Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1556876_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Sagsnr.
2015 - 7555
Doknr.
275379
Dato
19-10-2015
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 2.10.2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 244 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 244:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange hjemløse der var i årene 2004-2014, og hvor stor
en del af dem der var psykisk syge?”
Svar:
Med henblik på besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet om bidrag fra SFI - Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd. SFI oplyser følgende:
”I 2007 gennemførte SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd den første kort-
lægning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningerne er siden da gentaget i 2009,
2011, 2013 og 2015. Kortlægningen er baseret på en ’hjemløsetælling’, der gennem-
føres i uge 6, og giver således et øjebliksbillede af hjemløshedens omfang og karakter
i tælleugen. Ved sammenligninger over tid benyttes tal fra 2009 og frem, da der blev
foretaget en justering af kortlægningens definition efter den første kortlægning.
I kortlægningen udfyldes et mindre spørgeskema for hver hjemløs person som de
medvirkende sociale tilbud og lokale myndighedsenheder har kontakt med eller kend-
skab til. Det er primært personalet i de sociale tilbud, der udfylder personspørgeske-
maer ud fra deres kendskab til borgeren. Der er mulighed for, at borgeren kan medvir-
ke ved udfyldelsen.
Psykisk sygdom afdækkes gennem et enkelt spørgsmål: ”Har personen en psykisk
sygdom”. Der er tale om en vurdering fra personalets side. En sådan vurdering kan
være baseret på en tidligere diagnosticering, men der kan også være tale om et skøn.
Følgende tabel indeholder oplysninger om det samlede antal hjemløse borgere opgjort
ved kortlægningerne fra 2009-2015, samt procentandelen, der er opgjort med psykisk
sygdom.
2009
4.998
37 %
3.461
2011
5.290
44 %
3.729
2013
5.820
47 %
4.078
2015
6.138
49 %
4.408
Samlet antal hjem-
løse borgere
Procentandel med
psykisk sygdom
Beregningsgrundlag
for psykisk sygdom
Som det fremgår, har antallet af hjemløse borgere, der er registreret ved kortlægnin-
gerne, været stigende fra 4.998 personer i 2009 til 6.138 personer i 2015.
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om, hvor mange hjemløse der var i årene 2004-2014, og hvor stor en del af dem der var psykisk syge, til social- og indenrigsministeren
1556876_0002.png
Ligeledes har procentandelen, der er angivet at have en psykisk sygdom, været sti-
gende, fra 37 % i 2009 til 49 % i 2015.
Procentandelen med psykisk sygdom er opgjort ud fra et beregningsgrundlag, hvor
personer uden oplysninger om psykisk sygdom ’ved ikke/uoplyst’ ikke indgår i pro-
centberegningen.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2