SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om baggrunden for § 12 i bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 21. oktober 2015

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: SUMKFH

Sagsnr.: 1505755

Dok. nr.: 1786278

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. september 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 212 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 212:

”Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for § 12 i bekendtgørelse af lov om

assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.,

herunder for hvilke overvejelser der i sin tid lå bag formuleringen af § 12, og hvilke

barrierer der vil være for at ophæve § 12?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kun-

stig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Det er i bemærkningerne til det lovforslag, der dannede grundlag for loven, anført, at

der med bestemmelsen er tale om en uændret videreførelse af hidtidig fortolkning og

praksis. Der er i den forbindelse henvist til, at det fremgik af loven om et videnskabs-

etisk komitésystem og bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 (om nedfrysning og

donation af menneskelige æg), at der kun tillades donation af æg. Hermed menes

ifølge lovbemærkningerne, at en kommerciel eller erhvervsmæssig vinding i forbin-

delse med overdragelse af æggene ikke er tilladt.

Det er endvidere anført i lovbemærkningerne, at den foreslåede bestemmelse (dvs.

den nugældende § 12 i lov om assisteret reproduktion) indebærer, at ”handel

og for-

søg på handel med ubefrugtede og befrugtede æg forbydes. Forbuddet gælder, hvad

enten transaktionen sker i forbindelse med behandling af ufrivillig barnløshed eller i

forbindelse med salg eller overdragelse af overskydende æg i forbindelse med forsk-

ning.”

Det fremgår videre:

”Bestemmelsen udelukker ikke, at for eksempel private klinikker

kan tage betaling for behandling, der indebærer reagensglasbefrugtning. Det gælder

både for behandling, der indebærer brug af kvindens egne æg eller brug af donerede

æg. I forbindelse med brug af donerede æg kan der dog kun – ud over en eventuel be-

taling for behandlingen – kræves betaling for de faktiske omkostninger, som f.eks. et

hospital har haft med udtagning, opbevaring, indfrysning m.v., hvis der i øvrigt kan

afkræves betaling for behandlingen. Der foreligger ikke her en økonomisk vinding.”

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Danmark i 1999 ratificerede Europarådets konvention af 4.

april 1997 om beskyttelse af menneskerettigheder og menneskelig værdighed i for-

bindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab: Konvention om menneskeret-

tigheder og biomedicin (kaldet bioetikkonventionen). Det følger af bioetikkonventio-

nens artikel 21, at den menneskelige krop og dens bestanddele ikke som sådan må

give anledning til økonomisk gevinst.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om baggrunden for § 12 i bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., til sundheds- og ældreministeren

Side 2

Det fremgår af det beslutningsforslag, som Folketinget vedtog forud for Danmark ra-

tifikation af bioetikkonventionen, at konventionens artikel 21 betyder, at bl.a. orga-

ner og væv, herunder blod, ikke må købes og sælges eller give anledning til økono-

misk gevinst for den person, som organerne eller vævet er taget fra, eller for tredje-

mand, uanset om det drejer sig om en enkeltperson eller en institution, som fx et

hospital. Det fremgår videre, at rent tekniske foranstaltninger (prøveudtagelse, tests,

pasteurisering, fraktionering, rensning, opbevaring, dyrkning, transport osv.), som ud-

føres på grundlag af sådanne organer eller væv, lovligt kan give anledning til et rime-

ligt vederlag.

Danmark opfylder sine forpligtelser efter konventionen ved sundhedslovens § 268,

stk. 2, hvoraf det følger, at det er forbudt at yde eller modtage betaling eller anden

økonomisk fordel for udtagelse eller overførsel af væv og andet biologisk materiale til

behandling. Det er heller ikke tilladt at medvirke til, at sådanne indgreb foretages.

Donation af væv og andet biologisk materiale skal således ske frivilligt og må ikke gø-

res til genstand for handel. Der vil dog kunne ydes en kompensation til donor, der ta-

ger udgangspunkt i donors omkostninger, der er knyttet til donation.

I forhold til sædbankers salg af

donorsæd

er det lagt til grund, at en sædbank ikke

sælger uforarbejdet sæd, men at der tilbydes et samlet produkt, hvori der indgår en

væsentlig produktionsproces, der dels består i selve håndteringen (smittemarkør-

screening, analyser, nedfrysning, opbevaring m.v.), dels består i samtaler og udred-

ning af donor.

Det er baggrunden for, at Sundheds- og Ældreministeriet finder, at salg af donorsæd

og den tilhørende produktionsproces (dvs. salg af det samlede produkt) ikke udgør en

overtrædelse af sundhedslovens § 268, stk. 2.

I forhold til

donoræg

gælder – udover sundhedslovens § 268, stk. 2 – tillige bestem-

melsen i § 12 i lov om assisteret reproduktion, hvorefter det ikke er tilladt at sælge,

formidle salg eller på anden måde at medvirke til salg af ubefrugtede æg eller befrug-

tede menneskelige æg.

Som det fremgår ovenfor, hvor lovbemærkningerne til § 12 er citeret, udelukker be-

stemmelsen ikke, at der tages betaling for de faktiske omkostninger, som et hospital

eller en klinik – offentlig eller privat – har haft i forhold til udtagning, opbevaring, ind-

frysning m.v., af donerede æg, hvis der i øvrigt kan afkræves betaling for behandlin-

gen (med assisteret reproduktion).

Der findes således i dag klinikker (vævscentre) – offentlige såvel som private – som

foretager behandling med assisteret reproduktion, og som på lovlig vis formidler do-

nerede æg til brug ved behandlinger med assisteret reproduktion mod at få betaling

for faktiske omkostninger, de har haft i den forbindelse.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at bestemmelsen i § 12 i lov om as-

sisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. – ud

fra en juridisk betragtning – vil kunne ophæves, hvis et flertal i Folketinget måtte øn-

ske det.

En ophævelse af § 12 vil indebære en ensretning af reguleringen af donorsæd og do-

noræg, idet det herefter – som i forhold til donorsæd – vil være muligt for et vævs-

Side 3

center, som har opnået Sundhedsstyrelsens tilladelse hertil, at sælge donoræg (som

et samlet produkt)

uden

samtidig at være involveret i selve behandlingen med assi-

steret reproduktion. Det samlede produkt vil ikke blot bestå af selve donorægget,

men også af den tilhørende væsentlige produktionsproces, der dels består i selve

håndteringen (smittemarkørscreening, analyser, nedfrysning, opbevaring med vide-

re), dels består i samtaler og udredning af ægdonor. Vævscentret vil i givet fald kunne

kræve et rimeligt vederlag som betaling for det samlede donoræg-produkt.

En ophævelse af bestemmelsen giver imidlertid anledning til væsentlige overvejelser,

bl.a. af etisk karakter. Jeg kan i den forbindelse henvise til Det Etiske Råds udtalelse

om opbevaring og brug af ubefrugtede æg af 15. maj 2015, se bl.a. side 10, hvor det

diskuteres, om det giver mening at sidestille ubefrugtede æg med sædceller.

Jeg vil gerne fremhæve fire forhold, som bl.a. bør tages i betragtning:

For det første

er der biologisk set den principielle forskel mellem mænd og kvinder, at

mænd løbende producerer nye sædceller, som er befrugtningsduelige, hvorimod

kvinder ikke producerer flere æg, end de fødes med, og at kvinder kun modner ét el-

ler nogle få æg ca. en gang om måneden.

For det andet

er processen forbundet med en donation af hhv. sæd og æg væsensfor-

skellig. Mens processen ved en sæddonation – dvs. en sædudtømning – er enkel og

uden risiko for sæddonor, er processen omkring en ægdonation mere kompliceret.

En ægdonor stimuleres først med hormoner i 9-11 dage med henblik på, at der mod-

nes 6-8 æg. Æggene bliver udtaget af æggestokkene ved hjælp af en tynd nål, som

lægen kan styre, fordi der samtidig foretages ultralydsskanning. Kvinden tilbydes be-

roligende og smertestillende medicin, og der foretages lokalbedøvelse af skedetop-

pen. Der er forskellige gener forbundet med ægudtagningen, og der er en risiko på

1:500 for at få underlivsbetændelse omkring æggestokkene. Der er endvidere en risi-

ko på 1:300 for, at hormonstimulationen fører til overstimulation af æggestokkene.

For det tredje

følger det af Sundhedsstyrelsens gældende vejledning, at der skal tages

hensyn til de helbredsmæssige konsekvenser af behandlingen af kvinden i forbindelse

med ægdonation, og at kvinder ikke bør stimuleres for kraftigt med hormoner for

derved at opnå et stort antal æg ved en enkelt donation. Sundhedsstyrelsen anbefa-

ler, at en kvinde højst stimuleres med hormoner seks gange med henblik på donation

af æg.

Varetagelsen af disse hensyn til ægdonors (kvindens) helbred kan blive sat under

pres, hvis der åbnes op for, at der kan kræves betaling af et rimeligt vederlag for do-

noræg-produkter og dermed drives en form for forretning med sådanne produkter.

Det vil dog kunne afbødes med fastsættelse af udtrykkelige lovkrav, der har til formål

at tage vare på ægdonors helbred.

For det fjerde

er det væsentligt at være opmærksom på, at en ophævelse af § 12 vil

gøre det muligt, at vævscentre, som ikke samtidig er involveret i behandling med as-

sisteret reproduktion, vil kunne formidle donoræg-produkter mod betaling af et rime-

ligt vederlag. Det betyder både, at en anden type vævscenter vil kunne formidle do-

noræg-produkter, og at der vil kunne kræves en højere betaling for produkterne end i

dag, hvor der kun må kræves betaling for de faktiske omkostninger forbundet med

Side 4

udtagning, opbevaring, indfrysning m.v., af donerede æg (og kun, hvis der i øvrigt kan

afkræves betaling for behandlingen med assisteret reproduktion).

Hvis danske ægdonorer efter en eventuel lovændring vælger primært at donere æg

hos vævscentre, der ikke samtidig er involveret i behandling med assisteret reproduk-

tion, kan det ikke udelukkes, at den nuværende mangel på donoræg vil blive større.

Sådanne vævscentre vil i sagens natur ikke være forpligtet til at levere æg til brug ved

behandling med assisteret reproduktion i Danmark. De kan på helt lovlig vis vælge at

rette fokus mod markeder med størst efterspørgsel efter donoræg.

Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at der – uanset om § 12 bibe-

holdes eller ophæves – gælder et krav om, at selve donationen af æg skal ske frivilligt

og ikke må gøres til genstand for handel. Ægdonor må således ikke sælge (dvs. mod-

tage betaling) for de æg, hun donerer. Og et vævscenter må ikke betale kvinden for

de donerede æg (dvs. købe æggene).

Der vil dog som hidtil kunne ydes kompensation til ægdonor, der tager udgangspunkt

i donors omkostninger, der er knyttet til donationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at

en ægdonor som udgangspunkt kompenseres med i alt 2.400 kr. for en donation af

æg (standardkompensation). Har donor ekstraordinære faktiske udgifter til transport

eller tabt arbejdsfortjeneste, kan der i stedet for standardkompensationen udbetales

en kompensation, der dækker de reelle faktiske udgifter, som er dokumenteret i form

af eksempelvis flybilletter, lønsedler eller regnskaber for selvstændige.

Som det er fremgået ovenfor, er det min opfattelse, at spørgsmålet om en mulig op-

hævelse af § 12 i lov om assisteret reproduktion giver anledning til væsentlige over-

vejelser, herunder af etisk karakter.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Kirstine F. Hindsberger