Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24. august 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 1504745
Dok. nr.: 1755549
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. august 2015 stillet følgende
spørgsmål 18 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll (LA).
Spørgsmål 18:
”Hvilke forberedelser på dansk, europæisk og internationalt niveau deltager
regeringen i, hvad består det danske bidrag af og hvilke politiske ambitioner har
regeringen i forbindelse med FN's special session, "UNGASS 2016 on the World
Drug Problem", i april næste år? ”
Svar:
Regeringen agter at fastholde den hidtidige danske linje under forberedelserne af
FN’s Generalforsamlings særlige samling om narkotika i 2016 (UNGASS 2016). Det be-
tyder, at det for regeringen bl.a. er vigtigt at arbejde for fremhævelse af balancerede
og evidensbaserede narkotikapolitikker, så der ikke ensidigt fokuseres på at begræn-
se narkotikaudbuddet gennem forbud og kontrolmæssige foranstaltninger, men også
på at begrænse narkotikaefterspørgslen gennem forebyggelse, behandling og skades-
reduktion. Herudover er det for regeringen vigtigt at arbejde dels for fremhævelse af,
at narkotikapolitikker skal bygge på menneskerettigheder, dels for fremhævelse af ci-
vilsamfundets betydning.
Med henblik på at opnå størst mulig dansk indflydelse vil der fortsat blive lagt vægt
på, at den danske linje afspejles i en fælles holdning, som under forberedelserne af
UNGASS 2016 fremføres af EU-formandskabet på vegne af EU-medlemsstaterne.
På den baggrund vil der fra dansk side fortsat først og fremmest blive lagt vægt på
deltagelse i og bidrag til drøftelserne i EU-regi, herunder navnlig i rådsarbejdsgruppen
Horizontal Drugs Group (HDG). Forhandlingerne om en fælles holdning finder således
som hovedregel sted i HDG.
Fra dansk side vil der dog også være deltagelse i forberedelser i nordisk regi. Således
vil UNGASS 2016 blive gjort til genstand for en temadiskussion, når Nordisk Narkoti-
kaforum under dansk formandskab holder sit årlige møde i København den 3. sep-
tember 2016. Den linje, som er beskrevet ovenfor, vil udgøre grundlaget for den dan-
ske deltagelse i temadiskussionen med de øvrige nordiske landes centrale myndighe-
der.
Ud over deltagelse i ovennævnte forberedelser lægger regeringen vægt på, at civil-
samfundet inddrages som hidtil. Forud for FN’s Narkotikakommissions årlige samling
har der i de senere år været afholdt et møde med repræsentanter for civilsamfundet.