Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1557123_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20. oktober 2015
Enhed: Ældreenheden
Sagsbeh.: DEPCHS
Sagsnr.: 1505082
Dok. nr.: 1773960
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 22:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan lovgivningen er indrettet på området for
demenssikring. Hvordan er der taget højde for demente borgeres krav på henholdsvis
selvbestemmelse og sikkerhed”.
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmålet er det forudsat, at det, som spørgeren benævner
”demenssikring”, dels omfatter lovgivningerne vedrørende magtanvendelse på social-
og sundhedsområdet, og de bagvedliggende principper herfor, og dels vedrører de
socialfaglige indsatser og metoder, som bruges i plejen og omsorgen af demente i
egen bolig eller på plejehjem/plejecenter.
Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 81 pligt til at tilbyde en særlig indsats
til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Formålet med indsat-
sen er blandt andet at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udvik-
lingsmuligheder, samt at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gen-
nem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Formålet
med indsatsen efter servicelovens bestemmelser er endvidere at yde en helhedsori-
enteret indsats med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov. Forpligtelsen
gælder uanset, om borgeren bor i egen bolig, i et botilbud efter lov om almene boli-
ger mv. eller i botilbud efter servicelovens regler.
Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 82 pligt til at yde hjælp i overens-
stemmelse med ovennævnte formål til personer med nedsat psykisk funktionsevne,
som ikke kan tage vare på deres egne interesse. Omsorgspligten gælder uanset, om
der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk
tvang.
På servicelovens områder er målgruppen, indholdet og de nærmere rammer for brug
af magtanvendelse defineret i §§ 124 ff. Det er Social- og Indenrigsministeriet, der
har ansvaret for lovgivningen om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten overfor voksne på det sociale område. Social- og Indenrigsministeriet har til
brug for nærværende besvarelse oplyst følgende:
”Formålet med reglerne i servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne er ifølge servicelovens § 124 at
begrænse den til det absolut nødvendige. Forud for enhver form for magtanven-
delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal der gøres, hvad der er mu-
ligt, for at borgeren medvirker frivilligt til en given foranstaltning.
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvordan lovgivningen er indrettet på området for demenssikring, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
Reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten finder
anvendelse i positivt afgrænsede tilfælde og omfatter fastholdelse og mulighed
for at føre borgeren til et andet opholdsrum (servicelovens § 126), tilbageholdel-
se i boligen (servicelovens § 127), anvendelse af stofseler (servicelovens § 128) og
optagelse i et bestemt botilbud m.v. uden samtykke (servicelovens § 129). Her-
udover er der regler om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer og af
særlige døråbnere ved yderdøre (servicelovens § 125). Den primære hensigt med
reglerne er at afværge risikoen for eller forhindre (yderligere) personskade.
Enhver form for magtanvendelse skal efter servicelovens § 136 registreres og
indberettes til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har ansvaret for borge-
rens ophold i tilbuddet, og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det
driftsorienterede tilsyn med tilbuddet. Hvis borgeren har ophold i et regionalt el-
ler kommunalt botilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale eller
regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Borgeren har mulighed for at klage over kommunens beslutning om magtanven-
delse til Ankestyrelsen. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden re-
præsentant kan klage, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er
stand til det.”
På sundhedsområdet, f.eks. ved indlæggelse på et sygehuse eller ved sundhedsfaglig
behandling i borgerens eget hjem, er der derimod ikke samme muligheder for magt-
anvendelse. Udgangspunktet er her, at enhver behandling kræver patientens infor-
merede samtykke. Samtykket kan være enten udtrykkeligt og stiltiende.
For patienter, der ikke selv kan give et informeret samtykke, f.eks. børn under 15 år
og patienter med en nedsat psykisk funktionsevne, kan forældremyndighedsindeha-
veren hhv. patientens værge eller nærmeste pårørende give et stedfortrædende
samtykke. Der er desuden muligt at gennemføre behandling, hvis en anden læge, der
har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget eller skal deltage i
behandlingen af patienten, giver sin tilslutning til behandlingen.
Uanset stedfortrædende samtykke må behandling dog ikke indlededes eller fortsæt-
tes, hvis patienten i ord eller handling modsætter sig behandlingen. Der kan i den
forbindelse henvises til de løbende drøftelser om behandling af behandlingsafvisende
inhabile patienter.
Reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige frihed bygger på en
række retssikkerhedsmæssige grundprincipper, herunder blandt andet mindsteind-
grebsprincippet, hvorefter det altid er den mindst indgribende løsning, der skal have
første prioritet. Socialpædagogisk bistand, omsorg og pleje skal altid gå forud for brug
af magt.
I praksis er det ofte en samlet konkret afvejning af forskellige og ofte modstridende
hensyn, når mindsteindgrebsprincippet og omsorgspligten skal overholdes i indsat-
serne overfor personer med demens.
Der har igennem de senere år været fokus på at udvikle en række socialpædagogiske
metoder, som plejepersonalet kan gøre brug af i det daglige arbejde med at yde ple-
je, behandling og omsorg for den demente. Formålet er at målrette indsatserne efter
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvordan lovgivningen er indrettet på området for demenssikring, til sundheds- og ældreministeren
Side 3
den enkeltes individuelle og konkrete behov og dermed samtidig forebygge brugen af
magt.
Regeringen foreslår at igangsætte et arbejde med udarbejdelse af en national hand-
lingsplan for demens. Handlingsplanen skal udarbejdes med inddragelse af og i dialog
med de centrale aktører på demensområdet samt de demente selv og deres pårø-
rende.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Charlotte Søderlund