Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29. oktober 2015
Enhed: Psykiatri og lægemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMLS
Sagsnr.: 1506013
Dok. nr.: 1791990
Sundheds- og ældreudvalget har den 2. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
247 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 247:
”Vil ministeren vurdere, om specialpsykologuddannelsen har bidraget til at afhjælpe
eller forværre den mangel på speciallæger i psykiatri, som der er nu og efter alt at
dømme også vil være i fremtiden? ”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra Danske Regioner.
Jeg vil indledningsvist henlede opmærksomheden til mit svar på SUU alm. del
spørgsmål nr. 245, hvoraf det fremgår, at de to nye sundhedsfaglige specialistuddan-
nelser for psykologer inden for psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien blev
etableret i 2011 med formål bl.a. at afhjælpe kapacitetsproblemerne indenfor begge
specialer i psykiatrien. Herudover var det et ønske med specialpsykologuddannelsen
at løfte kvaliteten af både udrednings- og behandlingsforløb.
Danske Regioner oplyser endvidere følgende:
”Uddannelsen skal således bane vejen for, at specialpsykologer kan varetage en langt
større udrednings- og diagnosticeringsopgave end hidtil. Derudover forventes kom-
mende specialpsykologer at kunne varetage ledelsesfunktioner særligt i de ambulante
enheder.
Idet antallet af specialpsykologer inden for børne- og ungdomspsykiatri samt psykiatri
vil stige fortløbende i de kommende år i takt med at der afsluttes uddannelseshold
har der aktualiseret sig et behov for i regionerne at få identificeret og beskrevet,
hvordan specialpsykologernes kompetencer fremover kan anvendes optimalt til at va-
retage en bredere vifte af opgaver og ansvar.
Derfor igangsatte regionerne i november 2014 et arbejde med at beskrive regionernes
anvendelsesmuligheder for specialpsykologernes kompetencer med særlig fokus på de
kliniske funktioner i udredning og behandling. På baggrund heraf konkluderes bl.a.
følgende:
”Der er således kun begyndende erfaring med specialpsykologerne og deres kompe-
tencer i de fem regioner. Dette til trods er der imidlertid tværregionalt flere eksempler
på, hvordan specialpsykologerne qua den styrkelse af fagligheden, de opnår under de-
res uddannelsesforløb, tilfører opgaveløsningen et kvalitativt løft. Derudover er der
eksempler på, hvordan specialpsykologer og speciallæger allerede supplerer og profi-