SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

21. august 2015

Resume

1.1.

1.2.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

6.1.

6.2.

6.3.

7.1.

7.2.

7.3.

7.4.

7.5.

7.6.

Indledning

Datagrundlag

Læsevejledning

Om Livslinien og natrådgivningen

Aktiviteten i natrådgivningen

Natrådgivningens tilgængelighed

Henvendelseshyppighed

Samtalevarighed

Konklusioner

Brugerne af natrådgivningen

Køn og alder

Geografi

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Selvmordshistorik og risikofaktorer

Konklusioner

Karakteristik af henvendelser

Akutte samtaler og risikoniveau

Selvmordsfokus i samtalerne

Problemtyper

Konklusioner

Resultater for brugerne

Tilbuddets relevans og betydning for målgruppen

Resultater af samtalerne

Konklusioner

Forretningsmodellens bæredygtighed

Uddannelse og faglighed

Fastholdelse af medarbejdere og frivillige rådgivere

Rekruttering af frivillige rådgivere

Bemanding af nattevagter

Omkostninger forbundet med natrådgivningen

Konklusioner

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Konklusioner og anbefalinger

Bilag 1: Statistikskema

Bilag 2: Personas

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Livslinien er et selvmordsforebyggende tilbud, der på pri-

mært frivillig basis leverer landsdækkende anonym rådgiv-

ning til selvmordstruede mennesker. Livslinien har fra 2014

udvidet sin telefonåbningstid med timerne fra klokken 23 til

klokken 3. Yderligere to udvidelser er planlagt, så Livslinien

fra 2016 vil kunne tilbyde telefonrådgivning døgnet rundt.

Formålet med evalueringen er at afdække de foreløbige er-

faringer med at tilbyde rådgivning til selvmordstruede dan-

skere i nattetimerne.

Overordnet set viser evalueringen, at den udvidede åbningstid betyder, at

Livslinien i højere grad er i stand til at hjælpe selvmordstruede danskere, idet

der gennemføres flere rådgivningssamtaler end forud for den udvidede åb-

ningstid, og idet samtalerne opfylder et særligt behov hos brugerne for råd-

givning i nattetimerne, hvor andre selvmordsforebyggende tilbud har lukket.

Etableringen af natrådgivning har imidlertid også medført udfordringer for or-

ganisationen, idet Livslinien har vanskeligt ved at sikre bemanding af natte-

vagterne på basis af frivillighed alene, og både rekruttering og fastholdelse af

de frivillige rådgivere udfordres ved et krav om at tage nattevagter.

I det følgende beskrives først grundlaget og rammerne for evalueringen,

hvorefter evalueringens resultater præsenteres tematisk.

Om evalueringen

Formålet med evalueringen er at afdække konsekvenserne af udvidelsen af

åbningstiden for Livsliniens tilbud om telefonisk rådgivning til selvmordstru-

ede danskere til at omfatte natrådgivning fra klokken 23 til klokken 3. Evalue-

ringen afdækker således, i hvilket omfang udvidelsen af åbningstiden bety-

der, at Livslinien i højere grad er i stand til at støtte selvmordstruede dan-

skere.

Evalueringen indebærer en analyse af, både om natåbningstiden gør en po-

sitiv forskel for de mennesker, der har behov for rådgivning, og om den udvi-

dede åbningstid er organisatorisk og fagligt bæredygtig på længere sigt, så

Livslinien fortsat vil være i stand til at levere denne rådgivning. Evalueringen

beskæftiger sig således både med Livsliniens rådgivningskerneydelse i natte-

timerne og med de organisatoriske forudsætninger for bedst muligt at kunne

levere denne ydelse til brugerne.

Evalueringen tager udgangspunkt i en række kvantitative og kvalitative data-

kilder, der supplerer og beriger hinanden. Analysen bygger blandt andet på

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Livsliniens registreringer af henvendelser til telefonrådgivningen, en survey

blandt de frivillige rådgivere, interview og fokusgrupper med ledelse, medar-

bejdere og frivillige hos Livslinien samt interview med eksterne fagpersoner

fra regionale selvmordsforebyggende funktioner. Dette giver grundlag for en

grundig afdækning af konsekvenserne af den udvidede åbningstid både for

brugerne og for Livslinien som organisation.

Evalueringens resultater

Evalueringens resultater opsummeres her med udgangspunkt i ni analysete-

maer, der er udfoldet i rapportens indledning nedenfor.

Aktivitetsniveau.

Analysen viser, at Livsliniens telefonrådgivning samlet set

gennemfører flere rådgivningssamtaler, end den gjorde forud for etableringen

af natrådgivning. Siden etableringen af natrådgivningen i januar 2014 er der

blevet gennemført mere end 2300 samtaler i tidsrummet mellem klokken 23

og klokken 3, hvilket viser, at der fra brugernes side er efterspørgsel efter

rådgivning om natten. Det øgede aktivitetsniveau skyldes også, at der i 2015

er sikret en høj grad af tilgængelighed til natrådgivningen for brugerne, idet

etableringen af en lønningsordning for frivillige har sikret, at stort set alle vag-

ter har kunnet gennemføres. Livslinien gennemfører altså et relativt stort an-

tal samtaler med brugere om natten, selvom samtalehyppigheden er lidt la-

vere end i dag- og aftentimerne. Evalueringen viser, at der gennemføres flere

samtaler først på natten, end efter klokken cirka 2. Analysen indikerer samti-

dig, er der er lidt mindre kapacitet til at modtage samtaler på nattevagterne,

hvilket kan bidrage til at forklare, at der fortsat besvares lidt færre henvendel-

ser om natten end om dagen.

Målgruppe.

De mennesker, der henvender sig til Livslinien om natten, min-

der i store træk om dem, der henvender sig om dagen, med enkelte variatio-

ner. Der er altså ikke tale om, at natrådgivningen når ud til helt nye målgrup-

per. Natrådgivningen er dog karakteriseret ved, at brugerne i lidt højere grad

omgives af risikofaktorer som selvskadende adfærd og tidligere selvmords-

forsøg. 90 procent af henvendelserne til natrådgivningen kommer fra perso-

ner, som har oplevet selvmordstanker, og 60 procent kommer fra personer,

som tidligere har forsøgt selvmord. Endvidere har natrådgivningen lidt bedre

kontakt til mændene, hvilket er værd at bemærke, idet mænd står for flertallet

af selvmordene i Danmark. Natrådgivningen har dog, ligesom den øvrige åb-

ningstid, kun i begrænset omfang kontakt til helt unge mænd og til ældre af

begge køn.

Samtalernes indhold.

Analysen viser, at natrådgivningen skal ses som en

forlængelse af den rådgivning, der allerede ydes om dagen og om aftenen,

da der ikke er betydelig forskel på samtalernes karakteristika eller de pro-

blemstillinger, der berøres. Ligesom om dagen og om aftenen er der om nat-

ten et stærkt fokus på selvmordsproblematikker, idet selvmord berøres i 93

procent af samtalerne, og 58 procent af henvendelserne kommer fra perso-

ner, som lider af selvmordstanker på det pågældende tidspunkt. Der håndte-

res også lige så mange akutte situationer om natten som i dagtimerne.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Natrådgivningen leverer altså indholdsmæssigt lige så relevant og målrettet

rådgivning som Livsliniens øvrige telefonrådgivning. Dog har brugerne om

natten et særligt behov for at finde ro til at sove, hvorfor samtalerne om nat-

ten til tider har et snævrere fokus.

Resultater.

De aktører, der indgår i evalueringen, vurderer generelt, at

natrådgivningen skaber positive resultater for brugerne. Livsliniens ledelse,

medarbejdere og frivillige rådgivere oplever i vidt omfang, at natrådgivningen

opfylder et behov hos brugerne for kontakt og støtte om natten, særligt fordi

netværk og andre støttefunktioner typisk ikke er tilgængelige i dette tidsrum.

De adspurgte fagpersoner i de regionale selvmordsforebyggende funktioner

oplever tilbuddet som relevant for målgruppen og som et værdifuldt supple-

ment til det etablerede system. Flere af dem vurderer, at behovet for telefon-

rådgivning med særligt fokus på selvmordsproblematikker er endnu større

om natten, og at et af resultaterne af rådgivningen kan være, at presset på

de akutte funktioner lettes i dette tidsrum.

Faglighed.

Evalueringen indikerer, at natrådgivningen opleves som et kvalifi-

ceret tilbud, der gennemføres med samme faglighed som den resterende

rådgivning. På trods af presset fra et højere aktivitetsniveau har Livslinien

fastholdt de eksisterende rekrutteringskrav til frivillige rådgivere, det eksiste-

rende relativt omfattende uddannelsesprogram samt procedurer for løbende

sparring, opfølgning og kvalitetssikring. Fra de eksterne fagpersoners side er

der ligeledes stor tillid til fagligheden i den rådgivning, Livslinien leverer, også

om natten. Dog kan øgede vanskeligheder med at fastholde de frivillige på

sigt få betydning for, hvor meget erfaring der er til stede i rådgivergruppen,

med eventuelle konsekvenser for rådgivningen.

Rekruttering og fastholdelse.

Evalueringen viser, at Livsliniens krav til de

frivillige rådgivere om, at de skal tage mindst én nattevagt om måneden, har

betydelig indflydelse på både rekruttering og fastholdelse. Livsliniens medar-

bejdere oplever, at det er blevet vanskeligere at tiltrække relevante rådgiver-

kandidater, og 46 procent af de frivillige rådgivere som er forpligtet til at tage

nattevagter angiver, at nattevagterne har negativ betydning for deres tilbøje-

lighed til at fortsætte hos Livslinien. Endvidere har Livslinien oplevet et øget

frafald i forbindelse med effektueringen af kravet om nattevagter. Udfordrin-

gerne med rekruttering og fastholdelse er af særlig stor betydning, idet Livsli-

nien planlægger at yde rådgivning døgnet rundt fra 2016, hvilket kræver en

yderligere udvidelse af frivilligkapaciteten.

Bemanding.

Natrådgivningen har medført vanskeligheder i forhold til beman-

dingen af vagterne i Livsliniens telefonrådgivning. Dette gælder først og frem-

mest bemandingen af nattevagterne, men det øgede pres på de frivillige res-

sourcer har også vanskeliggjort dækningen af vagterne om dagen og om af-

tenen. Dette hænger både sammen med udfordringer med at udvide frivillig-

kapaciteten og sammen med de frivilliges generelle tilbageholdenhed overfor

nattevagterne – 66 procent ønsker i mindre grad eller slet ikke at tage natte-

vagter fremover. Mange frivillige rådgivere oplever nattevagterne som bela-

stende og har vanskeligt ved at forene frivilligt natarbejde med deres øvrige

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

forpligtelser. Evalueringen viser altså, at etablering af natrådgivning udgør en

betydelig udfordring for et centralt element i Livsliniens forretningsmodel,

nemlig frivillighedsprincippet. For at sikre bemandingen af natrådgivningen

har Livslinien foreløbig indført aflønning af frivillige rådgivere, der tager natte-

vagter, der er svære at bemande. Denne model forventes udvidet til at om-

fatte hele natten fra klokken 23 til klokken 7, når åbningstiden udvides næste

gang. Det er dog fortsat uklart, om denne ordning i sig selv vil sikre tilstræk-

kelige frivillige ressourcer om natten, og i hvor høj grad den vil kunne sikre

øget fleksibilitet for de frivillige rådgivere, der har vanskeligt ved at tage natte-

vagter. Derfor tænkes der også i alternativer, for eksempel i form af samar-

bejder med andre organisationer, offentlige funktioner eller private virksom-

heder.

Økonomi.

Udvidelsen af åbningstiden – først fra klokken 23 til klokken 3 og

fra 2016 til døgnåbent – indebærer en række øgede udgifter. Nogle udgifter,

for eksempel til forplejning, faglig støtte til rådgiverne og forbrug, forøges pro-

portionelt med forøgelsen af åbningstiden. Andre opgaver og dermed udgifter

øges mere end proportionelt. Det gælder blandt andet medarbejdernes lø-

bende dialog med de frivillige rådgivere, der et steget i forbindelse med de

forandringer, der har fundet sted. Det gælder også opgaverne forbundet med

rekruttering og uddannelse givet de beskrevne vanskeligheder. Livslinien vur-

derer, at opgavernes øgede omfang tilsammen vil kræve en til halvanden

ekstra medarbejder. Endelig er der en helt ny udgift i form af aflønningen af

de frivillige rådgivere på nattevagterne. Evalueringen indikerer således, at de

udgifter, der er forbundet med etableringen og drift at et døgnåbent tilbud,

ikke vil kunne dækkes af Livsliniens nuværende finanslovsbevilling.

Samlet konklusion

Samlet set viser evalueringen altså, at Livsliniens natrådgivning er et vigtigt

tilbud til målgruppen, men at udvidelsen af åbningstiden medfører organisa-

toriske udfordringer.

Den udvidede åbningstid betyder, at Livslinien gennemfører flere rådgiv-

ningssamtaler med selvmordstruede danskere og er i stand til at opfylde et

særligt behov hos brugerne for rådgivning i nattetimerne, hvor andre selv-

mordsforebyggende tilbud har lukket. Samtalerne om natten har også et

mindst lige så stort selvmordsforebyggende potentiale som resten af døgnet,

vurderet ud fra andelen af henvendelser fra brugere med en selvmordshisto-

rik, selvskadende adfærd eller selvmordstanker. Mange faktorer indikerer så-

ledes, at Livsliniens tilbud om telefonrådgivning om natten er relevant og

hensigtsmæssigt for brugerne.

Samtidig har etableringen af natrådgivning dog medført udfordringer for orga-

nisationen, idet Livslinien har vanskeligt ved at sikre bemanding af nattevag-

terne på basis af frivillighed alene, samtidig med at både rekruttering og fast-

holdelse af de frivillige rådgivere udfordres af et krav om at tage nattevagter.

Etablering af et døgnåbent tilbud kræver således, at Livsliniens forretnings-

model suppleres med andre modeller end det traditionelle frivillighedsprincip.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Endelig viser evalueringen, at der med udvidelsen af åbningstiden, blandt an-

det i kraft af disse udfordringer, følger en række øgede og helt nye udgifter

for Livslinien, som evalueringen indikerer, vil være vanskelige at afholde in-

den for rammerne af den nuværende finanslovsbevilling.

Evalueringen giver anledning til følgende anbefalinger:



Livsliniens tilbud vurderes som relevant i forhold til brugernes behov og

som et vigtigt supplement til den støtte, det etablerede system kan le-

vere. Evalueringen indikerer dog, at Livsliniens finanslovsbevilling ikke vil

kunne dække de udgifter, der er forbundet med etablering og drift af et

døgnåbent tilbud. Samtidig forelægger der ikke på nuværende tidspunkt

et fuldt overblik over omfanget af de udgifter, som udvidelsen af åbnings-

tiden medfører.

Deloitte anbefaler derfor, at Livslinien tydeliggør omkost-

ningerne forbundet med etablering og drift af et døgnåbent tilbud, særligt

med hensyn til de poster, som det ikke har været muligt at belyst detalje-

ret i evalueringen.

Analysen af henvendelsesdata indikerer, at der i nogle perioder om nat-

ten er større efterspørgsel efter rådgivning end i andre perioder.

Det an-

befales derfor at gennemføre en optælling af trafikken på telefonerne, så

det er muligt at identificere spidsbelastningsperioder og herigennem sikre

en hensigtsmæssig fordeling af de knappe rådgiverressourcer. Det kan

for eksempel være hensigtsmæssigt at indføre en forskudt nattevagt fra

klokken 22 til klokken 2, hvor der synes at være større efterspørgsel efter

rådgivning.

Livsliniens henvendelsesregistreringer giver ikke mulighed for at identifi-

cere unikke brugere, hvilket vanskeliggør en estimering af, hvor mange

individer Livslinien faktisk hjælper.

Det anbefales derfor at afsøge, om en

optælling af trafikken på telefonerne ligeledes vil give mulighed for at

identificere unikke brugere og dermed for at analysere den reelle efter-

spørgsel efter rådgivning om natten, og hvor stor en del af opkaldene der

foretages af hyppige genkaldere.



Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Formålet med evalueringen er at afdække konsekvenserne

af udvidelsen af åbningstiden for Livsliniens tilbud om tele-

fonisk rådgivning til selvmordstruede danskere til at om-

fatte natrådgivning fra klokken 23 til klokken 3.

Livslinien er et selvmordsforebyggende tilbud, der på primært frivillig basis le-

verer landsdækkende anonym rådgivning per telefon, chat og mail til selv-

mordstruede mennesker samt pårørende og efterladte.

Indtil 2014 havde Livslinien åbent fra klokken 11 til klokken 23. Fra 1. januar

2014 blev telefonåbningstiden udvidet med fire timer (fra klokken 23 til klok-

ken 3), og der gennemføres trinvis yderligere udvidelser af åbningstiden. Fra

1. september 2015 udvides åbningstiden således med yderligere fire timer

(fra klokken 3 til klokken 7), og fra årsskiftet er det hensigten, at telefonråd-

givningen skal være døgnåben.

Det er formålet med evalueringen at afdække, hvad det betyder for organisa-

tionens evne til at tilbyde god og relevant selvmordsforebyggende rådgivning,

at Livslinien nu tilbyder telefonisk natrådgivning. Evalueringen tager således

udgangspunkt i følgende overordnede spørgsmål:

I hvilket omfang indikerer de foreløbige erfaringer, at udvidelsen af åbningsti-

den medfører, at Livslinien i højere grad er i stand til at støtte selvmordstru-

ede danskere?

Det mest interessante i den sidste ende er, om den udvidede åbningstid gør

en positiv forskel for de mennesker, der har behov for rådgivning. En forud-

sætning herfor er Livsliniens fortsatte evne til at levere denne rådgivning i ly-

set af de nye organisatoriske krav, som udvidelsen af åbningstiden stiller.

Derfor har evalueringen ikke kun fokus på natrådgivningens konsekvenser

for målgruppen, men også på at afdække, om der er tegn på, at udvidelsen

påvirker kerneydelsen og organisationens mulighed for at levere denne ker-

neydelse i et tilstrækkeligt omfang og med høj faglighed. Evalueringen af-

dækker altså, både i hvilket omfang natrådgivningen hjælper selvmordstru-

ede danskere, og om de foreløbige erfaringer indikerer, at den udvidede åb-

ningstid er organisatorisk og fagligt bæredygtig på længere sigt.

Det overordnede fokus på konsekvenserne af den udvidede åbningstid om-

fatter således en række konkrete spørgsmål med udgangspunkt i Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelses opdrag for evalueringen:

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Brugerperspektivet

Aktivitetsniveau:

Medfører natrådgivningen, at der gennemføres flere samta-

ler?

Målgruppe:

Skaber natrådgivningen kontakt til nye brugergrupper?

Indhold:

Er der forskel på samtalernes indhold i henholdsvis natrådgivningen

og de øvrige vagter?

Resultater:

Hvilke resultater skaber samtalerne for brugerne, og hvordan vur-

derer fagpersoner fra andre selvmordsforebyggende funktioner tilbuddet?

Det organisatoriske perspektiv

Faglighed:

Fastholdes fagligheden i natrådgivningen?

Rekruttering og fastholdelse:

Hvad betyder den udvidede åbningstid for fast-

holdelse og rekruttering af Livsliniens faglige ressourcer (frivillige rådgivere og

Afdækkes i

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Kapitel 6

Afdækkes i

Kapitel 7

fastansatte)?

Bemanding:

Hvordan sikres bemandingen af nattevagter?

Økonomi:

Hvilke omkostninger er forbundet med natrådgivningen?

Spørgsmålene analyseres og besvares løbende i rapportens kapitler som

vist, og svarene opsummeres som del af rapportens konklusioner i kapitel 8. I

resten af dette kapitel gives en introduktion til datagrundlaget for evaluerin-

gen samt rapportens opbygning.

1.1.

Datagrundlag

Evalueringen er foretaget på grundlag af både kvalitative og kvantitative da-

takilder, der beriger og kvalificerer hinanden og dermed tilsammen sikrer et

dækkende og nuanceret grundlag for evalueringen. Nedenfor beskrives de

enkelte datakilder, der ligger til grund for evalueringen, og hvordan de er nyt-

tiggjort i evalueringen.

Henvendelsesdata.

En meget væsentlig datakilde for evalueringen er et om-

fattende kvantitativt datasæt, der beskriver de henvendelser, Livslinien har

modtaget og besvaret i telefonrådgivningen. Hver gang Livslinien gennemfø-

rer en samtale, registreres en række oplysninger om den person, der hen-

vender sig, og om den samtale, den frivillige rådgiver har haft med personen.

Disse oplysninger registreres i et statistikskema, der kan ses i bilag 1.

I evalueringen indgår således data om alle Livsliniens henvendelser i 2013,

2014 samt 2015 til og med 29. maj. Idet natrådgivningen har været i en op-

startsfase i 2014, baseres det meste af analysen på data fra 2015, der vurde-

res at give det mest retvisende billede af aktiviteten i natrådgivningen. Det

skal bemærkes, at henvendelsesdata ikke kan sige noget om omfanget af

brugere, der forsøger at komme igennem til Livslinien. Der registreres alene

besvarede henvendelser, der har ført til en samtale mellem en frivillig rådgi-

ver og en bruger. Disse data kan således ikke give indblik i, hvor mange der

ringer, men ikke kommer igennem. Henvendelsesdata nyttiggøres igennem

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

store dele af rapporten og er i særlig grad bærende for analysen af aktivitet,

brugere og henvendelser i kapitel 3, 4 og 5.

Spørgeskema blandt Livsliniens frivillige rådgivere.

Der er gennemført en

survey blandt Livsliniens 146 frivillige, der arbejder på telefonrådgivningen.

Der er modtaget 103 besvarelser fra de frivillige rådgivere, hvilket giver en

svarprocent på 71

. Besvarelserne af spørgeskemaet nyttiggøres blandt an-

det i kapitel 6 om vurderingen af resultaterne for brugerne og kapitel 7 om

natrådgivningens organisatoriske bæredygtighed.

Fokusgruppeinterview med Livsliniens ledelse.

Fokusgruppen er gen-

nemført med tre medlemmer af Livsliniens ledelse. Fokusgruppen har afdæk-

ket og uddybet baggrunden for udvidelsen af åbningstiden, organisatoriske

forandringer og nye tiltag som følge heraf samt ledelsens vurdering af konse-

kvenserne af den nye åbningstid. Resultaterne af fokusgruppen nyttiggøres

særligt i kapitel 7 om de organisatoriske krav forbundet med natrådgivningen.

Fokusgruppeinterview med Livsliniens rådgivningsfaglige medarbej-

dere.

Fokusgruppen med de faglige medarbejdere hos Livslinien har afdæk-

ket natrådgivningens konsekvenser med hensyn til det faglige niveau i råd-

givningen, den faglige understøttelse af de frivillige rådgiveres arbejde samt

de ændrede vilkår for de fastansatte medarbejdere. De rådgivningsfaglige

medarbejderes input indgår i flere dele af rapporten, herunder særligt i kapitel

2 om tilrettelæggelsen af Livsliniens rådgivning, kapitel 6 om resultaterne for

brugerne og kapitel 7 om de organisatoriske krav forbundet med natrådgiv-

ningen.

Workshops med Livsliniens frivillige rådgivere.

Der er gennemført to

workshops med i alt 15 frivillige fra Livsliniens telefonrådgivning. Formålet

med workshoppene har været at sikre en bred afdækning af de frivillige råd-

giveres oplevelse af natarbejdet og mulighederne for at bemande disse vag-

ter, og de har inkluderet både frivillige, der tager nattevagter, og frivillige, der

ikke gør. Drøftelserne på workshoppene har taget udgangspunkt i resulta-

terne af spørgeskemaundersøgelsen. Herudfra er de frivillige rådgiveres op-

levelse af og motivation for nattevagterne udfoldet samt deres erfaringer med

natrådgivningens betydning for brugerne. De frivillige rådgiveres input indgår

i store dele af rapporten, herunder særligt i kapitel 6 om resultaterne af sam-

talerne for brugerne og i kapitel 7 om natrådgivningens organisatoriske kon-

sekvenser.

Interview med fagpersoner på selvmordsforebyggelsesområdet.

Livsliniens brugere er anonyme, er det ikke muligt at afdække brugernes op-

levelse af rådgivningen direkte eller at analysere de selvmordsforebyggende

effekter. Afdækningen af rådgivningstilbuddets betydning for målgruppen

suppleres derfor gennem interview med fagpersoner indenfor det etablerede

offentlige systems selvmordsforebyggende funktioner i regionerne. Der er

102 besvarelser indgår i analysen nedenfor, da én frivillig angiver ikke at have taget vagter hos

Livslinien og derfor ikke indgår.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

gennemført i alt seks interview med psykologer og ledere i de regionale selv-

mordsforebyggende klinikker og kompetenceenheder. Interviewene er gen-

nemført for at sikre et eksternt fagligt perspektiv på det tilbud, som Livslinien

leverer om natten. Interviewene anvendes særligt i kapitel 6 som del af

grundlaget for at vurdere natrådgivningens betydning for målgruppen.

Observationsbesøg på nattevagt.

Deloitte har været til stede på en natte-

vagt sammen med Livslinien for at observere de frivillige rådgiveres arbejde i

natrådgivningen og drøfte deres samtaler med dem. Erfaringerne herfra ind-

går som baggrund for analysen og er anvendt til at validere forståelsen af til-

rettelæggelsen af og aktiviteten i natrådgivningen.

Baggrundsdokumentation.

En lang række dokumenter om Livsliniens in-

terne rekrutterings- og uddannelsesprocesser, kvalitetssikring og faglig støtte

til de frivillige rådgivere indgår som baggrund for evalueringens analyser og

konklusioner.

1.2.

Læsevejledning

Rapporten er struktureret i en række tematiske kapitler, der tilsammen bely-

ser de foreløbige erfaringer med Livsliniens natrådgivning.

kapitel 2

gives en introduktion til Livslinien generelt samt tilrettelæggelsen

af telefonrådgivningen på tværs af vagter, og kapitlet fungerer som grundlag

for forståelsen af den efterfølgende analyse.

kapitel 3

analyseres aktiviteten i natrådgivningen. Kapitlet afdækker først, i

hvilket omfang natrådgivningen har været åben og tilgængelig for brugerne,

og herefter omfanget og frekvensen af henvendelser, som natrådgivningen

har besvaret.

Kapitel 4

indeholder en analyse af brugerne af natrådgivningen. På basis af

især henvendelsesdata analyseres det, hvad der karakteriserer de menne-

sker, der modtager rådgivning hos Livslinien om natten, med hensyn til

blandt andet køn, alder og selvmordshistorik. Kapitlet afdækker således, hvil-

ken målgruppe natrådgivningen henvender sig til, og om natrådgivningen

hjælper andre målgrupper end dags- og aftenrådgivningen.

kapitel 5

analyseres tilsvarende indholdet af de samtaler, Livslinien gen-

nemfører med brugerne om natten. Det analyseres blandt andet, hvor mange

af samtalerne der er akutte, og hvor stærkt et fokus der er på selvmordspro-

blematikker i natrådgivningen sammenlignet med de øvrige vagter. Analysen

afdækker således, om Livslinien gennem de samtaler, der gennemføres om

natten, yder støtte til målgruppen på anden vis eller i forhold til andre proble-

matikker, end gennem de samtaler, der gennemføres om dagen og om afte-

nen.

Kapitel 6

afdækker de resultater for brugerne, som Livsliniens natrådgivning

medfører. Kapitlet afdækker natrådgivningens relevans og betydning for mål-

gruppen samt de umiddelbare resultater af samtalerne for brugerne.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Kapitel 7

indeholder en analyse af de nye krav, som natrådgivningen skaber,

og Livsliniens tiltag for at håndtere dem, herunder i forhold til vagtdækning,

faglighed og fastholdelse af medarbejdere/frivillige rådgivere. Formålet med

kapitlet er at afdække den faglige, organisatoriske og økonomiske bæredyg-

tighed af den udvidede åbningstid særligt i lyset af de yderligere planlagte

udvidelser.

Hvert kapitel suppleres med en række konklusioner på analysen samt anbe-

falinger til det videre arbejde med at sikre, at Livslinien på bedst mulig vis kan

støtte selvmordstruede danskere.

Kapitel 8

samler disse konklusioner og anbefalinger og opsummerer analy-

sens svar på de analysespørgsmål, der er beskrevet i indledningen.

Bilag 1

indeholder en gengivelse af det statistikskema, som de frivillige rådgi-

vere anvender, når de registrerer de enkelte henvendelser, og

bilag 2

leven-

degør den karakteristik, der er foretaget i kapitel 3-6, gennem persona-be-

skrivelse af to hyppige brugere af natrådgivningen.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Livslinien er et rådgivningstilbud for selvmordstruede dan-

skere, der er baseret på frivillighed og primært finansieres

af en fast driftsbevilling på finansloven.

Som baggrund for analysen i resten af rapporten beskrives i dette kapitel

kortfattet Livsliniens normale retningslinjer, arbejdsgange og tilrettelæggelse

af telefonrådgivningen på tværs af vagttidspunkter.

Livslinien leverer rådgivning gennem tre forskellige kanaler: telefon, chat og

mail. De tre kanaler indebærer forskellige rådgivningsformer og henvender

sig i et vist omfang også til forskellige typer mennesker. Evalueringen fokuse-

rer alene på telefonrådgivningen, da denne er den eneste kanal, der er åben

om natten.

Livslinien har en fast driftsbevilling på finansloven, som i 2015 er

på 6 mio. kr., og som finansierer Livsliniens rådgivning på tværs af kanaler.

Udgifterne forbundet med udvidelsen af telefonåbningstiden fra klokken 23 til

klokken 3 har i 2014 og 2015 har været finansieret via midler fra private

fonde.

Livsliniens telefonrådgivning leverer anonym rådgivning til selvmordstruede

danskere. Rådgivningen er ikke behandlingsorienteret, og de frivillige rådgi-

vere er ikke behandlere, selvom de har en relevant baggrund. Livsliniens te-

lefonrådgivning søger at give brugerne en mulighed for at tale med et andet

menneske, der er klædt på til at tale om selvmord, uden at det i første om-

gang handler om løsninger eller henvisninger til det etablerede system. Råd-

givningen søger først og fremmest at rumme de mennesker, der henvender

sig, og deres problemer og søger herefter at afsøge løsninger på problemet

eller at henvise brugerne til professionelle efter behov.

Livsliniens rådgivning gennemføres af et korps på omkring 240 frivillige rådgi-

vere, hvoraf 146 er tilknyttet telefonrådgivningen

. Organisationen består her-

udover af et lønnet sekretariat med fire fuldtidsansatte, der blandt andet tager

sig af rekruttering, uddannelse, kvalitetssikring samt udvikling af Livsliniens

tilbud og eksterne relationer. Endelig ledes Livslinien af en direktør og en be-

styrelse.

Netrådgivningen (det vil sige mail) er for så vidt tilgængelig døgnet rundt, men der svares kun i

dagtimerne.

Per 31. maj 2015 – antallet varierer.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Alle Livsliniens frivillige rådgivere gennemgår et rekrutteringsforløb med en

formel ansøgning og herefter en personlig samtale, der afdækker både kan-

didatens faglige ballast fra uddannelse eller arbejde og personlige kvalifikati-

oner og robusthed. Kandidater, der lever op til disse krav, gennemgår efter-

følgende et uddannelses- og oplæringsforløb, der klæder dem på til at vare-

tage rådgivningen i praksis. Uddannelsesforløbet varer 30 timer fordelt på fire

moduler og omfatter teorien bag samtaler og risikovurderinger, lovgivning på

området og viden om, hvordan man som frivillig passer på sig selv i rådgiv-

ningsarbejdet. Sideløbende med uddannelsesforløbet afprøver telefonrådgi-

verne deres viden i praksis først ved at lytte med, når en erfaren frivillig rådgi-

ver gennemfører samtaler, og derefter ved selv at gennemføre samtaler med

støtte fra en erfaren rådgiver

. Efter cirka seks af disse vagter er rådgiveren

klar til at varetage samtaler selv. Herudover følges der efter 12 måneders fri-

villigt engagement op med løbende efteruddannelse.

De frivillige rådgivere i telefonrådgivningen er organiseret i selvstyrende

team. Det vil sige, at vagtplanlægningen i høj grad foregår decentralt, idet det

enkelte hold har ansvar for en række fastlagte vagter og internt fordeler disse

vagter mellem holdets frivillige rådgivere. Hvert hold har en eller to holdle-

dere, der står for holdets fælles koordinering og aktiviteter, og endelig er der

en tværgående frivillig vagtkoordinator, der sikrer vagtdækningen på tværs af

hold, for eksempel hvis rådgivere bliver forhindret.

Når de starter hos Livslinien, forpligter de frivillige sig på en række punkter.

De forpligter sig til at tage 2,5 vagter om måneden, herunder en nattevagt, til

at deltage i holdmøderne og til at møde op til den faglige supervision, der

gennemføres med seks ugers mellemrum. Til gengæld giver Livslinien dem

uddannelse, sparring, faglig støtte og dokumentation til fremtidige arbejdsgi-

vere for deres frivillige arbejde hos Livslinien.

Livsliniens telefonrådgivning har åbent hver dag hele året fra klokken 11 til

klokken 3. Dette tidsrum er inddelt i fire forskellige vagter, der danner ram-

men for de frivilliges rådgivningsaktivitet. De fire vagter omfatter en formid-

dagsvagt, en eftermiddagsvagt, en aftenvagt og en nattevagt. Der er forskel

på varigheden af de enkelte vagter på hverdage og i weekenden, idet der på

hverdage er overlap mellem nogle vagter.

I evalueringen tages udgangspunkt i den vagtinddeling, der er vist nedenfor.

Her er der en jævn opdeling af åbningstiden i firetimers intervaller, der gør

det muligt at sammenligne på tværs af vagter direkte.

I begge tilfælde er det kun den rådgiver, der gennemfører samtalen, der kan høre brugerens

udtalelser.

Nattevagten er fra klokken 23 til klokken 3 alle ugens dage.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Vagtinddeling

Formiddagsvagt

Eftermiddagsvagt

Aftenvagt

Nattevagt

Klokken 11-15

Klokken 15-19

Klokken 19-23

Klokken 23-3

I resten af rapporten vil der blive henvist til disse vagtangivelser.

Natrådgivningen adskiller sig ikke fra de tre andre vagter med hensyn til tilret-

telæggelsen. Enhver vagt skal være bemandet med minimum to frivillige råd-

givere for at sikre, at telefonerne kan besvares, men primært for at sikre, at

rådgiverne kan støtte hinanden under vagterne. To frivillige rådgivere er såle-

des det absolutte minimum. Målet er at have tre og helst fire rådgivere på

vagt sammen. Den enkelte samtale gennemføres af én frivillig rådgiver alene,

men alle samtaler efterfølges i udgangspunktet af kollegial sparring efter en

fast model, hvor de frivillige rådgivere på vagten vender samtalen og de valg,

der blev foretaget undervejs. Det prioriteres at give rådgiverne plads til kolle-

gial sparring og til at blive helt klar til at tage den næste samtale fremfor at

besvare alle opkald. Personer, der ikke kommer igennem, får i stedet kontakt

til en telefonsvarer, der fortæller dem, at der er optaget på telefonen, og at de

kan forsøge igen lidt senere.

Oplever de frivillige rådgivere en situation, hvor de har behov for støtte, for

eksempel hvis der skal tages beslutning om at agere akut for en bruger, er

der mulighed for at kontakte bagvagten, der er en af de fastansatte medar-

bejdere i sekretariatet. En af disse medarbejdere er altid til rådighed per tele-

fon, også under nattevagten, til at støtte de frivillige rådgivere, når de føler

behov for det.

Efter hver samtale udfylder den frivillige rådgiver som beskrevet et skema

hvor der noteres en række forhold angående brugeren og samtalens indhold.

I skemaet har rådgiverne også mulighed for at beskrive sin egen oplevelse af

samtalen, og om de ønsker at blive ringet op af en medarbejder fra sekretari-

atet, for eksempel hvis der var tale om en særlig vanskelig samtale.

Førstkommende hverdag gennemgår sekretariatets medarbejdere alle ske-

maerne og kontakter de frivillige rådgivere, der angiver, at de ønsker at

vende en samtale. Derudover kontaktes alle de frivillige rådgivere, der har

haft en akutsamtale, det vil sige en samtale, hvor brugeren har været i færd

med at begå selvmord under samtalen eller haft meget konkrete planer om et

nært forestående selvmord.

Disse forhold gør sig gældende for Livsliniens telefonrådgivning på tværs af

døgnet. Med dette som udgangspunkt har resten af rapporten særligt fokus

på natrådgivningen.

Det såkaldte statistikskema, der kan findes i bilag 1.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Brugerne anvender muligheden for telefonrådgivning om

natten, og Livslinien besvarer derfor et relativt stort antal

henvendelser mellem klokken 23 og klokken 3. Der ses dog

et noget lavere aktivitetsniveau efter klokken cirka 2, og

natrådgivningen håndterer fortsat færre henvendelser end

dags- og aftenrådgivningen.

I dette afsnit afdækkes det, i hvilket omfang den udvidede åbningstid har

medført tilsvarende øget aktivitet. Dette giver indikationer på, om udvidelsen

af åbningstiden faktisk medfører, at selvmordstruede borgere modtager mere

rådgivning. Kapitlet bidrager således til at besvare følgende evaluerings-

spørgsmål:

Aktivitetsniveau:

Medfører natrådgivningen at der gennemføres flere

samtaler?

Der er to primære faktorer, der har betydning for dette. På den ene side afgø-

res omfanget af kontakten til målgruppen i natrådgivningen af, hvor mange

nætter rådgivningen er åben, og hvor mange frivillige rådgivere der er på

vagt. På den anden side afhænger omfanget af kontakten af, om Livslinien

rent faktisk modtager henvendelser fra brugerne i timerne fra klokken 23 til

klokken 3. Det er ikke muligt at opgøre trafikken på Livsliniens telefoner, så

efterspørgslen efter rådgivning om natten kan alene opgøres ved at se på,

hvor mange brugere Livsliniens frivillige rådgivere faktisk har talt med om nat-

ten.

Nedenfor afdækkes først Livsliniens tilgængelighed i nattetimerne og herefter

hyppigheden af besvarede henvendelser i dette tidsrum.

3.1.

Natrådgivningens tilgængelighed

Livsliniens tilgængelighed for brugerne om natten afhænger både af, om det

lykkes at gennemføre alle nattevagterne, og af, hvor mange frivillige rådgi-

vere der er på vagt. Livslinien har ikke foretaget systematiske registreringer

af, hvilke nattevagter der er blevet gennemført i 2014, da der i denne periode

er blevet foretaget mange ændringer af nattevagternes bemanding og gen-

nemførelse. Det betyder, at antallet af gennemførte og aflyste vagter ikke kan

opgøres præcist. Ser man på henvendelsesdata fra 2014, er der registreret

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

henvendelser mellem klokken 23 og klokken 3 i 246 nætter. I natrådgivnin-

gens første år har rådgivningen således været tilgængelig for brugerne mini-

mum to tredjedele af nætterne. Det betyder imidlertid også, at der er 119

nætter, hvor der ikke er registreret henvendelser. En del af disse kan, særligt

i starten af 2014, være udtryk for, at der ikke har været opkald til Livslinien i

dette tidsrum eller har været fejlregistreringer af enkelte henvendelser, men

en betydelig andel udgøres formentlig af vagter, der ikke har kunnet gennem-

føres

. Livsliniens ledelse beskriver, at man i det første år efter etableringen

af natrådgivningen havde vanskeligt ved at sikre bemanding af nattevag-

terne. Det har vist sig at være vanskeligt at sikre rådgiverressourcer om nat-

ten, særligt da der skal være mindst to rådgivere på vagt sammen.

Udfordringen med at sikre nattevagternes gennemførelse har været mindre i

2015. Fra 1. januar frem til 29. maj 2015 viser Livsliniens egen optælling, at

der har været 18 aflyste nattevagter, hvilket svarer til godt en tiendedel af

nætterne i perioden. Størstedelen af disse aflyste nattevagter har ligget forud

for, at man etablerede en foreløbig ordning, hvor et korps af frivillige rådgi-

vere kan modtage betaling for at tage nattevagter, der ikke er tilstrækkeligt

bemandet. Med denne ordning har det været muligt at gennemføre stort set

alle efterfølgende nattevagter. Denne ordning behandles yderligere i

kapitel 7.

Samtidig giver Livslinien udtryk for, at det fortsat har været vanskeligt at

sikre, at der er mere end to rådgivere til stede på nattevagterne. Der findes

ikke systematiske tal for dette, da der jævnligt foretages ændringer i vagter-

nes bemanding, men det betyder alt andet lige, at der er mindre kapacitet til

at tage imod henvendelser i nattetimerne, end der er i eksempelvis aftenti-

merne, der typisk er godt bemandet.

Tilgængeligheden af natrådgivningen for brugerne har altså varieret igennem

perioden, siden den blev etableret. I 2014 og de første måneder af 2015 har

tilgængeligheden i nogen grad været begrænset af antallet af gennemførte

vagter. Herefter er langt størstedelen af nattevagterne blevet gennemført,

hvilket har medført en betydelig større tilgængelighed for brugerne. Imidlertid

er der fortsat ofte færre rådgivere på vagt om natten, hvilket betyder, at råd-

givning om natten til tider er mindre tilgængelig end for eksempel om aftenen,

da kapaciteten til at tage imod henvendelser om natten er lidt mindre. Hen-

vendelseshyppigheden, der analyseres i næste afsnit, skal ses i dette lys.

3.2.

Henvendelseshyppighed

Hyppigheden af besvarede henvendelser i natrådgivningen giver en indika-

tion af, om natrådgivningen modsvarer et behov og en efterspørgsel hos mål-

gruppen, og giver samtidig et billede af, hvor ofte natrådgivningen faktisk

hjælper mennesker i krise.

Tallet er usikkert, fordi der kan have været nattevagter uden henvendelser, men også fordi

nogle henvendelser kan være registreret på den forkerte dato, da nattevagten går hen over to

datoer.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Siden natrådgivningen åbnede ved begyndelsen af 2014, er der registreret

2.178 henvendelser i tidsrummet mellem klokken 23 og klokken 3. Hertil

kommer, at natrådgivningen også har taget imod 172 henvendelser fra de så-

kaldte faste brugere, altså mennesker, der jævnligt er i kontakt med Livsli-

nien

. Henvendelserne fra de faste brugere har en anden karakter end de

anonyme henvendelser og registreres anderledes.

Fordi brugerne er anonyme, er det ikke muligt at vide, hvor mange af hen-

vendelserne der kommer fra de samme personer. Det er de frivillige rådgive-

res oplevelse, at mange er i kontakt med Livslinien flere gange. Derfor kan

det ikke af data udledes, hvor mange forskellige personer natrådgivningen

har hjulpet, siden den åbnede. Det kan dog konstateres, at Livslinien i løbet

af natrådgivningens knap halvandet år 2.350 gange har støttet mennesker

med behov for kontakt og rådgivning om natten.

Der er sket en stor udvikling i henvendelseshyppigheden, siden natrådgivnin-

gen åbnede. Fra januar til og med maj i 2014 blev der registreret 485 hen-

vendelser til natrådgivningen. I den samme periode i 2015 blev der registre-

ret 839 henvendelser, hvilket svarer til en stigning på 73 procent.

Figur 1 viser måned for måned udviklingen i antallet af henvendelsesregistre-

ringer, siden natrådgivningen åbnede i 2014.

Figur 1. Antal henvendelsesregistreringer i natrådgivningen per måned

(n=2.178)

250

204

200

164

150

100

111

91 93 90

138 131

100

108 109 104

149

133

169

184

Note: Figuren indeholder ikke henvendelser fra faste brugere.

Figuren viser, at der allerede fra begyndelsen af 2014 blev besvaret mere

end 90 henvendelser om måneden. Figuren viser også, at natrådgivningen i

2. kvartal af 2015 tager imod omkring dobbelt så mange henvendelser, som

da den åbnede i januar 2014. Der har altså været en tydelig stigning i antallet

De faste brugere er typisk i kontakt flere gange om dagen. Der er på nuværende tidspunkt tale

om tre personer, men dette antal ændrer sig løbende.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

af besvarede henvendelser i natrådgivningen, der blandt andet hænger sam-

men med den øgede tilgængelighed af natrådgivningen over tid, men forven-

telig også øget kendskab til muligheden blandt brugerne.

Livslinien har ikke som sådan annonceret til brugerne om den nye mulighed

for natrådgivning. Når de frivillige rådgivere taler med brugerne om dagen og

om aftenen, oplyser de ofte om muligheden for at ringe senere, og derudover

har den nye åbningstid været oplyst på hjemmesiden. Livslinien har endvi-

dere sendt informationsmateriale ud til de samarbejdspartnere, der typisk

henviser til dem. Opgørelsen af henvendelser indikerer, at brugerne relativt

hurtigt har fået kendskab til den udvidede åbningstid og er begyndt at gøre

brug af den.

Figur 2 viser udviklingen i det gennemsnitlige månedlige antal henvendelser

til telefonrådgivningen siden 2013, altså et år før telefonrådgivningen åbnede.

Figur 2. Gennemsnitligt antal henvendelser per måned, alle vagter

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2013

(n=9.012)

2014

(n=9.600)

2015

(n=4.469)

751

800

894

Figuren viser, at der er sket en stigning i antallet af henvendelser, som Livsli-

nien registrerer hver måned. Dette viser, at der ikke bare sker en forskydning

af samtaler til natrådgivningen fra dags- og aftenrådgivningen, men at natråd-

givningen faktisk medfører en øget samtalevolumen for telefonrådgivningen

som sådan. Dette stemmer overens med udviklingen efter tidligere udvidelser

af åbningstiden, hvor der også er set en vækst i antallet af henvendelser

samlet set.

I 2015 er der gennemført 839 samtaler i natrådgivningen, hvilket svarer til

5,6 henvendelser per nat. Givet at hver nattevagt varer fire timer, besvares

Ploug, T et al. (2015). ALIVE – En analyse af Livsliniens opkald, opkaldere og effekt 1997 –

2013. Aalborg Universitet.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

således på nuværende tidspunkt cirka halvanden henvendelse i timen i

natrådgivningen

Selvom der har været en betydelig stigning i antallet af henvendelser i natteti-

merne, er der forskel på henvendelseshyppigheden om natten og i de tre an-

dre tidsintervaller. Dette ses i figur 3, der viser henvendelseshyppigheden for

de fire vagtintervaller som gennemsnit for 2015.

Figur 3. Gennemsnitligt antal registrerede henvendelser per døgn i 2015

9,0

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Formiddag

(n=1.144)

Eftermiddag

(n=1.207)

Aften

(n=1.230)

Nat

(n=839)

7,7

8,1

8,3

5,6

Figuren viser, at der generelt besvares færre henvendelser i natrådgivningen,

end der gør i nogle af de andre vagter. Mens der besvares 5,6 henvendelser

per nat i 2015, er der 7,7 per formiddag, 8,1 per eftermiddag og 8,3 per aften.

Der er således næsten tre besvarelser mere om aftenen end om natten.

Det lavere antal samtaler i natrådgivningen skyldes en kombination af flere

faktorer. For det første har der været flere nattevagter, der på grund af mang-

lende frivillige rådgivere ikke er gennemført. For det andet er der som beskre-

vet, ofte færre frivillige rådgivere på vagt om natten. For det tredje er samta-

lerne lidt længere om natten, jf. afsnit 3.3 nedenfor.

Endelig kan der være færre brugere, der henvender sig til Livslinien om nat-

ten. Det foreliggende data viser kun, hvor mange henvendelser der faktisk er

blevet besvaret, og kan derfor ikke vise, hvor mange gange brugerne har for-

søgt at henvende sig til natrådgivningen uden at komme igennem. Oplevel-

sen blandt Livsliniens ansatte og frivillige rådgivere er, at der er mange, der

forsøger at komme i kontakt med Livslinien i de første timer af nattevagten,

men at det stilner af hen mod slutningen af vagten.

Der kan ikke tages højde for lukkede vagter, da disse som beskrevet ovenfor ikke reflekteres

nøjagtigt i henvendelsesdata. Det viste er et gennemsnit per døgn i 2015 og underestimerer der-

for antallet af henvendelser per nattevagt.

Der kan ikke tages højde for lukkede vagter, da disse ikke reflekteres nøjagtigt i henvendel-

sesdata. Det viste er et gennemsnit per dag i 2015 og underestimerer derfor antallet af henven-

delser per nattevagt mere end antallet af henvendelser i de andre tidsintervaller, da der har væ-

ret flere aflyste nattevagter.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Fordelingen af de gennemførte samtaler underbygger denne oplevelse.

Figur 4 viser således, at henvendelserne ikke fordeler sig jævnt hen over nat-

tevagterne, på trods af at der er det samme antal frivillige rådgivere til stede

til at tage imod opkaldene.

Figur 4. Antal henvendelser i 2015 opdelt efter nattetimer (n=839)

350

300

250

211

200

150

100

23:00-23:59

00:00-00:59

01:00-01:59

02:00-02:59

226

320

Note: Figuren viser de samtaler, der er begyndt i det angivne tidsrum.

Figuren viser, at 320 af samtalerne er begyndt inden klokken 24, hvilket sva-

rer til 38 procent af alle henvendelser i nattevagten i 2015. Det er ikke overra-

skende, at der besvares flere henvendelser i den første time, da alle de frivil-

lige rådgivere påbegynder en samtale ved vagtens start. Tallet bekræfter, at

der er mange brugere, der henvender sig i de første timer. Omvendt er kun

82 samtaler, svarende til 10 procent, begyndt i nattevagtens sidste time.

Dette kan skyldes, at nogle frivillige rådgivere på dette tidspunkt kan være

optaget, eller at brugerne ikke ringer op, kort tid inden rådgivningen lukker,

men det indikerer under alle omstændigheder, at en del af forklaringen på de

lavere antal modtagne henvendelser i natrådgivningen er, at der gennemfø-

res færre samtaler i den sidste time af nattevagten.

Både henvendelsesdata og de frivillige rådgiveres oplevelse af nattevagterne

indikerer således, at der er størst efterspørgsel efter rådgivning i nattevag-

tens første timer. Livsliniens ledelse beskriver, at der godt kan være en fla-

skehals for brugerne sent om aftenen og først på natten, hvor der er særlig

stor efterspørgsel. Sammenholdt med det forhold, at der til tider er færre frivil-

lige rådgivere på vagt om natten, indikerer det, at der er potentiale for at gen-

nemføre flere rådgivningssamtaler først på natten.

Samtidig viser henvendelsesdata, at telefonerne typisk er relativt stille sidst

på nattevagterne, hvilket bekræftes af de frivillige rådgivere og medarbej-

dere. Dette er særlig relevant i forhold til den kommende udvidelse af åb-

ningstiden fra klokken 3 til klokken 7, da det indikerer, at der kan være min-

dre efterspørgsel efter rådgivning i dette tidsrum. Livsliniens ledelse forven-

ter, at der vil være et lavere aktivitetsniveau fra klokken cirka 2 til klokken 4

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

eller 5, og at man efter dette tidsrum vil have øget efterspørgsel igen fra de

brugere, der vågner tidligt.

3.3.

Samtalevarighed

Samtalerne med Livslinien har generelt en relativt lang varighed, hvilket er

med til at begrænse antallet af henvendelser, som de frivillige rådgivere kan

besvare i løbet af en vagt. En gennemsnitlig samtale i perioden 1. januar til

29. maj 2015 har varet omkring 30 minutter.

I figur 1 ses den gennemsnitlige varighed af samtalerne i 2015 opdelt efter de

fire vagtintervaller.

Figur 5. Gennemsnitlig samtalevarighed i 2015 opdelt efter vagter

Note: N er lidt lavere, fordi der ikke er registreret varighed for alle henvendelser.

Figuren viser, at der er en tendens til, at samtalerne varer længere i natråd-

givningen end på de øvrige vagter, hvilket kan være med til at forklare, at

rådgiverne besvarer færre samtaler om natten.

Der er faglige grunde til, at samtalerne har den varighed, de har, og de frivil-

lige rådgivere bliver trænet i at afslutte samtaler, når de vurderes ikke læn-

gere at give udbytte for brugerne. Særligt er der fokus på at holde samtaler

med de faste brugere relativt korte, da disse brugere typisk er i kontakt med

Livslinien flere gange om dagen.

Nogle frivillige rådgivere giver udtryk for, at en del af forklaringen på de læn-

gere samtaler om natten kan være, at der er en oplevelse af at have lidt

bedre tid, og der derfor i lidt højere grad accepteres omsorgssamtaler med

brugerne fremfor målrettet selvmordsforebyggelse. Analysen af henvendel-

sesdata indikerer dog ikke, at samtalerne bliver længere senere på natten,

hvor der opleves at være et mindre tryk på telefonerne.

Gennemsnittet er beregnet på basis af henvendelsesdata. Det betyder, at helt korte samtaler,

der ikke udfyldes et skema for, ikke indgår, hvilket kan betyde, at beregningen overestimerer den

gennemsnitlige varighed.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

3.4.

Konklusioner

Analysen viser, at der håndteres et stort antal henvendelser i Livsliniens

natrådgivning. Allerede på årets første fem måneder er der registreret over

800 gennemførte samtaler. Brugerne benytter sig altså i relativt stort omfang

af natrådgivningen, hvilket indikerer, at natrådgivningen faktisk modsvarer et

behov hos brugerne for rådgivning efter klokken 23. Henvendelsesdata viser,

at Livslinien samlet set gennemfører flere rådgivningssamtaler end forud for

etableringen af natrådgivningen.

Samtidig har det taget tid at sikre stabil tilgængelighed for brugerne i natteti-

merne, hvilket skyldes, at det har vist sig vanskeligt at få dækket nattevag-

terne i samme omfang som vagterne om dagen og om aftenen. Livslinien er

derfor begyndt at betale nogle frivillige rådgivere for at tage nattevagter, hvil-

ket indtil videre har afhjulpet problemet. Dette behandles yderligere i

kapitel 7.

Natrådgivningen besvarer et lidt lavere antal henvendelser end rådgivningen

i dag- og aftentimerne. Henvendelsesdata såvel som de frivillige rådgiveres

egen oplevelse tyder dog på, at dette ikke skyldes mangel på henvendelser

fra brugernes side – i hvert fald ikke i de første timer af nattevagten. Forkla-

ringen skal snarere findes i et typisk lidt lavere antal rådgivere, lidt længere

samtaler og en reduktion i antal henvendelser efter klokken 2.

Som svar på kapitlets evalueringsspørgsmål viser analysen altså, at etable-

ringen af natrådgivning har medført, at der gennemføres et øget antal samta-

ler i Livsliniens telefonrådgivning, og at der er potentiale for at øge dette antal

endnu mere med øget rådgiverkapacitet i visse tidsrum.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Natrådgivningen benyttes i lidt højere grad end den øvrige

åbningstid af mænd i 40’erne og af unge kvinder. En lidt

større andel af henvendelserne foretages endvidere af men-

nesker, der har erfaring med selvmordsforsøg eller har

selvmordstanker. Der er dog ikke tale om nye målgrupper

med hensyn til køn, alder, geografi og tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

I dette kapitel afdækkes det, hvilke brugere der anvender natrådgivningen,

og om de adskiller sig fra brugerne af dags- og aftenrådgivningen. Denne

analyse er interessant, fordi den viser, om natåbningstiden tiltrækker nye

målgrupper, så Livsliniens tilbud når endnu bredere ud blandt selvmordstru-

ede danskere. I det følgende gives derfor en karakteristik af menneskene

bag henvendelserne i nattetimerne sammenlignet med dag- og aftentimerne.

Kapitlet bidrager herigennem til at besvare følgende evalueringsspørgsmål:

Målgruppe:

Skaber natrådgivningen kontakt til nye brugergrupper?

Karakteristikken af Livsliniens brugere foretages på basis af henvendelsesre-

gistreringerne. Da brugerne er anonyme, er det ikke muligt at tage højde for,

at nogle brugere henvender sig flere gange. Det betyder, at brugere, der hen-

vender sig hyppigt, har en større vægt i karakteristikken end dem, der hen-

vender sig sjældent. Analysen viser således alene, hvilke brugerkarakteri-

stika der fylder mest i Livsliniens telefonrådgivning, ikke hvilke individtyper

der er flest af blandt brugerne.

Analysen tager udgangspunkt i henvendelserne i 2015, så eventuelle uregel-

mæssigheder i opstarten af natrådgivningen ikke påvirker resultaterne. Da

der mangler enkelte oplysninger i registreringerne af nogle henvendelser, va-

rierer antallet af henvendelser, der indgår i figurerne i det efterfølgende.

Analysen af brugernes karakteristika afgrænses af den viden, der er tilgæn-

gelig i Livsliniens registreringer. I dette afsnit analyseres brugernes køn, al-

der, geografi, tilknytning til arbejdsmarkedet og selvmordshistorik, mens de

problemer, som henvendelserne omhandler, indgår i analysen i det efterføl-

gende kapitel.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Som supplement til denne analyse og analysen i de følgende to kapitler er

der udviklet to personas, der giver et helhedsorienteret perspektiv på, hvem

de typiske brugere af Livsliniens natrådgivning er, og hvordan Livslinien råd-

giver dem. Disse to personas – Thomas og Josefine – er således illustratio-

ner, der søger at levendegøre karakteristikken af brugerne og rådgivningen

om natten. De to personas findes i bilag 2.

4.1.

Køn og alder

De mest fundamentale målgruppekarakteristika er køn og alder. Figur 6 viser

kønsfordelingen blandt brugerne af Livsliniens telefonrådgivning.

Figur 6. Kønsfordelingen for brugerne af Livsliniens telefonrådgivning i

2015 (n=834)

Nat

(n=834)

Aften

(n=1.226)

Eftermiddag

(n=1.203)

Formiddag

(n=1.136)

20%

53%

47%

70%

30%

64%

36%

60%

40%

Kvinde

Mand

60%

40%

80%

100%

Figuren viser, at lidt flere af henvendelserne om natten foretages af kvinder

end af mænd. 53 procent af henvendelserne (svarende til 446 henvendelser)

kommer fra kvinder, mens 47 procent (svarende til 388) kommer fra mænd.

Forskellen er dog mindre markant end i dags- og aftenrådgivningen, hvor en

endnu større andel af henvendelserne kommer fra kvinder. Dette indikerer

altså, at natrådgivningen i lidt højere grad end de øvrige vagter appellerer til

mænd.

Figur 7 viser, at de personer, der henvender sig til natrådgivningen i gennem-

snit er 38,4 år

Bemærk, at data ikke muliggør en udregning af gennemsnitsalderen for brugere af natrådgiv-

ningen, da de samme brugere kan have henvendt sig flere gange. Beregningen viser altså, hvor

gamle personerne bag de enkelte henvendelser er i gennemsnit, men kan ikke sige, hvilken al-

der den gennemsnitlige bruger har.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figur 7. Gennemsnitsalder for mandlige og kvindelige opkaldere til

natrådgivningen i 2015

45,0

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Mænd

(n=240)

Kvinder

(n=290)

I alt

(n=530)

42,8

34,9

38,4

Note: Der er registreret køn og en nøjagtig alder for 530 af de i alt 839 henvendelser til natråd-

givningen i 2015.

Figuren viser samtidig, at der er forskel på gennemsnitsalderen for mænd og

kvinder, idet mændene gennemsnitlig er noget ældre end kvinderne.

Figur 8 sammenligner gennemsnitsalderen for de personer, der henvender

sig i natrådgivningen, med gennemsnitsalderen i de øvrige vagtintervaller.

Figur 8. Gennemsnitsalder for opkaldere til telefonrådgivningen i 2015

45,0

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Formiddag

(n=821)

Eftermiddag

(n=820)

Aften

(n=803)

Nat

(n=533)

40,6

41,6

38,9

38,4

Figuren viser, at natrådgivningen modtager henvendelser fra personer, der

gennemsnitlig er lidt yngre end i de andre vagtintervaller. Forskellen mellem

gennemsnitsalderen for aften og nat er lille, gennemsnitsalderen for opkal-

dere til formiddags- og eftermiddagsvagterne er et par år højere.

Bag disse gennemsnit ligger nogle mere detaljerede forskelle med hensyn til

køn og alder, der analyseres i figur 9. Figuren viser, hvordan henvendelserne

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

til henholdsvis natrådgivningen og dags- og aftenrådgivningen fordeler sig på

aldersintervaller og køn.

Figur 9. Køns- og aldersfordelingen i natrådgivningen og dags- og aftenrådgivningen

Nat

18%

12%

28%

13%

48%

20%

21%

16%

10%

20%

30%

40%

50%

50 - 59

60 - 69

70 - 79

80 +

11%

10%

20%

30%

40%

50%

15%

40 - 49

20 - 29

30 - 39

10%

15%

25%

16%

15%

41%

24%

22%

Dag/aften

9 - 14

15 - 19

20 - 29

30 - 39

40 - 49

50 - 59

60 - 69

70 - 79

80 +

9 - 14

15 - 19

Mænd (n=291)

Kvinder (n=348)

Mænd (n=1.046)

Kvinder (1.828)

Med hensyn til natrådgivningen viser venstre del af figuren, at den lave gen-

nemsnitsalder for kvinderne i natrådgivningen skyldes en stor henvendelses-

hyppighed blandt de meget unge brugere. 18 procent af henvendelserne fra

kvinder kommer fra brugere under 20 år, mens yderligere 28 procent kommer

fra brugere mellem 20 og 29 år. I modsætning hertil ligger en meget stor del

af henvendelserne fra mænd tættere det aldersmæssige gennemsnit for

mænd, der kontakter natrådgivningen, idet 48 procent er mellem 40 og 49 år.

Sammenlignes køns- og aldersfordelingen i natrådgivningen med de øvrige

vagter i den højre del af figuren, ses det, at natrådgivningen i højere grad har

fat i netop de unge kvinder, mens der i mindre grad er kontakt til de ældre

kvinder. Samtidig ses det, at natrådgivningen i endnu højere grad end dags-

og aftenrådgivningen er i kontakt med de midaldrende mænd, samtidig med

at der er lidt mindre kontakt til de unge mænd.

Analysen indikerer altså, at natrådgivningen i lidt højere grad end de øvrige

vagter henvender sig til de helt unge kvinder og mændene i 40’erne.

Den overordnede udvikling i henvendelsesmønstret over tid viser, at de helt

unge brugere står for en stadig faldende andel af henvendelserne til telefon-

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

rådgivningen

, hvorfor det er særlig positivt, hvis natrådgivningen kan bi-

drage til at sikre fortsat kontakt til denne gruppe. En del af årsagen til den fal-

dende andel unge brugere i telefonrådgivningen er, at de unge foretrækker

andre medier. Således udgør brugere under 30 år i 2015 hele 84 procent af

henvendelserne til Livsliniens chatrådgivning. Chatrådgivningen er dog ikke

åben om natten, hvorfor telefonrådgivningens kontakt til de unge brugere i

dette tidsinterval er særlig vigtig.

4.2.

Geografi

Livsliniens rådgivning er landsdækkende og er lige tilgængelig for mennesker

over hele landet, da den foregår per telefon. Alligevel kan der være forskelle

på, hvor langt Livsliniens tilbud om natrådgivning rækker. For eksempel kan

kendskabet være mere udbredt i nogle områder end i andre. Livsliniens hen-

vendelsesdata giver mulighed for at undersøge, om nogle dele af landet i hø-

jere grad end andre gør brug af tilbuddet.

Tabel 1 nedenfor viser, hvordan henvendelserne til natrådgivningen i 2015

fordeler sig geografisk. Tabellen indeholder kun de henvendelser, hvor bru-

geren har ønsket at oplyse sin bopælsregion.

Tabel 1. Geografisk fordeling af henvendelser til natrådgivningen i 2015

Region

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Antal henvendelser

179

167

Henvendelser per 10.000 indbyggere over 14 år

1,78

1,13

0,84

1,04

0,71

Note: For 535 af de i alt 839 henvendelser til natrådgivningen er opkalders bopælsregion oplyst.

Note: Befolkningsgrundlaget er trukket fra Danmarks Statistik per 2. kvartal 2015 (FOLK1).

Tabellen viser, at natrådgivningen anvendes af brugere i alle regioner. Samti-

dig er der dog væsentlig flere henvendelser fra borgere i Region Syddanmark

og Region Hovedstaden end fra borgere i de resterende tre regioner. Tabel-

len viser også, at dette kun delvis kan forklares med forskelle i befolknings-

grundlag. Ser man på antallet af henvendelser per 10.000 indbyggere i regio-

nen, er der fortsat en større frekvens af henvendelser fra borgere i Region

Syddanmark og en lavere frekvens af henvendelser fra borgere i Region

Sjælland.

Figur 10 viser, at dette billede også reflekteres i sammensætningen af hen-

vendelser i de andre tidsintervaller.

Ploug, T et al. (2015). ALIVE – En analyse af Livsliniens opkald, opkaldere og effekt 1997 –

2013. Aalborg Universitet.

Da der ikke er registreret opkald fra personer under 15 år i natrådgivningen i 2015, anvendes

befolkningsgrundlaget over 14 år.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figur 10. Geografisk fordeling af brugere. Henvendelser til telefonråd-

givningen i 2015

Formiddag

(n=803)

Eftermiddag

(n=797)

Aften

(n=805)

Nat

(n=535)

41%

13%

8% 11%

27%

36%

21%

7% 8%

29%

39%

17%

7% 10%

27%

31%

20%

17%

40%

10% 9%

60%

33%

80%

100%

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Natrådgivningen anvendes i endnu højere grad end den øvrige åbningstid af

personer i Region Syddanmark, næsten lige så meget af personer i Region

Hovedstaden og i mindre grad af de øvrige regioner.

Udover brugernes kendskab til tilbuddet kan der være en lang række socio-

økonomiske og demografiske forhold, der forklarer disse forskelle, som det

ikke er muligt at undersøge på det foreliggende grundlag. Overordnet kan det

dog konstateres, at Livsliniens natrådgivning har opnået udbredelse blandt

befolkningen i alle dele af landet, selvom denne udbredelse varierer på tværs

af regioner.

4.3.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Henvendelsesdata giver ligeledes mulighed for at analysere henvendelses-

profilen i natrådgivningen med hensyn til brugernes tilknytning til arbejdsmar-

kedet. Analysen er relevant for at afdække, om rådgivningen om natten for

eksempel tiltrækker brugere, der er beskæftiget i dagtimerne, herunder stu-

derende og personer i arbejde.

Figur 11 viser, hvordan henvendelserne til natrådgivningen fordeler sig med

hensyn til opkalders tilknytning til arbejdsmarkedet.

Figuren viser, at en stor del af henvendelserne kommer fra pensionister og

førtidspensionister, idet disse står for 46 procent af henvendelserne i 2015.

Den næststørste andel henvendelser (17 procent) foretages af studerende,

mens arbejdsløse står for 14 procent. Endelig foretages 13 procent af hen-

vendelserne af personer i arbejde, mens de resterende 10 procent foretages

af personer, der er sygemeldt.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Gruppen af pensionister/førtidspensi-

onister udgøres af lidt flere henven-

delser fra mænd end kvinder, nemlig

56 procent. Samtidig er langt største-

delen (92 procent) under

60 år, hvilket indikerer, at der i høj

grad er tale om førtidspensionister.

De studerende er for 97 procents

vedkommende under 30 år, og her

udgør kvinder 82 procent, hvilket re-

flekterer aldersfordelingen i afsnittet

ovenfor, der viste, at mange af hen-

vendelserne foretages af yngre kvin-

der.

Figur 11. Brugernes tilknytning til

arbejdsmarkedet. Henvendelser til

natrådgivningen i 2015 (n=594).

13%

46%

17%

14%

10%

Henvendelserne fra arbejdsløse bru-

gere foretages af nogenlunde lige

Note: For de resterende 245 af de 839 henvendelser

mange mænd og kvinder og fordeler

til natrådgivningen i 2015 er der ikke oplyst arbejds-

sig over hele aldersspektret op til 59

markedstilknytning.

år. De langtidssygemeldte fordeler sig nogenlunde som førtidspensionister

og pensionister med lidt flere mænd end kvinder og en stor andel mellem 40

og 59 år.

Henvendelsesdata viser altså, at førtidspensionister står for den største andel

af henvendelserne til natrådgivningen. Figur 12 nedenfor viser, at dette i

endnu højere grad gør sig gældende for henvendelserne i den øvrige åb-

ningstid.

Figur 12. Brugernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Henvendelser til te-

lefonrådgivningen i 2015

Formiddag

(n=858)

Eftermiddag

(n=844)

Aften

(n=868)

Nat

(n=594)

I arbejde

Arbejdsløs

Pensioneret/førtidspensioneret

12%

14%

13%

15%

14%

20%

17%

20%

10%

13%

12%

14%

40%

10%

60%

Under uddannelse

Langtidssygemeldt

Andet

53%

51%

47%

46%

80%

100%

I arbejde

Arbejdsløs

Pensioneret/førtids-

Under uddannelse

Langtidssygemeldt

Andet

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figuren viser altså, at henvendelserne til natrådgivningen i lidt højere grad fo-

retages af personer, der er under uddannelse eller arbejdsløse, men viser

samtidig, at der ikke er tale om markante forskelle på arbejdsmarkedsprofilen

mellem dem, der henvender sig til natrådgivningen, og dem, der henvender

sig om dagen og om aftenen. Særligt viser figuren, at natrådgivningen ikke i

højere grad end den øvrige åbningstid tiltrækker henvendelser fra personer,

der er i arbejde.

4.4.

Selvmordshistorik og risikofaktorer

I forbindelse med flertallet af henvendelser registreres også opkalders selv-

mordshistorik og risikofaktorer for selvmord. Dette afsnit afdækker, om de

henvendelser, der modtages i natrådgivningen, foretages af brugere, der om-

gives af risikofaktorer i forhold til selvmord, herunder tidligere selvmordstan-

ker, tidligere selvmordsforsøg eller selvskadende adfærd.

Langt størstedelen af henvendelserne til Livsliniens telefonrådgivning foreta-

ges af personer, der tidligere har oplevet at have selvmordstanker, som det

ses af figur 13. Figuren viser, at dette gør sig gældende på tværs af hele åb-

ningstiden.

Figur 13. Har opkalder tidligere haft selvmordstanker? Henvendelser til

telefonrådgivningen i 2015

Formiddag

(n=766)

Eftermiddag

(n=847)

Aften

(n=903)

Nat

(n=648)

20%

83%

17%

85%

15%

86%

14%

90%

40%

Nej

60%

80%

10%

100%

Note: For en del henvendelsers vedkommende er det ikke registreret, om brugerne tidligere har

haft selvmordstanker, hvorfor n er lavere end det samlede antal henvendelser i 2015.

Der er en lidt højere frekvens af henvendelser fra personer, der har oplevet

selvmordstanker, i natrådgivningen end i de øvrige vagtintervaller. Dette be-

tyder dog ikke, at alle disse personer fortsat lider af selvmordstanker, som

det vises i næste kapitel.

For henvendelserne til natrådgivningen i 2015 gælder det, at 91 procent af de

kvindelige opkaldere tidligere har haft selvmordstanker, mens det samme er

tilfældet for 88 procent af mændene.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figur 14 viser, hvor stor en del af henvendelserne til natrådgivningen der fo-

retages af personer, der tidligere har forsøgt at begå selvmord.

Figur 14. Har opkalder tidligere forsøgt selvmord? Henvendelser til

natrådgivningen i 2015.

Total

(n=534)

60%

40%

Mand

(n=236)

46%

54%

Kvinde

(n=298)

20%

71%

29%

40%

Nej

60%

80%

100%

Note: Spørgsmålet er besvaret for 534 af i alt 839 henvendelser i natrådgivningen i 2015.

Figuren viser, at der er en stor del af brugerne af natrådgivningen, der har er-

faring med selvmordsforsøg. Samlet på tværs af køn og alder var det 60 pro-

cent af henvendelserne til natrådgivningen i 2015, der blev foretaget af per-

soner, der tidligere havde forsøgt at begå selvmord. Af disse 320 henvendel-

ser blev 100 foretaget af personer, der havde forsøgt selvmord indenfor de

seneste tre måneder.

Som det ses af figuren, er der med hensyn til selvmordshistorik en mere ty-

delig forskel mellem kønnene, end det var tilfældet for selvmordstanker.

Mens 71 procent af henvendelserne fra kvinder til natrådgivningen kommer

fra brugere, der tidligere har forsøgt at begå selvmord, gælder dette for 37

procent af henvendelserne fra mænd. Der er også en tydelig variation på

tværs af aldersgrupper. 80 procent af de 65 henvendelser fra

15-19-årige kommer fra personer, der tidligere har forsøgt at begå selvmord.

For de resterende aldersgrupper er dette tilfældet for mellem 47 og 66 pro-

cent af henvendelserne.

Figur 15 viser den overordnede fordeling af henvendelser til dags- og aften-

rådgivningen med hensyn til brugernes erfaring med selvmordsforsøg. Figu-

ren skal således holdes op mod den overordnede fordeling for natrådgivnin-

gen i figur 14.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figur 15. Tidligere selvmordsforsøg. Henvendelser til dags-/aftenrådgivningen i

2015

Formiddag (n=644)

Eftermiddag (n=666)

Aften (n=750)

55%

45%

48%

52%

43%

57%

Nej

Note: For en del henvendelsers vedkommende er det ikke registreret, om brugeren tidligere har forsøgt selv-

mord, hvorfor n er lavere end det samlede antal henvendelser i 2015.

Figuren viser, at der er færre henvendelser til dags- og aftenrådgivningen fra

brugere, der tidligere har forsøgt at begå selvmord, end det er tilfældet i

natrådgivningen og aftenrådgivningen. I natrådgivningen er der således 15

procent flere henvendelser fra personer, der har forsøgt selvmord, end i for-

middagsrådgivningen.

Den sidste risikofaktor, der analyseres her, er selvskadende adfærd. Selv-

skadende adfærd kan for eksempel være spiseforstyrrelser eller cutting. Fi-

gur 16 viser, hvor stor en del af henvendelserne der foretages af personer,

der har disse eller andre typer selvskadende adfærd.

Figur 16. Har opkalder selvskadende adfærd? Henvendelser til telefon-

rådgivningen i 2015

Formiddag

(n=987)

Eftermiddag

(n=1.045)

Aften

(n=1.073)

Nat

(n=727)

20%

51%

49%

57%

43%

59%

41%

58%

40%

Nej

60%

42%

80%

100%

Note: For en del henvendelsers vedkommende er det ikke registreret, om brugeren har selvska-

dende adfærd, hvorfor n er lavere end det samlede antal henvendelser i 2015.

Figuren viser, at der også er en tendens til, at der er en større andel henven-

delser til natrådgivningen fra personer, der har selvskadende adfærd, selvom

andelen blandt henvendelserne til aftenrådgivningen er en smule større.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Der er altså en generel tendens til, at aften- og natrådgivningen i særlig grad

anvendes af personer, der har en forhistorie med selvmord og selvmordstan-

ker og udviser selvskadende adfærd. Det indikerer, at natrådgivningen i

endnu højere grad end den øvrige åbningstid anvendes af en relevant mål-

gruppe, der omgives af risikofaktorer i forhold til selvmord. Natrådgivningen

kan dermed i mindst lige så høj grad som den resterende rådgivning formo-

des at have et selvmordsforebyggende potentiale.

4.5.

Konklusioner

Kapitlet har analyseret, hvad der karakteriserer menneskene bag henvendel-

serne til Livsliniens natrådgivning, og har sammenlignet opkalderprofilen i

natrådgivningen med profilen i den resterende åbningstid. Analysen indike-

rer, at en større andel af henvendelserne til natrådgivningen kommer fra

mænd, og at der er tale om en gennemsnitlig lidt yngre målgruppe. Derud-

over indikerer analysen, at natrådgivningen i endnu større grad end dags- af-

tenrådgivningen har fat i de unge kvinder og de midaldrende mænd, og at

dem, der henvender sig om natten, har en mere alvorlig selvmordshistorik

end dem, der henvender sig i den øvrige åbningstid. I boksen nedenfor op-

summeres de afdækkede forskelle mellem personerne bag henvendelserne i

natrådgivningen og i den øvrige åbningstid.

Analysen viser, at følgende forhold karakteriserer opkaldene til natrådgivningen,

når de sammenlignes med henvendelserne under de øvrige vagter:



En større andel henvendelser kommer fra unge kvinder.

En lidt større andel henvendelser kommer fra mænd i 40’erne.

En mindre andel henvendelser kommer fra ældre kvinder.

En lidt mindre andel henvendelser kommer fra unge mænd.

En større andel henvendelser kommer fra personer i Region Syddanmark og

Region Hovedstaden.

En lidt større andel henvendelser kommer fra studerende og arbejdsløse.

Samme andel af henvendelserne kommer fra personer, der er i arbejde.

En større andel af henvendelserne foretages af personer omgivet af risiko-

faktorer som tidligere selvmordstanker, selvmordsforsøg eller selvskadende

adfærd.

Som boksen viser, adskiller de personer, der henvender sig om natten, sig

altså på en række punkter fra dem, der henvender sig om dagen og om afte-

nen. Der er dog tale om mindre forskelle, og målgruppen for natrådgivningen

er således i store træk den samme som i den øvrige åbningstid. Også dags-

og aftenrådgivningen har relativt godt fat i de unge piger og de midaldrende

mænd, mens der i alle vagtintervaller er relativt få henvendelser fra de helt

unge mænd samt ældre af begge køn. Som svar på kapitlets evaluerings-

spørgsmål viser analysen altså, at der ikke umiddelbart er tale om, at natråd-

givningen tiltrækker helt nye brugergrupper.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Analysen viser altså, at natrådgivningen har succes med at tiltrække henven-

delser fra nogle af de opkaldertyper, der generelt benytter Livslinien. Analy-

sen viser også, at Livsliniens natrådgivning hjælper en række mennesker

med en selvmordshistorik, der tyder på, at de er i forhøjet risiko for selvmord.

Dette indikerer, at natrådgivningen i mindst lige så høj grad som den øvrige

åbningstid har fat i en relevant målgruppe, hvor der er potentiale for at fore-

bygge selvmord.

Samtidig viser analysen, at natrådgivningen ligesom de øvrige vagter har op-

nået begrænset kontakt til helt unge mænd. Endvidere har natrådgivningen i

endnu højere grad end den øvrige åbningstid begrænset kontakt med de æl-

dre, både mænd og kvinder. Udvidelsen af åbningstiden har altså ikke i

større omfang tiltrukket disse to målgrupper, som Livslinien generelt har van-

skeligt ved at få fat på.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

De samtaler, der gennemføres i natrådgivningen, minder

overordnet om samtalerne i dags- og aftenrådgivningen

med hensyn til både kriseniveau, selvmordsfokus og de

problemtyper, der er i spil.

Det foregående kapitel afdækkede, om natrådgivningen adskiller sig fra

dags- og aftenrådgivningen med hensyn til hvilke personer, der henvender

sig. Dette kapitel supplerer analysen ved tilsvarende at afdække, om de sam-

taler, Livslinien gennemfører med brugerne om natten, adskiller sig fra sam-

talerne om dagen og om aftenen. Analysen afdækker således, om Livslinien

gennem de samtaler, der gennemføres om natten, yder støtte til målgruppen

på anden vis eller i forhold til andre problematikker, end det gøres gennem

de samtaler, der gennemføres om dagen og om aftenen. Herigennem bidra-

ger kapitlet til at besvare følgende evalueringsspørgsmål:

Indhold:

Er der forskel på samtalernes indhold i henholdsvis natrådgivnin-

gen og de øvrige vagter?

Analysen tager udgangspunkt i de frivillige rådgiveres vurdering af, om de i

natrådgivningen modtager henvendelser, der adskiller sig fra dem, de modta-

ger i dags- og aftenrådgivningen. Figur 17 sammenfatter denne vurdering.

Figur 17. I hvilken grad oplever du, at de mennesker, der henvender sig

om natten, og de problemer, de henvender sig med, adskiller sig fra

dem, der henvender sig om dagen? Spørgeskema blandt frivillige

(n=64).

53%

25%

20%

I høj grad

40%

I nogen grad

60%

I mindre grad

80%

Slet ikke

100%

Ved ikke

Note: 64 af de 102 besvarelser er foretaget af frivillige, der har taget en nattevagt.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figuren viser, at flertallet af de frivillige rådgivere, der har besvaret spørge-

skemaet i forbindelse med evalueringen, oplever, at der i høj eller i nogen

grad er en forskel mellem natrådgivningen og den resterende rådgivning.

Omkring en tredjedel angiver, at de i mindre grad eller slet ikke oplever, at

der er en forskel på henvendelserne om dagen/aftenen og om natten.

Det ses af de frivillige rådgiveres kommentarer til spørgsmålet og drøftel-

serne på de afholdte workshops, at de primært oplever, at natrådgivningen

adskiller sig med hensyn til indholdet af samtalerne og de problematikker, der

fylder i henvendelserne. De forskelle ved samtalerne, som de frivillige rådgi-

vere hæfter sig ved, drejer sig altså ikke primært om, hvem der ringer (som

analyseret i forrige kapitel), men om hvorfor de ringer og den situation, de be-

finder sig i, når de ringer. Dette kapitel analyserer således disse forskelle på

basis af henvendelsesdata for 2015 samt rådgivernes beskrivelser af samta-

lerne om natten.

5.1.

Akutte samtaler og risikoniveau

Langt de fleste sidder og

føler sig fuldkommen

alene med deres tanker,

hvilket er skræmmende

for nogle. Der er nemlig

ikke rigtig mulighed for

at få adspredelse for sine

tanker midt om natten.

Frivillig rådgiver

De frivillige rådgivere oplever blandt andet, at den natlige kontekst har betyd-

ning for, hvad samtalerne handler om. Mange af rådgiverne hæfter sig ved,

at søvnproblemer fylder meget, og at problemstillingerne ofte forekommer

mere uoverskuelige for brugerne om natten, blandt andet fordi der ikke er no-

get til at distrahere dem fra deres tanker.

Derfor er det relevant at undersøge, om dette betyder, at der er flere akutte

henvendelser om natten, end der er i den øvrige åbningstid. En akut samtale

er defineret som en samtale, hvor brugeren beskriver at have planlagt både

tid, sted og metode for et selvmord, der skal finde sted indenfor de næste

48 timer. I de akutte samtaler søger de frivillige rådgivere altså at forebygge

et helt konkret selvmord.

Figur 18 viser, hvor stor en del af henvendelserne til telefonrådgivningen i

2015 der er karakteriseret som akutte henvendelser.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figur 18. Andel akutte henvendelser. Henvendelser til telefonrådgivnin-

gen i 2015.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

Formiddag

(n=1.144)

Eftermiddag

(n=1.207)

Aften

(n=1.230)

Nat

(n=839)

3,8%

5,6%

3,9%

Figuren viser, at andelen af akutte henvendelser ikke er større i natrådgivnin-

gen end om dagen. Derimod ses den største hyppighed af akutte henvendel-

ser i aftenrådgivningen.

Figur 19 viser, at noget tilsvarende gør sig gældende med hensyn til bruger-

nes selvmordsrisiko ved samtalens begyndelse. Ved begyndelsen af hver

samtale foretager rådgiveren en risikovurdering af brugeren, der tager ud-

gangspunkt i en afdækning af brugerens selvmordsadfærd og andre risiko-

og beskyttelsesfaktorer.

Figur 19. Risikoniveau ved samtalens start. Henvendelser til telefonråd-

givningen i 2015.

Formiddag

(n=949)

Eftermiddag

(n=999)

Aften

(n=1.033)

Nat

(n=741)

11%

28%

61%

11%

23%

66%

16%

25%

59%

11%

24%

20%

Høj

40%

Middel

60%

Lav

64%

80%

100%

Note: For en del henvendelsers vedkommende er brugerens risikoniveau ved starten af samta-

len ikke registreret, hvorfor n er lavere end det samlede antal henvendelser i 2015.

Af figuren ses det, at andelen af samtaler med brugere, der vurderes at være

i den højeste risikogruppe, ikke er større i natrådgivningen end i de øvrige

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

vagtintervaller. Igen er det aftenrådgivningen, der adskiller sig ved i højere

grad at være præget af samtaler med højrisikobrugere.

Henvendelsesdata tyder altså ikke på, at den særlige natlige kontekst bety-

der, at samtalerne i højere grad præges af højrisikosituationer eller konkrete

selvmordsplaner. De frivillige rådgiveres oplevelse af, at brugernes problemer

vokser sig større i nattetimerne, reflekteres altså ikke i vurderingen af, hvor

kritisk brugerens situation er. Dette kan skyldes flere forhold. For det første er

en række af de ikke-akutte tilbud, for eksempel egen læge, behandlingspsy-

kiatri og andre rådgivningstilbud, lukket om natten. Dette kan betyde, at nogle

af de ikke-akutte behov forskydes til Livslinien om natten, mens de om dagen

i stedet varetages andre steder. Herved øges andelen af ikke-akutte henven-

delser om natten i forhold til den øvrige åbningstid.

For det andet oplever de frivillige rådgivere at dem, der ringer om natten, ofte

har det rigtig skidt, fordi de ikke kan sove og lider af tankemylder. Selvom

dette kan betyde, at de har det værre end i dagtimerne, opleves det også, at

de ofte kan tales til ro. En del af problemet for brugerne om natten er, at de

føler sig magtesløse og ensomme, og her kan samtalen med Livslinien

hjælpe. Formålet med samtalerne i natrådgivningen bliver ofte at hjælpe bru-

gerne til at få styr på tankerne, falde til ro og dermed komme sikkert igennem

natten. Det betyder, at de brugere, der har det værre om natten, ikke nød-

vendigvis er i en mere risikopræget situation, og Livsliniens tilbud er ofte vel-

egnet til at hjælpe dem med at følelsesregulere.

Brugerne om natten er

mere ensomme, føler sig

mere alene og har svært

ved at sove, fordi de

grimme tanker er særlig

tydelige om natten.

Frivillig rådgiver

5.2.

Selvmordsfokus i samtalerne

I analysen af, hvordan natrådgivningen hjælper brugerne, er det også rele-

vant at afdække, i hvor høj grad der er tale om henvendelser, der omhandler

en selvmordsproblematik. Netop fordi mange andre tilbud er lukket om nat-

ten, er det muligt, at en bredere målgruppe henvender sig til Livslinien, uan-

set om deres konkrete problematik er selvmordsrelateret.

Figur 20 viser, i hvor stor en andel af samtalerne selvmordsproblematikker

berøres.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figur 20. Har I talt om selvmord? Henvendelser til telefonrådgivningen i

2015.

Formiddag

(n=1.087)

Eftermidd

(n=1.132)

Aften

(n=1.167)

Nat

(n=807)

20%

89%

11%

91%

92%

93%

40%

Nej

60%

80%

100%

Note: For en del henvendelsers vedkommende er det ikke registreret, om samtalen har omhand-

let selvmord, hvorfor n er lavere end det samlede antal henvendelser i 2015.

Figuren viser, at selvmord berøres i langt størstedelen af samtalerne, og at

det i endnu højere grad er tilfældet om natten end om dagen og om aftenen.

En del af dette selvmordsfokus sikres af de frivillige rådgivere, idet der som

hovedregel altid spørges ind til selvmordstanker og selvmord, uanset hvad

brugerens udgangspunkt for samtalerne er. Det er derfor endnu mere rele-

vant at afdække, hvor mange af brugerne der selv oplever at have en selv-

mordsproblematik, når de ringer.

I det foregående kapitel sås det, at en stor del af henvendelserne til natråd-

givningen foretages af personer med en selvmordshistorik i form af enten

selvmordstanker eller selvmordsforsøg. Figur 21 viser, hvor mange af hen-

vendelserne til telefonrådgivningen der foretages af personer, der oplever

selvmordstanker på det givne tidspunkt og dermed har en konkret og aktiv

selvmordsproblematik.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figur 21. Har opkalder selvmordstanker? Henvendelser til telefonråd-

givningen i 2015.

Formiddag

(n=987)

Eftermidd

(n=1.045)

Aften

(n=1.073)

Nat

(n=727)

20%

51%

49%

57%

43%

59%

41%

58%

40%

Nej

60%

42%

80%

100%

Note: For en del henvendelsers vedkommende er det ikke registreret, om brugeren har selv-

mordstanker, hvorfor n er lavere end det samlede antal henvendelser i 2015.

Figuren viser, at det generelt er mere end halvdelen af samtalerne, der gen-

nemføres med personer, der lider af selvmordstanker. Det ses også, at dette

gør sig gældende for en større andel af samtalerne om natten og om aftenen

end om dagen. Dette skal sandsynligvis ses i sammenhæng med de frivillige

rådgiveres oplevelse af, at det for mange brugere er vanskeligt at kontrollere

tankerne om natten.

Analysen indikerer altså ikke, at der er flere rene omsorgssamtaler om nat-

ten, selvom mange ikke-akutte tilbud har lukket. Henvendelsesdata tyder fak-

tisk på, at samtalerne er en smule mere selvmordsrelaterede om natten end

om dagen.

5.3.

Problemtyper

En del af Livsliniens frivillige rådgivere såvel som medarbejdere og ledelse

har en oplevelse af, at natrådgivningen i højere grad end de resterende vag-

ter appellerer til mennesker med sindslidelser og/eller misbrug. Henvendel-

sesdata kan give et klarere billede af dette, da rådgiverne for hver samtale

registrerer, hvilke personlige problematikker der er i spil. Figur 22 viser, hvor

stor en andel af samtalerne i 2015 der har været præget af disse problema-

tikker.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figur 22. Personlige problemer registreret for henvendelser til telefon-

rådgivningen i 2015.

60%

54%

30%

31%

19%

15%

12%

11%

10%

20%

Nat

(n=839)

40%

60%

80%

100%

Psykisk sygdom

Ensomhed

Længerevarende

belastende…

Traumatisk

begivenhed

Somatisk

sygdom

Misbrugs-

problemer

Andet

Eksistentiel/

udviklingskrise

Sociale/øko-

nomiske/juridiske…

Incest

Voldtægt

Seksuelle

problemer

Dag og aften

(n=3.581)

Note: For samme henvendelse registreres typisk flere personlige problemer, hvorfor andelene

ikke summer til 100 procent. N angivet i figuren udgør det samlede antal henvendelser i 2015.

Note: Problemerne registreres ved en enkelt afkrydsning i statistikskemaet for hver problematik.

Der er ikke mulighed for at angive, at problematikken ikke er relevant. Det betyder, at den viste

fordeling ikke nødvendigvis er repræsentativ for alle henvendelser.

Figuren viser først og fremmest, at en meget stort del af henvendelserne in-

volverer psykiske problemer, mens den næsthyppigste problematik er en-

somhed. Henvendelserne i natrådgivningen adskiller sig samtidig ikke mar-

kant fra den resterende åbningstid. Den største forskel er, at der i natrådgiv-

ningen er 6 procent flere samtaler med brugere, der har psykiske problemer.

Der er også lidt flere, der har oplevet længerevarende belastende omstæn-

digheder (hvilket formodentlig blandt andet kan hænge sammen med psyki-

ske lidelser), traumer og misbrugsproblemer.

Oplevelsen af, at der er flere brugere med sindslidelse, underbygges altså i

et vist omfang af henvendelsesdata. Forskellen med hensyn til misbrugspro-

blematikker er lidt mindre tydelig, men en del af forklaringen på, at rådgiverne

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

oplever, at denne problematik fylder mere i natrådgivningen, kan være, at

brugerne er mere påvirkede om natten, hvilket ikke reflekteres i statistikken.

At disse målgrupper opleves at fylde mere i natrådgivningen kan dog også

have at gøre med, at der har været en generel stigning i antallet af henven-

delser fra brugere med disse problematikker, jf. figur 23.

Figur 23. Udvikling i andel henvendelser fra personer med psykisk syg-

dom eller misbrugsproblemer. Alle henvendelser til telefonrådgivningen

i 2013-2015 (n=23.082).

60%

50%

40%

30%

50%

20%

10%

Psykisk sygdom

2013

2014

50%

55%

Misbrugsproblemer

2015

Der ses ikke tilsvarende stigninger i de andre problematikker over denne pe-

riode.

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at afgøre, om stigningen i

henvendelser fra personer med disse to problematikker har at gøre med in-

troduktionen af natrådgivningen. På den ene side ses både om dagen og om

natten en øget andel af personer med psykisk sygdom eller misbrug, hvilket

indikerer, at stigningen ikke har med introduktionen af natrådgivning at gøre.

På den anden side oplever nogle frivillige rådgivere, at dem, der bruger

natrådgivningen, samtidig bliver opmærksomme på muligheden for rådgiv-

ning i den øvrige åbningstid. Fordi de brugere, som natrådgivningen i så fald

har tiltrukket, også i et vist omfang anvender den resterende åbningstid, er

det ikke muligt at identificere natrådgivningens særlige betydning for udviklin-

gen i målgruppen.

Livsliniens frivillige rådgivere registrerer ligeledes, om brugerne oplever at

have netværksmæssige problemer. Hvor stor en andel af henvendelserne i

henholdsvis natrådgivningen og dags- og aftenrådgivningen der foretages af

personer, der oplever netværksproblemer, ses i figur 24.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figur 24. Problemer med netværk registreret for henvendelser til tele-

fonrådgivningen i 2015

Mangel på

netværk

Parforhold

Forældre

Barn/børn

Øvrig familie

Arbejdsplads

Uddannelse

Venner

Øvrig netværk

Andet

20%

Nat

(n=839)

40%

60%

80%

100%

11%

25%

28%

Dag og aften

(n=3.581)

Note: For samme henvendelse registreres typisk flere netværksproblemer, hvorfor andelene ikke

summer til 100 procent. N angivet i figuren udgør det samlede antal henvendelser i 2015.

Note: Problemerne registreres ved en enkelt afkrydsning i statistikskemaet for hver relevant pro-

blematik. Der er ikke mulighed for at angive, at problematikken ikke er relevant. Det betyder, at

den viste fordeling ikke nødvendigvis er repræsentativ for alle henvendelser.

Figuren viser, at der er en lidt mindre andel af henvendelserne om natten,

der kommer fra personer, der oplever at mangle netværk, men herudover er

profilen for henvendelserne i natrådgivningen i store træk magen til profilen

for henvendelserne i dag- og aftentimerne.

Analysen viser altså, at der overordnet set er relativt stor lighed mellem de

problemstillinger, der er i spil i samtalerne i natrådgivningen, og dem, der er i

spil i samtalerne i dags- og aftenrådgivningen. Den tydeligste forskel er, at

der er lidt flere henvendelser fra personer med psykiske problemer i natråd-

givningen end i dags- og aftenrådgivningen, men der er ikke tale om en mar-

kant forskel.

5.4.

Konklusioner

Kapitlet indikerer overordnet, at natrådgivningen skal ses som en forlængelse

af den rådgivning, der allerede ydes om dagen og om aftenen. På basis af de

analyser, henvendelsesregistreringerne muliggør, er der ikke grundlag for at

konkludere, at rådgivningen om natten beskæftiger sig med væsentlig ander-

ledes eller mere eller mindre akutte problematikker. Natrådgivningen yder

støtte til brugerne i forhold til stort set de samme problematikker og med stort

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

set det samme kriseniveau som den resterende telefonrådgivning. Analysen

besvarer således kapitlets indledende analysespørgsmål ved at konkludere,

at der ikke er betydelig forskel på samtalernes indhold i henholdsvis natråd-

givningen og de øvrige vagter, når der ses på de parametre, der indgår i hen-

vendelsesregistreringerne.

Analysen viser altså, at samtalerne i natrådgivningen skal ses som en direkte

forlængelse af kerneydelsen: Der er fortsat stærkt fokus på selvmord, der gi-

ves rådgivning til mange mennesker med selvmordstanker, og der håndteres

lige så mange akutte situationer som i dagtimerne. Natrådgivningen leverer

altså indholdsmæssigt lige så relevant og målrettet rådgivning, som Livslini-

ens øvrige telefonrådgivning.

Forskellen mellem indholdet i natrådgivningen og dagsrådgivningen skal

altså nærmere findes i det behov, brugerne har om natten, der af rådgiverne

opleves at adskille sig fra behovet om dagen. Om natten har brugerne et

større behov for hjælp til umiddelbar følelsesmæssig regulering som et mid-

del til at falde til ro og komme sikkert gennem natten. Derudover er der indi-

kationer på, at der er lidt flere mennesker med sindslidelse, og der er en op-

levelse af, at personer med misbrug fylder mere i natrådgivningen, blandt an-

det fordi de er mere påvirkede.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Natrådgivningen opleves generelt som et betydningsfuldt

tilbud til målgruppen og som et værdifuldt supplement til

det etablerede system, der kan håndtere nogle af de særlige

udfordringer, brugerne oplever om natten.

Analysen har hidtil søgt at afdække, i hvor høj grad Livsliniens natrådgivning

har opnået kontakt med brugerne, hvem disse brugere typisk er, og hvilken

situation de er i, når de ringer. Værdien af øget kontakt med målgruppen om

natten afhænger dog af, hvilke resultater Livsliniens rådgivning medfører for

målgruppen. Dette afsnit afdækker derfor, hvilken forskel natrådgivningen

gør for de mennesker, der anvender den, og bidrager således til besvarelsen

af følgende evalueringsspørgsmål:

Resultater:

Hvilke resultater skaber samtalerne for brugerne, og hvordan

vurderer fagpersoner fra andre selvmordsforebyggende funktioner tilbud-

det?

Som beskrevet i indledningen er det ikke muligt at gennemføre en statistisk

analyse af, om Livsliniens rådgivning har selvmordsforebyggende effekter.

Dette skyldes, både at brugerne er anonyme, og at det er overordentlig van-

skeligt at etablere en relevant kontrolgruppe. Vurderingen af, hvilken forskel

natrådgivningen gør for brugerne, tager derfor udgangspunkt i en række an-

dre datakilder. Det drejer sig for det første om henvendelsesdata, da det her-

udfra er muligt at analysere, hvilken umiddelbar reduktion i risiko den enkelte

samtale medfører. For det andet drejer det sig om de kvalitative oplevelser,

Livsliniens frivillige rådgivere, medarbejdere og ledelse har af, hvilken forskel

natrådgivningen gør for brugerne. Endelig indgår en vurdering af tilbuddet fra

en række fagpersoner i den offentlige selvmordsforebyggelse i regionerne.

Nedenfor analyseres derfor først aktørernes overordnede oplevelse af tilbud-

dets relevans for målgruppen, mens de konkrete resultater af samtalerne af-

dækkes efterfølgende.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

6.1.

Tilbuddets relevans og betydning

for målgruppen

Jeg synes bestemt, der er

behov for, at Livslinien

har åbent om natten.

Man kan jo ikke beslutte

sig for kun at have

selvmordstanker eller

behov for en samtale

inden klokken 23 om

aftenen.

Frivillig rådgiver

Både Livsliniens egne medarbejdere og frivillige rådgivere og de eksterne

faglige ressourcer, der indgår i evalueringen, vurderer, at natrådgivningen er

et relevant tilbud til målgruppen. Det skyldes, at selvmordstanker og selv-

mordsadfærd ikke er begrænset til bestemte tidspunkter på døgnet. I det om-

fang Livslinien generelt opfattes som et relevant tilbud, er det altså også rele-

vant om natten.

Som analysen i de foregående kapitler har vist, minder rådgivningen om nat-

ten ganske meget om rådgivningen i den øvrige åbningstid både med hensyn

til de personer, der henvender sig, og de samtaler, der gennemføres. Derfor

er det også vanskeligt at udskille et særligt udbytte af natrådgivningen. De in-

terviewede fagpersoner i regionernes selvmordsforebyggende funktioner

fremhæver alle, at det særlig gode ved Livslinien generelt er, at de frivillige

rådgivere er specialiseret lige præcis indenfor selvmordsproblematikker. Det

opleves som betydningsfuldt for målgruppen at kunne tale om selvmord med

nogle, der ikke bliver skræmt af problematikken og ikke behøver at skride di-

rekte til handling. Ofte har samtalen i sig selv en vigtig forebyggende funk-

tion.

Det fremhæves også af alle de interviewede, at Livslinien udgør et godt sup-

plement til den hjælp, som det etablerede system kan tilbyde. Supplementet

består for det første i, at Livslinien har mulighed for at gennemføre længere

samtaler med brugerne, der ikke er direkte behandlingsorienterede. Det vil

sige, at samtalerne ganske enkelt giver mulighed for at tale med et andet

menneske om selvmord, uden som sådan at stille krav til brugerne. Dette i

modsætning til samtalerne i behandlingspsykiatrien, der er handlingsoriente-

rede, og kontakten til eksempelvis rådgivningslinjer på de psykiatriske skade-

stuer, hvor der ofte ikke er tid til længere samtaler.

For det andet består supplementet til det etablerede system i, at Livslinien er

tilgængelig på tidspunkter, hvor det ellers kun er de mere akutte funktioner i

det etablerede system, der har åbent – altså særligt om aftenen og om nat-

ten. De adspurgte fagpersoner vurderer, at mange brugere har det endnu

vanskeligere om natten, når der ikke er noget netværk til rådighed og ikke er

andet til at aflede tankerne, og derfor oplever flere aften- og natrådgivningen

som endnu mere relevant end rådgivningen om dagen. Muligheden for at

ringe til Livslinien betyder i nogle tilfælde, at de samme personer ikke behø-

ver at gøre brug af akutfunktionerne.

Endelig oplever nogle, at Livslinien også er lettere for personer i målgruppen

at anvende, fordi det hverken kræver henvisning, stiller krav til konkret hand-

ling eller forudsætter opgivelse af anonymitet, sådan som de fleste offentlige

tilbud ellers gør.

Det kan være en stor

lettelse at kunne tale med

én, der ikke falder ned af

stolen, fordi man har

selvmordstanker. Selve

det at blive hørt gør en

forskel.

Psykolog i regional

selvmordsforebyggende funktion

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Livslinien har en stor

berettigelse. Hvis de ikke

var der, ville det betyde

et større pres på de

psykiatriske skadestuer.

Leder for regional

selvmordsforebyggende funktion

Både fordi Livslinien udgør et indholdsmæssigt anderledes tilbud til målgrup-

pen, og fordi det er lettere tilgængeligt, indgår Livslinien flere steder som et

fast element i de kriseplaner, der udarbejdes for patienterne.

Livsliniens ledelse og medarbejdere deler i store stræk denne oplevelse af

natrådgivningens særlige bidrag. Tilbuddet er tænkt som et supplement til

behandlersystemet både indholdsmæssigt og med hensyn til tilgængelighed.

De oplever, at der er en unik værdi i at være landets første døgnåbne tilbud

til målgruppen. Ledelsen ser også en særlig styrke i, at Livslinien står udenfor

det etablerede system, både fordi det gør dem i stand til at agere som bru-

gernes fortalere i systemet om natten, hvor der typisk ikke er andre til at tale

deres sag, og fordi nogle brugere er skeptiske overfor det etablerede system.

De frivillige rådgivere oplever også, at en del af brugerne har mistet tilliden til

systemet, og at Livslinien derfor kan nå nogle mennesker, der ellers har van-

skeligt ved at få glæde af de etablerede tilbud.

Også blandt de frivillige rådgivere hos Livslinien er der en udbredt opfattelse

af, at natrådgivningen opfylder et særskilt behov hos brugergruppen, jf. figur

25.

Figur 25. I hvilken grad oplever du, at brugerne har et behov for rådgiv-

ning, der ikke kan opfyldes i dagtimerne og aftentimerne? Survey

blandt frivillige (n=102).

36%

29%

12% 4%

19%

Jeg føler ofte, at jeg gør

en større forskel om

natten, da opkalderne

ikke kan få hjælp så

mange andre steder fra i

dette tidsrum.

Frivillig rådgiver

20%

I høj grad

40%

I nogen grad

60%

I mindre grad

80%

Slet ikke

100%

Ved ikke

36 procent ser i høj grad et særligt behov hos brugerne i nattetimerne, mens

29 procent i nogen grad oplever, at dette er tilfældet. På de gennemførte

workshops har de deltagende frivillige rådgivere beskrevet, at der er et sær-

ligt behov, fordi der er færre alternativer om natten, og at mange af dem, der

har det rigtig svært, har endnu mere behov for at tale med nogen om natten.

Nogle beskriver, at de oplever, at en del af de brugere, der godt kan opret-

holde en velfungerende hverdag, har et særligt behov for støtte om aftenen

og om natten.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Den reaktion, jeg møder

hos opkaldere i dag- og

aftentimerne på, at der

kan ringes til Livslinien

om natten, er tydelig

lettelse og tryghed.

Frivillig rådgiver

Samtidig er der 16 procent af rådgiverne, der kun i mindre grad eller slet ikke

oplever, at rådgivningen opfylder et særligt behov. Dette hænger blandt an-

det sammen med, at nogle ikke oplever, at brugernes behov er et andet om

natten, men at det samme behov strækker sig over hele døgnet.

Vurderingen blandt alle grupper af adspurgte er således, at natrådgivningen

er et relevant tilbud for brugerne og et vigtigt supplement til tilbudsviften i det

etablerede system.

6.2.

Resultater af samtalerne

Flere af de frivillige rådgivere oplever nattevagterne som endnu mere me-

ningsfulde end vagterne i dag- og aftentimerne. Som beskrevet i kapitel 3 op-

lever nogle, at de har lidt bedre tid til samtalerne i natrådgivningen, og at bru-

gerne også reflekterer dybere over deres situation, hvilket fører til mere gi-

vende samtaler.

Samtidig er det en gennemgående oplevelse, at det umiddelbare formål med

og resultat af samtalerne er lidt snævrere om natten end om dagen, idet der

ofte er meget fokus på at hjælpe urolige brugere til at falde i søvn snarere

end at tale sig frem til mere langsigtede handleplaner for at håndtere selv-

mordsproblematikken. På den vis er der i nogle tilfælde en kvalitativ forskel

på det umiddelbare resultat af en natlig samtale og en samtale om dagen.

Flere af de fagpersoner i den regionale selvmordsforebyggelse, der er ind-

gået i evalueringen, fremhæver dog netop dette som en stor værdi ved sam-

talerne om natten. De oplever, at deres patienter har større problemer med

selvmordstanker om aftenen. Samtalerne kan hjælpe brugerne til at bear-

bejde tankerne, bidrage til affektregulering og få brugerne til at falde til ro i en

situation, der ellers kan blive kritisk.

Enkelte frivillige rådgivere fremhæver en bekymring for, at rådgivningen om

natten ikke kan levere de samme resultater som rådgivningen om dagen.

Nogle oplever, at rådgivning om natten er vanskeligere, fordi de selv er

trætte. I samtalerne om natten kan det ske, at de selv har mindre overskud til

at anerkende brugernes verdenssyn og til bevidst at arbejde med samtalens

indhold og retning, hvilket kan føre til en mindre udbytterig rådgivning til bru-

geren. Enkelte fremhæver også, at det kan være særlig vanskeligt at afslutte

samtaler om natten, og at der derfor kan være risiko for, at samtalen snarere

holder brugeren vågen end skaber de ønskede resultater.

Som beskrevet er den generelle oplevelse blandt de frivillige rådgivere dog,

at samtalerne om natten er lige så udbytterige som samtalerne om dagen,

selvom målsætningen med dem i nogle tilfælde er lidt anderledes.

Vi ved, at det med at gå

alene med tankerne øger

risikoen for at handle på

det. Ved at have et

tilbud, man kan ringe til,

bidrager man til forebyg-

gelse.

Psykolog i regional

selvmordsforebyggende funktion

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Mit indtryk er, at

natrådgivningen kan

bidrage til at sænke

opkalderes angstniveau

og dermed hjælpe dem

til at få nattero.

Frivillig rådgiver

En kvantitativ indikation af, hvilke resultater natrådgivningen skaber i den en-

kelte samtale, kan opnås ved at analysere de frivillige rådgiveres risikovurde-

ring af brugerne. Ved hver samtale foretager rådgiveren en risikovurdering af

brugeren ved starten af samtalen og ved slutningen. Vurderingen tager ud-

gangspunkt i en afdækning af brugerens selvmordsadfærd, herunder selv-

mordtanker, tidligere selvmordsforsøg og selvmordsplaner. Herudover med-

tages andre risiko- og beskyttelsesfaktorer, der gør sig gældende for bruge-

ren, i vurderingen af, hvor alvorlig risikoen er.

Analysen i kapitel 5 viste, at brugerne af natrådgivningen ved starten af sam-

talen ikke har et højere risikoniveau end brugerne i den øvrige åbningstid. Fi-

gur 26 viser, hvilken udvikling i risikoniveau der er sket i de enkelte samtaler

fra start til slut, og giver altså en indikation af, i hvor høj grad samtalerne for-

mår at reducere brugernes risikoniveau på helt kort sigt.

Figur 26. Udvikling i risiko fra samtalens begyndelse til samtalens af-

slutning. Henvendelser til telefonrådgivningen i 2015.

Formiddag

(n=912)

Eftermiddag

(n=961)

Aften

(n=979)

Nat

(n=715)

18%

82%

15%

84%

16%

83%

17%

20%

Reduceret risiko

40%

82%

60%

80%

Øget risisko

100%

Uændret risisko

Note: Skalaen er høj risiko, middel risiko og lav risiko.

Figuren viser, hvor mange af samtalerne gennemført på de fire vagter i 2015

der har ført til henholdsvis en reduceret risiko, en uændret risiko og en øget

risiko. Der tages i figuren ikke højde for størrelsen af ændringen.

Det ses af

figuren, at langt størstedelen af samtalerne fører til et uændret risikoniveau.

Omkring to tredjedele af de samtaler, der har indebåret et uændret risikoni-

veau, er samtaler, hvor risikoen i udgangspunktet var lav. Kun ganske få

samtaler afsluttes med et højere risikoniveau end udgangspunktet.

Figuren viser samtidig, at der er en lidt højere andel af samtalerne i natråd-

givningen, der medfører en umiddelbar reduktion i vurderet risiko, end samta-

lerne om eftermiddagen og om aftenen, mens den højeste andel findes på

formiddagsvagten. Forskellene mellem de fire vagter er også her relativt små,

Da der kun i 37 ud af de i alt 3.567 samtaler er skabt en risikoudvikling hen over mere end ét

trin på skalaen, påvirker den absolutte størrelse af risikoreduktionen eller risikoforøgelsen ikke

resultatet nævneværdigt.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

og figuren understøtter således primært, at natrådgivningen er lige så virk-

ningsfuld som den øvrige telefonrådgivning med hensyn til risikoreduktion.

Analysen viser altså, at det særlige fokus i natrådgivningen på at tale bru-

gerne til ro opleves af både de frivillige rådgivere og de adspurgte fagperso-

ner at modsvare det særlige behov, der er hos målgruppen om natten. Det

opleves, at rådgivningen i vidt omfang formår at skabe relevante resultater

ved at hjælpe brugerne til ro, og data understøtter, at samtalerne om natten

bidrager til at begrænse risikoen for brugerne i samme omfang som samta-

lerne på de resterende vagter.

6.3.

Konklusioner

Evalueringen viser, at der blandt de aktører, der indgår i evalueringen, er stor

opbakning til natrådgivningen, der opleves som et betydningsfuldt tilbud til

målgruppen og et værdifuldt supplement til det etablerede system.

Selvom det ikke er muligt at foretage en egentlig måling af de selvmordsfore-

byggende effekter af natrådgivningen, indikerer data, at natrådgivningen i lige

så høj grad som de øvrige vagter formår at sænke brugernes umiddelbare ri-

sikoniveau gennem den enkelte samtale. Vurderingen blandt både eksterne

fagpersoner og blandt ledelse, medarbejdere og frivillige rådgivere hos Livsli-

nien er, at natrådgivningen har et væsentligt selvmordsforebyggende potenti-

ale, idet målgruppen har en tendens til i højere grad at opleve selvmordstan-

ker om natten.

Konklusionen på kapitlets indledende evalueringsspørgsmål er således, at til-

buddet om natrådgivning er velegnet til at opfylde brugernes behov for beroli-

gelse om natten, og at det vurderes meget positivt af eksterne fagpersoner.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Evalueringen tyder på, at natrådgivningen er baseret på

samme faglighed i rådgivningen og samme støtte til de fri-

villige, som rådgivningen i den øvrige åbningstid. Natråd-

givningen udgør imidlertid en udfordring for forretningsmo-

dellens vægt på frivillighed, idet mange frivillige rådgivere

er tilbageholdende overfor nattevagterne. Den foreløbige

løsningsmodel, hvor frivillige betales for at tage nattevag-

ter, kan på sigt komme til at udgøre en økonomisk udfor-

dring, medmindre den suppleres med andre løsningsmodel-

ler.

Analysen har indtil videre afdækket en række positive forhold forbundet med

etableringen af natrådgivningen. Brugerne henvender sig til Livslinien om

natten, henvendelserne kommer i vidt omfang fra mennesker med en selv-

mordsproblematik, og natrådgivningen vurderes at opfylde et vigtigt behov

hos brugerne om natten, som det etablerede system har vanskeligt ved at

opfylde.

Samtidig har udvidelsen af åbningstiden hos Livslinien medført en række nye

krav til organisationen, der på nogle punkter udgør en udfordring for bære-

dygtigheden af Livsliniens nuværende forretningsmodel. Udvidelsen kan

lægge pres på både fagligheden i rådgivningen, organiseringen af arbejdet

samt økonomien. For at imødegå disse pres har Livslinien allerede foretaget

en række forandringer blandt andet med hensyn til rekruttering og vagtplan-

lægning for de frivillige rådgivere, og den yderligere udvidelse af åbningsti-

den vil forventeligt fordre flere ændringer.

Natrådgivningens nuværende og kommende konsekvenser for bæredygtig-

heden af Livsliniens forretningsmodel behandles i dette kapitel for at af-

dække, om natrådgivningen også fra et fagligt, organisatorisk og økonomisk

perspektiv er hensigtsmæssig.

Dette kapitel bidrager således til at besvare fire forskellige evaluerings-

spørgsmål:

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Faglighed:

Fastholdes fagligheden i natrådgivningen?

Rekruttering og fastholdelse:

Hvad betyder den udvidede åbningstid for

fastholdelse og rekruttering af Livsliniens faglige ressourcer (frivillige rådgi-

vere og fastansatte)?

Bemanding:

Hvordan sikres bemandingen af nattevagter?

Økonomi:

Hvilke omkostninger er forbundet med natrådgivningen?

Den faglige bæredygtighed behandles først i kapitlet. I de efterfølgende tre

afsnit analyseres den organisatoriske bæredygtighed med hensyn til hen-

holdsvis fastholdelse, rekruttering af frivillige rådgivere og bemanding af nat-

tevagter, mens den økonomiske bæredygtighed behandles sidst i kapitlet.

7.1.

Uddannelse og faglighed

For at vurdere, om rådgivningen i nattetimerne er bæredygtig, er det afgø-

rende at afdække, hvilke konsekvenser forandringerne har for fagligheden i

den rådgivning, der ydes til brugerne. Denne faglighed knytter an til en række

faktorer. Det drejer sig for det første om frivillige rådgiveres faglige ballast,

der sikres gennem de krav, der stilles til ansøgere i rekrutteringen af frivillige,

og den uddannelse, de gennemgår hos Livslinien. For det andet drejer det

sig om den løbende støtte og kvalitetssikring, der finder sted i den daglige

praksis. Endelig afhænger fagligheden i den rådgivning, der ydes om natten,

af eventuelle særlige faglige krav, som de natlige samtaler stiller til de frivil-

lige rådgivere. Disse tre faktorer behandles i det følgende.

Rekrutteringskrav og uddannelse

Som beskrevet i kapitel 2 har Livslinien en relativt omfattende rekrutterings-,

uddannelses- og kvalitetssikringsproces. De frivillige rådgivere går først igen-

nem en rekrutteringsproces, hvor deres faglige og personlige kvalifikationer

vurderes. Herefter deltager de i et modulbaseret uddannelsesforløb på cirka

30 timer, der ledsages af et sidemandsoplæringsforløb sammen med erfarne

rådgivere. Når de frivillige er færdiguddannet, følges der løbende op med kol-

legial sparring, samtaler med sekretariatets medarbejdere om svære samta-

ler samt professionel supervision hver sjette uge. Gennem en række forskel-

lige mekanismer sikres det altså, at de frivillige rådgivere bliver klædt på til at

gennemføre samtaler med et fagligt grundlag, og at de løbende støttes til at

fastholde og forbedre kvaliteten af den rådgivning, de leverer.

Livslinien har ikke foretaget ændringer i sin rekrutteringstilgang som resultat

af etableringen af natrådgivningen. Kravene til baggrund og kvalifikationer

hos de mennesker, der rekrutteres som frivillige rådgivere hos Livslinien, er

således uændrede på trods af et øget rekrutteringspres, jf. nedenfor. Livslini-

ens ledelse giver udtryk for, at den opfatter kvaliteten i rådgivningen som af-

gørende, og at den derfor ikke har intentioner om at ændre på disse krav.

Det er trygt, at man

bliver klædt på og ikke

selv skal opfinde en

måde at håndtere

bestemte typer brugere

på.

Frivillig rådgiver

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Den samme tilgang gør sig gældende for de frivillige rådgiveres uddannel-

sesforløb. Uddannelsen er i store træk uændret siden etableringen af natråd-

givningen, og de frivillige, der varetager nattevagterne, er altså klædt på til

opgaven i samme omfang som dem, der har varetaget rådgivningen forud for

udvidelsen af åbningstiden.

Figur 27 viser oplevelsen af grunduddannelsen blandt de frivillige rådgivere,

der har taget nattevagter.

Figur 27. I hvilken grad oplever du, at Livsliniens grunduddannelsesfor-

løb for frivillige har klædt dig tilstrækkeligt på – både fagligt og person-

ligt – til at håndtere henvendelserne? Survey blandt frivillige (n=64).

81%

16%

20%

I høj grad

40%

I nogen grad

60%

I mindre grad

80%

Ved ikke

100%

Note: Spørgsmålet er kun besvaret af de frivillige, der har taget nattevagter, hvorfor n=64.

Figuren viser, at stort set alle de adspurgte frivillige rådgivere føler sig klædt

på til at håndtere samtalerne, og indikerer således ikke, at der er særlige

kompetencemæssige udfordringer forbundet med afviklingen af nattevag-

terne. Flere angiver, at uddannelsen er velfungerende, men at praktisk erfa-

ring i at gennemføre samtalerne også er afgørende for at være klædt på.

Opfølgning og kvalitetssikring

Den praktiske erfaring inddrages i uddannelsen af de frivillige rådgivere på

flere måder. For det første er det som beskrevet i kapitel 2 en del af det indle-

dende forløb at træne selve samtalerne sammen med en mere erfaren frivil-

lig. Herudover gennemføres der hver sjette uge ekstern faglig supervision

med de enkelte hold ud fra rådgivernes praksiserfaringer, og der er herud-

over mulighed for individuel supervision efter behov. Heller ikke disse proce-

durer er ændret efter etableringen af natrådgivningen.

De frivillige rådgivere oplever også i høj grad at have adgang til støtte i for-

hold til konkrete opkald, når de tager nattevagter, jf. figur 28.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Figur 28. I hvilken grad oplever du, at du som frivillig har adgang til til-

strækkelig faglig og personlig støtte fra medarbejderne i Livsliniens se-

kretariat, når du tager nattevagter? Survey blandt frivillige (n=64).

69%

11% 6% 5% 9%

20%

I høj grad

40%

I nogen grad

60%

I mindre grad

80%

Slet ikke

100%

Ved ikke

Note: Spørgsmålet er kun besvaret af de frivillige, der har taget nattevagter, hvorfor n=64.

Man skal tænke det hele

mere igennem, fordi man

som rådgiver står mere

alene om natten.

Frivillig rådgiver

Figuren viser, at 80 procent af de adspurgte frivillige rådgivere i høj eller no-

gen grad oplever at have tiltrækkelig støtte fra sekretariatet på nattevagterne.

Samtidig oplever 11 procent i mindre grad eller slet ikke, at de har tilstrække-

lig støtte om natten. Nogle af de deltagende frivillige på de gennemførte

workshops gav udtryk for, at de er mere tilbageholdende med at ringe bag-

vagten op om natten, hvilket kan bidrage til at forklare dette tal. Figuren indi-

kerer dog, at der er tale om en begrænset problemstilling.

Analysen viser altså, at de frivillige rådgivere på nattevagterne har det

samme faglige grundlag for at håndtere henvendelserne og give kvalitetsråd-

givning til brugerne, som de frivillige rådgivere i dag- og aftentimerne.

Særlige krav i natrådgivningen

Samtidig sås det i kapitel 4 og 5, at der trods store ligheder er nogle brugerty-

per og problemstillinger, der forekommer hyppigere i nattetimerne, og som

potentielt kan stille andre faglige krav til de frivillige rådgivere om natten. Fi-

gur 29 viser, hvordan de frivillige, der har besvaret spørgeskemaet, oplever

disse krav.

Figur 29. I hvilken grad oplever du, at samtalerne under nattevagterne

stiller større krav til dig og din faglighed end samtalerne, der gennemfø-

res om dagen og om aftenen? Survey blandt frivillige (n=64).

28%

25%

36%

20%

I høj grad

40%

I nogen grad

60%

I mindre grad

80%

Slet ikke

100%

Ved ikke

Note: Spørgsmålet er kun besvaret af de frivillige, der har taget nattevagter, hvorfor n=64.

Figuren viser, at størstedelen af de adspurgte ikke oplever, at der er betyde-

lige forskelle mellem de krav, natrådgivningen stiller til dem, og de krav, der

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

stilles om dagen og om aftenen. Samtidig oplever 30 procent i høj eller no-

gen grad, at natrådgivningen stiller større krav til dem.

Spørgeskemaet og workshoppene med de frivillige rådgivere indikerer, at

denne oplevelse kan bunde i en række forskellige forhold for forskellige frivil-

lige. Nogle oplever, at de møder flere brugere, der er påvirkede, og flere, der

har psykiatriske problemer om natten, hvilket stiller større krav til deres faglig-

hed. Andre oplever, at de har mindre overblik over handlemulighederne om

natten, og at henvisning er vanskeligt, fordi der er færre åbne tilbud. Endnu

andre oplever samtalerne om natten som mere intense og derfor mere kræ-

vende. Flertallet oplever dog som beskrevet ikke betydelige forskelle mellem

natrådgivningen og dags- og aftenrådgivningen.

De adspurgte eksterne fagpersoner giver generelt udtryk for, at de har tillid til

kvaliteten af den rådgivning, Livslinien leverer, også om natten. Der er såle-

des ikke noget i evalueringen, der tyder på, at etableringen af natrådgivning

hos Livslinien har ført til generelle forandringer i den faglige kvalitet af den

rådgivning, brugerne modtager. Evalueringen indikerer snarere, at Livslinien

på trods af et betydeligt forøget aktivitetsniveau har formået at fastholde den

faglige kvalitet i det rådgivningsarbejde, der leveres både om natten og om

dagen, blandt andet ved at fastholde et omfattende uddannelses- og kvali-

tetssikringsprogram for alle frivillige rådgivere.

Det gør mig tryg, at jeg

ved, at når jeg henviser

til Livslinien, henviser

jeg til nogle, der er

trænet i at håndtere disse

problematikker og

henvise til det rigtige

sted.

Psykolog i regional

selvmordsforebyggende funktion

7.2.

Fastholdelse af medarbejdere og

frivillige rådgivere

En væsentlig forudsætning for den organisatoriske bæredygtighed af den nye

åbningstid er, at det fortsat er muligt at fastholde organisationens eksiste-

rende faglige ressourcer, det vil sige medarbejdere og frivillige rådgivere.

For medarbejderne i sekretariatet har udvidelsen af åbningstiden haft to pri-

mære konsekvenser. For det første er der mere arbejde i sekretariatet, idet

en forlænget åbningstid betyder flere samtaleskemaer, der skal gennemgås,

og øget opfølgning med de frivillige rådgivere, samtidig med at forandrin-

gerne forbundet med etableringen af natrådgivningen generelt har medført

behov for øget kommunikation og koordination mellem sekretariatet og de fri-

villige. For det andet indebærer det, at sekretariatets medarbejdere på skift

agerer bagvagt i nattetimerne ved at være tilgængelige på telefonen for de

frivillige rådgivere, der har brug for støtte. Disse opadgående pres på opga-

vernes omfang vil øges yderligere af de næste udvidelser af åbningstiden. In-

gen af de adspurgte medarbejdere har givet udtryk for, at disse ændrede ar-

bejdsvilkår har betydning for medarbejderfastholdelsen, men det er samtidig

vurderingen blandt flere af medarbejderne, at der er behov for øget beman-

ding i sekretariatet, for at varetagelsen af opgavernes øgede omfang bliver

bæredygtig på sigt.

For de frivillige rådgivere tegner der sig et andet billede. Mange af de frivillige

oplever nattevagterne som en udfordring i deres dagligliv, og for en stor del

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

af de frivilliges vedkommende har nattevagterne negativ betydning for deres

lyst til at fortsætte som frivillig, jf. nedenfor.

For at sikre bemandingen af natrådgivningen og samtidig sikre fastholdelsen

af de eksisterende frivillige rådgivere har Livslinien indført nye vilkår. Frivil-

lige, der har ansøgt hos Livslinien efter 15. december 2012, er forpligtet til at

tage én nattevagt om måneden, medmindre de er over 60 år. Frivillige, der

har søgt inden da, er ikke forpligtet til at tage nattevagter. Livslinien begyndte

således at rekruttere frivillige efter de nye vilkår, omkring et år inden natråd-

givningen åbnede, men oplevede alligevel, at flere frivillige faldt fra, da kravet

om nattevagter blev effektueret i praksis fra januar 2014.

Selvom en stor del af de frivillige rådgivere altså har indvilget i at tage natte-

vagter, da de startede hos Livslinien, udgør nattevagterne alligevel en udfor-

dring for fastholdelsen. Figur 30 illustrerer, hvor stor betydning nattevagtsfor-

pligtelsen umiddelbart opleves at have blandt de frivillige rådgivere, der er

bundet af dem.

Figur 30. Hvilken forskel gør det for din lyst til at blive ved med at være

frivillig hos Livslinien, at det indebærer, at du tager nattevagter? Survey

blandt frivillige (n=47).

15%

Jeg er meget mindre

tilbøjelig til at fortsætte

som frivillig

Jeg er lidt mindre

tilbøjelig til at fortsætte

som frivillig

Det gør ingen forskel

49%

31%

Jeg er lidt mere tilbøjelig

til at fortsætte som frivillig

Jeg er meget mere

tilbøjelig til at fortsætte

som frivillig

Note: Kun de frivillige, der er forpligtet til at tage nattevagter, har besvaret spørgsmålet, hvorfor

n=47.

Figuren viser, at 46 procent af de frivillige rådgivere mener, at forpligtelsen til

at tage nattevagter påvirker deres lyst til at fortsætte i negativ retning. Selvom

tæt på halvdelen ikke mener, at nattevagterne gør en forskel for deres fast-

holdelse, er det stadig en meget betydelig andel af de frivillige rådgivere, der

er forpligtet til at tage nattevagter, der synes at være i øget risiko for at falde

fra. Hertil kommer, at mere end 90 procent af de frivillige rådgivere, der ikke

er forpligtet til at tage nattevagter, ville være mindre tilbøjelige til at fortsætte,

hvis dette blev et krav for dem.

Mange af de frivillige rådgivere giver udtryk for, at de er rigtig glade for det ar-

bejde, de udfører som frivillig hos Livslinien, og ville være kede af at skulle

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

undvære det, men at nattevagterne har store omkostninger for dem. Årsa-

gerne til de frivilliges udfordringer med nattevagterne afdækkes nedenfor i af-

snittet om bemanding af nattevagterne. En stor del af de frivillige rådgivere,

der har deltaget i workshoppene i forbindelse med evalueringen, mener ikke,

at nattevagter bør være obligatoriske for frivillige.

Analysen viser, at kravet om nattevagter kan have betydelig indflydelse på

varigheden af rådgivernes frivillige engagement hos Livslinien. Udover at ud-

gøre en udfordring for bemandingen af nattevagterne kan det også påvirke

den akkumulerede erfaring, der er til stede i rådgiverkorpset, med mulige føl-

ger for den rådgivning, der leveres. Herudover betyder øget frafald et større

pres på Livsliniens rekruttering og uddannelse af nye rådgivere, hvilket be-

handles i det følgende afsnit.

7.3.

Rekruttering af frivillige rådgivere

Udvidelsen af åbningstiden indebærer øget behov for frivillige ressourcer til

at bemande nattevagterne. At være frivillig hos Livslinien indebærer, at man

tager 2,5 vagter om måneden, og dette omfang fastholdes, selvom åbningsti-

den udvides. Det betyder, at Livslinien oplever et øget rekrutteringsbehov,

der kan blive yderligere øget med et eventuelt øget frafald, jf. forrige afsnit.

Livsliniens medarbejdere, der er ansvarlige for rekruttering og uddannelse,

har beskrevet, at det efter indførslen af krav om nattevagter er blevet en ud-

fordring af rekruttere frivillige rådgivere. Forud for etableringen af nattevagter

har det ikke været oplevelsen, at det har været vanskeligt at finde relevante

kandidater til Livslinien, selvom der er en forholdsvis begrænset målgruppe

for rekruttering, idet der stilles krav til blandt andet faglighed og personlig mo-

denhed. Livslinien har været en attraktiv mulighed, da der er tale om frivilligt

arbejde med et tydeligt fagligt indhold og tilbud om specialiseret uddannelse

og efteruddannelse.

En stor del af baggrunden for de øgede vanskeligheder med rekruttering

hænger sandsynligvis sammen med en tilsvarende skepsis hos potentielle

fremtidige frivillige overfor frivilligt natarbejde som den, der ses hos de eksi-

sterende frivillige. Vanskelighederne forstærkes yderligere af, at en del af

Livsliniens rekrutteringsmålgruppe, herunder sygeplejersker og læger, alle-

rede er forpligtet til at tage nattevagter i deres almindelige arbejde. Medarbej-

derne oplever også, at efter etableringen af natrådgivningen søger de lidt æl-

dre i mindre grad frivilligt arbejde hos Livslinien. Dette ses som en særlig ud-

fordring, da denne gruppe er meget stabil over tid, har stor erfaring at trække

på og er med til at fastholde en god frivillig holdkultur. Dette er en del af bag-

grunden for beslutningen om at fritage frivillige rådgivere over 60 år fra natte-

vagtsforpligtelsen, men der ses endnu ikke en øget søgning fra de lidt ældre.

Livslinien har ikke ændret rekrutteringstilgang og rekrutteringskanaler som

følge af disse udfordringer, men arbejder på at opnå en bedre udnyttelse af

de frivillige ressourcer i forhold til rekruttering. Livslinien rekrutterer både ved

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

målrettet annoncering i fagblade, gennem sociale medier og pressen og gen-

nem de frivilliges netværk. Medarbejderne oplever især den sidste rekrutte-

ringskanal som effektiv, og der arbejdes derfor på at involvere de frivillige

mere direkte i rekrutteringsindsatsen. Derudover er der fokus på at sikre en

mindre langstrakt rekrutteringsproces og i højere grad sikre, at mulige kandi-

daters interesse fastholdes i den tid, der går, inden de kan deltage i uddan-

nelsesforløbet, der afholdes to gange om året.

Disse tiltag kan have positiv indflydelse på rekrutteringen, men det er uvist,

om dette i sig selv vil være nok til at dække behovet for nye frivillige rådgi-

vere. Givet at der på nuværende tidspunkt er en begrænset dækning af nat-

tevagterne, som det ses i kapitel 3, og givet de planlagte yderligere udvidel-

ser af åbningstiden er Livslinien afhængig af at udvide sin rådgiverkapacitet

løbende.

Der er to umiddelbare tilgange til at begrænse udfordringerne med rekrutte-

ring. Den ene er at ændre kravene til, hvilke forudsætninger nye frivillige råd-

givere skal have, for at nå ud til en bredere målgruppe. Livsliniens ledelse

betragter det som beskrevet ikke som en mulighed at slække på kravene til

de frivillige, da dette kan have betydning for kvaliteten af den rådgivning, der

leveres. Livslinien har dog allerede nu, udover sygeplejersker, socialrådgi-

vere og psykologer, også frivillige rådgivere med helt andre bagrunde, herun-

der biokemi og erhvervsøkonomi. Vurderingen fra de fleste af de eksterne

fagpersoner, der er indgået i evalueringen, er, at det vigtigste er, at de frivil-

lige rådgivere gennem Livsliniens uddannelsesforløb er klædt på til samta-

lerne, og at de opnår kendskab til lige præcis selvmordsproblematikker. Fordi

der er tale om en mellemmenneskelig samtale snarere end egentlig behand-

ling, er det som regel mindre vigtigt, hvilken uddannelse de har. Dette kan in-

dikere, at en lidt bredere rekruttering ikke behøver at have konsekvenser for

kvaliteten af rådgivningen. Livslinien rekrutterer dog allerede i nogen grad

udenfor de faglige kerneområder, og en lidt bredere rekruttering vil derfor

ikke nødvendigvis i sig selv kunne sikre et tilstrækkeligt antal nye frivillige

rådgivere.

Den anden mulighed er at fjerne nattevagtsforpligtelsen for dermed igen at

gøre det mere attraktivt at være frivillig hos Livslinien for den type menne-

sker, man ønsker at tiltrække. Givet at der forud for etableringen af natrådgiv-

ningen ikke har været udfordringer med at tiltrække frivillige rådgivere, er der

grund til at tro, at en ophævelse af nattevagtsforpligtelsen vil lette rekrutterin-

gen betydeligt. Denne mulighed indebærer dog åbenlyse udfordringer i for-

hold til bemandingen af nattevagterne. Håndteringen af vagtdækningen om

natten behandles i næste afsnit.

7.4.

Bemanding af nattevagter

Som beskrevet i kapitel 3 har Livslinien i natrådgivningens første år haft van-

skeligt ved at sikre bemandingen af vagterne. Ifølge de interne retningslinjer

skal der være tre og helst fire frivillige rådgivere på vagt, men flere gange har

natrådgivningen ikke kunnet dækkes med mere end to, og nogle vagter har

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

måttet aflyses. Derudover har Livslinien erfaret, at den udvidede åbningstid

også har haft betydning for rådgivningen i dagtimerne, da ressourcetrækket

til natrådgivningen har gjort det vanskeligere at bemande dagvagterne.

Udfordringerne med at dække nattevagterne hænger sammen med det be-

skrevne frafald og rekrutteringsvanskeligheder, men har også at gøre med en

vis tilbageholdenhed blandt de frivillige rådgivere i forhold til nattevagterne.

Figur 31 viser, hvor mange af de frivillige rådgivere, der har deltaget i spørge-

skemaundersøgelsen i forbindelse med evalueringen, der har prøvet at tage

nattevagter.

Figur 31. Har du taget en eller flere nattevagter hos Livslinien? Survey

blandt frivillige (n=102).

63%

37%

20%

40%

60%

Nej

80%

100%

Figuren viser, at 63 procent har taget én eller flere nattevagter. Da kun 54

procent angiver, at de er forpligtet til at tage nattevagter, betyder det, at også

nogle af dem, der ikke er forpligtet, alligevel har prøvet at tage en nattevagt.

De frivillige rådgiveres tilbøjelighed til at tage nattevagter i fremtiden reflekte-

rer dog ikke helt det samme billede, jf. figur 32.

Figur 32. I hvilken grad ønsker du at tage nattevagter i fremtiden? Sur-

vey blandt frivillige (n=102).

Jeg føler, at mit

personlige bidrag til

Livslinien er mere

væsentligt, fordi jeg

bedre kan være med til at

gøre en forskel i

nattevagtstimerne end på

dagvagterne.

Frivillig rådgiver

17%

15%

26%

40%

20%

I høj grad

40%

I nogen grad

60%

I mindre grad

80%

Slet ikke

100%

Ved ikke

Figuren viser, at 32 procent af de frivillige i høj eller i nogen grad ønsker at

tage nattevagter i fremtiden. Det indikerer, at næsten en tredjedel af de frivil-

lige rådgivere trives tilstrækkelig godt med nattevagterne, til at de har lyst til

at tage disse vagter. Samtidig angiver 66 procent, at de i mindre grad eller

slet ikke ønsker at tage nattevagter. Det indikerer, at en stor del af de frivillige

rådgivere, der er forpligtet til at tage nattevagter, kun kan forventes at tage

den ene nattevagt om måneden, som de er forpligtet til, mens størstedelen af

dem, der ikke er forpligtet, forventelig ikke vil tage nogen nattevagter.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Dels er det en ekstrem

belastning for helbredet

at arbejde om natten,

dels ville det ødelægge

min mulighed for og

evne til at varetage mit

almindelige arbejde i

dagtimerne på en

fyldestgørende måde.

Frivillig rådgiver

Der er en række forklaringer på de frivillige rådgiveres tilbageholdenhed i for-

hold til nattevagterne. Udfordringen er kun i mindre grad selve indholdet i nat-

tevagterne eller de samtaler, der finder sted, men handler i stedet primært

om tidspunktet. Mange oplever, at nattevagterne har store omkostninger for

dem i forhold til arbejde og familieliv, da en nat uden tilstrækkelig søvn kan

have konsekvenser i de efterfølgende dage. Nogle oplever også, at der er

særlige praktiske problemer forbundet med nattevagter, blandt andet at

transport om natten er mere tidskrævende og besværlig, og at det for nogle

opleves utrygt at færdes om natten. Endelig angiver nogle, at de ikke oplever

at kunne levere lige så god rådgivning om natten, fordi de ikke er lige så fri-

ske. På de gennemførte fokusgrupper med frivillige rådgivere var mange af

den holdning, at det ikke er hensigtsmæssigt at stille krav om natarbejde til

frivillige, men at der i stedet bør tænkes i andre løsninger på udfordringerne

med at bemande nattevagterne.

At en stor del af de frivillige rådgivere ikke ønsker at tage nattevagter er en

udfordring for dækningen af nattevagterne, også selvom en betydelig del af

de frivillige er forpligtet til at tage én nattevagt om måneden. Med et krav om

én nattevagt per måned (fire timer) kræver den ønskede bemanding på fire

frivillige per vagt på nuværende tidspunkt cirka 120 frivillige med nattevagts-

forpligtelse. Når åbningstiden udvides yderligere med fire timer om natten, vil

behovet for frivillige være det dobbelte, hvis nattevagterne skal dækkes alene

gennem de frivilliges nattevagtsforpligtelse.

Livslinien har derfor gennemført en række tiltag for at lette bemandingen af

vagterne. For eksempel følges der tættere op på, at de frivillige rådgivere rent

faktisk tager de 2,5 vagter om måneden, som de er forpligtet til. Dette er et

forsøg på også at sikre bemandingen af dagvagterne, der som beskrevet

presses af nattevagterne.

Det primære tiltag, der er blevet gennemført, er etableringen af en afløn-

ningsordning for frivillige rådgivere, der tager de nattevagter, der ikke kan be-

mandes tilstrækkeligt på frivillig basis. De frivillige rådgivere er blevet tilbudt

mulighed for at indgå i et særligt korps, der mod en timeløn kan indkaldes til

lukningstruede nattevagter. Det er kun muligt at indgå i dette korps, hvis man

allerede er uddannet frivillig, og man fortsat lever op til den normale forplig-

telse om at tage 2,5 månedlige ubetalte vagter. Som beskrevet i kapitel 3 har

denne ordning muliggjort gennemførelse af betydelig flere nattevagter og har

således udgjort en velfungerende midlertidig løsning på bemandingsudfor-

dringen.

I et fremadrettet perspektiv indebærer ordningen imidlertid en række udfor-

dringer. For det første medfører ordningen, at der på samme vagt kan være

nogle frivillige rådgivere, der får penge for at udføre det samme arbejde som

de tilstedeværende frivillige rådgivere, hvilket nogle frivillige oplever som pro-

blematisk.

Det ville hjælpe mig,

hvis jeg kunne få en taxa

hjem, for der er mange

fulde mennesker om

natten, og jeg er

mørkeræd.

Frivillig rådgiver

Jeg havde en samtale

med en pige, der ville

begå selvmord, hvor jeg

oplevede, at der skulle

ultimativt nærvær til,

men det kunne jeg ikke

levere, fordi jeg var

meget træt.

Frivillig rådgiver

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

For det andet udgør aflønningsordningen et delvist brud med frivillighedsprin-

cippet hos Livslinien, der har været et bærende element i forretningsmodel-

len. Ledelsen har vurderet, at denne udvikling er nødvendig givet den forplig-

telse, Livslinien påtager sig overfor brugerne ved at holde natåbent og se-

nere døgnåbent. Workshoppene med de frivillige rådgivere tyder heller ikke

på, at det vurderes at være et stort problem i forhold til brugerne delvis at

bryde med frivillighedsprincippet. Det opleves generelt som vigtigere at sikre

tilgængelighed om natten, end at de rådgivere, der tager imod opkaldene, er

ulønnede. Det vigtigste er, at de lønnede rådgivere har den samme uddan-

nelse og de samme kompetencer som de ulønnede.

For det tredje er der en del frivillige rådgivere, der mener, at betaling ikke vil

gøre en forskel for deres villighed til at tage nattevagter, da deres primære

begrænsning er tid, ikke penge. Det vil sige, at det er uklart, om aflønnings-

ordningen vil kunne sikre fuld bemanding om natten, særligt når åbningstiden

udvides med yderligere fire timer fra klokken 3 til klokken 7.

Endelig vil aflønningsordningen kunne indebære betydelige omkostninger for

Livslinien, hvilket behandles nærmere i det efterfølgende afsnit.

Livsliniens ledelse forventer, at en aflønningsordning i hvert fald på kort og

mellemlang sigt vil være en væsentlig del af løsningen på de organisatoriske

udfordringer og vil kunne bidrage til at lette presset på de resterende frivillige

rådgivere i forhold til nattevagter. Det er også forventningen, at den umiddel-

bare tilbageholdenhed overfor nattevagterne vil aftage over tid, efterhånden

som det bliver normaliseret og indarbejdet i de frivilliges hverdag. Dette har

været oplevelsen i forbindelse med tidligere udvidelser af åbningstiden, og

selvom ledelsen erkender, at udfordringerne er større denne gang, forventes

tid også her at bidrage til at afhjælpe udfordringen.

Der kan samtidig også arbejdes på at identificere en række alternative løs-

ningsmodeller, der kan supplere de eksisterende tilgange med at sikre dæk-

ningen af vagterne hos Livslinien og dermed understøtte den fortsatte bære-

dygtighed af natrådgivningen. Livslinien er p.t. ved at afsøge sådanne mulig-

heder, men de modeller, der beskrives nedenfor, udfordrer samtidig på hver

deres måde væsentlige elementer af Livsliniens nuværende forretningsmodel

og kræver derfor, at der træffes en række valg om, hvilken retning Livslinien

skal udvikle sig i.

7.5.

Omkostninger forbundet med

natrådgivningen

Livsliniens arbejde med at etablere og drive et døgnåbent tilbud indebærer

på sigt en udvidelse af åbningstiden på telefonen med 12 timer – og dermed

en udvidelse med 100 procent. Som beskrevet i de foregående afsnit, stiller

Livslinien forventer at dække morgenvagterne fra klokken 7 til klokken 11 på frivillig basis.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

udvidelsen en række krav til blandt andet Livsliniens rekruttering, fasthol-

delse, kvalitetssikring. Dette afsnit afdækker, hvilke øgede og nye udgifter

udvidelsen af åbningstiden medfører.

Som beskrevet i kapitel 2 adskiller natrådgivningen sig ikke fra de øvrige vag-

ter, hvad angår den daglige tilrettelæggelse. Det vil sige, at der i udgangs-

punktet er de samme udgifter forbundet med afviklingen af fire timers natråd-

givning, som der er med afviklingen af fire timers rådgivning på et andet tids-

punkt af døgnet. Disse udgifter inkluderer både udgifter forbundet med selve

afviklingen af den konkrete nattevagt (herunder forplejning til de frivillige råd-

givere og forbrug af elektricitet mv.) og ressourcer til den faglige støtte og

kvalitetssikring (herunder medarbejdertimer til bagvagt, læsning af samtale-

skemaer fra nattevagten og efterfølgende opfølgning med de frivillige rådgi-

vere). Medarbejderne i sekretariatet oplever ikke, at der er større behov for

sparring, eller at natrådgivningen fagligt set kræver mere af dem end de an-

dre vagter, men natrådgivningen indebærer naturligvis en udvidelse af om-

fanget af den faglige støtte, de skal give de frivillige rådgivere. Medarbej-

derne vurderer, at det vil medføre behov for en udvidelse af medarbejdersta-

ben i sekretariatet, hvis de fortsat kan fastholde niveauet af den støtte, de

yder til de frivillige. Udvidelsen af åbningstiden indebærer altså en proportio-

nel forøgelse af disse udgifter.

Hertil kommer en række udgifter, der har med driften af Livsliniens rådgivning

som sådan at gøre, herunder husleje, personalelønninger til generelle drifts-

opgaver og telefonsystemer. Disse omkostninger dækkes i udgangspunktet

af Livsliniens faste driftsbevilling på finansloven, der i 2015 er på 6 mio. kr.

Etableringen af natrådgivningen har imidlertid også medført en række sær-

lige omkostninger, og natrådgivningen stiller også på sigt nogle nye krav til

organisationen, der kan være omkostningsdrivende.

For det første har natrådgivningen indebåret en intensiveret rekrutteringsind-

sats, dels fordi man har skullet forøge antallet af frivillige rådgivere og derfor

har skullet gennemføre flere rekrutteringssamtaler og uddannelsesforløb,

dels fordi det efter indførslen af nattevagtsforpligtelsen har vist sig vanskeli-

gere at rekruttere frivillige. Rekrutteringsindsatsen vil forventelig skulle inten-

siveres yderligere i forbindelse med de sidste to planlagte udvidelser. Øget

rekruttering indebærer samtidig øget uddannelsesaktivitet, og givet den be-

skrevne risiko for frafald af allerede uddannede frivillige kan det forventes, at

denne udgift også er større end den rent proportionelle udgift i forhold til udvi-

delsen af åbningstiden.

For det andet har udvidelsen af åbningstiden også krævet mere og hyppigere

kommunikation mellem sekretariatet og de frivillige rådgivere for at informere

om ændringerne, høre de frivilliges perspektiver og imødekomme de frustrati-

oner, der har været. Det vil sige, at natrådgivningen udover den proportio-

nelle forøgelse i medarbejdertimer til sparring og kvalitetssikring også medfø-

rer øget forbrug af medarbejderressourcer til kommunikation og dialog med

de frivillige rådgivere.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

For det tredje ser man fra Livsliniens side et behov for at dedikere ekstra res-

sourcer til frivilligpleje for at sikre fastholdelse og trivsel givet det øgede pres

på de frivillige rådgivere og deres udfordringer med nattevagterne. Dette dre-

jer sig blandt andet om at gøre rammerne for natrådgivningen mere attrak-

tive, men også om at afsætte ressourcer til at fastholde fællesskabsfølelsen

og vise anerkendelse overfor de frivillige rådgivere på nattevagterne, der

sjældent er til stede samtidig med sekretariatets medarbejdere og derfor risi-

kerer at blive mere perifere i forhold til fællesskabet.

Endelig har etableringen af et lønnet natrådgiverkorps indebåret helt nye ud-

gifter til frivilliges lønninger. I de første godt seks måneder af 2015

har der

været tale om 93.049 kr. på basis af en timeløn på 150 kr. (600 kr. per vagt),

og udgifterne vil forventelig blive betydelig højere, når der udvides til døgn-

åben rådgivning, jf. beregningen nedenfor.

Omkostningerne forbundet med natrådgivningen er samlet i nedenstående

tabel. Tabellen estimerer den relative omkostningsforøgelse indenfor de en-

kelte poster forbundet med at etablere et døgnåbent tilbud, altså en samlet

udvidelse af åbningstiden med i alt 12 timer.

Tabel 2. Omkostningsforøgelse ved udvidelse til døgnåbent

Omkostning

Husleje

Lønninger til ledelse og sekretærer og sekretariatets

generelle driftsopgaver

Forbrugsudgifter

Forplejning til frivillige

Faglig støtte og kvalitetssikring

Rekruttering og uddannelse

Øget dialog med frivillige

Særlig frivilligpleje

Natrådgiverlønninger

100 %

> 100 %

Ny udgift

Forventet omkostningsforøgelse

For de første to posters vedkommende vil der ikke være tale om en forøget

udgift i forbindelse med en udvidet åbningstid. Udgifter til forbrug, forplejning

og kvalitetssikring vil forventelig stige proportionelt med udvidelsen af åb-

ningstiden. Ved en udvidelse af åbningstiden fra 12 timer til 24 timer vil disse

udgifter altså stige til det dobbelte – altså med 100 procent. I lyset af udvidel-

sen er der som beskrevet ovenfor et ekstra behov for rekruttering, uddan-

nelse, dialog med de frivillige og frivilligpleje, hvorfor disse udgifter forventelig

vil stige med mere end det dobbelte. Samlet set vurderer ledelse og medar-

bejdere hos Livslinien, at det øgede omfang af sekretariatsopgaver vil kræve

Frem til 15. juli 2015.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

en til halvanden yderligere medarbejder. Endelig indebærer udvidelsen af åb-

ningstiden forventelig en betydelig ny udgiftspost til aflønning af betalte

natrådgivere.

Det absolutte omfang af disse udgifter kræver adgang til detaljerede data om

Livsliniens udgifter, hvilket er udenfor rammerne af denne evaluering. Det er

dog muligt at estimere omfanget af de to største omkostningsforøgelser,

nemlig udvidelsen af medarbejderstaben i sekretariatet og lønningerne til

natrådgivere. Begge disse estimater afhænger dog af variable faktorer, hvor-

for der i det nedenstående beregnes to eksempler.

Det vurderes af Livslinien, at udvidelsen af opgavernes omfang vil kræve et

til halvandet yderligere rådgivningsfaglige årsværk i sekretariatet

. På kort

sigt forventer Livsliniens ledelse at sikre varetagelsen af de øgede sekretari-

atsopgaver i forbindelse med natrådgivningen ved at nedprioritere andre op-

gaver, men på længere sigt opleves denne prioritering ikke som bæredygtig.

Et gennemsnitligt årsværk for en rådgivningsfaglig medarbejder i sekretaria-

tet koster på nuværende tidspunkt cirka 470.000 kr. I det første eksempel ud-

vides sekretariatet med halvanden ekstra stilling, hvilket vil medføre en eks-

traomkostning på 705.000 kr. I det andet eksempel udvides medarbejdersta-

ben med en medarbejder, hvilket vil medføre en ekstraomkostning på

470.000 kr.

Udgifterne forbundet med lønninger til natrådgivere vil afhænge af den kon-

krete model, der vælges for at løse de organisatoriske udfordringer med at

sikre frivillige ressourcer til nattevagterne. Vælger man som det første ek-

sempel at ophæve nattevagtsforpligtelsen og indføre betaling for alle natte-

vagter fra klokken 23 til klokken 7 og samtidig sikre tre frivillige rådgivere på

alle nattevagter, vil der på et år være tale om 8.760 timers betalt natarbejde.

Ved en fortsat timeløn på 150 kr. vil dette indebære en årlig ekstraomkost-

ning på omkring 1,3 mio. kr. Dette første eksempel tager udgangspunkt i en

betalingsmodel, og som beskrevet eksisterer der en række muligheder for at

supplere denne model med mindre omkostningsfulde løsninger, der vil kunne

minimere disse udgifter. Som det andet eksempel vælges det at fastholde

hvor nattevagtsforpligtelsen for 100 frivillige (eksempelvis en kombination af

nuværende frivillige og frivillige rekrutteret igennem virksomhedssamarbej-

der), hvilket betyder at 4800 nattevagttimer vil kunne gennemføres gratis, og

aflønningen af de resterende nattetimer vil indebære en tilsvarende mindre

omkostning på 594.000 kroner (3960 timer à 150 kroner).

Eksemplerne indeholder dog alene estimater for omkostningsforøgelsen for

to af de poster, som indgår i tabel 2 ovenfor. Hertil kommer de udgiftsstignin-

ger, som fremgår af tabel 2, men som der ikke er grundlag for at estimere

omfanget af.

Der er her tale om de rådgivningsfaglige opgaver i sekretariatet, ikke de generelle sekretær-

og driftsopgaver, som ikke udvides med udvidelsen af åbningstiden.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Analysen indikerer, at der er en række forøgede og nye udgifter forbundet

med etableringen og driften af et døgnåbent tilbud, som ikke med sikkerhed

vil kunne dækkes af Livsliniens nuværende finanslovsbevilling.

7.6.

Konklusioner

Analysen viser, at udvidelsen af åbningstiden på nogle punkter synes uden

problemer at kunne rummes indenfor den eksisterende forretningsmodel,

mens den på andre punkter udgør en væsentlig udfordring.

At levere rådgivning af høj kvalitet er et centralt element i Livsliniens forret-

ningsmodel, og evalueringen indikerer, at Livslinien formår at fastholde

denne kvalitet i natrådgivningen på samme niveau som i den resterende åb-

ningstid. Evalueringsspørgsmålet angående fastholdelsen af fagligheden i

natrådgivningen kan altså besvares bekræftende. Fagligheden synes ikke at

være udfordret af de forandringer, der finder sted, blandt andet fordi Livsli-

nien lægger vægt på at undgå løsninger på de opståede udfordringer, der

kan forringe fagligheden.

Bæredygtigheden er imidlertid udfordret på den organisatoriske side både

med hensyn til rekruttering og fastholdelse og med hensyn til bemanding af

nattevagterne, jf. evalueringsspørgsmålene for kapitlet. Mange frivillige rådgi-

vere oplever ikke nattevagterne som attraktive, hvilket medfører udfordringer

med både fastholdelse og rekruttering af frivillige rådgivere, mens udvidelsen

af åbningstiden ikke umiddelbart synes at påvirke fastholdelsen af medarbej-

derne i sekretariatet. Udvidelsen medfører også udfordringer med bemandin-

gen af nattevagterne, der lige nu sikres gennem en kombination af en natte-

vagtforpligtelse for de frivillige rådgivere og en aflønningsordning, men sand-

synligvis på sigt vil kræve yderligere tiltag. Der er altså en betydelig udfor-

dring med at sikre den organisatoriske bæredygtighed af den udvidede åb-

ningstid. I øjeblikket afsøger Livsliniens ledelse en række forskellige løs-

ningsmodeller, men disse indebærer alle en eller anden udfordring for den

eksisterende forretningsmodel, for eksempel et brud med frivillighedsprincip-

pet eller et brud med, at nattevagterne skal bemandes med frivillige, der også

bemander dag- og aftenvagterne. Disse udfordringer er ikke uoverstigelige,

men vil kræve, at der træffes en række bevidste valg om, hvilken retning

Livslinien skal udvikle sig i.

Endelig indebærer natrådgivningen en række forandringer med hensyn til ud-

gifter. Som svar på evalueringsspørgsmålet angående natrådgivningens om-

kostninger viser evalueringen, at udvidelsen til døgnåben rådgivning indebæ-

rer en række øgede udgifter, herunder nogle, der øges mere end proportio-

nelt med udvidelsen, og potentielt helt nye udgifter til aflønning af rådgivere

om natten.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Livsliniens udvidede åbningstid betyder, at Livslinien gen-

nemfører flere rådgivningssamtaler med selvmordstruede

danskere og er i stand til at opfylde et særligt behov hos

brugerne for rådgivning i nattetimerne, hvor andre selv-

mordsforebyggende tilbud har lukket. Samtidig har etable-

ringen af natrådgivning dog medført udfordringer for orga-

nisationen, idet Livslinien har vanskeligt ved at sikre be-

manding af nattevagterne på basis af frivillighed alene,

samtidig med at både rekruttering og fastholdelse af de fri-

villige rådgivere udfordres af et krav om at tage nattevagter.

Etablering af et døgnåbent tilbud kræver således, at Livsli-

niens forretningsmodel suppleres med andre modeller end

det traditionelle frivillighedsprincip.

På baggrund af den gennemførte analyse og de enkelte kapitlers resultater

konkluderes der her først på det overordnede analysespørgsmål for evalue-

ringen, hvorefter der samles op på analysens svar på de ni analysetemaer

opstillet i indledningen. Sidst i kapitlet er rapportens anbefalinger samlet.

Udgangspunktet for evalueringen har været at afdække natrådgivningens be-

tydning for Livsliniens evne til at støtte selvmordstruede danskere.

Evalueringen viser, at udvidelsen af åbningstiden betyder, at Livslinien gen-

nemfører flere samtaler end tidligere. Endvidere gennemføres disse samtaler

i vidt omfang med brugere, der falder indenfor Livsliniens primære målgruppe

af selvmordstruede, idet en stor del af dem har selvmordstanker, selvska-

dende adfærd eller selvmordsforsøg bag sig.

Analysen indikerer samtidig, at natrådgivningen primært skal anskues som

en udvidelse af den rådgivning, Livslinien tilbyder i dag- og aftentimerne, i

den forstand at rådgivningen i nattetimerne kun i mindre grad adskiller sig fra

den øvrige rådgivning med hensyn til indhold og målgruppe. Det vurderes

ikke, at natrådgivningen stiller anderledes faglige krav til de frivillige rådgivere

end den øvrige rådgivning. Idet alle rådgivere rekrutteres, uddannes og gives

løbende støtte efter samme retningslinjer, gennemføres natrådgivningen

altså på baggrund af samme faglighed som dags- og aftenrådgivningen.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

I det omfang aktiviteten i natrådgivningen adskiller sig, er det ved at rådgive

mennesker, der i lidt højere grad er omgivet af kendte risikofaktorer for selv-

mord, og som lidt hyppigere har sindslidelser. Samtalerne om natten opfylder

også ofte et mere konkret behov hos brugerne for hjælp til at falde til ro og

falde i søvn. De involverede eksterne fagpersoner vurderer dette som særlig

vigtigt for målgruppen, og på den baggrund opleves Livsliniens natrådgivning

som et betydningsfuldt tilbud, der modsvarer et særligt behov hos målgrup-

pen om natten, som det etablerede system har vanskeligt ved at opfylde.

Anskuer man udvidelsen af åbningstiden fra et brugerperspektiv, viser evalu-

eringen således, at natrådgivningen gør Livslinien i stand til i højere grad at

støtte selvmordstruede danskere. Særligt i de første timer af nattevagten

gennemføres der mange samtaler med brugerne, og evalueringen indikerer

således, at der er potentiale for at øge støtten endnu mere ved at udvide råd-

giverkapaciteten i disse timer og andre perioder med høj opkaldsfrekvens.

På den organisatoriske side viser evalueringen, at udvidelsen af åbningstiden

indebærer klare udfordringer for Livsliniens eksisterende forretningsmodel.

Mange frivillige rådgivere oplever nattevagterne som udfordrende i deres

dagligliv og er derfor tilbageholdende med at tage nattevagter. Natrådgivnin-

gen har indtil videre ikke kunnet gennemføres på rent frivillig basis, og det

øgede pres på de frivillige rådgivere har også påvirket bemandingen af dag-

og aftenvagterne. Introduktionen af en forpligtelse til at tage nattevagter har

også vanskeliggjort rekruttering af nye frivillige og i et vist omfang fastholdel-

sen af de eksisterende frivillige rådgivere. Samlet set indikerer det, at et

døgnåbent tilbud med stor sandsynlighed ikke vil være bæredygtigt på basis

af den eksisterende frivillighedsmodel alene. På den organisatoriske side er

der altså indikationer på, at introduktionen af natrådgivning på sigt kan be-

grænse Livsliniens evne til at støtte selvmordstruede danskere, medmindre

Livsliniens forretningsmodel tilpasses på en måde, der ruster organisationen

til at håndtere de pres, som natrådgivningen skaber.

Som svar på udfordringerne har Livslinien allerede indført mulighed for beta-

ling af frivillige, der tager nattevagter, og denne ordning forventes udvidet

sammen med den næste udvidelse af åbningstiden fra klokken 3 til

klokken 7. Det er dog uklart, om det gennem denne ordning vil være muligt at

motivere et tilstrækkeligt antal frivillige. Derfor bør der overvejes supplerende

løsninger, der kan sikre dækning af alle vagter i den nye døgnåbningstid,

samtidig med at der skabes øget fleksibilitet for de frivillige i forhold til natte-

vagter, så rekruttering og fastholdelse lettes.

På basis af rapporten opsummeres i tabellen nedenfor analysens svar på de

evalueringsspørgsmål, der blev opstillet i indledningen.

Tabel 3. Opsummering af analysespørgsmål og konklusioner

Brugerperspektivet

Medfører natrådgivningen, at der gennemføres flere samtaler?

Der er siden natrådgivningens åbning gennemført mere end 2.300 samtaler i natte-

timerne, og samtalehyppigheden er fortsat stigende. Livslinien gennemfører samlet

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

set flere rådgivningssamtaler, end forud for etableringen af natrådgivningen. Analy-

sen af henvendelsesdata indikerer således, at brugerne henvender sig til natråd-

givningen, selvom omfanget af gennemførte samtaler fortsat er lidt lavere om nat-

ten end i de øvrige vagtintervaller. Dette skyldes blandt andet en lidt mindre rådgi-

verkapacitet.

Skaber natrådgivningen kontakt til nye brugergrupper?

Analysen af henvendelsesdata indikerer, at de mennesker, der henvender sig til

natrådgivningen, overvejende falder indenfor målgrupper, som Livslinien allerede

har god kontakt til. Natrådgivningen har i lidt højere grad kontakt til mændene, men

har ligesom de øvrige vagtintervaller begrænset kontakt til de helt unge mænd og

til ældre af begge køn.

Er der forskel på samtalerne i henholdsvis natrådgivningen og de øvrige vag-

ter?

Analysen indikerer, at rådgivningen om natten yder støtte til brugerne i forhold til

stort set de samme problematikker og med stort set det samme kriseniveau som

den resterende telefonrådgivning. Alligevel adskiller samtalerne om natten sig ved,

at brugerne ofte har et særskilt behov for hjælp til at falde til ro og komme igennem

natten, hvorfor samtalerne ofte får et mere umiddelbart sigte.

Hvilke resultater skaber samtalerne for brugerne, og hvordan vurderer fag-

personer fra andre selvmordsforebyggende funktioner tilbuddet?

Samtalerne i natrådgivningen bidrager i lige så høj grad som de resterende samta-

ler til at reducere brugernes risikoniveau. Alle interviewede fagpersoner fra regio-

nale selvmordsforebyggende funktioner vurderer Livsliniens tilbud om natrådgiv-

ning som særlig relevant for målgruppen, da brugerne ofte har et større behov for

støtte til følelsesregulering om natten. Samtidig oplever fagpersonerne, at Livsli-

nien er et vigtigt supplement til den hjælp, det etablerede system kan give målgrup-

pen.

Det organisatoriske perspektiv

Fastholdes fagligheden i natrådgivningen?

Livslinien prioriterer at fastholde samme rekrutteringskrav, samme uddannelses-

program og samme løbende støtte og supervision for alle frivillige rådgivere, også

selvom dette medfører et øget opgavepres. Blandt de interviewede fagpersoner er

der generelt stor tillid til fagligheden i Livsliniens rådgivning, også om natten, og

evalueringen indikerer således, at det faglige niveau fastholdes om natten såvel

som om dagen og om aftenen.

Hvad betyder den udvidede åbningstid for fastholdelse og rekruttering af

Livsliniens faglige ressourcer (frivillige rådgivere og fastansatte)?

Livsliniens ansatte oplever en øget arbejdsbyrde, men angiver, at dette ikke skulle

have betydning for fastholdelsen. Udvidelsen af åbningstiden har dog vist sig at ud-

gøre en udfordring for både rekruttering og fastholdelse af frivillige rådgivere, idet

der er indført krav om, at de skal deltage i mindst én nattevagt om måneden. Ud-

over at udgøre en udfordring for bemandingen af nattevagterne kan det også på-

virke den akkumulerede erfaring, der er til stede i rådgiverkorpset, med mulige føl-

ger for den rådgivning, der leveres.

Hvordan sikres bemandingen af nattevagter?

For at sikre bemandingen af nattevagter er der indført krav om, at frivillige rådgi-

vere tager minimum én nattevagt om måneden. Derudover er der etableret en ord-

ning, hvor frivillige mod betaling kan tage yderligere nattevagter, der ikke er tiltræk-

keligt bemandet. Mange frivillige er dog fortsat tilbageholdende overfor nattevag-

terne, og når åbningstiden udvides yderligere, vil disse to tiltag ikke nødvendigvis i

sig selv kunne sikre bemandingen, hvorfor der tænkes i andre løsninger, der kan

supplere den eksisterende model. Endvidere opleves det, at natrådgivningens træk

på de frivillige ressourcer ligeledes vanskeliggør bemandingen af nogle vagter om

dagen og aftenen.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Hvilke omkostninger er forbundet med natrådgivningen?

Etableringen af natrådgivning og på sigt et døgnåbent tilbud medfører en række

øgede og nye udgifter for Livslinien. Natrådgivningen medfører både omkostninger,

der er proportionelle med udvidelsen af åbningstiden, herunder forplejning, forbrug

og faglig sparring, og øgede eller helt nye udgifter, herunder omkostninger forbun-

det med rekruttering og lønninger til frivillige.

Anbefalinger

På baggrund af evaluerinen er der identificeret en række anbefalinger til den

videre udvikling af Livsliniens natrådgivning:



Livsliniens tilbud vurderes som relevant i forhold til brugernes behov og

som et vigtigt supplement til den støtte, det etablerede system kan le-

vere. Evalueringen indikerer dog, at Livsliniens finanslovsbevilling ikke vil

kunne dække de udgifter, der er forbundet med etablering og drift af et

døgnåbent tilbud. Samtidig forelægger der ikke på nuværende tidspunkt

et fuldt overblik over omfanget af de udgifter, som udvidelsen af åbnings-

tiden medfører.

Deloitte anbefaler derfor, at Livslinien tydeliggør omkost-

ningerne forbundet med etablering og drift af et døgnåbent tilbud, særligt

med hensyn til de poster, som det ikke har været muligt at belyst detalje-

ret i evalueringen.

Analysen af henvendelsesdata indikerer, at der i nogle perioder om nat-

ten er større efterspørgsel efter rådgivning end i andre perioder.

Det an-

befales derfor at gennemføre en optælling af trafikken på telefonerne, så

det er muligt at identificere spidsbelastningsperioder og herigennem sikre

en hensigtsmæssig fordeling af de knappe rådgiverressourcer. Det kan

for eksempel være hensigtsmæssigt at indføre en forskudt nattevagt fra

klokken 22 til klokken 2, hvor der synes at være større efterspørgsel efter

rådgivning.

Livsliniens henvendelsesregistreringer giver ikke mulighed for at identifi-

cere unikke brugere, hvilket vanskeliggør en estimering af, hvor mange

individer Livslinien faktisk hjælper.

Det anbefales derfor at afsøge, om en

optælling af trafikken på telefonerne ligeledes vil give mulighed for at

identificere unikke brugere og dermed for at analysere den reelle efter-

spørgsel efter rådgivning om natten, og hvor stor en del af opkaldene der

foretages af hyppige genkaldere.



Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Som en konkretisering af den karakteristik af Livsliniens

rådgivning, der indgår i kapitel 4-6, præsenteres her to illu-

strationer af typiske brugere af natrådgivningen.

Analysen i kapitel 4-6 tegner et billede af, hvad der kendetegner de menne-

sker, der henvender sig til Livslinien om natten, de henvendelser, Livslinien

modtager, og det udbytte, samtalerne skaber. I dette kapitel levendegøres

denne karakteristik i to eksempler på typiske brugere af Livsliniens natrådgiv-

ning – to personas, der illustrerer Livsliniens rådgivning fra et brugerperspek-

tiv.

Der er altså tale om to velkendte brugerprofiler – vi kalder dem Josefine og

Thomas. Ser man på brugergruppen som sådan, træder netop disse to typer

tydeligst frem. De to personas illustrerer altså almindelige brugere af Livslini-

ens snarere end dem, der er i særlig stor selvmordsrisiko, eller dem, der er

særlig lette eller særlig vanskelige for Livslinien at hjælpe.

De to profiler giver et relativt positivt billede af Livsliniens rådgivning, blandt

andet fordi Livsliniens frivillige rådgiveres beskrivelse har haft indflydelse på

nuanceringen af datagrundlaget, og skal derfor ses som mere levendegjorte

illustrationer på, hvad Livsliniens rådgivning kan gå ud på for brugerne.

De to personas er udarbejdet en kombination af kvantitativ og kvalitativ ana-

lyse:



Trin et:

Ud fra henvendelsesdata er de hyppigste kombinationer af ker-

nekarakteristika blandt brugere af natrådgivningen blevet identificeret. De

anvendte kernekarakteristika er køn, alder og selvmordshistorik (tidligere

selvmordsforsøg). Denne analyse har ført til typiske opkaldere eller per-

sonas. Den ene persona er en kvinde på 20-29 år, der tidligere har for-

søgt at begå selvmord – Josefine. Den anden persona er en mand på

40-49 år, der ikke tidligere har forsøgt at begå selvmord – Thomas.

Trin to:

De to cases er blevet nuanceret gennem yderligere analyser af

henvendelsesdata. Det er blevet afdækket, hvilke karakteristika der hyp-

pigst gør sig gældende for brugere, der matcher de to sæt kernekriterier.

På den måde er blandt andet Josefines og Thomas’ tilknytning til ar-

bejdsmarkedet blevet identificeret, hvilke problematikker de typisk hen-

vender sig med, og hvor lang tid de har behov for at tale med Livslinien.

Trin tre:

Trin et og to har ført til detaljerede beskrivelser af de to perso-

nas. Disse beskrivelser er efterfølgende blevet drøftet med Livsliniens fri-

villige rådgivere på de gennemførte workshops med to formål. Det første

formål var at validere, at de to profiler er genkendelige hyppige brugere



Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

af Livsliniens natrådgivning. De deltagende frivillige rådgivere bekræf-

tede, at de to profiler var genkendelige ud fra deres erfaring med natråd-

givningen. Det andet formål var at få mere kvalitative beskrivelser af de

forhold, som henvendelsesdata kun i begrænset omfang kan afdække,

herunder hvad der typisk udløser, at Josefine og Thomas henvender sig

til Livslinien, og hvad udbyttet af samtalen er for dem.

Josefine

Josefine er 23 år, er under uddannelse og bor alene i Holbæk. Josefine

har flere gange tidligere forsøgt at begå selvmord. Hun har ikke forsøgt at

begå selvmord indenfor de seneste måneder, men nogle gange skærer

hun i sig selv, og hun lider af selvmordstanker. Hun har modtaget hjælp i

form af terapi, men tankerne er der fortsat. Denne nat ringer Josefine til

Livslinien, fordi selvmordstankerne fylder rigtig meget, og hun ikke føler, at

der er andre, hun kan tale med.

Samtalen med Livslinien

Klokken 23:30 ringer Josefine til Livslinien, fordi selvmordtankerne er for

intense, til at hun kan håndtere dem. Josefine har tidligere kontaktet Livsli-

nien, og hun ved derfor, at det hjælper at tale med en af de frivillige om

tankerne. Josefine taler i over 40 minutter med en af de frivillige rådgivere.

Rådgiveren spørger ind til Josefines selvmordtanker og hendes tidligere

selvmordsforsøg, og de taler om de psykiske problemer, som Josefine

kæmper med, og som hun tror er en del af årsagen til, at hun har vanske-

ligt ved at kontrollere selvmordstankerne. Rådgiveren lytter til Josefines

beskrivelse og fortæller hende, at hun ikke er den eneste, der har det så-

dan, og at hun ikke behøver at have det sådan altid. Josefine fortæller, at

hun føler sig meget isoleret og har vanskeligt ved at tale med sine omgi-

velser om selvmordstankerne, fordi hun er bange for, hvordan de vil rea-

gere, og hvordan de vil se på hende efterfølgende. Hun føler sig fastlåst,

fordi hun oplever, at omgivelserne og hun selv har nogle klare forventnin-

ger til, hvordan hun skal agere. Josefine og rådgiveren taler om, hvordan

hun kan finde nogle i sin omgangskreds at tale med, og hvordan hun kan

gribe den samtale an.

Josefines udbytte af at tale med Livslinien

I første omgang har Josefine brug for at falde til ro og sove. Sammen prø-

ver rådgiveren og Josefine at finde frem til nogle metoder til, hvordan hun

kan falde i søvn. De taler om, hvad der normalt kan hjælpe, og rådgiveren

giver nogle nye ideer, som Josefine ikke har prøvet før. Inden Josefine

lægger på, laver de også en plan for, hvad der skal ske den følgende dag,

og hvordan Josefine sikrer sig, at hun får talt om problemet med nogen,

der kan hjælpe hende videre. Rådgiveren anbefaler hende også at tage

kontakt til det selvmordsforebyggende center i regionen eller til sin egen

læge.

Piger som Josefine

møder en masse krav ude

i verden – inde ved

Livslinien har de et

frirum.

Frivillig rådgiver

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Thomas

Thomas er 40 år og førtidspensionist. Thomas er fra Sønderjylland, hvor

han bor alene. Han har tidligere haft selvmordtanker, men han har aldrig

forsøgt at begå selvmord. Normalt taler Thomas ikke sønderligt meget om

sine følelser, særligt ikke med fremmede mennesker, men nogle gange

rammer det ham, og så ringer han til tider til Livslinien. Denne nat har han

svært ved at sove, og han ringer til Livslinien, selvom han ikke helt ved,

hvad det er, han gerne vil tale om.

Samtalen med Livslinien

Thomas taler med Livsliniens frivillige rådgiver i en halv times tid. Til at

starte med kan han ikke rigtig finde på noget at sige, for han er jo ikke helt

sikker på, hvorfor han har ringet. Rådgiveren spørger, om Thomas har

selvmordstanker, og Thomas svarer, at det har han ikke. Thomas fortæl-

ler, at han for nogle år siden er blevet skilt fra sin kone, at han ikke ser

sine børn så meget længere, og at han heller ikke har så mange venner.

Udover ensomhed døjer Thomas også med psykiske problemer og modta-

ger psykofarmaka-behandling. I samtalen med rådgiveren går det op for

Thomas, at det faktisk fylder rigtig meget for ham, at han ikke synes, han

har ret meget indhold i sit liv. Selvom han for tiden ikke oplever at have

selvmordstanker, har han det faktisk rigtig skidt. Han får normalt ikke rigtig

talt med nogen om det, men han kan mærke, at det gør en forskel at tale

om det. Rådgiveren spørger ind til de ting i Thomas’ liv, som han oplever

som positive, og de taler om Thomas’ børn og hans oplevelser, dengang

han tog på mountainbike-ture med sine venner. De taler om, hvem der be-

tyder noget for ham, og hvem han betyder noget for. Rådgiveren anbefaler

også Thomas at tage kontakt til psykiatrien, hvis han oplever, at hans me-

dicin ikke hjælper, som den skal.

Thomas’ udbytte af at tale med Livslinien

Thomas er ikke nødvendigvis kommet tættere på at løse sine problemer,

men han opdager, at det letter at tale med nogen om, hvordan han har

det. Han føler, at rådgiveren har lyttet til ham og taget ham seriøst, og han

har også fået lidt mere tiltro til, at han kan bidrage med noget til sit liv og

sine omgivelser. Rådgiveren hjælper Thomas til at finde frem til ting, der

kan hjælpe ham med at falde i søvn og komme godt igennem natten.

Samtidig siger rådgiveren, at Thomas skal ringe igen, hvis han får det dår-

ligt eller får lyst til at tale igen. Thomas synes, det har været en god snak,

og han tror godt, han kan finde på at ringe igen.

Evaluering af Livsliniens natrådgivning

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om oversendelse af evalueringen af Livsliniens natåbning, til sundheds- og ældreministeren

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale

netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores

kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 210.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste

standard.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert med-

lemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til

www.deloitte.com/about

for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche

Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.