SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om, hvad en fordobling af tobakspriserne vil betyde for hhv. gennemsnitslevealderen i Danmark fordelt på indkomstgrupper og for sundhedsudgifterne i det danske sundhedssystem, hvis det antages, at hver 10 pct. stigning i tobakspriserne medfører et fald på 4 pct. i tobaksforbruget, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 20. oktober 2015

Enhed: Primær Sundhed

Sagsbeh.: SUMEER

Sagsnr.: 1505766

Dok. nr.: 1789735

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september stillet følgende

spørgsmål nr. 194 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).

Spørgsmål nr. 194:

”Vil ministeren redegøre for, hvad en fordobling af tobakspriserne vil betyde for

hhv. gennemsnitslevealderen i Danmark fordelt på indkomstgrupper og for

sundhedsudgifterne i det danske sundhedssystem, hvis det antages, at hver

10 pct. stigning i tobakspriserne medfører et fald på 4 pct. i tobaksforbruget, jf.

WHOs ”Tobacco Fact sheet” nr. 339 af 6. july 2015?”

Svar:

I min besvarelse af spørgsmålet henholder jeg mig til følgende udtalelse fra Sund-

hedsstyrelsen:

”Sundhedsstyrelsen har indenfor den givne svartid ikke mulighed for at foretage nye

beregninger af henholdsvis effekten fordelt på indkomstniveau og sundhedsudgifter

ud fra WHO’s estimater.

Der er dog tidligere foretaget undersøgelser og vurderinger af, hvilken effekt stigning

i prisen på tobaksvarer kan få på det samlede tobaksforbrug, samt effekten på for-

skellige indkomstgrupper og sundhedsomkostninger.

Sundhedsstyrelsens bidrag er ikke et direkte svar på det stillede spørgsmål men en

redegørelse for relevante dele af den eksisterende danske litteratur på området.

Usikkerhed i vurderingerne

Estimering af fremtidige effekter af store prisændringer på tobaksprodukter indebæ-

rer en betydelig usikkerhed, idet helbredseffekten af tobaksrygning har en betragtelig

latenstid, dels fra påbegyndt rygning til relateret sygdom og død indtræffer, dels fra

ophør af rygning til betragtelig reduktion i overrisikoen for sygdom og død.

Den generelle vurdering er dog grundlæggende:



En prisstigning vil give det største fald i rygeprævalens i lavere indkomst-

grupper og blandt børn og unge.



Der er betydelige sparede sundhedsomkostninger at hente ved et generelt

fald i det samlede tobaksforbrug.



En prisstigning har størst effekt på det samlede tobaksforbrug og dermed på

den gennemsnitlige middellevetid og sundhedsudgifter, hvis der sker en ge-

nerel prisstigning på alle tobaksvarer, således at der ikke sker en substituti-

on.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om, hvad en fordobling af tobakspriserne vil betyde for hhv. gennemsnitslevealderen i Danmark fordelt på indkomstgrupper og for sundhedsudgifterne i det danske sundhedssystem, hvis det antages, at hver 10 pct. stigning i tobakspriserne medfører et fald på 4 pct. i tobaksforbruget, til sundheds- og ældreministeren

Side 2

Indkomstniveau

I Forebyggelseskommissionens rapport fra 2009 vurderedes det, at afgiftsstigninger

på tobak påvirker alle rygere på tværs af indkomstgrupper men slår særligt igennem

overfor lavindkomstgrupper, fordi tobak udgør en større del af det samlede forbrug

hos rygere i lavindkomstgrupper. Lavindkomstgrupper har samtidig den højeste ryge-

prævalens. Det kan derfor forventes, at forbedringer i sundhed særligt vil slå igennem

i disse grupper. Det er samtidig lavindkomstgrupperne, som det er vanskeligst at få til

at ændre rygeadfærd ved hjælp af andre metoder, fx informationsindsatser.

Litteraturen viser, at sammenhængen mellem rygeadfærd og prisniveau er stærkest

blandt de helt unge under 18 år og derefter aftagende op til 30 års-alderen. Det skyl-

des, at unge er mere prisfølsomme både i forhold til beslutning om at begynde og i

forhold til at ophøre med at ryge. En prisstigning vil således have størst effekt på børn

og unge og vil kunne forebygge rygestart i et vist omfang.

Sundhedsomkostninger

Forebyggelseskommissionens beregninger fra 2009 viser, hvor mange vundne leveår

forskellige afgiftsstigningsniveauer kan forventes at medføre de første 10 år. Fx vil

der kunne vindes mellem ca. 11.000 og 37.000 leveår de første 10 år ved en forhøjel-

se af tobaksafgifterne med 100 pct. i forhold til 2009 niveauet. Selvom levetidsgevin-

sterne er størst for personer, der påvirkes af afgiftsforhøjelser igennem hele livet, er

der alligevel et betydeligt antal leveår at vinde allerede de første 10 år. Besparelserne

vil vokse over en lang årrække, idet der vil gå mange år, før vi ser den sundhedsmæs-

sige og sundhedsøkonomiske effekt af, at de unge ikke startede med at ryge eller

holdt op med at ryge i en ung alder.

Antal vundne leveår de første 10 år efter forhøjelse af tobaksafgifterne

Afgiftsændring

Gennemsnitlig

pris,

cigaretter

Kr. pr. 20 stk.

Scenarier

Pct.

100

133

Forebyggelseskommissionen

2009

3.162

6.829

10.992

14.611

WHO

10.962

23.491

37.467

49.397

Antal vundne leveår under ”Forebyggelseskommissionen 2009” scenarie er baseret

på en priselasticitet på cigaretter på -0,12, mens scenariet ”WHO” er baseret på

WHO’s vurdering af tobaksforbruget med en priselasticitet på -0,4. Tabellen er taget

fra Forebyggelseskommissionens rapport. Tabel og udregning er Forebyggelseskom-

missionens.

Skatteministeriet har tidligere antaget en forbrugselasticitet på godt -0,1, som blev

lagt til grund i Forebyggelseskommissionens rapport men forudsætter i den seneste

grænsehandelsrapport en forbrugselasticitet på -0,4, jf.

Status over grænsehandel

2014.

Side 3

Statens Institut for Folkesundhed har i et notat i 2013 til Hjerteforeningen og Kræf-

tens Bekæmpelse foretaget en beregning, der viser, at en stigning i prisen på 50 pro-

cent, svarende til en stigning fra 38 kr. for 20 stk. cigaretter til 57 kr. for 20 stk., vil

medføre følgende:

Frem til 2050 vil der være undgået:

7.300 sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom, KOL, karsygdomme

i hjernen og lungekræft

9.300 dødsfald af alle årsager

I 2050 vil befolkningen have vundet 88.000 leveår og 43.000 gode leveår.

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) konkluderede i 2011 i en analyse for Hjerteforeningen,

at en stigning i tobakspriser på 20 - 65 procent i forhold til 2009 niveauet vil medføre

en besparelse over livstid på 1,8 - 5,9 mia. kr., hvoraf 0,7 - 2,2 mia. kr. er direkte

sundhedsomkostning, og at besparelsen er størst hos de unge rygere, da de dels har

et højere fremtidigt sundhedsforbrug, dels er mere prisfølsomme.

DSIs beregninger over forventede besparelser i totale livstidssundhedsudgifter ved en

prisstigning på tobak på henholdsvis 20 %, 25 %, 45 % og 65 % ser således ud i mio.

kr.:

Mio. kr.

Direkte udgifter

Produktionsgevinst

Total

20 % stigning

669

1.147

1.817

25 % stigning

837

1.434

2.271

45 % stigning

1.506

2.581

4.088

65 % stigning

2.176

3.728

5.904

”

Endvidere vil jeg henvise til, at Skatteministeriet oplyser, at afgifterne på cigaretter

og tobak siden 2009 er forhøjet flere gange, og at gennemsnitsprisen er steget med

mere end 10 kr. for en pakke med 20 stk. cigaretter. Korrigeret for pris- og indkomst-

udviklingen i samme periode svarer det til en prisstigning på knap 20 pct.

Skatteministeriet har i svar på SAU alm. del spørgsmål 99 af 15. september 2015 re-

degjort for den forventede effekt af en fordobling af tobakspriserne på statens pro-

venu med udgangspunkt i, at en 10 pct. prisstigning medfører et fald i forbruget på 4

pct.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Erich Erichsen