SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om, hvilken lovhjemmel Sundhedsstyrelsen handler efter i håndteringen af sager, hvor en sundhedsperson har fået frataget autorisationen i et andet nordisk land og efterfølgende søger ansættelse i det danske sundhedsvæsen, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 20. oktober 2015

Enhed: Sundhedsjura og lægemid-

delpolitik

Sagsbeh.: DEPMAKI

Sagsnr.: 1505375

Dok. nr.: 1789718

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 147 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 147:

”Kan ministeren redegøre for, hvordan det nordiske register virker i forhold til

at opnå en fælles nordisk registrering af læger og andre sundhedspersoner,

der har mistet deres autorisation eller på anden måde kan være til fare eller ulempe

for patienterne?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-

sen, der har oplyst følgende:

”Sundhedsstyrelsen udveksler oplysninger med de andre nordiske lande om sund-

hedspersoner, der har mistet eller fået indskrænket deres autorisation, jf. art. 18 i

overenskomsten af 14. juni 1993 om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personale-

grupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet.

Sundhedsstyrelsen registrerer oplysningerne i styrelsens journalsystem, men der føres

ikke et fælles nordisk register.

Fra januar 2016 vil oplysninger vedrørende sundhedspersoners begrænsning af er-

hvervsmæssig virksomhed blive sendt via et europæisk alarmsystem. Oplysningerne

om sanktioner skal registreres gennem Kommissionens Internal Market Information

System (IMI), jf. art. 56 a i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2005/36/EF med de

ændringer der følger af Direktiv 2013/55/EU.”

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.

Jeg skal i øvrigt bemærke, at situationen omkring sundhedspersoner, der arbejder i

de forskellige nordiske lande, rejser forskelige problemstillinger.

Én problemstilling er, at Sundhedsstyrelsen skal sikre, at tilsynsmyndigheder i de an-

dre nordiske lande modtager de oplysninger, som de skal have, når en dansk autori-

seret sundhedsperson får indskrænket eller mister sin danske autorisation. Som om-

talt i Sundhedsstyrelsens svarbidrag vil der fra 2016 gælde fælles europæiske regler

på dette område.

En anden problemstilling er, at danske myndigheder skal forholde sig til tilfælde, hvor

dansk autoriserede sundhedspersoner mister deres autorisation i et andet nordisk

land på grund af faglige mangler eller manglende egnethed.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om, hvilken lovhjemmel Sundhedsstyrelsen handler efter i håndteringen af sager, hvor en sundhedsperson har fået frataget autorisationen i et andet nordisk land og efterfølgende søger ansættelse i det danske sundhedsvæsen, til sundheds- og ældreministeren

Side 2

Regionerne skal således være opmærksomme på at indhente fornødne referencer i

forbindelse med ansættelse af bl.a. læger, der har arbejdet i et andet nordisk land.

Endvidere er det helt centralt, at Sundhedsstyrelsen reagerer på de informationer, de

modtager som tilsynsmyndighed og dermed sikre danske patienter mod sundheds-

personer, der kan være til fare.

I den sammenhæng skal jeg bemærke, at jeg vil gøre op med, at læger og andre

sundhedspersoner, der kan være til fare for patientsikkerheden, rejser til Danmark og

fortsætter med at arbejde med patienter i sundhedsvæsnet, selvom de ikke har lov til

at arbejde som sundhedsperson i andre lande.

Jeg har derfor bedt mit ministerie undersøge, hvordan man kan ændre autorisations-

loven, så sundhedspersoner får inddraget deres danske autorisation, hvis de har fået

den frataget i udlandet, fordi de har faglige mangler eller ikke er egnede til at vareta-

ge deres arbejde.

Patienterne skal kunne stole på, at de sundhedspersoner, der er ansat i sundheds-

væsnet, har de rette kompetencer og lever op til det store ansvar de har. Derfor er

det også ret og rimeligt, at Sundhedsstyrelsen af hensyn til patienternes sikkerhed

skrider hurtigt ind, så vi undgår, at patienter lider overlast. Jeg vil dog samtidig under-

strege, at sundhedspersonernes retssikkerhed skal respekteres. Hvis det viser sig, at

en udenlandske rettighedsindskrænkning efter danske forhold ikke står mål med den

forseelse, sundhedspersonerne har begået, skal de derfor også have mulighed for at

få deres autorisation tilbage.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Mads Kirkegaard