Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12. oktober 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.:DEPRATH
Sagsnr.: 1506028
Dok. nr.: 1792848
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. september stillet følgende
spørgsmål nr. 211 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 211:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken lovgivning der ligger til grund for, at en familie
fra Jammerbugt Kommune ikke kan få dækket transportudgifter og udgifter til tabt
arbejdsfortjeneste i forbindelse med et kræftramt barns behandling i USA, mens en
familie fra Roskilde Kommune godt kan få dækket disse udgifter, jf. P4 Nordjyllands
dækning 18.-21. september 2015? ”
Svar:
Efter reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven (befor-
dringsbekendtgørelsen) kan en patient have en ledsager med til og fra behandling på
bl.a. et sygehus, hvis patienten selv har ret til befordring eller befordringsgodtgørel-
se, og det er nødvendigt med ledsagelse på grund af patientens alder eller helbreds-
tilstand.
Det er op til regionerne at vurdere hver enkelt sag på baggrund af dens konkrete om-
stændigheder, herunder patientens konkrete behov for ledsagelse.
Hvis det vurderes at være nødvendigt med ledsagelse, vil en ledsager til en patient –
fx et mindreårigt barn – have ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når led-
sageren rejser med barnet, fx til udlandet. Ved rejser, der nødvendiggør, at ledsage-
ren overnatter uden for hjemmet, har ledsagere derudover ret til overnatning eller
overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste
sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v.
Reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven giver der-
imod ikke ledsageren ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. En sådan
form for økonomisk hjælp vil imidlertid efter omstændighederne kunne opnås på
baggrund af reglerne i servicelovgivningen, som hører under Social- og Indenrigsmini-
steriet.
Sundheds- og Ældreministeriet har derfor indhentet en udtalelse fra Social- og Inden-
rigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Efter servicelovens § 42 skal kommunen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-
neste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og va-
rigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er
betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at
barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller
faderen, der passer det.