Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1566757_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11. november 2015
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1505827
Dok. nr.: 1808388
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 207 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA).
Spørgsmål nr. 207:
Kan ministeren, i lyset af foromtalen af TV2-dokumentaren "Patienten der fik nok"
oplyse, hvor omfattende problemet med patienter, der er i konsultation på gange og i
offentlige rum, er?
Svar:
Ministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Danske Regioner, der har
oplyst følgende:
”Der forekommer konsultationer på gange og i offentlige rum. Det er imidler-
tid Danske Regioners indtryk, at problemer hermed forekommer relativt sjæl-
dent. Sygehusene tager stort hensyn til, at konsultationer gennemføres med
den fornødne diskretion og fortrolighed. Der er dog fysiske rammer, der kan
være særlig udfordret, for eksempel åbne receptioner, flersengsstuer og ved
ombygninger. Ligesom der er situationer, der kan gøre det vanskeligt at sikre
private samtaler, herunder når borgerne vælger at tage kontakt til lægen på
gangene, ved akutte spidsbelastningsperioder eller ved uopsættelige tilfælde.
Der er en kvalificeret forventning om, at problemer fremadrettet vil blive mar-
kant reduceret grundet en lang række tiltag, jævnfør svar på Folketings-
spørgsmål 208).”
Jeg har noteret mig det af Danske Regioner oplyste.
Jeg kan supplerende slå fast, at fortroligheden mellem lægen og patienten efter min
opfattelse er af afgørende betydning for patientens tillid til sundhedsvæsenet og til
de enkelte sundhedspersoner, og at jeg derfor finder det uacceptabelt, hvis konsulta-
tioner og andre dybt fortrolige samtaler afholdes, hvor uvedkommende kan overhøre
samtalen.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på SUU alm. del spm. 206.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Frederik Rechenback Enelund