide kvinder med et misbrug af alkohol
gælder, at det i den enkelte kommune skal være besluttet, at man vil tilbyde
gravide kvinder med et misbrug af alkohol tilbud om en behandlingskontrakt
med mulighed for tilbageholdelse, før reglerne kan bringes i anvendelse.
Modellen forudsætter således en ændring af sundhedsloven, hvorved
kommunerne bliver forpligtet til også at tilbyde gravide kvinder med et
alkoholmisbrug en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse i
forbindelse med visitation til døgnbehandling.
Modellen vurderes derudover med fordel at kunne indeholde en tilføjelse til
tilbageholdelseslovens § 5 om, at den konkrete tilbageholdelse kan ske, når den
gravide stofmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret. Dermed
bliver kriterierne for tilbageholdelse i henhold til tilbageholdelsesloven
enslydende med kriterierne for tilbageholdelse i henhold til sundhedsloven, hvor
kvinden bl.a. kan tilbageholdes, såfremt hun frembyder nærliggende fare for at
skade fosteret.
I dag er der desuden forskel på alkohol- og stofområdet i forhold til, om det efter
pågældende lov er kommunen eller døgntilbuddet, der indgår
behandlingskontrakten med mulighed for tilbageholdelse med den gravide
kvinde. Det vil være hensigtsmæssigt også at ensrette bestemmelserne for så
vidt angår dette.
SIDE 120 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0121.png
Modellens perspektiver
Model 1, som har til formål at ensrette og præcisere reglerne på henholdsvis
stof- og alkoholområdet, vurderes at kunne medvirke til at styrke den gravide
kvindes retsstilling, idet hun vil blive tilbudt kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse, uanset om hun er visiteret til døgnbehandling efter
sundhedsloven eller efter tilbageholdelsesloven. Idet målgruppen for tilbud om
døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse i øvrigt ofte vil være
overlappende, vurderes det endvidere, at en ensretning af regelgrundlaget kan
sikre tydelighed om målgruppens ret til tilbud om behandling med mulighed for
tilbageholdelse blandt de aktører, der er i kontakt med kvinden samt for
kommunen, der dermed ikke skal forholde sig til, hvorvidt kvindens misbrug
relaterer sig til stoffer eller alkohol.
Modellen forventes desuden at kunne imødegå nogle af de udfordringer, som
flere kommuner har peget på i form af usikkerheder om, hvordan og under
hvilke omstændigheder en tilbageholdelsesforanstaltning kan iværksættes.
Særligt det forhold, at der i dag ikke er eksplicit lovhjemmel til at tilbageholde en
gravid kvinde med et stofmisbrug med henvisning til, at kvinden frembyder
nærliggende fare for skade på fosteret, vurderes at skabe usikkerhed om
betingelserne for praktisering af gældende regler om tilbageholdelse.
Samtidig vil en ensretning af reglerne for gravide kvinder med et misbrug –
uanset om de er visiteret efter sundhedslovens § 141 om alkoholbehandling eller
efter servicelovens § 101 om stofmisbrugsbehandling – sikre, at kommunerne
skal forholde sig til ens regler uanset kvindens misbrug. Dermed kan
ensretningen medføre, at målgruppen udvides, hvormed der dannes grundlag for
større kommunal erfaring med at tilbyde kontrakter om behandling med
mulighed for tilbageholdelse, ligesom der er grundlag for opnå flere erfaringer
med - og derigennem opnå fagligt mere kvalificerede tilbud til - den samlede
målgruppe.
Idet der er tale om ensretning og præcisering af gældende regler, vurderes de
juridiske og retssikkerhedsmæssige overvejelser at kunne bygge på forarbejdet
til de gældende regler.
På baggrund af, at målgruppen for døgntilbud med mulighed for tilbageholdelse
i praksis ofte er overlappende, vurderes det endeligt, at modellen medfører
begrænsede merudgifter til indførelsen af en skal-bestemmelse i sundhedsloven,
ligesom de foreslåede præciseringer af regelgrundlaget på tværs af de to
lovgivninger ikke vurderes at medføre merudgifter.
8.2.2 Model 2: Styrket og udvidet mulighed for
tilbageholdelse med samtykke
Model 2 indebærer en mere omfattende justering af gældende regler med
henblik på at styrke og udvide mulighederne for at tilbageholde gravide kvinder
med et alkohol- og/eller stofmisbrug, der er i døgnbehandling, og som i den
forbindelse har indgået kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse. Modellen tager udgangspunkt i den ensretning og præcisering af
lovgivningen på alkohol- og stofområdet, som er skitseret i model 1. Modellen vil
således i lighed med model 1 skulle indeholde en ensretning af reglerne på
alkohol- og stofområdet, således at kommunen forpligtes til at tilbyde kontrakt
om behandling med mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder i forbindelse
med tilbud om døgnbehandling, ligesom den konkrete tilbageholdelse på
SIDE 121 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0122.png
stofområdet kan ske, såfremt den gravide kvinde med et stofmisbrug frembyder
nærliggende fare for at skade fosteret. I modellen vil det som i model 1 være
hensigtsmæssigt også at ensrette reglerne for, om det er kommunen eller
døgntilbuddet, der indgår behandlingskontrakten med mulighed for
tilbageholdelse med den gravide kvinde.
Modellen er dernæst skalérbar i den forstand, at den kan omfatte både markante
og mindre markante ændringer i forhold til eksisterende regler med hensyn til
kontraktlængde, tilbageholdelsesperiode osv. Uanset disse parametre, der vil
skulle tages stilling til inden for model 2, er udgangspunktet dog som i model 1,
at den gravide kvinde forudsættes frivilligt at have indgået kontrakt om
døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse.
Modellen rummer for det første mulighed for en forlængelse af den maksimale
sammenhængende periode, hvor en gravid kvinde konkret kan tilbageholdes på
et døgntilbud fra de i dag gældende 14 dage til en længere periode. Det anses i
den sammenhæng relevant at lade faglige viden og erfaringer fra andre lande
indgå i vurderingen af, hvilken maksimal længde af en konkret tilbageholdelse,
der kan være med til at understøtte den gravide kvindes motivation for
behandling, når hun har indgået kontrakten.
Modellen kan endvidere indeholde en forlængelse af den maksimale
sammenlagte periode, en kvinde kan være tilbageholdt i løbet af
kontraktperioden. Dermed kan det undgås, at tilbageholdelsesperioden udløber
før fødslen. Den maksimale sammenlagte tilbageholdelsesperiode er i dag på 2
måneder i løbet af den samlede kontraktperiode.
Modellen kan endelige indeholde en forlængelse af den maksimale
kontraktperiode, der i dag er seks måneder, så kontrakten kan gælde hele
graviditeten i de tilfælde, hvor det måtte lykkes tidligt i graviditeten at komme i
kontakt med kvinden, og hvor kvinden desuden tidligt i graviditeten tager imod
tilbuddet om at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Dermed vil det kunne undgås, at behandlingskontrakten udløber kort før
fødslen.
Modellens perspektiver
Idet model 2 er en skalérbar rammemodel, vil modellens perspektiver afhænge
af, hvordan og i hvilket omfang kommunernes mulighed for at tilbageholde
gravide kvinder med et misbrug udvides. Ensretningen af reglerne på stof- og
alkoholområdet vil have samme perspektiver som model 1, idet det vil sikre ens
rettigheder for gravide kvinder, der visiteres til døgnbehandling, uanset hvilke
rusmidler, der misbruges.
Derudover vil modellen kunne medføre, at den gravide kvinde med et misbrug
får mulighed for at samtykke til en kontrakt om behandling med mulighed for en
mere indgribende grad af tilbageholdelse, end muligheden er i dag, hvortil der
knytter sig en række både faglige og retssikkerhedsmæssige overvejelser, som
alt efter modellens indgribende karakter, vil skulle indgå i et videre arbejde
hermed.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at en udvidelse af den samlede
kontraktperiode fra de i dag 6 måneder til den samlede graviditet ikke i sig selv
medfører ændringer i den gravide kvindes retssikkerhed, idet det forudsættes, at
hun fortsat kan opsige kontrakten. Fagligt vurderes det relevant, at kvinden kan
indgå kontrakt for hele graviditeten af hensyn til fosteret, som også i den sidste
SIDE 122 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0123.png
del af graviditeten kan tage skade af moderens forbrug af stoffer og/eller
alkohol. Dermed kan det undgås, at behandlingskontrakten fører til en
uhensigtsmæssig situation, hvor en gravid kvindes kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse udløber inden fødslen, hvilket potentielt vil kunne
skabe usikkerhed om kvindens situation i den resterende del af graviditeten med
risiko for genoptagelse af misbrug mv.
Ses der på en udvidelse af perioden for en samlede tilbageholdelse, er det
arbejdsgruppen vurdering, at det er afgørende, at der sikres en hensigtsmæssig
balance mellem på den ene side den gravide kvindes motivation til behandling og
på den anden side hendes retssikkerhed. Det vurderes, at en forlængelse af
perioden for en samlet tilbageholdelse kan understøtte, at den gravide kvinde
kan motiveres til fortsat behandling, mens en mere vidtgående udvidelse vil
medføre en række retssikkerhedsmæssige udfordringer og vil kunne afholde den
gravide kvinde fra indgå kontrakt.
I det omfang, der inden for model 2 justeres på reglerne sådan, at såvel
kontraktperiode, den sammenlagte tilbageholdelsesperiode som den enkelte
tilbageholdelsesperiode forlænges, vurderes det hensigtsmæssigt, at der
samtidig ses på, om der er behov for at ændre på reglerne for den gravide
kvindes mulighed for at opsige kontrakten, når hun ikke er tilbageholdt således
at hendes retssikkerhed ikke svækkes.
En mere indgribende model inden for model 2 vurderes endvidere at medføre
behov for at se på, om de klagemuligheder, der følger af gældende regler på
området, er tilstrækkelige set i relation til, at tilbageholdelse af en gravid kvinde i
behandling er en meget indgribende foranstaltning. På samme vis vil det efter
arbejdsgruppens opfattelse skulle indgå i et arbejde med en sådan model, at
såvel de faglige kompetencer som tilsynet hermed i tilstrækkelig grad står mål
med tilbageholdelse som en indgribende foranstaltning.
Endelig vurderes det, at en udvidet kontrakt- og tilbageholdelsesperiode vil
medføre merudgifter proportionalt med modellens indgribende form.
Merudgifterne vil som i model 1 knytte sig til en udvidet målgruppe, men også til
den udvidede kontraktperiode om døgnbehandling, den pædagogiske indsats i
relation til gennemførelsen af en konkret tilbageholdelse, evt. hyppigere
indhentelse af samtykke til behandlingen samt evt. udvidede klagemuligheder
mv.
8.2.3 Model 3: Tilbageholdelse uden samtykke
Model 3 er den mest vidtgående og indgribende model og vil i lighed med
reglerne i Norge indebære, at et særligt nedsat udvalg, fx svarende til børn og
unge-udvalget, hvor der blandt andet sidder pædagogisk-psykologisk sagkyndige
udepeget af statsforvaltningen og en byretsdommer, efter indstilling fra den
kommunale forvaltning og med inddragelse af kvinden, kan træffe afgørelse om,
at en gravid kvinde med et misbrug af alkohol og/eller stoffer, ud fra en række
nærmere fastsatte kriterier, skal tilbageholdes i behandling uden kvindens
samtykke.
Da frivillighed i behandlingen efter arbejdsgruppens vurdering fortsat bør være
udgangspunktet i behandlingen af gravide kvinder med et misbrug af stoffer
og/eller alkohol, vil modellen skulle indføres i kombination med model 1 eller 2,
SIDE 123 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0124.png
således at en gravid kvinde, der selv ønsker at indgå kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse, fortsat har denne mulighed.
Modellen kan indrettes således, at kommunen – såfremt den bliver underrettet
om en gravid kvinde med et misbrug af alkohol og/eller stoffer, der vurderes at
udgøre en umiddelbar risiko for at skade fosteret – skal kontakte den gravide
kvinde med tilbud om misbrugsbehandling, herunder tilbud om indgåelse af
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse som beskrevet i
model 1 eller model 2, kombineret med, at kvinden tilbydes at blive fulgt til den
specialiserede svangreomsorg i familieambulatoriet.
Såfremt den gravide kvinde ikke ønsker at indgå kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse, og det fortsat vurderes, at den gravide kvindes
misbrug frembyder nærliggende fare at skade fosteret, skal kommunen indstille
til relevant organ, fx et særligt nedsat udvalg svarende til børn og unge-udvalget,
at der træffes afgørelse om, at kvinden skal tilbageholdes i behandling, om
nødvendigt i den resterende del af graviditeten.
Kompetencen til at træffe sådanne afgørelser kan som anført fx henlægges til et
særligt nedsat udvalg i kommunen bestående af en dommer og en eller flere
personer med faglig ekspertise i forhold til rusmiddelproblematik og graviditet,
svarende til børn og unge-udvalget, der træffer afgørelser i sager på
børneområdet.
Modellen vil forudsætte, at beslutning om tilbageholdelse under graviditeten kan
fuldbyrdes i de tilfælde, hvor kvinden trods afgørelsen ikke frivilligt ønsker at
tage ophold på den relevante døgninstitution. Dette vil fx kunne være relevant i
forhold til gravide kvinder, som ikke befinder sig på en behandlingsinstitution i
forvejen, eller gravide kvinder, der allerede er i behandling på en institution, der
ikke har den nødvendige faglige ekspertise i specialiseret behandling målrettet
graviditeten, det kommende forældreskab og rusmiddelmisbruget inkluderende
familien og som derfor skal flyttes til anden relevant døgnbehandlingsinstitution,
men ikke ønsker at samarbejde herom. Konkret vil det kunne være i form af, at
kvinden kan afhentes af politiet.
Modellens perspektiver
Der knytter sig en række etiske, retssikkerhedsmæssige og faglige overvejelser
til model 3, som både handler om den meget indgribende karakter, en sådan
model vil medføre over for den enkelte gravide kvinde, og som handler om de
effekter, en sådan model vil have på mulighederne for at motivere og fastholde
gravide kvinder med et misbrug i behandling og specialiseret svangreomsorg.
Det er således arbejdsgruppens overordnede vurdering, at indførelse af en sådan
model kræver omfattende juridisk og fagligt forarbejde og således ikke kan hvile
på forarbejderne til gældende regler eller alene på de overvejelser, der knytter
sig til model 2 og de parametre, der indgår heri. Der vil således være behov for
yderligere, grundige juridiske afklaringer, hvis model 3 ville skulle indføres.
Modellen indebærer, at gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller
stoffer, der ikke er motiverede til behandling, og som i dag derfor ikke kan
fastholdes de eksisterende behandlingstilbud, og som således risikerer at skade
fosteret, kan tilbageholdes i døgnbehandling frem til fødslen.
Det bemærkes, at modellen fraviger det frivillighedsprincip, der generelt gælder i
den pædagogiske tilgang til gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller
SIDE 124 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0125.png
stoffer. Således vurderes det, at modellen står i umiddelbar modsætning til den
generelle behandlingskultur, der eksisterer i Danmark, hvilket kan føre til
modstand mod modellen fra behandlingsmiljøerne mv.
I forlængelse heraf knytter der sig også en række hensyn til kvindens evt. andre
børn og barnefaderen/partneren i den periode, hvor en gravid kvinde vil kunne
tilbageholdes i behandling uden samtykke.
Endvidere vurderes det, at indførelse af en sådan model for behandling kan
medføre, at gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer i højere
grad end i dag vil undlade at søge hjælp i social- og sundhedssystemet på grund
af risikoen for, at der træffes afgørelse om tilbageholdelse uden kvindens
samtykke. Denne bekymring blev blandt andet fremhævet af flere deltagere på
de dialogmøder som arbejdsgruppen har holdt i henholdsvis april og september
2015. Omvendt pegede andre deltagere på et helt centralt behov for at beskytte
fosteret bedst muligt mod risikoen for skader under graviditeten med deraf
følgende helbredsproblemer og livsvarige handicaps.
Som følge af modellens indgribende karakter vil det efter arbejdsgruppens
vurdering være nødvendigt at sikre, at afgørelse om tilbageholdelse uden
samtykke træffes af et uafhængigt udvalg eller nævn med særlig faglig
ekspertise i forhold til rusmiddelproblematik og graviditet, som fx børn og unge-
udvalget på børneområdet.
Det bør endvidere overvejes, om den instans, der har truffet beslutningen om
tilbageholdelse, løbende – eksempelvis hver måned – skal vurdere, om der
fortsat er behov for at opretholde afgørelsen om tilbageholdelse i behandling
uden kvindens samtykke.
Endvidere vil der skulle indføres mulighed for at få prøvet afgørelsen om
tilbageholdelse i behandling dels administrativt dels ved domstolene. En
afgørelse om tilbageholdelse uden samtykke vil skulle kunne prøves af såvel den
gravide kvinde, som kommunen.
Endelig vil model 3 indebære, at der vil skulle etableres
misbrugsbehandlingstilbud med fysiske rammer, der både kan imødekomme
behovet for tilbageholdelse under graviditet, samt øvrige hensyn til den faglige
behandling og til fx kvindens kontakt med evt. børn, barnefaderen, øvrig familie
igennem forløbet.
Samlet set vurderes model 3 at ville medføre væsentlige merudgifter.
8.2.4 Generelle overvejelser om modeller for behandling
med mulighed for tilbageholdelse
Kvalificerede behandlingstilbud til gravide med misbrug
Arbejdsgruppen vurderer, at det er af stor betydning for barnets opvækstvilkår
og dermed barnets sundhed og udvikling, at der er fokus på, at moderen evt.
sammen med barnefaderen/partneren kan få såvel relevant behandling for
rusmiddelmisbruget, herunder familieorienteret alkoholbehandling efter
sundhedsloven, som tilbud om relevant støtte efter serviceloven i relation til det
kommende forældreskab.
SIDE 125 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0126.png
Uanset hvilken model for en styrket mulighed for at tilbageholde gravide kvinder
med et misbrug af alkohol/og eller stoffer i behandling, der vælges, er det efter
arbejdsgruppens vurdering væsentligt at sikre, at der eksisterer de nødvendige
døgnbehandlingstilbud med de rette kompetencer og rammer i forhold til
graviditeten, det kommende forældreskab og rusmiddelmisbruget målrettet
gravide kvinder med et rusmiddelmisbrug.
På baggrund af de afholdte dialogmøder med relevante aktører på området og på
baggrund af det lave antal gravide kvinder, der har modtaget tilbud om kontrakt
om behandling med mulighed for tilbageholdelse, er det arbejdsgruppens
vurdering, at der i øjeblikket ikke eksisterer det tilstrækkelige udbud af
specialiserede døgnbehandlingstilbud til målgruppen.
Erfaringerne fra Norge viser, at det er af stor betydning for behandlingsindsatsen
og -resultatet, at der på behandlingsinstitutionen er højt specialiseret viden i
forhold til målgruppen, dvs. både om misbrugsbehandling, graviditeten og de
særlige forhold, der kan gøre sig gældende i familien. Eksempelvis kan den
gravide kvindes situation betyde, at der vil være behov for, at der i behandlingen
tages højde for kvindens eventuelle børn eller partner, herunder i form af
familieorienteret alkoholbehandling efter sundhedsloven.
Arbejdsgruppen vurderer i forlængelse heraf, at det uanset valg af model er
relevant at forholde sig til, hvordan et tilstrækkeligt og kvalificeret udbud af
behandlingstilbud til gravide kvinder med et misbrug sikres.
Støtte efter fødslen
Det er nødvendigt med et tæt tværsektorielt og tværfagligt samarbejde mellem
misbrugsbehandlingstilbuddet, det regionale familieambulatorium, børn-
familieafdelingen og socialforvaltningen i kvindens handlekommune, bl.a. med
henblik på afklaring af den gravide kvinde og hendes kommende barns behov for
støtte og hjælp efter fødslen.
Kommunerne har allerede i dag har en generel rådgivningsforpligtelse over for
sine borgere om mulighederne for at modtage støtte og hjælp efter serviceloven
og efter anden relevant lovgivning. Dernæst er kommunen er efter servicelovens
bestemmelser forpligtet til at yde støtte ud fra en konkret og individuel vurdering
af borgerens behov, og støtte skal tilrettelægges med et helhedsorienteret
perspektiv på borgerens problemer.
Den konkrete støtte kan eksempelvis omfatte socialpædagogisk støtte efter
servicelovens § 85 til blandt andet at kunne bo i egen bolig og til at klare
dagligdagen.
Endvidere findes der i serviceloven en række bestemmelser om kommunernes
forpligtelse til at yde den nødvendige støtte til de børn, der måtte have behov
herfor, fx praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling,
aflastningsordning mv.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i de eksisterende regler efter
serviceloven på såvel voksen som børneområdet findes et tilstrækkeligt
regelgrundlag for at sikre den nødvendige helhedsorienterede efterbehandling
og støtte til kvinder og deres børn, der har været i behandling for et misbrug
under graviditeten. Det er samtidig arbejdsgruppens vurdering, at der blandt
alle aktører, der er i kontakt med de gravide kvinder, bør være et særligt og
SIDE 126 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0127.png
vedblivende fokus på at sikre, at der er det fornødne samarbejde om kvinden og
det kommende barns samlede livssituation målrettet tiden efter fødslen.
Indgåelse af kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse
Arbejdsgruppen har beskrevet tre mulige modeller for behandling med mulighed
for tilbageholdelse med eller uden kvindens samtykke. Model 1 og 2 baserer sig
på en kontrakt med og dermed et samtykke fra den gravide, mens model 3 giver
mulighed for tilbageholdelse uden samtykke fra den gravide.
Model 1 og 2 følger principperne for samtykke, som findes i den eksisterende
lovgivning. Som det også blev rejst på det dialogmøde, der blev afholdt 1.
september 2015, er det i forbindelse med indgåelsen af kontrakten og dermed
indhentelsen af kvindens samtykke til en eventuel senere tilbageholdelse
afgørende at være opmærksom på frivillighedsprincippet og på at sikre, at
kvinden er informeret om konsekvenserne af indgåelse af kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Der må således i forbindelse med en indgåelse af en aftale om kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse ikke lægges pres på kvinden med
henblik på at indgå kontrakt om behandling, ligesom det er vigtigt, at kvinden
tydeligt gøres opmærksom på, hvad det er for en form for behandlingskontrakt,
der tilbydes, og hvilke konsekvenser det kan få – nemlig, at kvinden vil kunne
tilbageholdes i behandling mod sin vilje.
Det er desuden som reglerne er i dag og ved en eventuel ændring, jf. de
skitserede modeller 1 og 2, en klar forudsætning, at kvinden ved indgåelse af en
aftale om behandling med mulighed for tilbageholdelse skal befinde sig i en
tilstand, hvor hun mentalt er i stand til at forstå, hvad det er for en type
behandlingstilbud, hun forpligter sig til, samt de konsekvenser, det kan
indebære. Herunder skal kvinden være informeret om sine muligheder for
undervejs at opsige kontrakten.
Ret til behandling uden indgåelse af kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse
For så vidt angår model 1 og 2 anser arbejdsgruppen det ligeledes vigtigt at
fremhæve og fastholde kvindens fortsatte adgang til øvrige eksisterende
behandlingstilbud, selvom hun ikke ønsker at indgå en kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse.
På samme måde som i de nuværende regler kan kvinden således ikke i den
skitserede model 1 og 2 nægtes et ellers relevant tilbud om behandling,
herunder døgnbehandling uden mulighed for tilbageholdelse, fordi hun ikke har
ønsket at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
SIDE 127 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0128.png
BILAG
BILAG 1: KOMMISSORIUM FOR ARBEJDSGRUPPE
OM GRAVIDE STOF- OG ALKOHOLMISBRUGERE
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Kommissorium for
Arbejdsgruppe om
gravide stof- og alkoholmisbrugere
1. Grundlaget
Regeringen ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge og
komme med forslag til, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn,
der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer
eller alkohol under graviditeten.
Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver der årligt registreret 50-100 børn med medfødte
abstinenser som følge af moderens narkotikamisbrug og 5-15 børn med
diagnosen Føtalt Alkoholsyndrom (FAS). FAS er den alvorligste medfødte
alkoholskade. FAS en diagnose, som er vanskelig at stille korrekt ved fødslen,
hvorfor nogle børn med FAS ikke får stillet diagnosen. Men FAS udgør kun en lille
del af de medfødte alkoholskader. Fetal Alcohol Spectrum Disorders (FASD)
anvendes i dag som den internationalt anerkendte samlebetegnelse dækkende
alle typer af medfødte alkoholskader. FASD dækker over bredden af diverse
forskellige fysiske og mentale skader. Heraf vil kun en mindre del af de medfødte
alkoholskader være synlige ved fødslen, mens langt de fleste skader først vil vise
sig senere i livet under børnenes og de unges opvækst og udvikling.
Sundhedsstyrelsen vurderer derfor, at det reelle antal børn født med
alkoholskader (herunder FAS) er væsentligt større.
Det indgår i handlingsplanen mod narkotikamisbrug ”Kampen mod narko II”, som
blev fremlagt i oktober 2011, at der skulle foretages en kortlægning af andre
landes erfaringer med tvangstilbageholdelse af misbrugere med henblik på, at
resultaterne kunne indgå i overvejelser om brug af tvang i en dansk
sammenhæng.
SFI Campbell gennemførte på den baggrund en kortlægning af forskning om
tvang i misbrugsbehandling, som særligt går i dybden med erfaringerne fra
Sverige og Norge, hvor det i dag er muligt at tvangstilbageholde misbrugere
uden samtykke. Der kan på baggrund af SFI Campbells kortlægning ikke
konkluderes entydigt på effekterne af tvang i misbrugsbehandling, men
erfaringerne fra især Norge peger på, at tvangstilbageholdelse af gravide
misbrugere kan være et supplerende redskab til at beskytte fosteret under
graviditeten.
Efter dansk ret er det i dag muligt i et vist omfang at tilbageholde gravide stof-
og alkoholmisbrugere, der er i behandling. Gravide stofmisbrugere kan
tilbageholdes i behandling, forudsat at de, som led i deres behandlingsforløb på
en døgninstitution, har indgået en kontrakt med kommunen herom jf. lov om
Januar 2014
SIDE 128 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0129.png
tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Gravide alkoholmisbrugere kan
tilbageholdes ved behandling på en døgninstitution, hvis de har indgået en
kontrakt med kommunen jf. sundhedslovens § 141.
D
en gravide misbruger kan til enhver tid opsige kontrakten med kommunen og
forlade behandlingsstedet, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Mulighederne for at indgå behandlingskontrakter med mulighed for
tilbageholdelse af gravide stof- og alkoholmisbrugere anvendes meget sjældent.
2. Arbejdsgruppens opgaver
Arbejdsgruppen skal afdække problemets omfang og karakter, herunder hvor i
Danmark børn med skader som følge af misbrug under graviditeten fødes samt
om muligt beskrive, hvad der kendetegner moderens/familiens situation.
Arbejdsgruppen skal derudover kortlægge og analysere den nuværende indsats,
herunder anvendelsen af de eksisterende regler om indgåelse af
behandlingskontrakt med mulighed for tilbageholdelse af gravide misbrugere, og
årsagerne til, at reglerne kun i få tilfælde er blevet bragt i anvendelse.
Arbejdsgruppen skal i den forbindelse inddrage de lovgivningsmæssige rammer
og erfaringerne fra andre lande, herunder såvel de øvrige nordiske lande, som
lande, der har erfaringer med andre rammer for indsatsen end tilbageholdelse af
den gravide, med henblik på at vurdere, hvorledes og om de pågældende
ordninger vil kunne passe ind i en dansk kontekst.
Arbejdsgruppen forestår udarbejdelse af et beslutningsoplæg med forskellige
modeller baseret på en afvejning af hensynet til den gravide misbruger og det
ufødte barn, der kan bidrage til, at antallet af børn, der fødes med alvorlige
helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under
graviditeten, reduceres. Derudover skal modellerne forholde sig til et evt. behov
for efterbehandling/efterværn, når kvinden har født sit barn, herunder fx det
tilbud, der ligger i familieambulatoriernes tilbud til gravide stof- og
alkoholmisbrugere og børn født af misbrugere.
Den eller de mulige modeller, der peges på skal bygge på tillid, frivillighed og
egen motivation, men hvis mindre indgribende foranstaltninger er
utilstrækkelige, på anvendelse af tilbageholdelse herunder uden samtykke fx
som ramme for en terapeutisk indsats i forhold til afhængigheden og det
kommende moderskab. Undersøgelsen af de internationale erfaringer skal
ligeledes have dette sigte.
I forbindelse med udarbejdelse af beslutningsoplægget skal arbejdsgruppen
belyse de juridiske, organisatoriske, økonomiske, etiske og faglige aspekter ved
de foreslåede modeller.
3. Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Social-, Børne- og
Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, med
deltagelse af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Tilbageholdelse af gravide
stofmisbrugere hører under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område,
og tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere hører under Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelses område.
SIDE 129 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0130.png
Formandskabet for arbejdsgruppen varetages af Social-, Børne- og
Integrationsministeriet.
Arbejdsgruppen kan inddrage yderligere faglig ekspertise i forbindelse med
arbejdet, ligesom KL og Danske Regioner vil blive inddraget i relevant omfang i
arbejdet. Endvidere vil Justitsministeriet i fornødent omfang blive inddraget i
forhold til en juridisk vurdering af mulige modeller for tvang.
Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde efteråret 2014.
SIDE 130 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0131.png
BILAG 2: LISTE OVER DELTAGERE VED
INFORMATIONSMØDE DEN 17. SEPTEMBER 2014
FOR FOLKETINGETS SOCIALUDVALG OG
FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG
FOREBYGGELSESUDVALG PÅ HVIDOVRE
HOSPITAL
Sophie Løhde (V), Socialudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Eyvind Vesselbo (V), Socialudvalget og Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget
Karen Ellemann (V), Socialudvalget og Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget
Jane Heitmann (V), Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Karen Klint (S), Socialudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Liselotte Blixt (DF), Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Karina Adsbøl (DF), Socialudvalget og Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget
Özlem Cekic (SF), Socialudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Nina Eg Hansen, direktør, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold
Johanne Lykke Aggergaard, kontorchef, Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold
Mie Carstensen, specialkonsulent, Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold
Kenneth Elmegaard, student, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold
Stine Kjær, konsulent, Socialstyrelsen
Jette Nybroe, konsulent, Socialstyrelsen
Dorthe Eberhardt Søndergaard, afdelingschef, Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
Julie Marie Cederholm, kontorchef, Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
Louise Filt, specialkonsulent, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Kirsten Mundt, Sundhedsstyrelsen
Mia Heick, oplægsholder, KABS Familievinklen
Frid Hansen, oplægsholder, leder af Borgestadklinikken i Norge
May Olofsson, leder af Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital
SIDE 131 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0132.png
BILAG 3: LISTE OVER INVITEREDE TIL
DIALOGMØDER DEN 15. APRIL 2015 OG 1.
SEPTEMBER 2015
Alkohol & Samfund
AlkoholFagligt Forum
Ankestyrelsen
Blå Kors
Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere
Brugernes Akademi
Børnerådet
Børns Vilkår
Center for Rusmiddelforskning
Center for Socialt Udsatte Horsens, Vesterled
Centerlederforeningen
Dansk Psykolog Forening
Dansk Selskab for Addiktiv Medicin
Dansk Selskab For Børnesundhed
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Sygepleje Selskab
Dansk Sygeplejeråd
Danske Regioner
Etisk Råd
Fagligt selskab for Sundhedsplejersker
Familieambulatoriet i Region Hovedstaden
Familieambulatoriet i Region Midtjylland
Familieambulatoriet i Region Nordjylland
Familieambulatoriet i Region Sjælland
Familieambulatoriet i Region Syddanmark
Foreningen af Socialchefer i Danmark
Frelsens Hær
Gadejuristen
Gravidteam Odense Kommune
Højlykke Behandlingscenter for Kvinder
Jordemoderforeningen
KABS – behandlingscenter for stofbrugere
KFUK’s Sociale Arbejde
KFUM’s Sociale Arbejde
Kirkens Korshær
KL
Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere
Landsforeningen Lænken
Lægeforeningen
Lænken Ambulatorierne i Danmark
Midtgården behandlingscenter
Ombudsmanden
SIDE 132 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0133.png
Praktiserende Lægers Organisation
Pårørendenetværket Antistigma
Reden Vesterbro
Rådet for Socialt Udsatte
Socialpædagogernes Landsforbund
VISO
SIDE 133 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0134.png
BILAG 4: DIAGNOSEKODER
Indledning
SKS (Sundhedsvæsenets Klassifikations System) er en samling af internationale,
nordiske og danske klassifikationer, der løbende udvikles og vedligeholdes af
National Sundheds-it (NSI).
SKS bruges primært inden for sygehusvæsenet, bl.a. i forbindelse med
registrering af sundhedsfaglige ydelser i de patientadministrative systemer og
efterfølgende indberetning til Landspatientregistret. SKS er dermed med til at
sikre en entydig brug og fortolkning af information.
SKS indeholder kliniske og administrative klassifikationer til brug for
dokumentation af patienter og sundhedsvæsenets ydelser.
Herunder følger oversigt over de diagnosekoder og SKS-koder, der i dag
anvendes til registrering af børn med medfødte skader som følge af moderens
forbrug af alkohol og/eller stoffer samt afhængighedsskabende medicin under
graviditeten.
Oversigt over ICD-10 diagnosekoder, der anvendes ved indberetning i
Landspatientregisteret:
DP961 (abstinenssymptomer hos den nyfødte som følge af moderens brug af
afhængighedsskabende stoffer (alkohol, stoffer og afhængighedsskabende
medicin) under graviditeten)
DP962 (abstinenssymptomer hos den nyfødte som følge af moderens behandling
med afhængighedsskabende medicin under graviditeten)
DQ860 (Føtalt alkoholsyndrom)
Oversigt over SKS-koder (diagnoser):, der anvendes ved indberetning i
Landspatientregisteret
DP043: Alkoholbrug hos moder med følger for nyfødt
DP044: Stofmisbrug hos moder med følger for nyfødt
Oversigt over SKS-koder (diagnoser) for de regionale familieambulatoriers
indberetning til Dansk Familieambulatoriedatabase:
Vedrørende gravide
DZ358M1 Svangrekontrol pga. rusmiddelforbrug i aktuel graviditet
DZ358M10 Svangrekontrol ved forbrug af alkohol i aktuel graviditet
DZ358M11 Svangrekontrol ved forbrug af opioid i aktuel graviditet
DZ358M11H Svangrekontrol ved forbrug af heroin i aktuel graviditet
DZ358M11MSvangrekontrol ved forbrug af metadon i aktuel graviditet
DZ358M11BSvangrekontrol ved forbrug af buprenorfin i aktuel graviditet
DZ358M11PSvangrekontrol ved forbrug af andet opiat i aktuel graviditet
DZ358M12 Svangrekontrol ved forbrug af cannabis i aktuel graviditet
DZ358M13 Svangrekontrol ved forbrug af benzodiazepin i aktuel graviditet
DZ358M14 Svangrekontrol ved forbrug af barbiturat i aktuel graviditet
DZ358M15 Svangrekontrol ved forbrug af kokain i aktuel graviditet
SIDE 134 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0135.png
DZ358M16 Svangrekontrol ved forbrug af amfetamin i aktuel graviditet
DZ358M17 Svangrekontrol ved forbrug af andet centralstimulerende stof el
psykoaktivt middel i aktuel graviditet
DZ358M18 Svangrekontrol ved forbrug af tobak i aktuel graviditet
DZ358M2 Svangrekontrol pga. rusmiddelforbrug før aktuel graviditet
DZ358M20 Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af alkohol
DZ358M21 Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af opioid
DZ358M21H Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af heroin
DZ358M21M Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af metadon
DZ358M21B Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af buprenorfin
DZ358M21P Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af andet opiat
DZ358M22 Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af cannabis
DZ358M23 Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af benzodiazepin
DZ358M24 Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af barbiturat
DZ358M25 Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af kokain
DZ358M26 Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af amfetamin
DZ358M27 Svangrekontrol pga. tidligere forbrug af andet centralstimulerende
stof el psykoaktivt middel
DZ358M3 Svangrekontrol pga. rusmiddelforbrug hos relateret person
Vedrørende barselspatienter
DZ393 Postpartum undersøgelse begrundet i rusmiddelproblematik
DZ3931 Postpartum undersøgelse pga. rusmiddelforbrug i graviditet
DZ39310 Postpartum undersøgelse ved forbrug af alkohol i graviditet
DZ39311 Postpartum undersøgelse ved forbrug af opioid i graviditet
DZ39311B Postpartum undersøg v forbrug af buprenorfin i graviditet
DZ39311H Postpartum undersøgelse ved forbrug af heroin i graviditet
DZ39311M Postpartum undersøgelse ved forbrug af metadon i graviditet
DZ39311P Postpartum undersøg v forbrug af andet opiat i graviditet
DZ39312 Postpartum undersøgelse ved forbrug af cannabis i graviditet
DZ39313 Postpartum undersøg v forbrug af benzodiazepin i graviditet
DZ39314 Postpartum undersøgelse v forbrug af barbiturat i graviditet
DZ39315 Postpartum undersøgelse ved forbrug af kokain i graviditet
DZ39316 Postpartum undersøgelse v forbrug af amfetamin i graviditet
DZ39317 Postpartum undersøg v forbrug, centralst/psykoakt.mid i grav
DZ39318 Postpartum undersøgelse ved forbrug af tobak i graviditet
DZ3932 Postpartum undersøgelse pga. rusmiddelforbrug før graviditet
DZ39320 Postpartum undersøg pga. forbrug af alkohol før graviditet
DZ39321 Postpartum undersøgelse pga. forbrug af opioid før graviditet
DZ39321B Postpartum undersøg pga. forbrug af buprenorfin før graviditet
DZ39321H Postpartum undersøgelse pga. forbrug af heroin før graviditet
DZ39321M Postpartum undersøg pga. forbrug af metadon før graviditet
DZ39321P Postpartum undersøg pga. forbrug af andet opiat før graviditet
DZ39322 Postpartum undersøg pga. forbrug af cannabis før graviditet
DZ39323 Postpartum undersøg pga. forbrug af benzodiazepin før gravid
DZ39324 Postpartum undersøg pga. forbrug af barbiturat før graviditet
DZ39325 Postpartum undersøgelse pga. forbrug af kokain før graviditet
DZ39326 Postpartum undersøg pga. forbrug af amfetamin før graviditet
DZ39327 Postpartum unds, forbrug af centralst/psykoakt mid før grav
DZ3933 Postpartum undersøg, rusmiddelforbrug hos relateret person
DZ3939 Postpartum undersøg ved mistanke om rusmiddelproblematik UNS
Vedrørende børn
SIDE 135 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0136.png
DZ071 Prænatal risikofaktor (pga. rusmiddelproblematik)
DZ071A Prænatal eksposition for alkohol
DZ071B Prænatal eksposition for anden psykoaktiv substans
DZ071B1 Prænatal eksposition for opioid
DZ071B1B Prænatal eksposition for buprenorfin
DZ071B1H Prænatal eksposition for heroin
DZ071B1M Prænatal eksposition for metadon
DZ071B1P Prænatal eksposition for andet opiat
DZ071B2 Prænatal eksposition for cannabis
DZ071B3 Prænatal eksposition for benzodiazepin
DZ071B4 Prænatal eksposition for barbiturat
DZ071B5 Prænatal eksposition for kokain
DZ071B6 Prænatal eksposition for amfetamin
DZ071B7 Prænatal eksposition for anden centralstim/psykoaktiv subst
DZ038M Obs pga. mistanke om prænatal rusmiddeleksposition
SIDE 136 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0137.png
BILAG 5: PATIENTKORT FOR DE REGIONALE
FAMILIEAMBULATORIER
SIDE 137 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0138.png
SIDE 138 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0139.png
SIDE 139 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0140.png
SIDE 140 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0141.png
SIDE 141 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0142.png
SIDE 142 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0143.png
NOTER
På baggrund af satspuljeaftalen for 2008 blev der med finansloven for 2008 afsat midler til etablering af
landsdækkende familieambulatoriefunktioner i det regionale sundhedsvæsen. Med regeringens aftale af 14. juni
2008 med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009 forpligtede regionerne sig til at etablere
familieambulatorier i hver region
2
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
3
Alcohol in the European Union. Consumption, harm and policy approaches. World Health Organization. Regional
Office for Europe, 2012.
4
Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten. Københavns Universitet, 2015.
5
Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten. Københavns Universitet, 2015.
6
Præsentationen af andre rusmiddelskader end alkoholskader er udarbejdet på baggrund af materiale fra professor
MD, dr. Med. I børneneurologi og neurorehabilitering Jon Skranes, Dept. og Laboratory Medicine, Children’s and
Women’s Health, Medical Faculty, Norwegian University of Science and Technology, Trondheim, Norway.
7
ICD-10 er det system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser, der anvendes i
sundhedsvæsenet i Danmark. ICD-10 er udformet af WHO. ICD er forkortelse for International Classification of
Diseases.
8
SKS (Sundhedsvæsenets Klassifikations System) er en samling af internationale, nordiske og danske
klassifikationer, der løbende udvikles og vedligeholdes af National Sundheds-it (NSI). Se nærmere forklaring i bilag
4.
9
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet, 2015.
10
Data foreligger ikke opgjort på moders forbrug af henholdsvis alkohol, stoffer og blandingsmisbrug og er ikke
opgjort på kommune og regionsniveau.
11
Landspatientregisteret.
12
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
13
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet, 2015.
14
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
15
Rangmar J, Fahlke C. Fetal Alcohol Spectrum Disorders. Psykosociale konsekvenser av och preventiva aspekter på
alkoholrelaterade fosterskador. Nka og Linnéuniversitetet. Nka Barn som anhöriga 2013:4
16
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
17
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark, Københavns Universitet, 2015.
18
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet, 2015.
19
Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Sundhedsstyrelsen, 2014.
20
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet for
Sundhedsstyrelsen, 2014.
21
Narkotikasituationen i Danmark 2014. Sundhedsstyrelsen, 2014.
22
Center for rusmiddelforskning, 2015.
23
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet for
Sundhedsstyrelsen, 2015.
24
Alkoholforbrug i Danmark – Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2008.
25
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet, 2015.
26
Behandlingsregistreringen i Danmark indsamles i dag i Socialstyrelsens stofmisbrugsdatabase, der åbnede i juni
2011. Stofmisbrugsdatabasen er den fælles indberetningsportal for samtlige indberetninger på
stofmisbrugsområdet, dvs. Statens Serum Instituts register over stofmisbrugere i behandling (SIB), Socialstyrelsens
registre VBGS og DanRIS-ambulant samt Center for Rusmiddelforsknings register DanRIS-døgn. Sammenlægningen
af registrene i stofmisbrugsdatabasen har krævet store tekniske ændringer – både ved etableringen af selve
stofmisbrugsdatabasen, men også i de tekniske løsninger mellem kommunernes indberetningssystem og den nye
fælles indberetningsplatform. På grund af de ændrede forhold er indberetningen af data for 2012 og 2013 endnu
ikke afsluttet.
27
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet, 2015.
28
Den Aarhusianske Fødselskohorte (ABC) blev startet i 1989 på Aarhus Universitetshospital i Skejby, og er en åben
kohorte, hvortil der stadig inkluderes nye deltagere. Kohorten inkluderer gravide indskrevet til at føde på Aarhus
Universitetshospital, som i forbindelse med deres 1. svangreundersøgelse indvilliger i at deltage i kohorten.
Deltagerne i ABC besvarer et spørgeskema i ca. 12. gestationsuge som blandt andet indeholder detaljerede
spørgsmål om alkoholforbrug. Kilde: Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark.
Københavns Universitet 2015
29
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet, 2015.
30
Raunsgaard NLK, Ibsen IO, Jørgensen JS et al. Prevalence of substance abuse in pregnancy among Danish Women
Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavia, 2014; DOI: 10.1111/aogs.12528.
31
Opdaterede beregninger efter Pedersen MU. Gravide misbrugere – skal de tvinges i behandling. STOF nr. 13 s.32-
35. Center for Rusmiddelforskning.
32
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
33
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
34
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet, 2015.
35
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet, 2015.
36
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet, 2015.
1
SIDE 143 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0144.png
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet for
Sundhedsstyrelsen, 2015.
38
Alkoholstatistik 2015, Nationale data. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 2015.
39
Bl.a. Stofbladet nr. 13, 2009.
40
På baggrund af satspuljeaftalen for 2008 blev der med finansloven for 2008 afsat midler til etablering af
landsdækkende familieambulatoriefunktioner i det regionale sundhedsvæsen. Med regeringens aftale af 14. juni
2008 med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009 forpligtede regionerne sig til at etablere
familieambulatorier i hver region.
41
Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier, Sundhedsstyrelsen, 2009.
42
Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier, Sundhedsstyrelsen, 2009:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2009/CFF/gravide/Vejlnr49_etabl_famamb.pdf
43
Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier, Sundhedsstyrelsen, 2009.
44
Bekendtgørelse nr. 1569 af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og
vejledning nr. 9005 af 20. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
45
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/sundhedsstyrelsen-godkender-sundhedsaftalerne-for-2015-2018.
46
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
47
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
48
Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark. Københavns Universitet 2015
49
Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditet. Københavns Universitet 2015
50
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
51
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
52
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
53
Evaluering af etableringen af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015.
54
På baggrund af satspuljeaftalen for 2008 blev der med finansloven for 2008 afsat midler til etablering af
landsdækkende familieambulatoriefunktioner i det regionale sundhedsvæsen. Med regeringens aftale af 14. juni
2008 med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009 forpligtede regionerne sig til at etablere
familieambulatorier i hver region
55
Evaluering af etablering af familieambulatorierne. Slutevaluering. COWI, 2015
56
Se hertil Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangeromsorgen, 2013.
57
Dahl, H.V., Hecksher, D, (2007) Graviditet og misbrug – belyst ud fra kvindernes perspektiv. Analyse af 26 livs- og
behandlingshistorieinterview. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet).
58
Graviditet og alkohol 2010-2011. Fortællinger baseret på 30 kvalitative interviews med gravide og mødre.
Gravidprojektet. Center for Alkoholbehandling. Aarhus kommune. 2012.
59
Evaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol. Bilagsrapport. COWI 2013.
60
Forebyggelsespakke – Alkohol. Version 2.0. Sundhedsstyrelsen, 2013; Forebyggelsespakke – Stoffer.
Sundhedsstyrelsen, 2013.
61
Forebyggelsespakke – Alkohol. Version 2.0. Sundhedsstyrelsen, 2013.
62
Tal for 2012 og 2013 er endnu ikke offentliggjort, da der endnu mangler indberetninger fra kommunerne. Der
arbejdes på at få indhentet de relevante oplysninger, således at 2012 og 2013 tallene kan offentliggøres seneste
samtidig med at 2014 tal offentliggøres i 2015.
63
Kvalitet i alkoholbehandlingen – et rådgivningsmateriale. Sundhedsstyrelsen, 2008.
64
Udmøntning af satspuljen ”Kvalitet i alkoholbehandlingen ved blandt andet familieorienteret alkoholbehandling”.
65
Link til håndbogen: http://www.sus.dk/udgivelser/gravid-pa-tvaers-ideer-til-forbedret-indsats-for-professionelle-
og-gravide-kvinder-med-rusmiddelproblemer/
66
National Klinisk Retningslinjer om behandling af alkoholafhængighed, Sundhedsstyrelsen marts 2015.
67
Der henvises til vejledning nr. 18 af 11. februar 2008 om lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i
behandling.
68
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet – sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010. Af aftalen fremgår, at
styrkelsen af indsatsen over for målgruppen skal ske dels ved, at der skabes hjemmel til at en gravid
alkoholmisbruger kan få tilbud om at indgå en kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for
tvangstilbageholdelse dels ved at der etableres to puljer (på hver 20 mio. kr. over fire år). En pulje til etablering af
Familieambulatorier i det regionale sundhedsvæsen og en pulje for kommunerne til forsøgsprojekter, som skal
udvikle og afprøve metoder dels til tidlig opsporing af gravide alkoholmisbrugere, dels til motivation til at gå i
behandling og fastholdelse af gruppen i behandling. Med henblik på fastholdelsen vil der over puljen kunne opnås
støtte til forsøgsprojekter med tvangstilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere. Evt. kort henvisning til de
steder i rapporten hvor projekterne omtales (behandlingspladser i Vrå + Odense og Århus Kommuner).
69
Se hertil besvarelse af 2. maj 2007 af spørgsmål nr. 4 og spørgsmål nr. 5 (ad L 169).
70
Evaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol. Slutevaluering. COWI, 2013.
71
Se hertil DS 2009:19 Insatser för en alkohol- och narkotikafri graviditet, Regeringskanseliet, Socialdepartementet.
72
Fylkesnemnda er et statslig, uafhængigt forvaltningsorgan på fylkesniveau (regionalt niveau). Hvert fylkesnævn
dækker 1-2 fylker. Fylkesnævnets afgørelser kan alene efterprøves ved domstolene. Fylkesnævnet består af en
nævnsformand (statsligt ansat), to sagkyndige (psykologer, pædagoger, socialrådgivere med lang erfaring) samt to
udnævnte lægmænd.
Norge er inddelt i 12 fylker, der varetager en række forskellige statslige opgaver på regionalt niveau. Kilde:
http://www.regjeringen.no/nb/dep/bld/dep/tilknyttede-virksomheter/fylkesnemndene-for-sosiale-
saker.html?id=418110.
73
”Gravide innlagt på Borgestadsklinikken etter LOST § 6-2a i perioden 2009-2010”, Kompetansesenter rus – region
sør.
37
SIDE 144 AF 145
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvornår ministeren forventer at kunne fremsende resultaterne af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der har undersøgt, hvordan man i Danmark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har misbrugt stoffer eller alkohol under graviditeten, til social- og indenrigsministeren
1546171_0145.png
Egil Nordlie (2012) ”Fødselsvekt hos barn født af tvangsinnlagte og frivillig inlagte gravide rusmiddelbrukere.
Rusfag 1/2012:126-136, Skien, Borgestadklinikken.
74
SIDE 145 AF 145